Læsetid: 6 min.

Forandringer i klimaet giver flere miljøgifte i Arktis

Et stort økologisk eksperiment med mange ubekendte er i gang i Arktis, hvor ophobningen af svært nedbrydelige miljøgifte i fødekæderne kan blive forstærket af de klimaændringer, der ændrer vind, vejr og temperaturforhold. Forskere forsamlet i København advarer om uforudsigelige konsekvenser
Et stort økologisk eksperiment med mange ubekendte er i gang i Arktis, hvor ophobningen af svært nedbrydelige miljøgifte i fødekæderne kan blive forstærket af de klimaændringer, der ændrer vind, vejr og temperaturforhold. Forskere forsamlet i København advarer om uforudsigelige konsekvenser
5. maj 2011

Arktis leverer i øjeblikket økologisk anskuelsesundervisning i hæsblæsende tempo.

For nylig kunne man læse, hvordan temperaturstigningerne som følge af de menneskeskabte CO2-udledninger viser sig også at påvirke mekanismerne bag ozonlagets nedbrydning, således at der i øjeblikket kan registreres en uventet kraftig svækkelse af ozonlaget på de nordlige breddegrader. I går refereredes her i avisen en ny arktisk forskerrapport for budskabet om, at ikke blot fører temperaturstigningerne til mindre is og sne i nord de reducerede is- og snemasser fører samtidig i sig selv til temperaturstigning i en selvforstærkende feedbackproces.

Nu fremlægger arktiske miljøforskere så ny opsigtsvækkende viden om, at klimaforandringerne kan øge belastningen af det arktiske miljø med svært nedbrydelige miljøgifte samtidig med at den øgede belastning med de farlige stoffer i sig selv kan gå ud over levende arters evne til at klare de igangværende arktiske klimaforandringer.

Det er på disse dages AMAP-konference i København, arrangeret af Arktisk Råd og universiteterne i København og Aarhus, at den ildevarslende ny viden er blevet præsenteret. Med en ny rapport og en række indlæg på konferencen forklarede forskerne i går, hvordan det arktiske miljø og fødekæderne i nord formentlig vil opleve en stærkere forurening med de såkaldt svært nedbrydelige organiske miljøgifte, også kaldet POP'er (Persistent Organic Pollutants), som konsekvens af klimaændringerne.

Det er dels gammelkendte stoffer som sprøjtemidlet DDT, industrikemikaliet PCB og giftstoffet dioxin, der opstår ved forbrænding, men det er også en lang række nyere stoffer med indviklede navne og forskellig oprindelse og anvendelse: PCP, PCNB, PFOS, PBDES, PFSA, PFCA, BFR ... Nogle af stofferne er fremstillet af industrien til erstatning for gamle POP'er, der er blevet forbudt, andre er omdannelsesprodukter opstået utilsigtet, når f.eks. industrikemikalier forbrændes. Fælles for dem alle er, at de er giftige, at de ofte er hormonforstyrrende, og at de typisk spredes og ophobes i fødekæderne.

Selv om de ikke er blevet anvendt lokalt, har stoffer som DDT og PCB længe været kendt som forurening i Arktis. Ført mod nord med vind og vandstrømme er de vandret gennem de arktiske fødekæder f.eks. startende med plankton og små fisk og med sæler, isbjørne og mennesker som øverste niveauer. Den færøske miljømediciner Pál Weihe repeterede i går på konferencen den kendte viden om, hvordan der i arktiske befolkningsgrupper findes meget højere koncentrationer af de farlige stoffer end i befolkningsgrupper længere sydpå, hvor stofferne faktisk er blevet produceret og anvendt.

»Det er paradoksalt, at de høje niveauer af de giftige stoffer i den arktiske befolkning har inspireret til sænkede grænser for belastning på andre breddegrader,« bemærkede Pál Weihe.

Det nye er, at klimaforandringerne vil forstærke tilstedeværelsen af giftige POP'er i det arktiske miljø.

