Læsetid: 3 min.

Forvirring om kattelem i Nordsøaftalen

Der hersker total forvirring på Christiansborg om, hvorvidt en forhøjelse af skatten på olieindtægterne i Nordsøaftalen fra 2003 er juridisk mulig, uden at staten samtidig skal kompensere selskaberne krone for krone
Olieprisen er i dag fem gange så høj som forudset, da regeringen og Radikale Venstre i 2003 bandt Danmark til Nordsø-aftalen frem til 2042. Det har betydet, at Mærsk Olie og de øvrige olieselskaber i Dansk Undergrunds Consortium har tjent 76 mia. kr. mere end forventet siden 2003

Olieprisen er i dag fem gange så høj som forudset, da regeringen og Radikale Venstre i 2003 bandt Danmark til Nordsø-aftalen frem til 2042. Det har betydet, at Mærsk Olie og de øvrige olieselskaber i Dansk Undergrunds Consortium har tjent 76 mia. kr. mere end forventet siden 2003

Claus Fisker

13. maj 2011

Kan den danske stat sætte skatten op på A.P. Møller-Mærsks milliardstore olie-indtjening i Nordsøen uden samtidig at skulle sende hver eneste ekstra skattekrone tilbage til rederivirksomheden som kompensation?

»Ja«, »nej«, »det kan jeg simpelthen ikke huske« lyder svarene fra de politiske partier, der i 2003 sad om bordet i Folketingets energipolitiske udvalg i forhandlingerne om Nordsøaftalen.

Forvirringen på Christiansborg er total, efter Information i går kunne fortælle, at Nordsøaftalen mellem den danske stat og A.P. Møller-Mærsk samt de øvrige sel-skaber i Dansk Under-grunds Consortium (DUC) har kostet Danmark 76 milliarder kroner siden 2003 i tabte skatteindtægter. Tallene stammer fra Enhedslistens beregninger, der er baseret på data fra Klima- og Energiministeriet og Energistyrelsen.

Bodil Kornbek deltog i 2003 i møderne i Det Energipolitiske Udvalg som Kristendemokraternes energiordfører. I dag er hun folketingskandidat for Socialdemokraterne. Hun mener be-stemt at kunne huske, at Radikale Venstre og Kristendemokraterne under forhandlingerne om Nordsøaftalen fik en tilkendegivelse fra regeringen om, at aftalen kan åbnes for genforhandling, hvis afgørende forudsætninger som kraftigt stigende oliepriser ændrer sig.

»Bestemmelsen havde noget med det økonomiske aspekt at gøre, hvis forud-sætningerne ændrede sig så meget, at man skulle ind og genforhandle aftalen. Det ville være rimeligt, blev vi enige om,« siger hun og tilføjer:

»Jeg kan huske, vi diskute-rede det, men jeg kan ikke huske detaljerne. Jeg er sikker på, det står et sted, men jeg kan ikke længere huske, hvor det står. Efter min overbevisning blev det en del af aftalen,« siger Bodil Kornbek.

Men sådan husker Anne Grete Holmsgaard, klima- og energiordfører for SF, der også var medlem af udvalget i 2003, det ikke.

»Jeg mener ikke, der blev givet nogen garanti for, at aftalen kunne genåbnes i hvert fald ikke på skrift. Hvis der skal være en klausul om, at man kan genåbne aftalen, skal det fremgå af betænkningen, og der er den ikke givet. Alternativt skulle klausulen være givet mundtligt af ministeren i Folketinget, og det gjorde han efter min hukommelse med 99 procents sikkerhed ikke,« siger Anne Grete Holmsgaard.

Mundtlig garanti

I en tilføjelse til en betænk-ning afgivet af Det Energi-politiske Udvalg den 18. december 2003 fremgår det ellers, at Radikale Venstre og Kristendemokraterne »hæfter sig særligt ved, at det under debatten er blevet bekræftet, at staten med kompensationsaftalen ikke har fraskrevet sig sin ret til generel beskatning, og at staten har flere muligheder for at åbne for en genforhandling af aftalen, hvis forudsætningerne for aftalen skulle ændre sig væsentligt. På denne baggrund kan Radikale Venstre og Kristendemokraterne fortsat støtte den indgåede aftale og de medfølgende love.«

