Nyhed
Læsetid: 5 min.

Er dit barn blevet overvåget i dag?

Mange skolegårde overvåges døgnet rundt i strid med Datatilsynets anvisninger. Men på trods af det massive opbud af videokameraer føler den yngre generation sig langt fra overvåget, viser nyt speciale. En kritisk debat efterlyses
Indland
1. juni 2011

På flere danske folkeskoler har man installeret overvågningskameraer for at komme problemer med kriminalitet og hærværk til livs. Danmark er et af de mest overvågede samfund i verden, og tendensen med videoovervågning er stigende, for kameraerne virker: Kriminaliteten falder, og elever, lærere og medarbejderne føler sig mere trygge.

Men det er ikke uproblematisk at videofilme en skolegård, mener Benedicte Bernstorff og Pernille Kjems, der som kandidater i pædagogisk sociologi har skrevet speciale om netop dén problemstilling.

Eleverne kan ikke fravælge skolen, og derfor kan de heller ikke frabede sig at blive filmet. Selv om det ikke er eleverne, men de kriminelle, kameraerne skal fange, tøver Bernstorff og Kjems ikke med at kalde videoovervågningen en væsentlig suverænitetsafgivelse, der strider mod selve folkeskolens formål: dannelsen af den frie og demokratiske medborger.

Hvad med at tale ansvar

Ifølge dem er det desuden i strid med Datatilsynets anbefalinger og en overtrædelse af persondataloven, når danske folkeskoler filmer udearealer døgnet rundt.

Ifølge persondataloven skal videoovervågning begrænses mest muligt for at minimere krænkelsen af privatlivets fred, siger Pernille Kjems: »Skolen er en dannelsesinstitution med et ideal, der handler om at gøre eleverne til frie og demokratiske medborgere. Samtidig er der undervisningspligt, hvilket for langt de fleste betyder, at de ikke kan vælge skolen fra. Når man overvåger eleverne på skolen, frarøver man dem på den måde en del af deres frihed.«

Benedicte Bernstorff påpeger, at der er mere hensigtsmæssige måder, hvorpå folkeskolen kan forebygge kriminalitet:

»Man kan diskutere rimeligheden i, at man vælger overvågning som strategi til at minimere hærværk. Andre måder at være præventiv på kan jo være at tale med de unge, for eksempel om medborgerskab og ansvar. Specielt set i lyset af, at de formålsparagraffer, der ligger i folkeskoleloven, jo faktisk lægger op til netop dét.«

Men det virker

Kerteminde Skole besluttede sidste år at installere kameraer efter at have fundet tegn på, at der efter skoletid blev solgt hash på skolens arealer, forklarer skoleleder Peter Thomsen:

»Det har virkelig hjulpet, både hvad angår hærværk og anden kriminalitet. Eleverne fortæller, at deres cykler ikke længere bliver smidt op på taget af cykelskuret. Generelt har det givet større tryghed, også for de medarbejdere, vi har, der møder tidligt for at gøre rent.«

Peter Thomsen fortæller, at Kerteminde Skole har vedtaget nogle helt klare retningslinjer for, hvordan kameraovervågningen skal foregå:

»Man skal diskutere det med medarbejderne, for det skal ikke være sådan, at man føler sig overvåget. Vi har nogle ret strenge krav.«

Selv om kameraerne på Kerteminde Skole kører i døgndrift, aktiveres de kun ved bevægelse. Optagelserne gemmes i tre måneder, hvorefter de slettes, og i den tid de opbevares, er de låst inde. Kun ganske få personer har adgang til at se optagelserne, forklarer Peter Thomsen. Lena Andersen, kontorchef i Datatilsynet anbefaler, at man altid overvejer andre muligheder, inden man beslutter sig for videoovervågning:

»Vi siger generelt, at man skal forsøge at begrænse det. Der kan sagtens være gode grunde til at installere kameraer. Det er ikke sort-hvidt. Derfor skal man altid overveje proportionaliteten af problemet i forhold til de tiltag, man vil iværksætte.«

Kritisk debat

I arbejdet med specialet har Benedicte Bernstorff og Pernille Kjems dels foretaget en undersøgelse, der skulle klarlægge, hvorfor folkeskoler har valgt eller fravalgt video-overvågning og dels foretaget en spørgeskema-undersøgelse henvendt til folkeskoleeleverne. Den første undersøgelse viser, at 30 procent af skolerne har video-overvågning, og at hovedparten er placeret på udearealer. Begrundelsen er primært problematikker omkring hærværk. Undersøgelsen viser også, at de fleste skoler overvåger døgnet rundt. Men Pernille Kjems mener ikke, at videoovervågning har en særlig effekt:

»Ifølge Det Kriminalpræventive Råd betyder det måske noget i forhold til hærværk, fordi det har en præventiv effekt. Det virker som skræk og advarsel, men kun i en kortere periode. Man vænner sig til at blive overvåget, fordi det bliver en del af hverdagen. Og så holder man op med at stille spørgsmål til, hvorfor kameraerne er der. Der mangler en offentlig dialog om det.« Anden del af Bernstorff og Kjems undersøgelse bygger på svar fra næsten 800 respondenter fra 9. klasse. 85 procent af eleverne mener, at videoovervågning i samfundet er i orden, og 51 procent fandt det acceptabelt på skolen. Kjems kalder det et etisk problem, at de unge har vænnet sig til overvågning i en sådan grad, at de ikke er kritiske.