Mange veje til Arktis

Martin Scheringer, seniorforsker ved Den Tekniske Højskole i Zürich og medforfatter til AMAP's aktuelle rapport Climate Change and POPs: Predicting the Impact, gennemgik på konferencen den lange række af faktorer, der bidrager hertil:

Globale temperaturstigninger fører til øget flygtighed og fordampning af POP'er, hvor de fremstilles, oplagres og anvendes. Det betyder, at en større andel end tidligere kan føres med vindene mod nord

Med global opvarmning følger ændrede og stærkere vinde, der kan accelerere transporten gennem luften af de miljøfarlige stoffer til Arktis

Heftigere nedbør vil tilsvarende kunne give en øget udvaskning af stofferne fra luften

POP'er, der allerede er lagret i miljøet, vil også kunne blive mere flygtige og blive spredt på ny, når klimaændringer påvirker forholdene i Arktis, f.eks. ved ændringer i plantedækket

Ekstreme vejrfænomener som orkaner og stormvejr vides også at kunne bringe POP'er, der er deponeret i miljøet, i fornyet omløb i luft og vand

Nogle POP'er i vandmiljøet kan tænkes at blive ført til Arktis i øget omfang, når klimaforandringer ændrer i havstrømmene

Når indlands- og gletscheris, sne og permafrost smelter ved opvarmning, kan POP'er, der allerede er fanget i isen eller lagret i sne og frossen jord blive frigjort og finde ny vej til de sårbare fødekæder

Når havisen tilsvarende smelter bort, kan POP'er, der findes opløst i havvandet, i stigende grad fordampe til atmosfæren og blive ført i land og til økosystemerne her

Sænket saltholdighed i havvand på grund af smeltevand fra f.eks. indlandsisen gør POP'er mere opløselige og dermed lettere tilgængelige for de levende organismer

Klimaændringer kan påvirke POP'ernes kemi, så omdannelsen af dem sker anderledes end hidtil.

Professor Cynthia de Wit, økotoksikolog ved Stock-holms Universitet, giver et eksempel på dette.

Mere DDT?

»Mange af de nye sprøjtemidler, man har udviklet som alternativer til f.eks. DDT, var tænkt som nogle, der lettere og hurtigere ville blive nedbrudt i miljøet. Men hvis de nu i stigende omfang når til Arktis på grund af klimaændringer og hurtigere vinde, så vil man registrere, at de ikke nedbrydes, fordi der trods alt er koldt i Arktis, og fordi solen, som også har betydning for nedbrydningen, er væk halvdelen af året,« siger de Wit til Information.

»Sprøjtemidler er beregnet til at slå ihjel, og hvis det f.eks. er ukrudtsmidler, der ender i det arktiske miljø, vil det kunne slå planteplankton ihjel og dermed forstyrre fødekæderne. Tilsvarende hvis det er insektmidler.«

Endnu en kobling mellem klimaændringer og POP-forurening i Arktis er, at netop et insektmiddel som DDT, der stadig anvendes til malaria-bekæmpelse i bl.a. Afrika, kan ende i Arktis i øgede mængder, fordi klimaændringerne forventes at føre til øget nordlig udbredelse af malariamyggen og dermed af insektmidler, der kan bekæmpe den.

Cynthia de Wit gennemgik på konferencen, hvordan nogle af de nye POP'er i dag kan måles i havfugle, sæler, hvaler og andre dyrearter i Arktis.

»Noget af det sidste, vi har fundet, er stoffet D5, der er et blødgørende stof anvendt i mange hudcremer. Industrien introducerer mange nye stoffer, som vi knap kender og har svært ved at måle. Hvis de også når Arktis og begynder at ophobes i fødekæderne, så er der på sigt risiko for sundhedseffekter og skader på de økologiske systemer. Derfor er vi bekymrede,« siger hun.

Undergraver aftale

En snes gammelkendte POP'er med kendte skadevirkninger på miljø og levende organismer PCB, DDT, aldrin, dieldrin m.fl. reguleres internationalt via den såkaldte Stockholm-konvention, der forbyder brugen af nogle og sætter begrænsninger på andre. Det betyder i sig selv, at miljøbelastningen og koncentrationen af en række af stofferne i levende organismer har været på vej ned de senere år.

»Men det vil måske ikke blive ved at være situationen i fremtiden for alle POP'er, hvis klimaændringerne leder til større frigivelser,« påpeger professor i kemi Ian T. Cousins, Stockholms Universitet, i AMAP's ny POP-rapport.

Martin Scheringer understreger det samme: »Mens indsatsen under Stockholm-konventionen forventes at ville mindske udledningerne (af POP'er, red.), kan klimaændringerne virke modsat denne indsats.«

Hvad forskerne ved med sikkerhed er alene, at de ved alt for lidt om det økologiske eksperiment, som kombinationen af svært nedbrydelige miljøgifte og klimaændringer i Arktis er udtryk for.

»Klimaforandringerne ændrer alt: Luftstrømmene, vandets kredsløb, oversvømmelser, ekstreme vejrfænomener der er en række måder, hvorpå det vil påvirke den kemiske forurening i Arktis, men vi ved for lidt om det og allermindst om hvordan det vil påvirke de sårbare fødekæder,« understreger Cynthia de Wit.

