Læsetid: 3 min.

Færre år på efterløn kan blive løsningen på 2020-forhandlinger

En nedskæring af efterlønsperioden til f.eks. tre år er en mulig løsning på det dødvande, regeringens 2020-forhandlinger befinder sig i. Vismændene foreslog det sidste år som alternativ til en total efterlønsafskaffelse og økonomer roser det som et markant skridt i den rigtige retning. R er åben for forslaget
En nedskæring af efterlønsperioden til f.eks. tre år er en mulig løsning på det dødvande, regeringens 2020-forhandlinger befinder sig i. Vismændene foreslog det sidste år som alternativ til en total efterlønsafskaffelse  og økonomer roser det som et markant skridt i den rigtige retning. R er åben for forslaget
Indland
10. maj 2011

En nedskæring af den tid, danskere kan modtage efterløn, inden de rammer pensionsalderen, kan blive en løsning på det dødvande, som regeringens forhandlinger med DF og R om en tilbagetrækningsreform befinder sig i.

Embedsmænd i Finansministeriet arbejder i disse dage på højtryk for at stykke et kompromis-forslag sammen, der kan tilfredsstille både VKR's ambitioner om en efterlønsreform, der markant styrker Danmarks fremtidige økonomi, og på den anden side tager skyldigt hensyn til Dansk Folkepartis krav om en bevarelse af efterlønnen især for de økonomisk svagest stillede på arbejdsmarkedet.

Men allerede i juni sidste år præsenterede de økonomiske vismænd et løsningsforslag, der ville tilfredsstille begge hensyn nemlig gradvist at skære i alt to år af de fem år, man i dag kan være på efterløn, inden man overgår til at være folkepensionist.

»En sådan løsning ville ikke bringe os helt i mål men bringe os et rigtig godt stykke hen ad vejen,« siger tidligere overvismand og formand for Velfærdskommissionen, økonomiprofessor Torben M. Andersen.

Økonom-ros afgørende

De økonomiske vismænd er i disse uger ramt af en selvpålagt presse-tavshed op til præsentationen af deres næste økonomiske rapport. Men ifølge deres beregninger fra sidste år ville politikerne kunne hente et godt stykke over halvdelen af den varige økonomiske forbedring, som en totalafskaffelse af efterlønnen ville kunne give, hvis de i stedet vælger den langt lempeligere løsning gradvist at skære i efterlønsperioden f.eks. fra 2014.

Økonomiprofessor på Aarhus Universitet og tidligere medlem af regeringens Arbejdsmarkedskommission, Michael Svarer, roser forslaget:

»Det vil betyde, at efterlønsordningen bliver en billigere velfærdsordning og vil også være med til at øge arbejdsudbuddet. Alt i alt vil det være med til at skabe varige forbedringer af dansk økonomi, der også strækker ud over 2020.«

Netop det blå stempel fra økonomerne er afgørende for, hvad Radikale Venstre vil være med til af efterlønsindgreb. Finansminister Claus Hjort Frederiksen (V) stillede ellers allerede i april i udsigt, at en fremrykning af Velfærdsforliget der fra 2019 og frem gradvist hæver efterløns- og pensionsalderen ville være et tilfredsstillende resultat af forhandlingerne for regeringen. Og også Dansk Folkeparti har erklæret sig klar til sådan en løsning.

Men for Radikale Venstre er det afgørende, at deres markante brud med S og SF i efterlønsspørgsmålet munder ud i mere end det.

Tavs om smertegrænse

For Radikale Venstre skal et spiseligt forlig med VKO ikke bare sikre balance i budgetterne i 2020. Det skal også betyde en markant forbedring af dansk økonomi i de mange år efterfølgende, hvor der tegner sig store røde tal på bundlinjen som følge af, at de store årgange trækker sig fra arbejdsmarkedet. Det vil vismændenes forslag kunne bidrage til, siger Torben M. Andersen.

