Hvis Danmark får en ny regering, skal den straks oprette en Bæredygtighedskommission, der kan afdække, hvorvidt S-SF's økonomiske politik kan forenes med hensynet til bæredygtighed. Det kræver Enhedslisten, som på sit årsmøde i morgen retter skarp kritik af kollegerne i rød blok:
»Hele diskussionen om klima og miljø er forsvundet ud af den politiske dagsorden. Når man ser på S-SF's politiske udspil, er det som om, den vinkel slet ikke er en del af debatten,« siger Enhedslistens klimaordfører og gruppeformand Per Clausen, der er skeptisk over for den røde 2020-plans stringente fokus på BNP-vækst og den økonomisk bundlinje.
»De fravælger det, der i virkeligheden er den største udfordring de næste år; nemlig at sikre bæredygtighed og hensyn til naturens ressourcer,« siger Per Clausen.
På Enhedslistens årsmøde skal medlemmerne blandt andet diskutere, hvilke krav der kan stilles til en ny regering, og hvordan rollen som støtteparti skal forvaltes.
Kommission
En af de ting, partiet vil kræve for sin støtte til en S-SF-(R)-regering er, at der nedsættes en Bæredygtighedskommission. Den skal gå 2020-planen efter med et kritisk blik:
»Der er behov for en kommission, som kan undersøge, hvordan vi bærer os ad med at udvikle vores samfund, og om ikke det snarere skal ske ved at reducere vores ressourceforbrug end ved at øge det. Men lad os i første omgang undersøge det, så vi kan tage diskussionen på et oplyst grundlag,« siger Per Clausen og minder S-SF om, at Enhedslisten, der står historisk godt i meningsmålingerne, agter at kræve maksimal indflydelse for sine mandater.
»Og mon ikke, S og SF har forstået, at de skal have 90 mandater bag sig? Jeg har også svært ved at forestille mig, at S, SF og Radikale Venstre ikke vil være med til at nedsætte sådan en kommission,« siger Per Clausen.
Han kræver ydermere, at 2020-planen revideres på baggrund af kommissionsarbejdet.
»De økonomiske planer vil sandsynligvis vise sig ikke at holde i forhold til de klima- og miljømæssige udfordringer, vi har. Så bliver vi nødt til at lave dem om,« siger han.
Ifølge Jesper Jespersen, professor i økonomi fra Roskilde Universitet, har Enhedslisten ret i, at der ikke er taget synderligt hensyn til bæredygtighed i den røde 2020-plan selv om det faktisk kunne være en god forretning.
»Det er overraskende, så lidt man har inddraget bæredygtighedsaspektet. For eksempel kunne de have ladet sig inspirere af Klimakommissonens rapport, som for under et halvt år siden dokumenterede, at der er god samfundsøkonomi i omlægning til fossilfri energiforsyning,« siger Jesper Jespersen og tilføjer: »Sådan kunne man på mange måder slå to fluer med ét smæk, og det undrer mig, at man ikke i højere grad foreslår den slags, når nu der er god økonomi i det.«
Opposition skylder svar
Også Martin Lidegaard, der er formand for den grønne tænketank Concito, savner klimaaspektet i både VKO og S-SF's 2020-visioner:
»Det grønne aspekt er ikke fremtrædende hverken i regeringens eller oppositionens modeller,« vurderer han og påpeger, at oppositionen også stadig skylder at uddybe, hvordan de vil nå deres egne fælles klimamål, som er ambitiøse, men ifølge Lidegaard ikke konkretiseret nok.
»Der er behov for, at man inden for en meget overskuelig fremtid tager stilling til og fremlægger, hvordan man har tænkt sig at nå de mål,« siger han.
