Læsetid: 3 min.

FN-forbund kræver 'alarmberedskab' mod dansk konventionsbrud

Efter især statsløsesagen vil FN-forbundet have oprettet en uafhængig dansk konventionsovervågning, så det altid står klart, hvad vi har forpligtet os til. S er positive. V og DF afviser blankt
FN-forbund vil have et alarmberedskab, der skal sikre, at blandt andre flygtningebørns rettigheder bliver overholdt. Det er 'at skyde gråspurve, ikke med kanoner, men atombomber', lyder det fra Venstre. 
 arkiv

FN-forbund vil have et alarmberedskab, der skal sikre, at blandt andre flygtningebørns rettigheder bliver overholdt. Det er 'at skyde gråspurve, ikke med kanoner, men atombomber', lyder det fra Venstre.
arkiv

Indland
3. maj 2011

FN-forbundet kræver nu et særligt uafhængigt overvågnings- og 'alarmberedskab', der skal holde øje med, hvordan Danmark lever op til de konventioner, vi har tilsluttet os. Det sker efter, at danske regeringsrepræsentanter i en tre timer lang eksamination for FN's Menneskerettighedsråd i Genève blev mødt af bygevis af kritiske spørgsmål fra en lang række lande om de danske regler på bl.a. udlændinge-, børne-, tortur-, kvinde- og retssikkerhedsområdet.

Blandt andet Finland, England og Estland krævede forklaringer på hele sagen om den årelange konventionsstridige afvisning af statsborgerskab til statsløse. Netop dén sag viser ifølge FN-forbundets formand, den tidligere radikale folketingspolitiker Jørgen Estrup, behovet for en uafhængig overvågning af de konventioner, Danmark har tilsluttet sig.

»I andre tilfælde kan det, indrømmet være mere åbent for fortolkning, hvad Danmarks forpligtelser er. Men i statsløsesagen var det helt klart. Og alligevel skulle man bruge halvandet år på at løbe rundt og spørge de nordiske lande om, hvordan de fortolkede konventionerne,« siger Jørgen Estrup.

Konkret foreslår FN-forbundet at give Institut for Menneskerettigheder opgaven at samle al information om, hvilke konventioner Danmark har tilsluttet sig og en alarmfunktion, hvis vi er på vej til at bryde dem.

»Det skal være tilgængeligt både for regeringen og Folketinget, men også for offentligheden. På den måde undgår vi tåbelige diskussioner, som vi f.eks. oplevede i statsløsesagen. At nogen siger: Det har vi da aldrig forpligtet os for. Hvis sådan en diskussion opstår, vil man have et nemt sted at gå hen for at konstatere, hvad vi har vedtaget, og som et stort flertal i Folketinget har sagt ja til,« siger Jørgen Estrup.

S bakker op om ideen

Socialdemokraternes udenrigsordfører Mogens Lykketoft er med det samme klar til at sige ja til forslaget.

»Det synes jeg bestemt, at vi skal overveje. Det er vigtigt, at vi lever op til de konventioner, vi har tilsluttet os og en sådan opgave vil jeg betragte som en helt naturlig del af Institut for Menneskerettigheders arbejde,« siger han.

Hos regeringspartiet Venstre afviser udenrigsordfører Michael Aastrup Jensen derimod forslaget blankt.

»Jeg synes lige ud, at det er at skyde gråspurve ikke med kanoner, men atombomber. Det er at gøre et lille problem alt, alt for stort«.

Ifølge Michael Aastrup Jensen er Danmark blandt de lande i verden, »der ligger i toppen, når det kommer til menneskerettigheder«.

»Derfor er vi også glade for at deltage i denne proces med FN og svare på alle de spørgsmål, der måtte være. Vi er faktisk eksportører af menneskerettigheder til mange af de lande, der er med i Menneskerettighedsrådet og vi indgår gerne i en kritisk dialog,« siger Aastrup Jensen, der derfor ikke ser nogen grund til mere konventionsovervågning i Danmark.

'Jeg er også uafhængig'

Også hos Dansk Folkeparti afviser Søren Espersen tankerne blankt.

»Men hvis dette uafhængige organ skal oprettes, så lægger jeg gerne billet ind. Jeg føler mig også fuldstændig uafhængig af regeringen,« siger han ironisk.

Han ser netop statsløsesagen som et eksempel på, at overvågningen af konventionerne virker.

»Der er lige en minister, der er gået af på grund af den sag. Så systemet, det virker. Vi vil overholde konventionerne, og vi har en fuldstændig fri presse til at holde øje med, at vi gør det. Sådan noget findes ikke i særligt mange andre lande,« siger Søren Espersen.

På onsdag vil Danmark få sit første »karakterblad«, når FN's Menneskerettighedsråd offentliggør sin foreløbige rapport med kommentarer og anbefalinger.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Dorte Sørensen

Det er lidt sjovt ,at det er Instituttet for Menneskerettigheder ,der er tiltænkt overvågningen med overholdelsen af konventioner mv. når det nettet stod til nedlæggelse som krav fra DF.

Dorte Sørensen

rettelse - ....når det netop har stået ....... - beklager at jeg skrev nettet.stod .

Peer Aagaard

At spørge V og DF om dette emne svarer til at spørge en bankrøver om han går ind for en skærpelse af straffeloven.

Det er jo netop på grund af V og DF at behovet er opstået.

Martin Kristensen

Skal vi ikke blive enige om at "FN-Forbundet" ikke er andet end et sammenrend af afdankede Radikale politikere - under ledelse af prima eksemplet Jørgen Estrup?

http://www.fnforbundet.dk/

Det har intet med FN at gøre, men er derimod i høj grad klakører for Institut for Menneskerettigheder som de da også promoverer her.

Det er meget muligt at Danmark har brug for en konventionsovervågningsenhed - men på grund af et indlæg fra en NGO med samme gennemslagskraft som Pindsvines Værn skal det ikke være.