Konklusionen i AMAP-rapporten lyder således:

»Niveauerne af visse POP'er såsom DDT, HCH, HCB (...) vil muligvis ikke mindskes så hurtigt (som ventet i henhold til Stockholm-konventionen, red.) eller vil ligefrem stige i de regioner, der påvirkes mest af klimaændringer. For de nyligt identificerede POP'er, hvor lovregler først er ved at træde i kraft, eller hvor en begrænset anvendelse er tilladt, er det ikke sandsynligt, at niveauerne vil falde de kommende adskillige år, og de kan endda stige i de mest klimapåvirkede regioner.«

Information følger ugen igennem den arktiske miljø- og klimakonference i København

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Niels-Simon Larsen

Det handler om pop-gifte i Arktis. Alligevel kommer vi jo nok til at berøre kapitalismen (ligesom i går). Jeg er slet ikke uenig i, at kapitalismen er noget lort, men den kommer hurtigt til at antage metafysiske former, så det ikke er en økonomisk teori, men grådighed, gerrighed, ja, det onde i mennesket, vi debatterer. Dermed er vi ovre i noget helt, helt andet, som vi får meget svært ved at smide på møddingen. Hvis man husker Johns indlæg om ’konkurrence’, må det stå helt klart, hvad vi har med at gøre. Vi vil simpelthen ikke lade være med at være nogle skiderikker, hverken over for vores nærmeste, dem lidt længere ude eller Moder Jord. Vi vil ødelægge, og gøre det med lyst.

Hvad skal vi gøre ved det? Det er jo så hamrende sjovt at fræse af sted med 180 i timen. Krig er sjovere og mere spændende end fred, og for nu at holde fast i emnet, det er sjovere at sætte gang i pop-giftene end lade være.
Problemet er i al sin enkelhed, at man går med sit barnebarn i den ene hånd og en sprayflaske med pop-gifte i den anden hånd. Hvor længe holder den tur? Den holder lidt endnu, lidt.

Personligt kan jeg ikke se andet, end man må blive ved at gøre, hvad man kan uden at ødelægge familiefødselsdage o.lign. (det er kun de unge, der har lov til det). Det nytter ligeså meget som en skrædder i helvede, men det er så det. Andre forslag?

John Fredsted

@Niels-Simon: "Vi vil ødelægge, og gøre det med lyst."

Jeg vil nok ikke kalde det for "lyst", men snarere for angst. Jeg er af den overbevisning, at angst er en dybere drivkraft i den menneskelige eksistens, end lyst er. Mest direkte kan det ses i den omfattende vrede, der rejser sig i befolkningen hver gang, der er bare en antydning af anløb til eventuelle begrænsende politiske indgreb i forbrugsadfærden.

En sådan vrede er ikke umiddelbart kompatibel med lyst, der, hvis den var den grundlæggende årsag til folks handlinger, er et mentalt overskudsfænomen; nej, den er snarere kompatibel med, at folk føler sig truede, og dette mentalt, idet langt, langt de fleste vestlige mennesker ikke mangler noget fysisk vitalt. Altså: man er bange. Dette har jeg skrevet om i http://www.kristeligt-dagblad.dk/artikel/407842:Kronik--Naar-der-reelt-i..., som du sikkert allerede ved.

Jeg anser al ødelæggelsen, al kampen og konkurrencen mellem mennesker, som værende en direkte følge af en udbredt mangel på mod hos mennesket, ikke bare det moderne (for det har altid været sådan, omend antallet af mennesker, der har adgang til disse forbrugsflugt-mekanismer er større end nogensinde tidligere i menneskets historie, netop som følge af økonomisk vækst) til i ydmyghed og beskedenhed at bære den fællesmenneskelige byrde: eksistentiel angst.

PS: Jeg formoder, at du med "Johns indlæg om ’konkurrence’" henviser til dette mit indlæg http://www.information.dk/267033#comment-358535 fra i går, eller tager jeg fejl?

John Fredsted

Rettelse [en moderation]: "Jeg anser store dele af ødelæggelsen, kampen og konkurrencen mellem mennesker som værende en direkte følge af en udbredt mangel på mod hos mennesket ..."

Gud fader, to dage hvor man ikke kigger i den ellers noget tamme Klima-afdeling, og man er helt bagud :)

Det er godt at se, at Information endelig er ved at tage sig sammen igen omkring klima. Det har ligget noget stille siden Cop-københavner fiaskoen.

Jeg skrev et indlæg på den anden tråd, roden til problemet er jo den samme.