SF's finansordfører, Ole Sohn, er dog forbavset over kritikken, som han mener er helt forfejlet:
»Det må bero på, at Enhedslisten ikke har læst selve planen. Hele vækstdelen handler netop om, at vi satser på vindenergi, bioteknologi, klimateknologi og områder, hvor vi kombinerer det at skabe job med at forbedre klimaet og miljøet. Og jeg går ud fra, at Enhedslisten også gerne vil være med til at skabe arbejdspladser til de 150.00 arbejdsløse.«
Velfærdsstaten kan næppe løbe rundt uden vækst, påpeger han og afviser ønsket om at lade en kommission analysere, hvem der har ret:
»Det er en del af det daglige arbejde løbende at forholde sig til bæredygtighed, og der er ingen grund til at lave en syltekrukke,« siger han.
Green capitalism: the god that failed
Richard Smith [Institute for Policy Research & Development, London]
"Abstract
In rejecting the antigrowth approach of the first wave of environmentalists in the 1970s, pro-growth “green capitalism” theorists of the 1980s-90s like Paul Hawken, Lester Brown, and Francis Cairncross argued that green technology, green taxes, eco-conscious shopping and the like could “align” profit-seeking with environmental goals, even “invert many fundamentals” of business practice such that “restoring the environment and making money become one and the same process.” This strategy has clearly failed. I claim first, that the project of sustainable capitalism was misconceived and doomed from the start because maximizing profit and saving the planet are inherently in conflict and cannot be systematically aligned even if, here and there, they might coincide for a moment. That’s because under capitalism, CEOs and corporate boards are not responsible to society, they’re responsible to private shareholders. CEOs can embrace environmentalism so long as this increases profits. But saving the world requires that the pursuit of profits be systematically subordinated to ecological concerns: For example, the science says that to save the humans, we have to drastically cut fossil fuel consumption, even close down industries like coal. But no corporate board can sacrifice earnings to save the humans because to do so would be to risk shareholder flight or worse. I claim that profit-maximization is an iron rule of capitalism, a rule that trumps all else, and this sets the limits to ecological reform -- and not the other way around as green capitalism theorists supposed.
Secondly, I claim that contrary to green capitalism proponents, across the spectrum from resource extraction to manufacturing, the practical possibilities for “greening” and “dematerializing” production are severely limited. This means, I contend, that the only way to prevent overshoot and collapse is to enforce a massive economic contraction in the industrialized economies, retrenching production across a broad range of unnecessary, resource-hogging, wasteful and polluting industries, even virtually shutting down the worst. Yet this option is foreclosed under capitalism because this is not socialism: no one is promising new jobs to unemployed coal miners, oil-drillers, automakers, airline pilots, chemists, plastic junk makers, and others whose jobs would be lost because their industries would have to be retrenched -- and unemployed workers don’t pay taxes. So CEOs, workers, and governments find that they all “need” to maximize growth, overconsumption, even pollution, to destroy their childrens’ tomorrows to hang onto their jobs today because, if they don’t, the system falls into crisis, or worse. So we’re all onboard the TGV of ravenous and ever-growing plunder and pollution. And as our locomotive races toward the cliff of ecological collapse, the only thoughts on the minds of our CEOS, capitalist economists, politicians and labor leaders is how to stoke the locomotive to get us there faster. Corporations aren’t necessarily evil. They just can’t help themselves. They’re doing what they’re supposed to do for the benefit of their owners. But this means that, so long as the global economy is based on capitalist private/corporate property and competitive production for market, we’re doomed to collective social suicide and no amount of tinkering with the market can brake the drive to global ecological collapse. We can’t shop our way to sustainability because the problems we face cannot be solved by individual choices in the marketplace. They require collective democratic control over the economy to prioritize the needs of society and the environment. And they require national and international economic planning to re-organize the economy and redeploy labor and resources to these ends. I conclude, therefore, that if humanity is to save itself, we have no choice but to overthrow capitalism and replace it with a democratically-planned socialist economy."
Javel, det er en ret lang artikel, men det synes jeg ikke man skal lade sig skræmme af. Den fortæller med eksempler fra de seneste år i detaljer om hvorfor kapitalismen ikke kan være grøn, men må ende med at destruere kloden. Læs resten!