Han advarer politikerne mod alene at fokusere på balancen i 2020 som regeringen ellers har gjort.

»Det er for snævert og ensidigt lige præcis at gøre 2020 til omdrejningspunktet. Vi ved, at demografien gør, at der vil være systematiske underskud helt frem til 2055.

Hvis man kommer frem til et forlig, bør det være noget, der er politisk robust, har bred opbakning og lægger fast i en lang årrække,« siger han.

Den radikale næstformand og finansordfører, Morten Østergaard, er ikke overraskende tavs med, hvad Radikale Venstres smertegrænse er i forhandlingerne.

»Men den vismandsrapport, som du der præsenterer, dokumenterer jo, at det ikke er en umulig opgave at lave en efterlønsreform, hvor man både bevarer efterlønnen, men samtidig får en økonomisk effekt, der lægger sig tæt op af at afskaffe den helt. En forkortelse af perioden er jo bare et enkelt greb der er også flere« siger han, men afviser at uddybe mere.

»Det må nu være regeringens opgave at overbevise Dansk Folkeparti om, at det her kan lade sig gøre,« siger han.

Det var i går ikke muligt at få en kommentar fra DF men Claus Hjort gik i hvert fald i gang med opgaven, da kristendemokraten Per Ørum Jørgensen blev inviteret til at give sine bud på, hvad han vil lægge stemmer til af sideaftaler med DF for at få støttepartiet til at gå med til en efterlønsforringelse.

Han har allerede afvist flere udlændingestramninger. Men er det derimod »retspolitiske stramninger«, er han mere åben. Det er netop, hvad DF og regeringspolitikere de seneste dage har gjort meget ud af at kalde en gen-indførsel af grænsekontrollen. Og i går krævede DF ligeledes en fordobling af straffen for hjemmerøverier.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Dorte Sørensen

Er den manøvre ikke næsten den samme løsning, som Nyrup Rasmussen fik lavet, hvor de efterlønsforsikrede får økonomiske fordel ved at vente med at gå på efterløn efter at være fyldt 62 år i stedet for efter 60 år. Det var jo den samme længde som efterlønsforsikrede kunne få efterløn til ved en lidt højere takst. Denne ændring fik mange til at vente med at gå på efterløn til 62 år.
Men disse forsøg på at rykke eller afskaffe efterlønnen løser ikke problemet for de ældre, der er nedslidte dog i mindre grad end de kan tilkendes en førtidspension, men nok til at INGEN arbejdsgiver ønsker at ansætte dem. Hvad skal der ske med denne gruppe , der er billigere end efterlønnen?
Det mener jeg ikke at have hørt en løsning på. Derudover fratages folk det ellers højtbesungne frie valg med muligheden af at kunne forlade arbejdsmarkedet i værdighed..
I mine øjne er der mange andre måder hvormed de omtalte 18 mia. kr. kan skaffes på. Fx ved at afskaffe al den kontrol og styring som OVK har indført, få gang i grønne investeringer med forskning ag udvikling så vi igen kan blive em medspiller i udviklingen inden Kina helt overtager førertrøjen. Her var Fogh Rasmussen Danmark et dyrt bekendtskab med hans opbremsning i forskning og udvikling af grønteknologi, da OVK mente at alt skulle kun iværksættes efter markedet.

Peter Johansen

Spiller økonomi en rolle for hvor du vil sætte dit kryds?

besvar et spørgeskema her:

http://www.survey-xact.dk/LinkCollector?key=LKVWJ7H11295

Michael Borregaard

Endelig en diskussion som tager højde for såvel den menneskelige solidaritetsgrad samt økonomiens bæredygtighed - i går kunne man yderligere læse, at politikerne er villige til, at se på egne tilbagetrækningsvilkår, jamen det er jo hele to gode ting på engang, de må da være ved, at få sved på panden inden på Christiansborg i øjeblikkket, sådan som de er i vælten.

Søren Kristensen

Ja, og alt det kan vi takke "de umulige" radikale for.