Martin Lidegaard, davæ-rende radikal ordfører og medlem af Det Energipoliti-ske Udvalg i 2003, vil ikke udtale sig om sagen til Information, da han ikke længere er folketingsmedlem. Men i 2003 efter vedtagelsen af Nordsøaftalen udtalte han til Berlingske Tidende:

»Hvis regeringens forud-sætninger viser sig ikke at holde og det vil vise sig inden for de næste to-tre år så tager vi selvfølgelig det forbehold at kunne ændre beskatningen senere. Det ligger helt klart, og det er et skattehåndtag, vi vil bruge, hvis det bliver nødvendigt.«

Men ingen af de folke-tingsmedlemmer, Informa-tion har talt med, har kunnet pege på, hvor i lovteksten det står sort på hvidt, at Nordsø-aftalen kan ændres, hvis der eksempelvis sker en markant ændring af selskabsskatten eller af prisen på olie.

Frank Aaen (EL) henviser da også til, at muligheden for en genforhandling ikke er en del af aftalen eller loven. Men debatten i Folketinget og lovbehandlingen har også lovkraft, påpeger han.

»Hvis ikke Mærsk vil gen-forhandle, så mener jeg, der er juridisk grundlag for at kræve en genforhandling. Men hvis det viser sig meget besværligt, kan man vedtage at sætte skatten op. Det vil også fremme deres vilje til at genforhandle,« siger han og fortsætter:

»S og SF og Ø er jo uden for Nordsø-aftalen. De radikale tilsluttede sig i 2003, men sagde, at hvis forudsætningerne ændrer sig, så vil de have den ændret. Hvis der kommer et flertal med de fire partier, og vi kan blive enige, så går processen i gang. Og så må vi jo se, hvad Mærsk siger til det.«

Leder på bagsiden

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

De manglende skattemilliarder fra olien får godt nok gevinsten ved at afskaffe efterlønnen til at tage sig ubetydelig ud.

De førende politikere vil åbenbart hellere gøre tilværelsen usikker for tusinder og atter tusinder af borgere end gribe ind over for magtens bagmænd.
Men selvfølgelig, det er jo blandt andet herfra, de får finansieret deres partier.

Det vil være helt urimeligt, hvis dette emne ikke kommer op i valgkampen.

Tom Paamand

Mange af papirerne ligger fortsat på ft.dk. Her kan man genfinde Det Radikale Venstre og Kristendemokraternes ja til aftalen, der naivt beskriver, at partierne stoler på de eksisterende muligheder i aftalen for en genforhandling. Socialdemokratiet og SF var imod, og ville ikke kalde det en genforhandlingsret, når DUC skal kompenseres for skatteændringer.

"Rent juridisk er der ikke noget at komme efter. For Socialdemokratiet er jeg nødt til at sige: Det er for os en hellig ting, at indgåede aftaler overholdes. ... Vi vil føle os forpligtet af den aftale, selvfølgelig vil vi det. ... Når vi først har indgået en aftale, så vedstår vi den", sagde Svend Auken.

Et pænt træk at ville stå ved aftaler, selv om man er imod dem, men der bør sgutte være et absolut. Og naturligvis var AP Møller kommet rendende, og var blevet kompenseret, hvis staklen havde lidt tab. Må man høfligst anmode om lidt revolutionær ånd til at kræve samfundets værdier tilbage til samfundet, uanset hvem der har foræret dem væk. Men den mulighed er nok også forhandlet helt bort.

Toke Andersen

Denne situation sætter et nyt lavpunkt for hvor meget man kan være til grin som dansker. I særdeleshed bør borgerlige politikere og deres vælgere sænke hovedet og finde en passende ydmyg positur. Der er nemlig INGEN formildende omstændigheder i denne sag. Enten har man været ufattelig dum og inkompetent. Eller også har man bevidst bedraget og bestjålet den danske befolkning.
Det kan være svært for menigmand at finde hoved og hale i, men virkeligheden er som følger,,,,
- Regeringen og de partier der deltog i forhandlingerne tilbage i 2003 har enten:

1. Bevidst sammensat en aftale der er designet til at give enorme overskud til private firmaer, i særdeleshed vennerne i Mærsk - der betaler klækkeligt til de borgerlige partiers kasser. Altså kynisk nepotisme og bedrageri.
- Dette overskrider klart det mandat de har forhandlet på. Derfor kan hele aftalen aflyses og staten både kan og bør beslaglægge de ekstraværdier disse tyve(mærsk, DUC og regeringens medlemmer) har skrabet til sig siden 2003.

