Læsetid: 4 min.

G8-gruppen yder lån til Egypten og Tunesien

G8-landene vil med lån til Tunesien og Egypten forsøge at komme social uro i forkøbet i overgangsfasen til demokrati. Begge lande lider under dalende indtægter og store udgifter til social bistand og løn i den offentlige sektor
26. maj 2011

G8-landene vil på deres årsmøde, der indledes i Frankrig i dag, bebude en lånepakke på flere milliarder dollar til de to frontløbere i Det Arabiske Forår, Egypten og Tunesien. Begge lande har akut behov for at lukke et voksende hul i deres statsbudgetter.

Det er fremfor alt Den Internationale Valutafond, IMF, og Verdensbanken, som vil komme de to arabiske lande til undsætning med lån på ca. 6 mia. dollar. USA har lovet Egypten bistand på 2 mia. dollar, nemlig gældslettelse på 1 mia. dollar og resten i eksportkreditlån.

Egyptens finansminister, Samir Radwan, sagde tidligere i denne uge, at landet i det næste års tid har behov for finansiering udefra på mellem 10-12 mia. dollar for at afværge en nedgradering af Egyptens kreditværdighed. De udenlandske valutareserver er siden januar faldet fra 36 til 28 mia. dollar, og budgetunderskuddet steget til 10 pct. af bruttonationalproduktet.

Olierige lande tøver

Det er ikke kun vestlige lande, som er villige til at punge ud for at forebygge mulig social uro under overgangen til demokratisk styre i de to nordafrikanske lande. Saudi-Arabien vil yde Egypten et lån på fire mia. dollar og flere Golf-lande samt Kuwait overvejer at yde statslån og investere relativt store summer i børsnoterede egyptiske virksomheder. Trods de olieeksporterende landes store kapitalreserver forventes det, at USA, EU og de multilaterale finansinstitutioner vil påtage sig størstedelen af den finansielle byrde. Dette misforhold kan tilskrives Saudi-Arabiens og Golf-staternes tidligere nære bånd til præsident Hosni Mubarak i Egypten og præsident Zine Ben Ali i Tunesien.

»Investorer i Golf-landene er forudindfattet over for forandringerne i Egypten,« siger Salman Shaikh, leder af den amerikanske tænketank Brookings Institution i Doha, til Financial Times.

Andre anonyme kilder i Golf-staterne forklarer til den britiske avis, at en række investorer og fonde placerede store summer i Egyptens ejendomssektor under Mubaraks styre. Nu er flere retssager om uregelmæssigheder og korrupte handler undervejs. .

Fra europæisk side planlægger EU såvel som Den Europæiske Investeringsbank (EIB) og Den Europæiske Bank for Genopbygning og Udvikling (EBRD) at give tilsagn på G8-mødet om betydelige langsigtede lån til Egypten og Tunesien. Et planlagt EU-tilskud til Middelhavsområdet for 2011-13 på 5,7 mia. euro vil endvidere blive øget til 7 mia. euro.

EIB skal efter planen fordoble investeringslån til den private sektor i regionen til ca. 6 mia. euro.

Østeuropæiske banker

Det mest interessante initiativ, der skal diskuteres på G8-mødet i Deauville, er en plan om at udvide EBRD's mandat til at omfatte Nordafrika og Mellemøsten. Den Europæiske Bank for Genopbygning og Udvikling blev oprettet i 1991 for at hjælpe de tidligere kommunistiske lande økonomisk på fode og strømline den private sektor efter gængse markedsøkonomiske principper.

»Vi har et voksende antal lande i Øst- og Centraleuropa, som er tæt på at bestå eksaminen, som vi siger, og derfor på sigt ikke vil have behov for nye lån,« siger Anthony Williams, bankens informationschef i London.

Tjekkiet var det første land, som bestod; inden 2015 forventes Polen, Slovenien og flere andre lande at følge trop. Det betyder, at banken kan fokusere på nye opgaver.

»Vi håber at få vores bestyrelse til at godkende en årlig låneportefølge til regionen på 2,5 mia. euro,« oplyser Williams.

For at kvalificere sig til lån skal et land være aktionær i banken. Egypten blev optaget i 2010 under Mubarak-regimet, og det nye militærstyre har derfor allerede kunnet søge om billige lån fra Den Europæiske Udviklingsbank til at stimulere aktivitet i landets store sektor af små og mellemstore virksomheder.

Tunesiens status

EBRD går typisk ind og låner 25 mio. euro til en lokal bank med et landsdækkende netværk. Lånet nedbrydes herefter i mindre lån til små virksomheder. Banken har også specialiseret sig i at overføre ekspertise fra private virksomheder til den offentlige sektor, hvilket der kan blive et akut behov for i tidligere autoritære stater gennemsyret af korruption.

Tunesien kan endnu ikke søge om lån fra banken, fordi landet ikke er aktionær. ERBD's største aktionær, USA, har været den største tilhænger i bestyrelsen af en udvidelse af bankens operationsområde til at omfatte Nordafrika og Mellemøsten. Aktionærer fra Øst- og Centraleuropa, og især tidligere Sovjetrepublikker, har derimod udtrykt skepsis. De frygter en nedprioritering af deres status.

Deres bekymring er blevet afvist af bankens direktør, den tyske politiker Thomas Mirow.

Det mest presserende er imidlertid at få Egypten og Tunesien gennem en prekær overgangsperiode uden at sætte udsigten til et stabilt demokratisk system over styr.

Den største trussel er ifølge to nye økonomiske rapporter fra IMF og Verdensbanken det bratte fald i de to landes turismeindtægter, en flere måneder lang nedgang i fremstillingsindustrien, en voksende utålmodighed i den unge befolkning, der stod i spidsen for de revolutionære omvæltninger, og som stadig er ramt af en meget høj ledighed. Hertil skal lægges krav om højere løn i statssektoren, der er blevet indfriet af de nye regeringer, og en voksende udlægning til sociale bistandsprogrammer.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu