Læsetid 3 min.

Ekspert: Giv tilskud til alternative boformer

Det kan betale sig at give fraskilte eller enlige forældre økonomisk tilskud til at flytte i bofællesskab. Det skaber mere tryghed hos børnene, mener sociolog Karen Sjørup
Bofællesskabet Munksøgård ved Roskilde. I det område bor mange mennesker  i bofællesskaber, hvor man har hver sin lejlighed eller hver sit rækkehus, og desuden et fælles hus, hvor man spiser sammen og laver andre fællesaktiviteter. Det er efter Karen Sjørups mening et godt alternativ til den traditionelle familieform, når det handler om at få det til at fungere med skilsmissebørn

Bofællesskabet Munksøgård ved Roskilde. I det område bor mange mennesker i bofællesskaber, hvor man har hver sin lejlighed eller hver sit rækkehus, og desuden et fælles hus, hvor man spiser sammen og laver andre fællesaktiviteter. Det er efter Karen Sjørups mening et godt alternativ til den traditionelle familieform, når det handler om at få det til at fungere med skilsmissebørn

Peter Hove Olesen
11. maj 2011

En uge hos mor, en uge hos far, en ny seng og et nyt hold venner hver syvende dag.

Sådan triller hverdagen derudaf for flere og flere danske børn, der i disse år vokser op i skilsmissehjem.

Men selv om forældrene ikke længere kan holde ud at bo under samme tag, findes der i dag gode alternativer, hvor forældrene kan bo tæt uden at flå hovedet af hinanden og dermed tilgodese børnenes behov for tryghed og nærhed. Det mener Karen Sjørup, lektor ved Roskilde Universitet og ekspert i køn og ligestilling.

»Selvfølgelig er der alternativer til den traditionelle familieform. I Roskilde-området bor mange mennesker f.eks. i bofællesskaber, hvor man har hver sin lejlighed eller rækkehus, og så har man et fælles hus, hvor man spiser sammen og laver andre fællesaktiviteter. Det er efter min mening et godt alternativ,« siger Karen Sjørup.

Hagen ved de nye bofællesskaber er bare, at de ofte kræver flere mønter på kistebunden, end en toværelses lejlighed gør.

»Man skal både have egen bolig og samtidig betale til fælleslokaler. Jeg mener derfor, at man burde give tilskud til den type boformer, fordi de faktisk er ideelle for børn af splittede familier eller enlige forsørgere,« siger RUC-forskeren.

»Forældre, der er blevet skilt, kan jo godt bo i et bofællesskab, men i hver deres bolig, og på den måde undgå, at deres børn skal flytte hver anden uge, som almindelige skilsmissebørn typisk skal i dag,« siger Karen Sjørup.

Hun peger på flere fordele ved at bo sammen med andre børnefamilier:

»Hvis man har travlt på arbejdet og ikke har så meget tid, kan man bruge fællesskabet til også at dyrke nogle idealer om f.eks. økologiske madvaner og skabe et sted for børnene, hvor de vokser op med en slags pseudosøskende. Det er nemmere at bo et sted med sit barn, hvor der også er mange andre børn,« siger hun.

Fint med boligstøtte

John Halse, social- og børnepsykolog og tidligere formand for Landsforeningen Børns Vilkår, bakker som udgangspunkt op om ideen.

»Det kan være helt fint at give boligstøtte til bofællesskaber, alene fordi så mange mennesker i dag lever i skilsmissehjem,« siger han.

»På den måde inkorporerer vi jo den kendsgerning i vores samfundsstrukturer, og dermed bliver det ikke kun en individuel opgave at løse problemet, men også en strukturel udfordring,« siger han.

Inden man bestiller flyttevognen, bør man dog tænke sig godt og grundigt om, understreger John Halse.

»At flytte ind i et bofællesskab forudsætter meget modne mennesker, der har gennemtænkt konfliktmulighederne. Man flytter typisk fra hinanden for at kunne lægge livet med sin ekspartner bag sig, og det kan være meget svært, hvis man hele tiden støder på personen,« siger han.

Boligmassen for ensartet

John Halse efterlyser en lovgivning og boligmasse, der i højere grad afspejler de forskellige familieformer i dag.

»Politikerne bør gøre det muligt, at fraskilte kan etablere sig relativt tæt på hinanden. Skilsmissebørn oplever, at den ultimative kvalitet er at have relativt nem adgang til deres forældre. Det kunne man sikre ved at give forældrene adgang til to lejeboliger i samme boligblok. Der ligger også masser af forladte landejendomme rundt omkring i landet, man kunne etablere boligfællesskaber i. I dag bor mange ældre f.eks. i store, 200-kvadratmeters villaer, som nemt kunne bygges om til fire mindre boliger,« siger John Halse.

Han mener, udfordringen med de nye familieformer skal løses på to niveauer: »Det individuelle, altså 'hvad kan jeg', og 'hvad har jeg lyst til?', og så det strukturelle, hvor samfundet giver fraskilte forældre mulighed for at leve sammen på andre måder end bare parcelhuset eller lejligheden.«

Ikke statens rolle

Men det kan aldrig være statens rolle at kaste penge efter fraskilte eller enlige forældres alternative boligeksperimenter, mener Katrine Winkel Holm, teolog og forfatter.

»Karen Sjørup er en gammel marxistisk feminist, der i sin ideologi for længst har droppet mændene og giftet sig med staten. Jeg mener, at man skal blande velfærdsstaten udenfor, og hvis folk har brændt fingrene og lader sig skille, må de selv danne deres egne samlivsformer på egen hånd.«

Katrine Winkel Holm tror ikke, der findes andre familieformer, der kan erstatte den traditionelle kernefamilie med to biologiske forældre.

Hun peger på en nyere undersøgelse fra SFI, der ifølge hende viser, at den traditionelle familieform er det bedste udgangspunkt for børnene.

»Børn fra ikkebrudte familier klarer sig bedre som voksne ud fra nogle objektive parametre, f.eks. om de har et job, er blevet misbrugere, har venner og så videre. Kernefamilien er en gammel konstruktion, og alt tyder på, at det er en god konstruktion. De seneste 40 år har vi prøvet at lave andre familiekonstruktioner, men vi har ikke set noget, der lykkedes,« siger Katrine Winkel Holm. Indtil videre findes der ikke nogen større videnskabelig dansk undersøgelse af børns vilkår i andre familieformer, men til august begynder den første af sin slags på DPU, Aarhus Universitet med overskriften 'Søskendeskab i bevægelser'.

Bliv opdateret med nyt om disse emner

Prøv Information gratis i 1 måned

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Forsiden lige nu

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Brugerbillede for Søren Nørbak
Søren Nørbak

"Man skal både have egen bolig og samtidig betale til fælleslokaler. Jeg mener derfor, at man burde give tilskud til den type boformer"
- Tocifret mia underskud på statsbudgettet så langt øjet rækker og så skal vi bruge endnu flere penge på ligegyldigt flødeskums velfærd?

Folk vælger at få børn og folk vælger at flytte fra hinanden igen, det er og bliver deres eget problem at de ikke er voksne nok til at:
1: finde den rette partner
2: bo det rigtige sted.

Brugerbillede for Robert  Kroll
Robert Kroll

I nogle tilfælde er parterne lige gode om det, når en skilsmisse bliver nødvendig - i andre tilfælde er det måske kun den ene part, der er "krop-umulig" at leve sammen med.

I alt fald, så er det nok ikke blandt fraskilte, man typisk finder de bedste kandidater til at indgå i et bo-fællesskab med andre.

Min "tese" ( måske urigtig ?) er, at folk, der kan leve fint i et bo-fælleskab, kan fungere med kolleger o s v, har fine chancer for aldrig nogensinde at at blive skilt.

Det, der giver knas i ægteskabet, vil også give knas i andre "fællesskaber" om et eller andet.

Brugerbillede for Filo Butcher
Filo Butcher

Hagen ved de nye bofællesskaber er bare, at de ofte kræver flere mønter på kistebunden, end en toværelses lejlighed gør....

Det giver da vel ikke rigtig mening, vel?
Hvorfor skal det være dyrere at bo i fællesskab end at bo for sig selv? Det kan det kun hvis
a) markedspriserne er forskruet
b) de folk der udgør bofællesskabet ikke har et fællesskab, i.e. hvor der deles om fællesudgifter etc.
Derudover kan man få boligtilskud hvis man er i den indkomstkategori der kvalificerer en til dette og det spiller ingen rolle om man bor for sig selv eller i bofællesskab, bare man har sin egen kogeplade.

Kort sagt, er artiklen ikke andet end varm luft der bliver blæst lidt rundt.

Brugerbillede for Karen von Sydow
Karen von Sydow

En sjælden gang er jeg enig med radikalfeministen Karen Sjørup.

Men jeg ser det også i et lidt større perspektiv, nemlig at der generelt er brug for en debat om forskellige måder at bo på end i lejlighed eller parcellert.

Brugerbillede for Bjarke Hansen
Bjarke Hansen

At Karen Sjørup gerne ser staten i endnu højere grad end i dag finansierer kernefamiliens opløsning kan ikke undre.

Den offentligt ansatte samfundsnedbryder har kæmpet en brav kamp mod såvel mænd som virkelighed i mange år.

Men at der ikke bliver spurgt mere ind til den åbenlyst forkerte påstand, at det er dyrere for flere folk at bo sammen, det er altså utilgiveligt.

Det er jo hele præmissen for Sjørups nye fabelagtige forslag til, hvad mine penge skal gå til.

Brugerbillede for Anne Marie Pedersen
Anne Marie Pedersen

Karen, jeg er meget enig med dig i, at det handler om en ordentlig boligpolitik. Og dertil ordentlige lokalplaner. Ordentlig infrastruktur og gode boligforhold er ikke noget, som kan vokse frem af sig selv.

Brugerbillede for Karen von Sydow
Karen von Sydow

Anne,
præcis.

Vi skal ikke blot lade det være op til kommune og bygherre at definere boligudbuddet, da de meget nemt er tilbøjelige til kun fokuserer på hvodan man bedst kapitaliserer på byggegrunde.

Brugerbillede for Bjarke Hansen
Bjarke Hansen

@ Sydow

Hmmm.... I dag tager staten henved 50% - 80% af en arbejdende persons indkomst, alt efter hvad man tjener og køber, og staten bruger alligevel stadig mere, end den kradser ind.

S og SFs planer er dog ikke at skære på udgifterne men at forsøge at øge indtægterne, så hvis de vinder, så kan der ikke gå så længe før socialisterne helt konkret løber tør for andre folks penge. Socialister kender nemlig ikke Lafferkurven.

Det er imidlertid kun en lille håndfuld af Informations læsere som er klar over endsige tror på dette, så de kommer til at få et chok, når det sker.

Og til dit sidste indlæg...

Hvis ikke kommuner og bygherre skal være alene om at "definere boligudbuddet" (altså bygge huse til folk, som efterspørger huse?), hvem skal så?

Brugerbillede for Karen von Sydow
Karen von Sydow

Bjarke,
for at besvar dit sidste spørgsmål først, så kunne man da sagtens forestille sig, at kommuner blev pålagt at udlægge x-antal nye byggegrunde til såkaldte alternative boformer. No problemo.

Selvfølgelig kender samfundsvidenskaber og politisk interesserede Lafferkurven, men de fleste griner bare ad den. Skattenedsættelser har ihvertfald ikke gjort USA's økonomi bedre - tværtimod planerer man at sætte dem op.

Brugerbillede for Bjarke Hansen
Bjarke Hansen

@ Karen von Sydow

Det er påvist adskillige gange adskillige steder (blandt andet mange gange i USA - fx under Kennedy) at skattenedsættelser ret hurtigt kan generere øget provenu for staten. Dette er især sandt, når skattesatsen i et land er høj.

Hvis der er marked for store huse med plads til mange mennesker, så skal disse nok blive bygget. Der er for private ingen grund til ikke at udbyde til efterspørgslen.

Jeg tror nu i øvrigt ikke, at der er boligmangel for hverken storfamilier, kollektiver eller andre alternative konstellationer.

Brugerbillede for Søren Lom

Anne Marie, den flyttede i parcelhus.

Danmark trænger i den grad til at få en (ny) boligpolitik. En politik som ikke er flettet sammen med finanspolitikken.

Brugerbillede for Rasmus Knus
Rasmus Knus

@ Bjarke Hansen

"Det er påvist adskillige gange adskillige steder (blandt andet mange gange i USA - fx under Kennedy) at skattenedsættelser ret hurtigt kan generere øget provenu for staten. Dette er især sandt, når skattesatsen i et land er høj."

Det var vist omtrent samtidigt med at grisene begyndte at flyve - ikke sandt.

