Læsetid: 3 min.

Indiske fængsler er ikke for tøsedrenge

Under Østre Landsrets første retsmøde i går om udlevering af den tidligere våbensmugler Niels Holck synes hverken anklager eller forsvaret forhippet på at få manden udleveret til strafforfølgelse i Vest Bengalen, når forholdene i indiske fængsler beskrives
Under Østre Landsrets første retsmøde i går om udlevering af den tidligere våbensmugler Niels Holck synes hverken anklager eller forsvaret forhippet på at få manden udleveret til strafforfølgelse i Vest Bengalen, når forholdene i indiske fængsler beskrives
17. maj 2011

Allerede en halv time før retsmødet skal starte i Østre landsrets beskedne afdeling 11, er alle stole optaget. Så da fire distingverede indere en repræsentant for den indiske ambassade i København foruden chefen for Central Bureau of Investigations lokalkontor i Kolkata samt to andre lidt senere ankommer til retslokalet, er der ingen pladser, hvor de kan sidde, før alle rykker sammen, så endnu fire stole kan mases ind i lokalet. Og så kan retsmødet endelig starte:

»For første gang i over 50 år sætter Østre Landsret en sag med mere end tre dommere,« indleder retsformanden Karsten Bo Knudsen for at understrege udleveringssagens principielle betydning.

I alt fem landsdommere skal hen over de kommende fire-fem retsdage tage stilling til, om Justitsministeriets afgørelse fra april 2010 om udlevering af Holck til strafforfølgelse i Indien skal stå ved magt eller om den skal erkendes ugyldig, således som Retten i Hillerød i november sidste år fandt frem til.

Det er vicestatsadvokat Jørgen Jensen fra anklagemyndigheden, der forelægger sagen.

Formiddagstimerne går med, at Jensen monotomt læser op fra ministeriets afgørelse, fra byrettens afgørelse og fra forskellige kendelser i sagen. Ofte afbrydes han af Holcks advokat Tyge Trier, der indskyder detaljer, som forsvaret lægger vægt på.

Nogle gange sker det så ofte, at retsformanden må spørge, om det nu også er relevant.

Barske indiske fængsler

Først efter frokost kommer der oplysninger frem, som ikke tidligere har været fremme i sagen. Oplysningerne kaster lys over, hvorfor Justitsministeriet har været syv år om at finde ud af, om Holck kunne udleveres eller ej.

De nye oplysninger er f.eks. en indberetning til Justitsministeriet fra den danske ambassade i New Delhi, der i august 2004 bliver bedt om at vurdere forholdene i de indiske fængsler:

»Skønt de generelt beskrives som barske, så synes de indsatte at tilpasse sig ganske godt,« skriver ambassaden, der derefter opremser bl.a. dårlig mad, dårlig hygiejne, ingen mulighed for at modtage medicinsk behandling i fængslet, overfyldte celler, hvor de indsatte må sove på gulvet tætpakket med fod mod hoved, hyppige slagsmål, afstraffelser fra personalets side, utryghed og korruption.

»En markant bestikkelse kræves ofte for at opnå en anstændig dagligdag,« slutter ambassadens indberetning.

Den får dog ikke Justitsministeriet til at afvise indernes fortsatte og gentagne krav om udlevering, så fire år senere bliver ambassaden derfor endnu en gang bedt om en beskrivelse af forholdene i fængslerne.

I marts 2008 fastholder ambassaden efter samråd med sin svenske kollega, at beskrivelserne fra 2004 stadig er gældende.

Og igen året efter i august 2009 bemærker ambassaden, at »der ikke er sket betydelige ændringer i forhold til tidligere.« Og i et notat fra EU, som ambassaden vedlægger, refereres, at »påstande fra NGO'er om, at tortur stadig er almindelig, bliver jævnligt rapporteret«, samt at »de myndighedspersoner, der bryder reglerne, bliver ikke dømt.«

Alligevel beslutter Justitsministeriet i april 2010, at en udlevering af Holck ikke vil krænke hans menneskerettigheder bl.a. fordi Indien efterhånden får sagt ja til otte vilkår, som den danske regering har stillet som betingelse for udlevering. Vilkårene drejer sig, som Information tidligere har beskrevet, bl.a. om, at Holck ikke må idømmes dødsstraf, og at han skal afsone en fængselsstraf i Danmark. Mens sagen er under behandling, vil Holck sidde fængslet i Indien, og imens skal han have uhindret adgang til den danske ambassade i New Delhi eller den danske konsul i Kolkata.

Brevet fra mr. Bothra

Når byretten i Hillerød sidste år i november afviste at udlevere Holck, var det netop fordi, dommeren følte sig usikker på, om myndighederne i Vest Bengalen agtede at overholde disse vilkår og garantere Holck en behandling, som ikke krænkede hans menneskerettigheder.

Forinden landsrettens behandling har anklagemyndigheden derfor haft en fortsat brevveksling med Central Bureau of Investigation (CBI), der i et brev fra februar 2011 forsikrer om, at de regler, som den indiske Nationale Kommission for Menneskerettigheder har fastlagt, »nøje bliver fulgt af alle delstatsregeringer« i Indien.

»Ethvert brud på menneskerettigheder uanset om det er en fri borger eller en indsat eller en tiltalt bliver undersøgt minutiøst i detaljer,« fortsætter CBI-brevet, der er underskrevet af Head of branch CBI/Kolkata Arun Bothra, som er en af de fire distingverede indere, der overværer retsmødet.

»Hvis Niels Holck udleveres, vil hans menneskerettigheder være velbeskyttede i Indien, inklusiv i Vest Bengalen,« fortsætter brevet.

Retssagen fortsætter i dag.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu