Baggrund
Læsetid: 4 min.

Klimaproblemet snakkes væk

Der er masser af strategier og endnu flere ord, men der tages ingen politiske beslutninger for at dæmpe udledningerne af drivhusgasser, siger grøn tænketank. Til gengæld eksporteres danske forbrugeres CO2-udslip ud af det nationale klimaregnskab – kineserne må tage sig af det
Udviklingen går direkte den forkerte vej, når det drejer sig om klimabelastningen fra danskernes forbrug af varer, rejser m.m., der er delvist skjult i regeringens opgørelser over CO2-udledningen, viser  Concitos opgørelse

Udviklingen går direkte den forkerte vej, når det drejer sig om klimabelastningen fra danskernes forbrug af varer, rejser m.m., der er delvist skjult i regeringens opgørelser over CO2-udledningen, viser Concitos opgørelse

Carl Redhead

Indland
30. maj 2011

»Aldrig har vi haft bedre dokumentation for, hvor god en forretning det er at redde klimaet, og hvor dyrt det bliver for danskerne, hvis vi ikke gør en indsats. Og aldrig har der været større mangel på politisk handling.«

Det siger Thomas Færgeman, direktør i den grønne tænketank Concito, som i dag for anden gang barsler med en årsstatus for klimaindsatsen i Danmark, Annual Climate Outlook 2011.

Tænketanken er stærkt bekymret over, at der trods en omfattende rapport fra regeringens Klimakommission og trods regeringens egen Energistrategi 2050, som begge viser vej ud af den fossile energis æra, stadig ikke kan ses konkrete politiske resultater.

»Sjældent er der blevet talt så meget og gjort så lidt. Klimakommissionen har talt. Regeringen har talt. EuropaKommissionen har talt. FN's klimapanel har talt. Men faktum er, at der ikke er truffet nogle konkrete beslutninger, der bidrager til at løse vores klimaproblem. Ikke inden for energi, ikke inden for transport og ikke inden for landbrug,« siger Færgeman.

Værst er næsten, at udviklingen går direkte den forkerte vej, når det drejer sig om klimabelastningen fra danskernes materielle forbrug, der er delvist skjult i regeringens opgørelser over CO2-udledningen. Hvor den nationale CO2-udledning ifølge de officielle opgørelser er faldet fra knap 14 ton CO2 pr. dansker i 1990 til godt 11 ton i 2009, så viser Concitos opgørelse, at der i virkeligheden er sket en stigning fra godt 16 ton CO2 pr. dansker i 1990 til over 18 ton i 2009, hvis danskernes samlede forbrug af varer, rejser m.m. medregnes.

Det var i september sidste år, Klimakommissionen barslede med sin rapport Grøn energi om vejen til et danske energisystem uden kul, olie og gas i 2050, og det var i februar, regeringen præsenterede sin egen energi- og klimastrategi til opfølgning af Klimakommissionens rapport.

Men det var først i fredags, at klima- og energiminister Lykke Friis gennemførte det første egentlige forhandlingsmøde med Folketingets partier om en ny energiaftale, der skal omsætte strategien til handling. Og mødet sluttede angiveligt uden resultat eller aftaler om næste forhandlingsrunde.

Concitos granskning af den hidtidige klimaindsats viser, at »det bliver en meget stor udfordring for Danmark at opfylde den aftalte 2020-målsætning og ikke mindst den langsigtede reduktion, som er nødvendig, hvis vi skal bidrage til at holde den globale temperaturstigning under to grader.«

Trods et krisebetinget fald i udledningerne kan selv det nært forestående Kyoto-mål om 21 pct. CO2-reduktion i 2012, målt i forhold til 1990-niveauet, kun nås, hvis Danmark fortsat køber hjælp udefra i form af CO2-kreditter fra øst- og u-lande svarende til omkring tre mio. ton CO2-reduktion om året, påpeger tænketanken.

Smertensbarnet: bilerne

Når det gælder klimaindsatsen på el- og varmeområdet, »er der (siden 2010-opgørelsen, red.) ikke blevet vedtaget nogen nye politiske initiativer af betydning på dette område, bortset fra stramningen af bygningsreglementet for nye bygninger,« hedder det.

Værst halter den politiske indsats dog på transportområdet, som ventes fortsat at være sektoren med hastigst vækst i CO2-udledningerne.