2. Ladet sig forføre af Mærsk og DUC's manipulation med udviklingen af priser og prognoser, størrelsen på de nødvendige investeringer samt selve olie-reservernes størrelse. De er blevet spillet af folk med langt større indsigt og langt højere intelligens.
- Dette forpligter på ingen måde den danske stat under et andet politisk flertal. Vi både kan og bør aflyse hele aftalen og beslaglægge de ekstraværdier disse tyve har skrabet til sig siden 2003.
Derudover må vi sige at klausulen om kompensation for ændringer i beskatningen frem til 2042 - er lige så meget værd som det papir den er skrevet på.
Det overskrider regeringens og de deltagende partiers mandat at give en sådan garanti på den danske befolknings vegne. Den kan derfor aflyses fra den ene dag til den anden - absolut uden problemer.

Når dette er sagt og konsekvenserne draget, bør vi hurtigst muligt tage en folkelig debat om hvordan vi får mest ud af de resurser, vi som nation besidder. Det er IKKE Mærsks eller Venstres olie. Det er vores olie!!
Kan vi virkeligt leve med at private firmaer, der gentagne gange har vist sig utroværdige, løgnagtige, profit-hungrende i det ekstreme, villige til at manipulere og bedrage osv osv, skal have lov til at tjene milliarder på vores olie?

Enhver med en hjerne kan regne ud at har man begrænsede resurser, vil det give den bedste gevinst at sælge dem til højest mulige pris.
Med andre ord: Det vil for et land som Danmark med vores beskedne størrelse og resurser give langt langt bedre mening at købe saudisk og norsk olie i en årrække endnu og vente med eventyret til prisen er på sit højeste, hvilket enhver med en hjerne burde have vidst ville ske nu her omkring 2010-2020, for det siger alle uvildige prognoser tydeligt,,også tilbage i 2003.

Vi var en hel del der råbte op tilbage i 2003 - for døve øre som sædvanlig,,,danskerne er jo et usædvanligt retarderet folkefærd!!!
Ikke at det hjælper at blive ved med at tage sig til hovedet over så afgrundsdyb idioti og inkompetence.
Men enhver ansvarsfuld regering bør nu gøre det de er sat i verden til: At administrere nationen og dens resurser på en ansvarlig måde.

Det kan kun gå for langsomt!!!!!!

Rasmus Knus

Selvfølgelig skal aftalen genforhandles idet forudsætningerne for aftalens indgåelse har ændret sig væsentligt, og der er vel ingen ansvarlige politikere som, i disse krisetider, vil unddrage statskassen for 10 mia. kr. årligt som er det beløb olieselskaberne får ekstraordinært i forhold til præmisserne i aftalen.

Der er, alt andet lige, altså tale om et beløb som er fire gange større end de 47 mia. kr. som regeringen skal finde og det er bare indtil 2020!

Det drejer sig derfor kort sagt om fremtidens velfærd, investeringer i uddannelse, så landet endeligt kan få et uddannelsessystem i verdensklasse, elektrificering af jernbanenettet og tidssvarende højhastighedstog og endeligt omlægning af energiforsyningen til vedvarende energiformer - sådan ca. for den omtalte sum penge.

Hvis genforhandlingen af aftalen skræmmer olieselskaberne væk må staten selv lave sit eget selskab og hente olien op som f.eks. i Norge, hvor den norske stat ejer 62,5 % af aktierne i Statoil.

Det lyder da som en vindersag til det kommende folketingsvalg.

Fritz Gruber

Mærsk ejer enhver siddende regering. Det vil desværre også gælde Søvndal og Thorning.

EL er velsagtens det enste parti som ikke vil føje sig for Mærsk.

Men måske vil jeg æde mine ord, hvilket vil ske såfremt S og SF har i sinde at bringe en genforhandling ind i valgkampen.

Man kan altid håbe.

Per Erik Rønne

Sagen er nu meget enkel. Det fremgår nemlig af Tvind-dommen at folketinget ikke kan træffe afgørelse om enkelte individer eller firmaer (bortset fra tildeling af borgerskab). Det ville nemlig stride mod grundlovens krav om magtens tredeling.