Tak-
Endnu en gang går EL ud og kæmper for det, jeg sidder derhjemme og er gal over.
Hvis jeg var troende, ville Enhedslisten være med i aftenbønner. Det er som om partiets bogstav, Ø, efterhånden har fået en særlig symbolik: en ø af fornuft, retfærdighed og anstændighed i et hav af levebrødspolitikere, løgn og magtliderlighed.
I stedet for at erklære sig 'forbavset', skulle Ole Sohn hellere invitere sine venstrefløjsvenner til at formulere en ægte grøn og progressiv politik.
Sådan, Enhedslisten! Bæredygtighedskommission, ja tak.
Og tak for linket, Niels-Holger Nielsen. Abstracten lyder rigtig spændende, ser frem til at læse rapporten i sin helhed.
@Niels-Holger: Tusind tak for det citat. Jeg er fuldkommen enig.
Ægte bæredygtighed forudsætter så 1. en fuldstændigt forandret samfundsstrukter (væk med kapitalismen) 2. afsked med vækst-paradigmet.
Fint.
Er der nogen der har bud på dels hvordan en bæredygtighedskommision under folketinget vil bidrage positivt til de to områder? dels hvordan 5 millioner mennesker i Danmark kan gøre en forskel på verdens skæve udvikling?
Per Møller
Rigtig godt spørgsmål, som vi sandsynligvis ikke engang vil komme i nærheden af at få en offentlig debat af, hvis ikke forslaget møder den mindste lydhørhed fra S-SF.
Jeg har ligesom formodentlig ingen andre i denne tråd svaret, og selvom tanken ikke er ny, er det konkrete forslag naturligvis ligeså nyt for mig som for dig. Artiklen som Niels-Holger Nielsen linker til, har jeg heller ikke haft tid til at læse endnu, men jeg vil da gerne i al min lægmands-beskedenhed byde ind med mit subjektive og bud på hvorfor, vi skal bakke op om Enhedslistens krav om en Bæredygtighedskommision under en nyt flertal.
Du har uden tvivl ret i, at Danmark alene ikke kan redde planeten - ligesom der formodentlig heller aldrig vil blive flertal for at Danmark egenhændigt skulle foretage en sådan omvæltning.
Ligesom idéen om socialisme i eet land har vist sig at være et stalinistisk fejlskud, må Danmark insistere på at genopfinde vores internationale udsyn. Rigid centralisme og markedsorienteret politik for erhvervslivet gennem EU er næppe løsningen. FN? Forhåbentlig, i en vis grad, men så må FN styrkes og strammes gevaldigt i forhold til organisationens nuværende historiske krise.
Idéer og evt praktisk politiske erfaringer i DK skal naturligvis anvendes i global vidensdeling og som afsæt for samarbejde og udvikling af strategi for det, der på sigt på en eller anden måde skal føre til en afvikling det nuværende kapitalistiske systems vanvittige akkumulation.
Et tættere samarbejde og fordomsfri meningsudveksling med nogle af de progressive og økologisk- og klimaorienterede lande som Bolivia, Ecuador og flere andre i den region kunne være inspiration og samarbejdspartnere. Idéen om at socialisme og menneskehedens uløselige forbindelse med 'Pachamama' hører sammen, lyder sikkert som noget fra en øko-hippie festival på Christiania i manges ører. Det er ikke desto mindre en verdensanskuelse, der indeholder en helt grundlæggende sund og fremsynet respekt, som er totalt fraværende i såvel vestlig kapitalisme som i Rød 2020-plan. Og som indtil videre er blevet totalt ignoreret internationalt.
Men det kræver naturligvis en solid portion politisk mod og vilje til at ville vise en helt anden ansvarlighed og ikke mindst selvstændig politik end det nuværende politiske flertal, der hverken kan eller vil forstå, at det nuværende system er sygt eller kan forestille sig at finde internationale løsninger og samarbejdspartnere udenfor USA's hegemoni.
Men lad os for alles skyld få en sådan Bæredygtighedskommision, så vi kan få vendt nye synspunkter, idéer og teknologier, der kan muliggøre et sådant brud med den aktuelle afgrundskurs. Med en nærmest arrogant attitude til synspunktet, som en selverklæret venstrefløjspolitiker som Ole Sohn viser, er der fortsat grund til at være pessimist på klodens og vore børns og børnebørns vegne. Så meget desto mere grund til at styrke det sidste ægte progressive socialt og miljømæssigt ansvarlige parti ved det kommende valg, kan man konkludere.
Per Møller:
Danmark kunne opbygge en model, som kunne vise verden, at der er et alternativ, og at man kan leve godt i det. Danmark ville kunne opnå megen magt gennem eksemplet.
Det er så et spørgsmål, om det er realistisk at gøre det alene, når vi er så håbløst "plugged in" i den globale kapitalisme. Et forsøg ville kræve, at vi meldte os ud af alle økonomiske samarbejder, og var tvunget til at lukke vores marked.
Jeg er ikke sikker på, at vi overhovedet kunne hævde vores suverænitet, hvis vi prøvede (vi ville sikkert ende som Libyen og andre, som prøver at udfordre hegemonien).
Men jeg synes at man skylder forsøget, hvis man ønsker en fremtid mennesket.
Et mere realistisk fremtidsforudsigelse i den positive ende fra min side er, at et snarligt økonomisk kollaps vil tvinge os alle til at lytte til de kloge folk, som allerede har kommet med bud på en bedre fremtid. Kapitalismen forsvinder i kollapset og en ny fremtid begynder.
Det er det mest positive bud jeg kan komme med. Desværre har jeg en række andre fremtidsforudsigelser, som er langt mere pessimistiske, og som jeg anser for mere sandsynlige. Inklusive et scenarie med et USA der i et forsøg på at sikre sig selv, kaster verden ud i en atomkrig.
Lad os håbe på det bedste.
Det lyder unægteligt sandsynligt, at kapitalisme og bæredygtighed i sidste ende er uforenelige størrelser, men måske er det en sandhed, man skal gå stille med. Dels er det vigtigt, at kapitalen selv tror det. Dels må kampen for en bæredygtig verden ikke forudsætte, at vi først laver verden om,
Kapitalismen er (eller har været) uforenlig med det meste, men den har tilpasset sig, så man skal nok ikke undlade at presse på for at forbedre verden.
Måske er min pointe at så længe S har overgivet sig fuldstændigt til det borgerlige/kapitalistiske vækstparadigme og SF bevæger sig mere og mere den vej, er udsigterne mørke
Ole Sohn giver forklaringen, vi vil da gerne højne klimaet, altså - når og hvis - det kan give vækst og arbejdspladser. Så - træk vejret, mens du kan det.
Jeg kan godt forstå Søren Loms optimistiske kommentar, men den er i nogen grad i modsætning til det lange citat af Richard Smith.
Og da kapitalisme ikke har præference for co2-producerende teknologier bliver det helt sikkert interessant for kapitalismen at investere i sol-, vind- og bølge-energi, når det bliver profitable teknologiområder. Så idag kan man vælge at se afbrænding af olie som motoren for vækst - vil vedvarende energiformer under kapitalismens åg blive motor fro en fremtidig vækst?
Lad os håbe at regeringen ikke opfanger konceptet om en bæredygtighedskommission. Men et sådant i hånden kunne man sætte Friis i fjernsynet og bede hende om at smile småborgerligt og tale tourette'sk til alle falder døde om.
Siden kunne man ignorere kommissionens arbejde, altså medmindre at dette skulle vise sig at give nyt guf at gnave i vælgere med.
The Old Economy’s Not Coming Back. So What’s Next?