I persontransporten køres der stadig 10 gange så mange kilometer med bil som med tog, og inden for biltrafikken er der tendens til større biler, flere varevogne i persontrafikken samt højere hastighed og flere kørte kilometer pr. bil, hvilket alt sammen ifølge Concito ventes at opveje klimagevinsterne ved øget salg af mere brændstofeffektive biler.

»Der er ikke truffet politiske beslutninger, der vil rykke afgørende ved dette mønster frem mod 2020,« skriver Concito med henvisning til fordelingen mellem biler og kollektive transportmidler.

Udbygningen af infrastrukturen foregår også de kommende år mest på vejene, forslaget om grønne kørselsafgifter er politisk lagt i skuffen, og prisudviklingen er i bilismens favør på bekostning af kollektiv transport.

»Det eneste, der kan ændre noget på fordelingen af personkilometer mellem bil og kollektiv transport, (synes) at være en markant højere oliepris,« vurderer tænketanken.

Eksporteret CO2-udslip

Transporten og landbruget identificeres som de største problemområder i det univers, den officielle klimapolitik beskæftiger sig med. Helt uden for myndighedsindsatsen og de politiske forhandlinger er imidlertid et stort bidrag til klimabelastningen fra danskernes forbrug af varer, udlandsrejser og visse serviceydelser.

Concitos opgørelse tyder på, at kun 18 pct. af en danskers samlede klimabelastning skyldes den enkeltes direkte forbrug af el, varme og benzin. 17 pct. af udslippet stammer fra maden og hele 65 pct. fra andre produkter samt rejser og service.

Med globaliseringen er der gennem en årrække sket en udflytning af dansk industriproduktion til lande som Kina parallelt med en øget import af de færdige produkter herunder fødevarer samt en øget personlig rejseaktivitet til internationale destinationer.

Klimabelastningen herved indgår ikke i de hjemlige statistikker, så når der registreres en opbremsning i f.eks. dansk industris CO2-udledning, skyldes det ikke, at danskerne har dæmpet det materielle forbrug, men at varerne fremstilles på fabrikker i f.eks. Kina, hvor klimabelastningen så registreres via energiforbruget til kinesiske virksomheder, men hvor man ikke som i i-landene er underlagt CO2-mål under Kyoto-protokollen.

»Det fald, der er i de nationale udledninger, (er) ikke modsvaret af et fald i de globale udledninger som følge af danskernes aktiviteter, idet væksten i danskernes globale forbrug overstiger faldet i de nationale udledninger,« skriver Concito.

Så det, der i regeringens CO2-statistikker ligner et mærkbart fald i udledningerne pr. dansker siden 1990, er i Concitos version med indregning af vort 'globale forbrug' i virkeligheden en vækst. Den enkelte danskers CO2-udledning er ikke godt 11 ton pr. år, som officielt angivet, men i virkeligheden over 18 ton og stigende.

Kun når selve den økonomiske vækst går ned som under finanskrisen, sker der et reelt fald, fordi danskerne midlertidigt nedsætter vareindkøb, dropper udlandsrejser m.m., påpeger tænketankens rapport.

»Der er intet i den danske udvikling af udledningen, der tyder på et skifte eller en løsning på dette, sandsynligvis fordi man ikke mener, at danskerens globale udledning er et individuelt eller et nationalt ansvar, da udledningen jo foregår uden for landets grænser,« skriver Concito.

Annual Climate Outlook 2011 offentliggøres i dag på et seminar i København for områdets aktører.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Niels-Holger Nielsen

To grader celsius er det rene selvmord:

Worst ever carbon emissions leave climate on the brink(29/5-11)

Beyond 2 degrees Celsius. By Andrew Glikson, 30 May, 2011

Privatbilisme

At privatbilismen skulle kunne fortsætte som nu - blot gradvist erstattet af hybrider og elektriske - er det rene fatamorgana. I løbet af et par år bliver benzinpriserne så høje at folk ikke har råd til at køre i dem, og så står vi og mangler den kollektive transport, som er blevet systematisk saboteret i gennem årtier. Elektrificering af personbiltransporten er årtier fra at kunne erstatte en substantiel del af den konventionelle personbiltransport.

Vågn dog op for helvede!

John Fredsted

Tak til Concito for disse helt konkrete procentsatser (og til Jørgen Steen Nielsen for her at referere dem), hvoraf omfanget af den lidet overraskende manipulation med CO2-regnskabet så glimrende (på den nedslående måde) fremgår.

Jens Thorning

Anders Foghs formaning står altså ved magt: I må gerne prøve at løse klimaforandringerne, I der tror på dem, forudsat at det sker gennem tekniske løsninger (: så væksten kan fortsætte).

Aksel Gasbjerg

I takt med at isen i de nordlige egne forsvinder bruges de gunstigere klimatiske forhold straks til at søge efter endnu mere olie, hvilket resulterer i endnu mere CO2-forurening, hvilket igen medfører større klimaopvarmning, hvilket blotlægger yderligere areal til olieudvinding. Osv.

Et bedre sindbillede på vores kollektive klimafornægtelse fås ikke.

I stedet kaster vi os over kortsigtede diskussioner om vejen til mere økonomisk vækst og forbrug uden tanke på de miljømæssige konsekvenser, hvilket er sindbillede nummer to på vores kollektive klimafornægtelse.

Den begyndende klimakastrofe er ellers til at få øje på: Tørke, tornadoer, oversvømmelser i rekordomfang i et utal af lande. Men det kædes naturligvis ikke sammen med klimaopvarmning, hvilket er sindbillede nummer tre på vores kollektive klimafornægtelse.

Se interview med klima-aktivisten Bill McKibbern på Democracynow,org:
http://www.democracynow.org/2011/5/26/bill_mckibben_from_storms_to_droughts

Niels-Simon Larsen

Mærkeligt at der stadig skal være diskussion om klimaet med procentsatser, når man bare kan bruge sine sanser:
Jeg ser på en række grøntsager indpakket i plastic uden for supermarkedet. Hvor kommer de fra? Spanien, Marokko, Italien bare for at nævne nogle lande.
Transportmidler kommer udefra. Er der færre biler på gaden end før? Tværtimod. Er vi færdige med at stjæle natur til vejanlæg? Tilsyneladende ikke. Rejser vi mindre? Næ.
Er der mindre støj med tilhørende høreskader? Overhovedet ikke.
Elektronik. Har vi fået nok? Hm.
Bruger vi mere og mere tid til fordybelse og kreativ skaben, efter vi har fået et hav af hjælpemidler? Det har jeg ikke på fornemmelsen mildt sagt.
Og så lige denne her helt umålelige: Har vi fået en større forståelse af det at være menneske? Det har ikke rigtigt slået mig.

Kim Vildnis

Måske skulle vi investere i Waders og gummibådsindustrien i god tid?

John Fredsted

Her er vi så igen, 'the usual suspects', de sædvanlige klimadebattører. Tak for, at jeg trods alt har jer at dele min tiltagende følelse af håbløshed med.

Jeg ved snart ikke, hvad jeg mere skal sige eller skrive, for det hele forekommer at være nytteløse gentagelser - ikke i forhold til jer, naturligvis - men i forhold til at vende skuden rundt. For er der nogen eksternt, der tager synderlig bestik af vore skriblerier herinde?

Men der er noget mentalt terapeutisk ved at fortsætte med at deltage her. En slags ventil for én i mit tilfælde stadig mere lammende sorg over at leve i en verden, hvor jeg er omgivet af mennesker, hvis forbrugsvalg jeg ikke billiger - en verden, hvori jeg som oftest ender op med at tage hjem og rulle mine persienner ned.

Johannes Lennar

Du kan tage 100 flyrejse til Thailand og det vil forurene nok så meget, men det vil aldrig kommer op på samme niveau som det at få et barn.

Kim Vildnis

John Fredsted...

Og andre evt. interesserede i klima-spørgsmål. Prøv at følge: klimadebat.dk

Filo Butcher

...Elektrificering af personbiltransporten er årtier fra at kunne erstatte en substantiel del af den konventionelle personbiltransport.

Det passer altså ikke. Vi kan gøre det nu og her, teknologien er klar til serieproduktion, men der mangler ligesom med alt andet klima relateret de politiske beslutninger der kan gøre det muligt.

Og - selv hvis alle verdens biler ville køre på el, kan personbilismen ikke fortsætte som hidtil. Ej heller den mest avancerede el-bil kan være CO2 neutral, det er vores el produktion nemlig langt fra, og vores produktionsmetoder er det heller ikke.

Grunden politikerne ikke kan få sig selv til at gå i gang med at lovgive som alle egentligt ved er en tvingende nødvendighed, ligger i kernen af vores moderne demokrati. Dennes udvikling har gjort at alle politikere i vores del af verdenen er afhængig af meningsmålingerne, og derved kan ingen politiker overleve at komme frem med ideer der medfører en nedgang i det vi mener er klimaks af livskvalitet: "shop til you drop"

Så længe vi ikke revurderer vores opfattelse af livskvalitet, så længe vi hænger fast i stædig voksende konsumerisme, (inklusive grøn vækst) som målestok for livskvalitet, er der ingen vej udenom at lade naturen gøre hvad den nu engang har gang i som reaktion på de menneskeskabte forændringer.
Problemet er jo bare at jordkloden ikke interesserer sig ret meget for menneskehedens behov, og at det derfor skal være os der må tilpasse sig og ikke omvendt.

Al diskussion, også denne, her er fuldstændig meningsløs så længe du og jeg ikke er parat til at betale en del af omkostningerne og er indstillet på at skalere kraftig ned i vores daglige forbrug af alt der er baseret på jordklodens ressourcer. Retten til uhindret og ubegrænset at formere sig hører også med her.

Jeg er, men jeg føler mig faktisk temmelig alene om det.

John Fredsted
Kim Vildnis

Klimabelastende varer, som elektronik fx, bør brandskattes. Til gengæld skal fødevarer være billigere.

Det er jo tåbeligt, at et batteri stort set koster det samme som en banan. I "Tiger-butikker kan du købe et vækkeur for 20 kr.!

Mennesket har først og fremmest behov for mad og drikke. Og ikke al mulig ragelse der alligevel ryger ud efter kort tid... F.eks. musikspillende fødselsdagskort.

"... og de onde de lo, og de gode de græd..."

romed bucher skriver:
""…Elektrificering af personbiltransporten er årtier fra at kunne erstatte en substantiel del af den konventionelle personbiltransport."

Det passer altså ikke. Vi kan gøre det nu og her, teknologien er klar til serieproduktion, men der mangler ligesom med alt andet klima relateret de politiske beslutninger der kan gøre det muligt.

Og - selv hvis alle verdens biler ville køre på el, kan personbilismen ikke fortsætte som hidtil. Ej heller den mest avancerede el-bil kan være CO2 neutral, det er vores el produktion nemlig langt fra, og vores produktionsmetoder er det heller ikke."

Det var nok det Niels-Holger Nielsen mente. Det giver da ingen mening at elektricificere personbilismen hvis det ingen effekt har. Vil du have dyre og dårligere biler af ingen grund? El-produktionen skal på plads først.

Husk derpå, at der kun er Lithium til omkring 2 milliarder biler, og at et batteri slides ned på omkring 5 år. Da alle os i vesten skal have mindst to biler, så kan jeg ikke se, hvordan der skulle kunne produceres nok - og slet ikke til at gendanne alle batterierne igen om 5 år.

El-biler er en dødssejler.

Niels-Simon Larsen

I de år jeg har deltaget i debatten her, har jeg flere beviser på, at vores indlæg er ønsket. Ejvind har flere gange refereret til os, og jsn, som jeg traf til et møde, bad os endelig om at blive ved. Hvad nu hvis der ikke var nogle, der bakkede dem op, ville de så ikke føle sig mere ensomme? Selvfølgelig.
Gode netdebatter er et væsentlig aktiv for en avis. Papirlæserbrevene er ikke nær så involverende. Her skal man i højere grad tro på, at nogle tænker over indlægget.
At vi er en lille gruppe trofaste debattører her, er en stor ting. Alene det at der er nogle og ikke ingen. I mit stille sind kalder jeg jer for debatvenner og jeg glæder mig over de fleste af indlæggene. At der så pludselig kommer nogle råbende ind, fordi der er lukkedag i børnehaverne, overhører vi. De skal jo også have deres 5 minutter.

