Nyhed
Læsetid: 2 min.

Jens Rohde: EU-Kommissionen må afgøre udlændingesortering

Når justits- og integrationsministrene ikke kan blive enige om, hvorvidt regeringens forslag om udlændingesortering er inden eller uden for lovgivningen, så må sagen vurderes i Bruxelles. Det mener Jens Rohde, som bakkes op af Socialdemokraterne
Indland
28. maj 2011
Venstres medlem af EU-Parlamentet Jens Rohde påpeger, at der i eksempelvis Tyskland er regler, som minder om det danske forslag om at gøre det nemmere for udvalgte nationaliteter at opnå familiesammenføring.De internationale erfaringer er relevante at inddrage i den danske strid

Venstres medlem af EU-Parlamentet Jens Rohde påpeger, at der i eksempelvis Tyskland er regler, som minder om det danske forslag om at gøre det nemmere for udvalgte nationaliteter at opnå familiesammenføring.De internationale erfaringer er relevante at inddrage i den danske strid

Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

EU-Kommissionen må ind i sagen om Integrationsminister Søren Pinds (V) forslag om udlændingesortering. Det mener Venstres medlem af Europa-Kommissionen Jens Rohde.

»Vi bør prøve spørgsmålet internationalt. Man kan jo godt indføre det i Danmark, men vi skal overholde internationale spilleregler. Derfor vil jeg rejse spørgsmålet i kommissionen. Så kan Søren Pind også være på sikker grund,« siger Jens Rohde

Han påpeger, at der i eksempelvis Tyskland er regler, som minder om det danske forslag om at gøre det nemmere for udvalgte nationaliteter at opnå familiesammenføring. De internationale erfaringer er relevante at inddrage i den danske strid, mener Jens Rohde.

I Danmark er der nemlig delte meninger om, hvorvidt den foreslåede sortering af udlændinge er i strid med menneskerettighedskonventionerne, og Justitsministeriets jurister har advaret Søren Pind imod at gennemføre lovgivningen.

Det fik i denne uge Søren Pind til at lægge sig ud med juristerne, som han anklagede for at være politiske i deres vurdering.

Justitsminister Lars Barfoed har på den anden side taget sine embedsmænd i forsvar og fastholdt, at deres juridiske vurdering er nøgtern.

»Jeg ved ikke, hvilket syn juristerne har på det her spørgsmål, men det er da en god idé, hvis regeringen nu spørger kommissionen til råds,« siger Jens Rohde, der mener, at kommissionen kan hjælpe med at afgøre, om »lovgivningen holder sig inden for konventionernes smalle sti.«

Afklaret hurtigt

Hvis Jens Rohde stiller spørgsmål på mandag, kommer der svar inden for seks uger, påpeger han og understreger, at det naturligvis ikke svarer til en domstolsafgørelse. Hvis selve loven skal afprøves, skal der køres en sag ved Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol. Der er dog god ræson i at få udstukket retningslinjer, inden det kommer så vidt, mener Rohde.

»Kommissionen er traktatens vogter i forhold til europæiske spilleregler, og derfor er det relevant at spørge, så vi kan få det afklaret og se, hvilke ordninger der er i andre lande. Vi kan få en rettesnor, ved at se på, hvordan de lande har strikket deres lovgivning sammen og få kommissionens vurdering af, om det er inden for konventionerne« siger jens Rohde

Støtte fra S

Og det er slet ikke så dårlig en idé, mener Socialdemokraternes integrationsordfører, Henrik Dam Kristensen:

»Næste skridt er domstolen. Men det kan da være fornuftigt at få Kommissionens vurdering. Det kræver, at de vil se på den konkrete lov, men hvis Jens Rohde spørger til det, kan vi sikkert godt bruge Kommissionens vurdering til noget,« siger Henrik Dam Kristensen.

Han frygter dog, at regeringen under alle omstændigheder er komplet ligeglade med konventionerne efterhånden:

»Regeringen og Dansk Folkeparti prøver med alle midler at sætte de her sager på dagsordenen, fordi de tror, at det gavner dem i forhold til valget. Så er de ligeglade med internationale aftaler og afsøger alle grænser,« siger han.

Integrationsminister Søren Pind (V) afviser, at sagen har udviklet sig til en strid mellem Justitsministeriet og ham selv.

EU-kollegaen kan for øvrigt bare spørge løs:

»Jeg kender ikke til nogen strid mellem Justitsministeriet og Integrationsministeriet. Men Jens Rohde er i sin gode ret til at stille spørgsmål til EU-Kommissionen,« svarer Integrationsminister Søren Pind pr. mail til Information.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Martin Hansen

Der er virkelig al mulig grund for EU-kommissionen til at se på hele den danske praksis omkring familiesammenføring.

Senest har Søren Pind og hans juridiske tæskehold i Integrationsministeriet klart meldt ud, at de (heller) ikke har tænkt sig at følge EU-Domstolens dom i Zambrano-sagen fra d. 8 marts.