Brugerbillede for Anne Marie Pedersen
Anne Marie Pedersen

Problemet med boligpolitiken som det ser ud nu er, at unge i den grad forfordeles. Der er ikke stemmer at skabe ordentlige boligforhold for de små årgange, som nu og i de kommende år skal stifte familie.

Brugerbillede for Karen von Sydow
Karen von Sydow

Bjarke,
med en skat på 99 pct. er det vel ret indlysende, at motivationen for at gå på arbejde nok ikke rigtig er til stede, medmindre ens job er ens hobby (hvilket må være et privilegium),
men det behøver man da ikke en kurve for at forstå.

Men vi bliver nødt til at anholde din fordom om, at skattenedsættelser er = økonomisk vækst.

Brugerbillede for Kim Gram

hverken systemet eller staten er, heller ikke her, "neutral", på disse områder:

tydeligt at indse her: at arkitekter, og især jo deres bagmænd, mere lader bygge det ene, i stedet for det andet: p.t. mestensdels boliger til 1 , 2 , 2+1, 2+2 personer, er allerede beslutninger gjort af dem, for mere det ene end det andet.

Brugerbillede for Bob Jensen

Det sagde i begyndelsen at det kan betale sig, men det hørte vi ikke mere om - men altså ideen må være, at skilsmissebørn kommer til at koste samfundet penge i det lange løb som forholdene er nu, så lidt boligtilskud til fællesskaber altså er *godt givet ud*. Blot burde det underbygges lidt.
Nå men så: >>Katrine Winkel Holm tror ikke, der findes andre familieformer, der kan erstatte den traditionelle kernefamilie med to biologiske forældre.

Hun peger på en nyere undersøgelse fra SFI, der ifølge hende viser, at den traditionelle familieform er det bedste udgangspunkt for børnene.<<

-altså siden kernefamilien er bedst skal vi ignorere at 40% af børnene bor uden for en kernefamilie, og for alt i verden ikke forsøge på at give disse børn nogen positive alternativer. disse børn skal bare sørge for, at deres forældre forbliver gift, eller, hvis de nu aldrig er blevet gift, så skal børnene sørme se at få dem gift så de kan leve op til KWHs standarder.

Brugerbillede for Niklas Monrad
Niklas Monrad

Jeg synes Karen Sjørup burde forske i, hvordan en skilsmisse påvirker de involverede husdyr i negativ retning. Jeg er ret sikker på, at den fælles cockerspaniel begynder at hænge med ørerne, når den ikke bliver luftet af både far og mor. Måske ville det være en mulighed at give bikse en statsstøtte sammen så vi kan sikre hundenes velfærd ...

Brugerbillede for Anne Marie Pedersen
Anne Marie Pedersen

Problemet er (som jeg ser det) at jo mere man sparer, jo flere udgifter ender man med. Det er dyrt på den lange bane med mennesker, som ikke kan arbejde pga. sygdom. Eller som brænder ud for tidligt og har dårlig livskvalitet.

Vi skal skære i administration og bureaukrati. Og investere i gode boliger, uddannelse, sundhed osv. Og lukke skattehuller for multinationale selskaber.

Brugerbillede for Jacob Holm-Jørgensen
Jacob Holm-Jørgensen

I stedet for at give støtte til alternative boligformer, kunne man sænke støtten til almindelige boligformer. Så ville staten spare penge og det ville blive mere fordelagtigt at flytte sammen.

Brugerbillede for Asger Vigeholm
Asger Vigeholm

Bofællesskaber er sikkert ok for nogle typer mennesker, men bestemt ikke for alle, hvilket John Halse også er inde på. Det kræver en høj grad af modenhed og tolerance.

...og hvis boligformen ikke er for alle, så kan det heller ikke være rimeligt, at den skal berettige tilskud fra det offentlige. I så fald vil alle boligformer skulle udløse en eller anden form for tilskud.

At vi så allerede idag har skæve regler ift hvilken boligform man har, gør blot tingene endnu værre og endnu mere urimelige. Er det ens boligform der afgør om man fortjent støtte fra staten. Nej, vel.

Vi bør fjeren alle former for boligtilskud, og så til gengæld sænke skatterne, så folk har råd til at vælge hvordan de vil leve deres liv, om det så er i bofællesskab eller ej.

Brugerbillede for Nis Jørgensen
Nis Jørgensen

Jeg er sådan set enig med Katrine Winkel Holms konklusion - men uenig i hendes argumentation (inklusive hendes ad hominem mod Karen Sjørup). Bofællesskaber burde sådan set i forvejen være en billigere løsning en alternativerne - problemet er at folk vil have hver deres parcelhus, og så fællesarealer oven i. Det vbliver selvfølgelig dyrere end bare et parcelhus.

En interessant lille detalje er denne :

"[KWH] peger på en nyere undersøgelse fra SFI, der ifølge hende viser, at den traditionelle familieform er det bedste udgangspunkt for børnene"

Jeg har kigget lidt på rapporten - og KWH gengiver sådan set rapportens delkonklusion korrekt. Til min store overraskelse diskuterer rapporten ikke en gang perifert om der skulle være en skjult variabel ("ustabilitet"?) som leder til både skilsmisser for forældrene og "udsathed" for børnene.

Korrelation er ikke det samme som kausalitet - rapporten burde efter min mening ikke bestå et førsteårskursus i statistik.

Brugerbillede for Adam Poulsen
Adam Poulsen

Karen Sjørup skyder sig selv i foden. Siden man er begyndt at give tilskud til forældre, der er lever alene med deres børn, så er antallet af skilsmisser eksploderet.
Hvis man så giver yderligere støtte (som i øvrigt skal tages fra andre mennesker, der har gået på arbejde og tjent penge) så er der ingen grund til ikke at tro, at vi kommer til at se flere skilsmisser.

Brugerbillede for Bjarke Hansen
Bjarke Hansen

@ Adam Poulsen

Karen Sjørup synes helt sikkert, at parforholdet og da især ægteskabet er et patriarkalsk fængsel og en snærende borgerlig konstruktion, som hindrer kvinden i hendes naturlige udfoldelse (uden mænd og trist og gråt ansvar).

Derfor vil hun støtte ethvert tiltag, som fremmer denne lykketilstand hos den totalt emanciperede kvinde. Det vil rent praktisk sige, at få staten til at betale kvindens underhold og få statens institutioner til at tage sig af kvindens ansvar.

Og ovenstående er desværre hverken satire eller paranoidt.

Brugerbillede for Christian Knudsen
Christian Knudsen

Jeg troede faktisk, det var i hvert fald min oplevelse da jeg selv boede i bofællesskab, at det var billigere. Efter det rationale, bør vi snarere give statstilskud til folk der bor i kernefamilier. Det er også dyrt, og det er vel efterhånden den alternative måde at bo sammen på.

Brugerbillede for Bo Bangsgaard
Bo Bangsgaard

Det er måske udemærket at bo i et bofællesskab, jeg aner det ikke. Men hvorfor skal staten gå ind og betale tilskud for noget som folk selv kan håndterer??

Hvis folk syntes det er en god ide må de da selv til lommerne for at støtte op. Jeg forventer da heller ikke at andre bidrager til huslejen på min lejlighed!

Brugerbillede for Kim Gram

check artiklen på information:

de røde svigter os mænd

---------------------------------------------

at uanset hvor meget / lidt hvor direkte eller indirekte, den artikels forfatter ,
mener at det ( sikker kærlighed ) er en opgave for de røde, hvad det næppe er;
nævner han jo ikke: at de egentlig røde jo aldrig har haft nogen nævneværdig magt i vesteuropa eller i vesten, så i hvert fald også af den grund rammer anklagen der mod de røde jo forbi.

------------------

til selve denne artikel:

karen sjørup har nogle pointer overfor katrine winkel holm. samfundet's prioriteringer mht. infrastruktur, bla.a. hvor mange boliger der bygges, til få eller til bofællesskaber, eller til kollektiver,
ER en indirekte indblanding i menneskers kønsliv og samliv.

( på de måder kan ( også den i indledningen nævnte artikels forfatter johannes ) og karen sjørup have ret i: at også den slags opgaver også er ( indirekte ) samfundsopgaver ); og ingen af samfundsprioriteringerne der kan være neutrale. for at bygge flest boliger som nu til de samlivsformer k w holm anbefaler, er mindst lige så meget en samfunds(!)indblanding vendt mod det kollektive, som det kollektive kan blive en indblanding vendt mod enlige og s.k. kernefamillieliv.