Den 15. april 2010 henvendte Khalil sig på politistationen i Sorgenfri. Han fortalte, at tre mænd i hvide kitler og med langt skæg havde forsøgt at komme i kontakt med ham.
Tre gange var mændene kommet til hans kollegium og havde spurgt efter ham, mens han ikke var hjemme. Det havde nogle af de andre på kollegiet fortalt.
Khalil brød sig ikke om de uanmeldte besøg. Til hans nabo havde de fremmede mænd sagt, at de ville »invitere ham til noget med islam«.
Han var bange for, hvad det kunne betyde, forklarede han til politiet.
Betjenten, som Khalil talte med, sagde, at han bare skulle ringe, hvis mændene dukkede op igen. Men det gjorde de aldrig, og Khalil tænkte ikke mere over sagen.
Ikke før han præcis et år senere fik et brev fra Integrationsministeriet, der meddelte ham, at han ikke kan blive dansk statsborger inden for de næste fem år, selv om han opfylder alle formelle krav.
Mistede kontakten
Information møder Khalil på hans lille værelse på Kampsax Kollegiet i Lyngby, tæt på DTU, hvor han studerer. Hans kæreste Cecilie, der studerer Ernæring og Sundhed på Professionshøjskolen Metropol, sidder på hans seng og læser.
Cecilie undskylder, at der er lidt trangt på kollegieværelset.
»Snart skal vi flytte sammen i en lejlighed på Nørrebrogade. Så får vi noget mere plads,« siger hun.
Khalil fortæller, hvordan han i foråret 2001 som 15-årig forlod sin familie og flygtede for ikke at blive tvunget ind i Taleban.
Som uledsaget flygtningebarn kom han til Danmark, hvor han fik asyl, og sammen med tre andre drenge, der også havde fået opholdstilladelse, blev han installeret i et hus i Slangerup.
Tilbage i Afghanistan var Khalils familie blevet drevet på flugt efter den vestlige koalitions invasion. Han mistede kontakten til dem og vidste ikke, om hans far, mor og tre søskende var i live.
Khalil lærte dansk og tog folkeskolens afgangseksamen. Så søgte han ind på teknisk skole, hvor han tog et grundforløb som tømrer.
Men han kunne ikke få nogen læreplads, selv om han søgte og søgte. I stedet besluttede han at tage enkeltfag på gymnasieniveau på VUC i Hillerød, og derefter tog han adgangskurset til DTU og begyndte at studere til bygningsingeniør.
Sin fars stemme
Som årene gik, mistede Khalil håbet om nogensinde at få sin familie at se igen. Han brugte sin tid på studierne, kæresten, fitness og sit job på en café i Holte.
En afghansk bekendt i Danmark, der rejste tilbage til det krigshærgede land, medbragte sedler med Khalils danske kontaktoplysninger for at hænge dem op i flygtningelejre. Khalil vidste, det var helt usandsynligt, at hans familie skulle se opslagene, hvis de ellers var i live. Men i efteråret 2010 skete det, som Khalil næsten ikke havde turdet håbe på.
'Ukendt nummer' stod der på hans telefon, og i røret lød en stemme, som han ikke havde hørt i ti år. Det var hans far, der ringede fra Canada. Han var i live, og det var Khalils mor og søskende også.
Kort før det lykkedes dem at komme ud af landet, havde faren set et af opslagene om sin søn i en lejr for internt fordrevne afghanere.
Ingen begrundelse
Men selv om Khalil endelig har fundet sin familie, er det ikke let at få dem at se. Som afghanske statsborgere skal de søge om visum til Danmark, selv om de har opholdstilladelse i Canada, og så er det op til Udlændingeservice at vurdere, om der skal gives indrejsetilladelse eller ej. På samme måde er det op til de canadiske myndigheder at vurdere, om Khalil kan få visum til Canada på trods af, at han er statsborger i et såkaldt flygtningeproducerende land.
Men alle disse problemer troede Khalil, han ville slippe for. I løbet af de sidste par år har han nemlig bestået de forskellige prøver, som det kræver at blive dansk statsborger.
Da han havde søgt om at blive dansker, svarede Integrationsministeriets Indfødsretskontor den 6. oktober 2010, at han ville »blive optaget på et lovforslag om indfødsrets meddelelse, som forventes fremsat i Folketinget i slutningen af april 2011.«
Khalil kunne næsten ikke vente med at se sin familie igen og begyndte at planlægge sin rejse til Canada. Men da Indfødsretskontoret igen i april skrev til ham, var det ikke for at meddele ham, at han nu som lovet var optaget på lovforslaget.
I stedet oplyste ministeriet, at han ikke kunne få dansk statsborgerskab og er »udelukket fra optagelse på et lovforslag om indfødsrets meddelelse i 5 år«.
Desuden skrev ministeriet, at afgørelsen »ikke kan påklages til anden myndighed«, og at der ikke kunne »gives nogen begrundelse for afgørelsen«.
Igen fejl
Khalil tænkte, der var sket en fejl. Det kunne ikke være rigtigt, at han kunne få afslag uden begrundelse, når han opfyldte alle kravene til at blive dansk statsborger.
Men da han ringede til Integrationsministeriet, fortalte kontorchefen, at der skam ikke var sket nogen fejl.
Khalil kunne ikke blive dansk statsborger de næste fem år, og han kunne ikke få at vide hvorfor. Sådan var dét.
Først senere fandt Khalil ud af, at det er Politiets Efterretningstjeneste, der står bag afslaget. For når ansøgere ikke kan få at vide, hvorfor de er udelukket fra at få dansk statsborgerskab, er det PET, der har grebet ind.
Selv tror Khalil, det må være hans henvendelse til politiet i april 2010 om de tre skæggede mænd, der opsøgte ham på kollegiet og talte om islam, der har bragt ham i PET's søgelys.
»Men jeg gik jo selv til politiet, og jeg har aldrig haft noget med sådan nogle mennesker at gøre. Jeg går ikke engang i moské,« siger han.
Vi spørger Khalil, om han kan komme i tanke om andre grunde til, at efterretningstjenesten er opmærksom på ham. Han fortæller, at han i februar 2009 rejste til Iran, der accepterede at give ham visum. Han medbragte en portion penge, som han og andre afghanere havde samlet ind til afghanske flygtninge i landet, men fordi han ikke havde angivet beløbet over for Skat, fik han en bøde i lufthavnen.
'Uretfærdigt'
»Det er uretfærdigt,« siger Khalil. »Jeg har gjort alt, hvad jeg kunne. Det kan da ikke passe, at jeg ikke kan få at vide, hvad jeg har gjort galt.«
Information har efter anmodning fra Khalil valgt at slette hans efternavn i denne version af artiklen.
Nedværdigende, uforskammet og trist. Og ualmindelig dumt af den danske stat, hvis man vil have velintegrerede og veluddannede unge. Dette sender jo et signal om, at det slet ikke er værd at bruge krudt på at integrere sig, man bliver bare afvist ved kasse 1 alligevel.
Hvis beløbet Khalil taler om, er under 75.000 kr, har (havde) Kahlil ingen grund til at opgive det, præcis som SKAT (told?) ingen lovlig hjemmel havde til at kræve, at han opgav beløbet.
Mht. de tre mænd som gerne ville have fat i Khalil, så synes det som PET går ud fra 'guilty by association,', altså den med, at hvis kender en somalier eller en iraner, som er suspekt, ja så er man jo nok også selv suspekt.
Er der ikke noget med, at man ikke må have modtaget sociale ydelser indenfor det seneste år eller så? Jeg går ud fra, at Khalil får SU - som i de her tilfælde i så fald må regnes som en social ydelse eller hyr?
I en dansk film, jeg engang så, udtaler en kvinde disse vise ord 'ja, jeg kender finn madsen. det er vel ikke ulovligt.' Svaret er jo - det er det. Hvis det er her i 2011, du kender ham, og ikke i 1977, hvor den gamle danske film er fra...
@ Karsten Aaen.
SU tæller ikke med. Det er en anden paragraf's støtte man ikke må få.
Det er en ommer, Danmark. Få så lige styr på tingene inde på borgen, og gi' os et retssamfund. Vi kan ikke have de her middelalderlige regler i Danmark.
@ Karsten Aaen. SU regnes ikke som social ydelse iflg. Udlændinge Service.
De tre vise mænd kom jo nok selv fra PET, der er noget Dupond & Dupont over det optrin..
VKO bryder sig ikke om at folk med forkert hudfarve skal være danskere. Det direktiv kan man jo så give videre til forskellige instanser.
Racisme - ja, det tror jeg nok, det er.
Pinligt.
I 10 år har Danmark været med til at smadre Khalils land. Hvis det ikke havde været for de kristne fundamentalisters hellige korstog i Afghanistan, så havde den 15-årige Khalil formentlig næppe følt sig tvunget til at forlade landet af Taleban, men havde fortsat et ganske normalt afghansk liv.
Ja selvfølgelig er Khalil farlig for Danmark. Han er farlig fordi hans historie udstiller dansk hykleri.
Det er vist ikke kun i erhvervslivet at man skal have de rigtige "venner".
hey jeg er ny herinde,,
de der tre mænde, de hr sku da været over alt i Lyngby,, de gå og kigger på alle post kasser, hvis nu de ser et muslimsk navn på post kassen,gå de ind og snakker med personen om islam ,ik andet i det... har en veninde som havde haft dem på besøge også,,, synes at det er fuldstandige latterligt at regering ser dårlige på alle med mørkt hår.,
Hej Ali og velkommen.
Så de er den muslimske version af Jehovas Vidner?
Så får PET sgu travlt! Hvor mange er vi ikke, der er blevet passet op af dem på gaden, eller bare har passeret dem... Ekstrabevillinger til PET! NU!
hej marianne og tak for din velkom,
ja det tro jeg de er,,,
Gad vide om man også kommer i PETs arkiver hvis man bliver passet op af Jehovas Vidner e, Hare Krishna eller Scientology?
For så har de nok en meterhøj stak på mig og jeg bliver aldrig lukket ind i landet igen. :-)
morsom dækning.
Der fokuseres på "tre langskæggede".
Men det er selvfølgelig den ulovlige pengeudførsel som Khalil blev taget i der er problemet.
Sjovt nok spørger Information ikke til beløbet, eller om Khalil har foretaget andre rejser til Iran etc.
Statsracisme integreret i efterretningstjenesten, so it is. PS: PET, kys min røv.