Ulovlig permanent grænsekontrol, brud på den europæiske menneskerettighedskonvention, manglende overholdelse af EU-dommene..
Listen over grunde til at EU-kommission kommer ud af deres flyverskjul er endeløs.

Danmark er blevet EU's Hviderusland.

Vi appellerer til EU-kommissionen om at beskytte os mod de lokale magthavere: Danmark = Net blankes

Charlotte Sandvej

Godt Rohde!

Lars Hansen

Det var vel også relevant at afvente, hvad EU-domstolen siger til den hollandske ordning. Den verserer der nemlig allerede en sag om ved EU-domstolen. Og hvis EU-domstolen i den sag siger, at det ikke er i orden, at Holland lader kravene til ansøgerne om familiesammenføring være afhængige af deres nationalitet, så forsvinder jo det, som hidtil har været hovedargumentet for at indføre ordningen i Danmark: Nemlig at sådan gør man allerede i Holland og Tyskland.

Lars-Bo Abdullah Jensen

Selv om det selvfølgeligt vil være godt af få sat en dom på, som kan afgøre hvorvidt man befinder sig på den rigtige side af de internationale konventioner man har indgået eller på den forkerte side, så kan det jo ikke undgå at virke stødende, at en nation går ud og fortæller sin befolkning at det er ok at gifte sig med folk fra det og det land, men hvis de vælger at gifte sig med folk fra det og det land, så er det ikke ok og i er som ægtepar ikke velkommen i dit fædreland.

Desuden så skure det i mine øre, når politiker fremsætter forslag til love, som de har begrundet mistanke om, ikke vil leve op til eksisterende love eller konventioner. Forestil dig en person der bliver i tvivel om hvorvidt at han stadig befinder sig i bymæssig bebyggelse eller uden for byskiltet, han vælger den mest behagelige løsning, at sætte farten op til 80 km/t, for så må det jo vise sig om man er inden for eller uden for loven. Forestil dig en betjent, der står i en afhøring, og selv vælger at fortolke hvad tortur er, så må retten jo efterfølgende fortælle om det han gjorde var inden for rammerne eller uden for rammerne. Hvorfor skulle det være bedre for en politiker, der med alt den vejledning han har og kan få, at vælge den tvivlsomme vej. Få dog afklaret spørgsmålet, ved at spøre de rette steder, og grib så til handling når de kender til rammerne for deres muligheder. Alt andet er jo suspekt, og dybt umoralsk.

Lars Hansen

@Adbullah Jensen

Helt enig!

Under 2. behandlingen i Folketinget sagde Henrik Dam Kristensen, at man må spørge sig selv, om de putter noget specielt i kaffen ovre i Integrationsministeriet. For efter et stykke tid begynder alle integrationsministre åbenbart at få et meget anstrengt forhold til internationale konventioner og grundloven. Ja de blæser dem rent ud sagt et stykke.

Og Søren Pind må vel nærmest lide af en svær form for amnesi, for det er altså kun 4 måneder siden, hans forgænger blev tvunget til at forlade posten pga. konventionsbrud i den såkaldte statsløsesag.

Anne Albinus

Lars H: Jeg ser nu i brochuren fra det tyske indvandringsministerium, at Tyskland ikke lader borgere fra visse lande slippe for krav om tysk1 inden familiesammenføring. Der står, at man slipper for sprogkravet, hvis "Your spouse is a citizen of Australia, Israel, Japan, Canada, the Republic of Korea, New Zealand or the United States of America."
kilde:
http://www.pretoria.diplo.de/contentblob/3086938/Daten/657747/German_bas...

Lars Hansen

@Jonas Nielsen

Ja den tyske ordning betyder, at det er vanskeligere for en tysk statsborger at få sin ægtefælle til Tyskland end en OECD-statsborger fra f.eks. USA eller Australien. I sandhed et mærkeligt princip, som vi dog i endnu højere grad ”dyrker” i Danmark ved at have et helt parallelt regelsæt for familiesammenføring til indvandrere uanset indvandrerens nationalitet.

I Danmark er det således OGSÅ langt nemmere for en pakistansk eller kinesisk statsborger at få sin familie med til Danmark, end det er for en dansk statsborger. Dog naturligvis forudsat, at pakistaneren eller kineseren selv lever op til kravene for at få en opholdstilladelse for at arbejde eller studere i Danmark.

Den eneste logiske og rimelige løsning på denne absurde situation er efter min mening, at man på EU-plan skærer igennem og siger, at de rettigheder til familiesammenføring, som er fastlagt i opholdsdirektivet, også gælder for de unionsborgere, der bor i deres eget land.

Det vil betyde, at der kan stilles krav om, at man kan forsørge sig selv og sin familie, at ægteskabet ikke må være proforma, og at familien ikke må være til fare for den offentlige sikkerhed mm. Rimelige og fornuftige regler, som i store træk svarer til dem, man har i andre demokratiske lande som USA, Canada, Australien m.fl.

Og tilhængere af ”stram udlændingepolitik” må så finde nogle andre at kaste sig over end lige netop de relativt få, der er gift med et af EU-landenes egne statsborgere.