Peter Lauritsen, lektor på Institut for Informations- og Medievidenskab og leder af Forum for Overvågningsstudier, forklarer, at der ikke er nogen data, der peger på, at videoovervågning virker. Banalt hærværk kan måske minimeres, men hardcore kriminelle lader sig ikke afskrække af et kamera. Også Lauritsen efterlyser en kritisk diskussion:

»Overvågning har det med at skifte formål over tid. Der sker simpelthen et skred. Kameraerne er der jo, og så er det fristende at bruge dem til mere, end de oprindeligt var tænkt til. Man er nødt til at diskutere det kritisk og blandt andet tage stilling til, hvilken hverdag vi får?«

Generation Netværk

Peter Lauritsen mener, der kan være gode grunde til at sætte kameraer op også i skolerne, for eksempel for at sikre en skolevej. På spørgsmålet om, hvorvidt der er tale om et paradigmeskift, svarer han:

»Der er sket et skift. Vi er ikke længere bange for overvågning, bl.a. fordi vi har vænnet os til ny teknologi. Alle går i dag rundt med en mobiltelefon, der kan spores. Selvom man kan blive tagget på et billede på Facebook, kan unge mennesker godt finde ud af at aftagge sig selv.«

Lauritsen fortæller om en svensk undersøgelse, der viste, at unge er mere positive, men ikke naive, hvad angår nye medier og overvågning. Ifølge Bernstorff og Kjems' undersøgelse, er det ikke tilfældet for danske unge. De efterlyser derfor større ansvarlighed i den danske folkeskole, der skal gøre de kommende generationer i stand til at navigere i en overvåget verden.

»Vores undersøgelse viser, at eleverne ikke har fokus på overvågning. Men spørgsmålet er, om det ikke er folkeskolens job at være med til at uddanne eleverne til at blive moderne netværksmennesker,« siger Kjems.

Benedicte Bernstorff påpeger, at 61 procent af de adspurgte elever på skoler med overvågning har angivet, at de på intet tidspunkt er blevet oplyst om kameraerne, deres placering, eller hvor længe optagelserne lagres. I langt de fleste tilfælde har man valgt videoovervågning ud fra et økonomisk aspekt, siger Bernstorff: »Det er oftest en beslutning, der er taget på ledelsesplan, for at minimere hærværk. De øvrige aspekter har man ikke forholdt sig til. Heller ikke den suverænitetsafgivelse, de unge er udsat for.«

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Asger Vigeholm

Jeg har i princippet ikke noget imod overvågning når man bevæger sig i pffentligt råm, således også som elev på en skole. Hvis man foretager sig noget, som ikke tåler at blive fanget af et kamera, er det jo fordi man er på kant med reglerne.

Det er imidlertid et kæmpe kæmpe problem, hvis man tyr til overvågning på bekostning af opdragelse og læren om samfundsansvar.

De to kan som sådan godt gå godt hånd i hånd, men opdragelse er alt andet lige vigtigere end overvågning, idet vi ikke ville tale overvågning, hvis alle (eller i hvert fald væsentligt flere) havde en "bedre" opdragelse og ansvarsfølelse.

Mikkel Nielsen

Enig med Asger.

Desuden er alt jo overvåget på internettet, al din gøren og laden kan spores af næsten alle. Det er skræmmende.

Anne Marie Pedersen

Hm. Gad godt se dokumentation for, at kriminaliteten virkelig falder. Rykker den ikke bare 10 meter til siden?

Jeg har da til dato ikke set noget bevis for, at kameraer nedsætter antallet af forbrydelser. Ret mig, hvis jeg tager fejl.

Adam Poulsen

Er egentligt også enig med Asger, men problemet er jo bare at det er ved at tage overhånd hvad det angår overvågning.
Alt hvad vi foretager os på nettet kan myndighederne spore. Rigtigt mange steder bliver man filmet af videokameraer. Jeg ved godt man ikke har noget at frygte, hvis man overholder loven, men det her kontrol-samfund er altså ikke optimalt.

Henrik L Nielsen

Anne Marie Poulsen har ret. Den reelle kriminalitet forsvinder ikke. Cykler på taget og anden mobning gør måske, men salg af stoffer, hash og berigelses kriminalitet flyttes blot. Den mindskes ikke. Heller ikke vold mindskes da den som oftest et spontan og andre steder under indflydelse af narko eller druk.

Find årsagerne til kriminaliteten istedet for at flytte den til områder der ikke har råd til samme grad af forebyggelsen.

Og jeg er direkte uenig med undersøgelsens forfattere om at det skulle hjælpe at tale om kriminalitet med de unge. Det har været prøvet og hjælper langt fra uden andre tiltag.

Mvh
Henrik

Henrik L Nielsen

Undskyld, det var Pedersen, ikke Poulsen.

Henrik L Nielsen

Undskyld, det var Pedersen, ikke Poulsen.

Jesper Wendt

Overvågning vil kun virke i begrænset omfang, det farlige er netop at være repræsenteret alle steder.

Anna-Marie Nyberg Kristiansen

Jeg bryder mig ikke om at blive overvåget. Jeg har ikke bedt om det. Min selvbestemmelse bliver i det offentlige rum taget fra mig.