Læsetid: 2 min.

Isbjørne i dobbeltild

Miljøgiftene i Arktis svækker isbjørnenes evne til at klare klimaændringerne. Og klimaændringerne kan øge bjørnenes belastning med miljøgifte
5. maj 2011

Det er ikke let at være isbjørn. Det store arktiske pattedyr er klemt af både den globale opvarmning og af forureningen med de fødekæde-akkumulerende, svært nedbrydelige miljøgifte.

Måske er det selve denne giftige cocktail, der gør, at isbjørnen ikke overlever som art.

Det er en frygt, som formuleres af professor Bjørn Munro Jenssen, arktisk biolog med speciale i miljøgifte ved Norges Teknisk-Naturvidenskabelige Universitet i Trondheim. Bjørn Munro Jenssen er medforfatter til rapporten Climate Change and POPs: Predicting the Impacts, som Arktisk Råd netop har offentliggjort. Og han er også deltager i den arktiske klimakonference, der i denne uge afholdes i København med deltagelse af mere end 400 internationale forskere.

Langt til føden

Isbjørnen er i disse år trængt af opvarmningen og den smeltende havis i Arktis, der gør det vanskeligere at finde føde.

»Men for isbjørnen er klimaændringer ikke noget nyt. Som art er den 150-200.000 år gammel, og den har formået at gennemleve en række varme perioder og tackle klimaforandringer, lige som mange andre arktiske arter har det. I dag er der imidlertid nogle menneskeskabte faktorer, som ikke har været der før, og som kan gøre én bange for, at den ikke overlever denne klimaændring,« siger Bjørn Munro Jenssen.

Det er POP'erne, de svært nedbrydelige organiske miljøgifte, han sigter til. Stoffer som det nu forbudte industrikemikalie PCB, som er ophobet gennem de arktiske fødekæder og findes i forhøjede koncentrationer i mange isbjørne.

»Disse giftige stoffer giver f.eks. hormonforstyrrelser og påvirker immunsystemet. Hormonforstyrrelser kan bestå i reduceret kønshormon, der gør, at isbjørnene ikke formerer sig så hurtigt, og når det er situationen, kan populationen ikke svare så effektivt på presset fra klimaændringer som før,« forklarer biologen.

Dårligere rustet

Tilsvarende kan en svækkelse af bjørnenes immunsystem på grund af giftstofferne gøre, at den dårligere kan klare de ekstra belastninger, som er følgen af smeltende havis, længere svømmeture og mindre føde. Fødemangel kan i sig selv gøre, at bjørnen i højere grad tærer på de fedt-reserver, hvor miljøgiftene er ophobet en frigørelse af giftstofferne fra fedtvævet forstærker deres skadevirkning.

»Hovedbudskabet er, at en art som isbjørnen på grund af miljøgiftene bliver mere sårbar over for klimaændringer. Og samtidig kan klimaændringerne indebære, at flere miljøgifte bliver ført til Arktis. Det er komplekst, og vi forstår det måske ikke, før det sker.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu