Nyhed
Læsetid: 2 min.

Ekspert kritiserer diplomatisk garanti i Holck-sag

De vilkår, som Danmark har aftalt med Indien om udlevering af våbensmugleren Niels Holck, lever ikke op til internationale standarder, sagde torturekspert i går i Østre Landsret
Indland
18. maj 2011

Tortureksperten Emma Reilly kritiserede i Østre Landsret i går den aftale, som danske myndigheder har indgået med Indien om udlevering af våbensmugleren Niels Holck til strafforfølgelse i Indien.

»Vidnet har modtaget korrespondancen med de indiske myndigheder, og vidnet mener på baggrund heraf, at aftalen om udlevering med Indien stadig ikke lever op til de internationale standarder på forskellige punkter,« lød retsformandens opsummering til retsbogen.

Det er ikke første gang, at Emma Reilly, der er direktør i organisationen Search for Common Ground og forfatter til lærebogen Torture in international law, føres som vidne og ekspert i udleveringssagen. Det skete også, da Retten i Hillerød i efteråret behandlede Justitsministeriets beslutning om at udlevere danskeren. Dengang var vidnesbyrdet fra Reilly en del af baggrunden for, at byretten mente, at der trods indiske garantier var fare for, at Holck i tilfælde af udlevering ville risikere inhuman behandling.

Siden har Statsadvokaten for Nordsjælland brevvekslet med indiske myndigheder, der i flere omgange har uddybet og gentaget deres løfter, som tilsammen udgør en såkaldt diplomatisk garanti. Reilly havde således i fortrolighed set statsadvokatens brev samt svarene fra den indiske sikkerhedstjeneste CBI og fra delstatsregeringen i Vestbengalen.

Men de fornyede indiske forsikringer er altså ikke nok til, at garantien lever op til den internationale standard, som blandt andet Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol har fastsat, lyder vurderingen fra Reilly.

Irritabel retsformand

Ifølge Reilly har Menneskeretsdomstolen i alt undersøgt 11 sager om tortur, hvor der er sket udlevering på baggrund af diplomatiske garantier og alle 11 er blevet underkendt.

Det er især garantiernes karakter af almindelige bilaterale aftaler og ikke juridisk bindende aftaler der er problemet, fordi de diplomatiske garantier ikke indeholder noget instrument til at sikre en overholdelse af disse. De minder mere om formålserklæringer.

Et andet problem er, at hvis en diplomatisk garanti skal kunne fungere, skal der foregå en uafhængig monitorering, som ikke udføres af de stater, der har indgået aftalen.

Et tredje problem er, at garantierne ikke sikrer, at Holck kan besøges af den danske konsul, uden at repræsentanter for myndigheder eller fængslet er til stede. Eller at Holcks fængselscelle kan inspiceres. Eller at der kan medbringes personer med lægelig eller retsmedicinsk erfaring.

»Jeg bemærker også, at inderne ikke svarer på de spørgsmål, danskerne har stillet,« sagde Reilly, hvis forklaring adskillige gange blev afbrudt af retsformanden.

»Det kan vi sagtens selv finde ud af,«, som landsdommer Karsten Bo Knudsen sagde om Reillys vurdering af, at inderne ikke havde besvaret de danske spørgsmål.

Reilly kritiserede også, at inderne trods henvendelser ikke har givet tilladelse til, at f.eks. en repræsentant for FN's Torturkomite får lov til at besøge landets fængsler vel at mærke ikke udendørsfaciliteter eller besøgslokaler men de celler, hvor de indsatte dagligt opholder sig, selv om anmodningen første gang blev fremsat i 1993.

»De garantier, der er nu i Indien, er ikke tilstrækkelige til at leve op til torturkonventionen,« lød Reillys afsluttende bemærkning.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her