Der er meget stor afstand mellem powershopperne og os. Billedet over denne artiklen kunne man godt kalde et hadebillede (ser jeg tyk ud i denne her?). Man kunne også have valgt et motiv med mænd fra et Formel1-løb. Her ved Fælledparken, hvor jeg bor, er der hvert år et veteranbilløb, hvor de larmer rundt hele weekenden. Hvorfor er der ikke nogle unge, der stiller sig ud på vejen med skilte og råber CO2?

Vi kunne løse energiforsyningen, CO2, sult og mange andre problemer og samtidig øge beskæftigelsen og velfærden for alle på kloden, men det vil koste 1% af klodens befolkning deres rigdom og magt.

Filo Butcher

@ Rune Hjelm
mit bidrag var slet ikke ment som et forsvar af el-bilerne, ville bare gøre opmærksom på at det altså ikke er teknologiens begrænsninger der forhindrer os i at gære fremskridtet mere grønt.

Min pointe er jo netop at vi ikke kan blive ved med at lefle efter fortsat vækst, men må være indstillet på at skrue tilbage.
reduktion er fremtiden, ikke vækst, og det kræver en ny-definition af livskvalitet.

Jeg har egentlig aldrig forstået konceptet i at målsætte efter celsius inden for et så forgængeligt område, som klimaet nu en gang er.

Det vil kræve nogle ændringer i den menneskelige erkendelse for at gøre op med kapitalismen. Forbrugsliderligheden og ejerskabsbegæret er en undervurderet kraft, som jeg - personligt - mærker på egen krop. Det at eje et produkt kan give en farlig selvfornøjelse, som der bør gøres op med.

Forhelligelsen af El-biler og des lige er en joke - som tidligere argumentation i denne tråd viser.

@ Niels-Simon Larsen

Jeg håber der er plads til endnu et medlem i denne tråd! Jeg er blot en ung sjæl på 18 år, men jeg har en god gammeldags idignation kørende - hver evig eneste gang ordet vækst nævnes som forudsætning for velfærd!

John Fredsted

@Niels-Simon: Du har ret.

Jeg havde vist én af min lidt mørkere stunder i går. Jeg regner skam da også med fortsat at deltage her.

Atle Hesmyr

Ryddig og grei artikel. Det anbefales dog at agrobusiness ikke forveksles med landbrug, for dersom det fortsætter er løbet definitivt kørt.

Ellers er dette hinsidige økonomiske regime vi lever under udmerket beskrevet af V. Packard i hans "The Waste Makers" fra 1960, hvori det vanvittige påfunn "planned obsolescence" blev tegnet op i al sin grufulde velde.

Ok, jeg slog lige lithium op igen, og det ser ud til, at der er nok i Bolivia til 4.8 milliarder bil-batterier, så jeg skød noget under målet. Men selv hvis vi anslår, at der er nok lithium til 10 eller 15 milliarder bil-batterier, så er det kun et spørgsmål om ganske kort tid, før vi løber tør alligevel. Måske ikke 5-8 år, men så 15-20 istedet, men det har næsten ingen betydning i det lange løb.

Niels-Simon Larsen

@Emil: Varmt velkommen. Jeg er selv 69 år. Jeg kender kun få af de andres alder. Nogle vil synes, at alder er ligegyldigt, men mig varmer det, at du er 18 år.
Jeg kender ikke noget bedre debatforum. For det meste taler vi pænt til hinanden, men det kan også ske, at nogle buser ind og kalder os idioter og klimahysterikere.
Der er rigtigt gode debattører, som man kan lære meget af. God vind!

@Rune: Det svære ved alle disse beregninger er, at de i sidste ende hviler på et skøn. Der er jo også dem, der mener, at der er olie nok fremover.

@John: Somme tider tænker jeg på, hvor længe jeg kan holde ud at gentage mig selv. Der er dog nogle sidegevinster ved det. På en eller anden måde er det forløsende at skrive et indlæg. Det er lettere at leve med tingenes tilstand, når jeg har udtrykt mig om dem. En slags politisk terapi måske. Så er der også beregningen: Er det os, der er sindssyge eller vores modstanderne, for der er noget, der ikke kan passe? Jeg kan ikke engang sige, at jeg glæder mig til at få ret, for det bliver for sent. Måske kan miraklet ske, at det lige pludselig går op for befolkningen, at den er blevet vildledt (nå, den er vist langt ude).

