Interview
Læsetid: 2 min.

Forskning for sig og vækst for sig

Israel er med fem nobelpriser på syv år og det højeste antal forskningsartikler pr. indbygger et eksempel på, hvad målrettede investeringer i forskning betyder. Men at presse forskerne til at samarbejde med erhvervslivet, som rød blok nu foreslår, er ifølge en israelsk nobelpristager en dårlig idé
Indland
30. maj 2011
'Jeg tror ikke på, at der kommer noget godt ud af at presse universiteterne til at forske for erhvervslivet,' siger nobelpris-modtageren Avram Hershko.

'Jeg tror ikke på, at der kommer noget godt ud af at presse universiteterne til at forske for erhvervslivet,' siger nobelpris-modtageren Avram Hershko.

Uffe Weng

Det er ikke pengene, der har gjort Israel til en af landets førende forskernationer med fem nobelpriser på syv år og den højeste produktion af forskningsartikler pr. indbygger. Det er derimod frihed og tillid til forskningen og kloge investeringer der er historien bag israelsk forsknings succes, mener nobelpristager Avram Hershko, der sammen to andre af de israelske nobelpristagere i sidste uge deltog i et symposium i København.

»Israel er et lille land uden olie eller andre rigdomme, så der aldrig blevet brugt kæmpesummer på forskningen. Vi har investeret, det vi kunne, men det er måske kun en tiendedel af, hvad eksempelvis amerikanske universiteter modtager af midler,« forklarer Avram Hershko, der er tilknyttet Israels Teknologiske Institut Technion.

Til gengæld har forskningsinvesteringerne været godt gennemtænkt, mener den 74-årige nobelpristager i kemi. Israel lider under, at de fleste unge veluddannede ønske at rejse til udlandet. Derfor er der blevet lavet et post doc-stipendium, der sikrer de bedste hoveder tre års ansættelse ved et af Israels fem universiteter. Universiteterne skal til gengæld sikre de kommende syv års ansættelse og gør det gerne, da der ifølge Avram Hershko er stor prestige forbundet med de såkaldte Allon Fellowships. Et tiltag, der har været afgørende betydet meget for Avram Hershkos egen forskningskarriere, er de israelske universiteters gode sabbatordninger. De har gjort det muligt for ham at tage på studieophold ved udenlandske universiteter blandt andet i Philadelphia i USA, hvor han sammen med kollegaen Aaron Ciechanover fandt ud, hvordan overflødige proteiner bliver fjernet fra kroppens celler. Indsigten i proteinnedbrydningens betydning for vigtige biologiske processer som f.eks. celledeling og fosterudvikling førte i 2004 til, at Hershko og Ciechanover fik nobel-prisen i kemi. Opdagelsen har i dag ført til udviklingen af medicin mod knoglemarvskræft.

Uheldig at presse forsker

Men trods kommercialiseringen af Hershkos egen forskningsresultater, ser han ingen grund til, at universiteterne skal beskæftige sig med erhvervsforskning til gavn for den økonomiske vækst. Eller forskerne skal presses til at samarbejde med erhvervslivet, som danske politikere både til venstre og højre ønsker sig. Efter Hershkos mening skal universitetsforskningen være drevet af søgen og nysgerrighed og ikke økonomiske vækst kalkuler.

»Erhvervslivet har deres egen forskning og udvikling, mens universitetsforskere har en helt anden måde tænke på. Universiteternes opgave er at give folk den bedste uddannelse, og de dygtige kandidater skaber vækst, ligesom grundforskningen også på sigt vil gøre det, men jeg tror ikke på, at der kommer noget godt ud af at presse universiteterne til at forske for erhvervslivet,« siger Avram Hershko.

Det, der i Hershkos øjne har været med til skabe stærk international forskning inden for især fysik, kemi og medicin i Israel, er derimod, at ingen har prøvet at diktere, hvad de israelske universiteter skal undervise og forske i, og hvordan de skal gøre det. Hvis politikerne ønsker at skabe ny viden og vækst, så handler ikke om kun om stimulere udviklingen i erhvervslivet og forskningen på universiteterne, men at tage fat helt fra bunden i daginstitutioner og grundskole.

»Og så er det vigtigt, at politikernes holding til forskerne er positiv, selv om vi er besværlige,« siger Avram Hershko med et mildt smil.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Peter Hansen

Godt at høre nogen tale ud af posen. Forskning er ikke dér, hvor pengene skal tjenes, men hvor de skal spenderes.

Martin Bendtsen

Virksomheder der støtter forskning, kan selvfølgelig se et potentielt profitparadis på længere sigt. De investerer måske et par milliader i forksning i noget bestemt og 5 år senere kan det sælges verden over, og de par milliader er tjent ind meget hurtigt. Samtidig kan de så tage patent på varen, så andre virksomheder, der gerne vil sælge det samme produkt, men billigere ikke kan få lov til det. Så man skal betale en tårnhøj pris for medicinen, uanset hvor rig eller fattig du er. Det kan godt være der dør et par millioner, som kunne have været reddet. Men har du penge så kan du få, og har du ingen så må du gå. Købenmandens medmennesker og kunder er blotte og bare faktorer i et stort regnskab, hvis resultat SKAL blive positivt, ellers står verden ikke længere.

Niels Erik Petersen

Vi har en Penkowa, eller faktisk en omvendt-Penkowa fra Sønderborg. En forskergruppe, der havde fundet en vej til at nedbryde multiresistente bakterier bliver pludselig nedlagt og alle resultaterne er pist væk. Ligende resultater dukker pludselig op i en patent ansøgning via et privatretligt selskab BKG Pharma. Projektet har været udlånt il Danfos med henblik på licensrettigheder. Der er rettet adskillige spørgsmål til KU, SDU, Sønderborg Sygehus samt Region Syddanmark om den forsvundne forskning: Tavs som graven. Link til et indslag fra 2001, så det har ihvertfald eksisteret. http://www.tvsyd.dk/artikel/32855:Soendagsbaggrund

Har I slettet min kommentar??
Om at det er en glæde at vide, at alle de pengene fra USA går (måske) til andet end krig?

Har I slettet min kommentar??
Om at det er en glæde at vide, at alle de pengene fra USA går (måske) til andet end krig?

Jeg synes det er tankevækkende, at Information bringer sådan en artikel, som forsøger at dreje til et positivt og neutralt billede af Israel, kort efter artiklen "Hvad nu israel" og den debat, den har affødt.

Niels Erik Petersen

Betyder det, at hver gang ordret Israel nævnes, så er alt bandlyst? Åndelig armod!
Jeg forholder mig til, at de kommercielle kræfter og forskningen skal holdes adskildt. Et faktum man ikke kommer uden om er, at adskillige prise er gået til Israel, qua den holdning

@Niels Erik petersen,

Jo, vi må godt nævne Israel. Men vi kan samtidig analysere hvordan, en virkelighed er forsøgt bygget op..der er ikke noget i vejen med at forske..men der er nu så mange facetter i denne virkelighed, det ville være dumt at lukke øjnene for..

Allan Guldberg

Fint nok indhold, og også godt, at man kan skrive reelt om det Israel, der faktisk eksisterer (så må heilerne finde sig i det!).

Men, hold da op et ubehjælpeligt dansk. Læser I ikke korrektur på de artikler, som I offentliggører?

@ Allan,
"heilerne"...er det når man har et lidt kritisk syn på det? Tror ikke jeg passer ind i kategorien, men satser på ytringsfriheden..

Allan Guldberg

Og du mener, at det ikke at have evnen til at se nuanceret på tingene, så man ikke kan tåle (ja, tåle, er ordet) en eneste positiv artikel om Israel, kvalificerer til betegnelsen "et lidt kritisk syn på tingene"?

Du hyler blot, og også sikkert med de ulve du går i blandt, uanset hvad der så er dit eget selvfede billede som 'lidt kritisk'', så kalder jeg en spade for en spade, og dig for en heiler.

Anne Marie Pedersen

Øj en mørk tråd. Tror der er slettet lidt for mange kommentarer eller en meget vigtig een, for jeg fatter intet.

@ Allan Guldberg,

gør som du vil.

Allan Guldberg

Det gør jeg skam også og siger ikke undskyld for noget som helst. Og slet ikke min holdninger.

Niels Erik Petersen

En stille revolution
Af: Peter Hyldgård
12. maj 1998

Niels Erik Petersen

Hov det gik lidt for stærket, men Information bringer selv lidt dokumetation til torvs ;-) Læs venligst artiklen. HVorfor begynder Information ikke af sig selv at borer i denne sag. Hvis Penkowa er stor, er denne omend større.