John Fredsted

@Niels-Simon: Ja, sidegevinsten er netop det terapeutiske, som jeg også var inde på i en tidligere kommentar.

Med hensyn til den potentielle sindssyge kender jeg ikke noget bedre citat end følgende af Krishnamurti (du kender det måske allerede):

"It is no measure of health to be well adjusted to a profoundly sick society."

Så når jeg mere eller mindre konstant hænger med næbbet over at leve i denne vanvittigt agerende verden, så ved jeg, at jeg endnu ikke er gået helt i stykker. Og (som lidt en tangent hertil) så er det da også derfor, at jeg ikke kunne drømme om at æde antidepressiv medicin.

Anne Marie Pedersen

Jeg har da fra tid til anden fået en anden holdning til dette og hint pga. kommentarer på information.dk

Jeg bliver ofte imponeret over vidensniveauet herinde og er kun en enkelt gang blevet mødt med ondskabsfulde kommentarer (som forsvandt efter kort tid).

Så ikke noget med at stoppe de gode indlæg!

John Fredsted

@Anne Marie: I håbet om, at jeg er omfattet af dine roser til debattørerne herinde: tak.

Mona Blenstrup

Sidste nyhed i forbindelse på ignorering af klimaproblematikken:

Flyrejser vil blive billigere fordi forskellige selskaber vil sænke prisen blandt andet det orske selskab.

Så kan "vi" få råd til endnu flere fly-ferier.

Niels-Simon Larsen

Jeg sætter stor pris på den åbenhed, der breder sig her i trådene ( hvor enhver i øvrigt kan komme ind og lægge en bæ og gå ud igen).
Jeg har lært at tøjle mit tungsind, og det er meget lettere at have med den vanvittige verden at gøre nu, end da jeg var ung.
Enhver kan forestille sig det skrig, der ville komme, hvis psykofarmaka forsvandt fra hylderne. Den gamle ’elendighedsteori’ der fortalte, at jo værre det blev, des nærmere var man ved løsningen, fordi lidelsen ville frembringe revolution, virker ikke (mere). Hvis man er fortvivlet over verdens tilstand og de menneskelige lidelser, det medfører, findes der medicin mod det. Derfor synes jeg, at det er så fint, at en vælger at lide frem for at snuppe en pille. Der er aldrig nogen, der taler om, at lidelse er noget, man skal tage på sig, fordi den er en del af livet.

Når nogle fyrer den der af med, at vi har det godt i Danmark, skal jeg passe på ikke at give et syrligt svar. Selvfølgelig har vi det godt, alt for godt.

John Fredsted

@Niels-Simon: Tak.

I vores farmaceutiske tidsalder, hvor medicinalindustrien sygeliggør stadig flere (helt og aldeles sunde) menneskelige sindstilstande, i vores instant-gratification tidsalder, hvor belønningen helst skal falde før næste sms indløber, bliver det stadig vanskeligere at finde mennesker, der besidder det, man i gamle dage kaldte for karakterstyrke: mennesker, der vælger at udholde trængsler, afsavn og (åndelig) smerte som en nødvendighed, fordi de nærer nogle værdier, der rækker meget længere til end bare nu og her.

John Fredsted

Rettelse: "... meget længere end til bare nu og her."

John Fredsted

Og til ovenstående to for karakterstyrken nedbrydende karakteristika for vores tidsalder kan man føje en tredje: den oplevelsesmæssige økonomi, drevet af det moderne, såkaldt selvrealiserende menneskes angst for at gå glip af noget.

Kirsten Svejgaard

Jeg beundrer virkelig udholdenheden i dette forum! Selv bliver jeg i perioder vældigt træt af, at man stort set altid på forhånd ved, hvem der vil sige hvad - hvad skal det nytte?
Men det er jo nok rigtigt, at det nytter et eller andet sted.
Nu har jeg så også haft et lidt travlt forår - jeg er blevet farmor, og uanset hvor meget "ekstra CO2" det vil udlede, og uanset hvor bekymret man i det hele taget kan være for sine børnebørns fremtid, så er det jo alligevel en fryd at se dem vokse op. Man kan kun håbe - og i øvrigt gøre sit til - at de bliver klogere end det flertal, der råder i dag.
Med respektfuld hilsen til miljøforsvarerne her...

John Fredsted

@Kirsten: Tillykke med den lillelille.