Læsetid: 4 min.

Kommunerne: Ny seniorordning forringer nedslidtes vilkår

Kommunerne kommer til at betale det meste af regningen for den nye seniorførtidspensionordning. Sigtet er, at færre nedslidte seniorer skal kunne trække sig tilbage fra arbejdsmarkedet før tid, lyder KL's og arbejdsmarkedsforskers vurdering
21. maj 2011

Fra 2014 skal landets kommuner selv til at punge ud, hver gang en sagsbehandler beslutter at sende nedslidte seniorarbejdere på den nye seniorførtidspension.

Det er en af konsekvenserne af den politiske aftale, 'Aftale om senere tilbagetrækning', der er en del af den såkaldte tilbagetrækningsreform, som blev indgået mellem regeringen, DF og Radikale Venstre i sidste uge.

Regeringen gør dermed op med årtiers praksis med efterlønsordningen, der finansieres af staten med en mindre, frivillig månedlig indbetaling fra lønmodtagerne mod en tilbagetrækningsgaranti fra 60-årsalderen.

Beskæftigelsesminister Inger Støjberg (V) udtalte til Information i mandags, at den nye ordning i højere grad tilgodeser nedslidte seniorer, der tidligere ikke havde mulighed for at trække sig tilbage fra arbejdsmarkedet før pensionsalderen, fordi de ikke havde indbetalt til efterlønsordningen.

Men finansieringen af den nye seniorførtidspension, hvor kommunerne ifølge aftalen skal betale 65 procent af regningen mod en direkte statslig refusion på 35 procent, giver dårligere mulighed for at trække sig tidligere tilbage fra arbejdsmarkedet og gå på førtidspension som 60-årig, vurderer KL og flere arbejdsmarkedsforskere.

»Som jeg har forstået reformen, er formålet, at der skal være færre på seniorførtidspension, end der i dag er på efterløn. Ellers ville der ikke være nogen grund til at lave en sådan reform,« siger Inger Suppli, faglig konsulent hos Kommunernes Landsforening, KL.

Simon Thorbek, lektor i socialret ved Professionshøjskolen Metropol, er heller ikke i tvivl om politikernes hensigt: »Kigger man på den kommunale medfinansiering af førtidspensionen, er den i dag mindre end nogensinde, og det er en måde at dirigere kommunernes adfærd på området i retning af færre tildelinger til borgerne,« siger han.

Mindre refusion

Frem til januar 1992 fik kommunerne 100 procent refusion af udbetalte førtidspensioner. Fra juni 1997 blev reglerne ændret, så kommunerne fremover fik 50 procents statslig refusion, og fra januar 1999 blev reglerne igen ændret til den nuværende ordning, hvor kommunerne altså selv skal betale 65 procent mod statens 35 procents refusion.

»Hver gang man har nedreguleret kommunernes refusionssats, har formålet været at påvirke antallet af tilkendelser. Hensynet til kommunernes økonomi er et usagligt hensyn, og alligevel regulerer man kommunal praksis efter refusionssatserne,« siger han. Var man interesseret i at give flere borgere mulighed for at få førtids- og seniorførtidspension, skulle man give kommunerne en større refusion, mener Simon Thorbek.

Under ét får kommunerne dækket de resterende 35 procents udgifter til førtidspension via bloktilskuddet fra staten. Men pengene er ikke øremærket kommunernes udgifter til seniorførtidspensionsordningen.

Asbjørn Sonne Nørgaard, lektor og arbejdsmarkedsforsker ved Syddansk Universitet, er som udgangspunkt enig i, at formålet med ordningen er, at tiltrække færre seniorer, end den nuværende efterløn har gjort.

Han mener dog, det endnu er for tidligt at spå om kommunernes praksis, før ordningen er trådt i kraft.

»Enten bliver det som i dag med førtidspensionen, hvor barrieren er så stor, at få vil bruge den, eller også vil der være en mindre barriere for at få tildelt ydelsen, og så vil vi se en slags efterløn light, hvor folk strømmer til ordningen,« siger han.

Ifølge Asbjørn Sonne Nørgaard vil tilstrømningen af ansøgere afhænge af tildelingskriterierne.

»Hvis de bliver ekstremt stramme, vil ansøgerne hovedsageligt komme fra sygedagpenge. Hvis kriterierne omvendt bliver meget lempelige, vil ansøgerne formentlig komme fra mange forskellige forsørgelsesbaggrunde, fra dagpenge, fra arbejde, hvor man måske har 30 sygedage om året og er begyndt at skrante og så videre,« siger han.

Et andet nyt element i tilbagetrækningsaftalen er, at der ikke skal gennemføres arbejdsprøvning for ansøgere af den nye ordning i modsætning til den nuværende førtidspensionsordning. Det skal ifølge aftaleteksten gøre sagsbehandlingsproceduren mere enkel og smidig.

Desuden fremhæves kriteriet om, at ansøgernes arbejdsevne skal være varigt og væsentligt nedsat, ligesom det gælder for førtidspensionsordningen.

Det kriterium vil ifølge Simon Thorbek resultere i, at få seniorer i praksis vil få tilkendt den nye seniorførtidspension.

»Kriterierne er ligesom med den nuværende førtidspensionsordning meget skrappe, og de fleste seniorarbejdere er slet ikke nedslidte nok i forhold til førtidspensionslovens krav,« siger han.

Seniorer, der ønsker at blive godkendt til seniorførtidspension, skal ifølge tilbagetrækningsaftalen stå til rådighed for arbejdsmarkedet på deres 60 års fødselsdag. Men de skal samtidig have en 'væsentlig og varig nedsat arbejdsevne' for at komme i betragtning til ordningen.

»Og det hænger ikke sammen,« siger Simon Thorbek, der kalder det »åndssvagt« at bruge ordet solidarisk om den nye ordning, sådan som beskæftigelsesminister Inger Støjberg (V) har gjort det ved flere lejligheder.

Minister afviser kritik

Kritikken preller af på Inger Støjberg:

»Hovedparten af unge ufaglærte i dag ville f.eks. ikke kunne gå på efterløn, fordi de ikke har indbetalt til den. Med den nye ordning vil de kunne trække sig tilbage, hvis de på et tidspunkt bliver nedslidte på arbejdsmarkedet,« siger Inger Støjberg.

Men hvordan hænger det sammen, at man på den ene side skal stå til rådighed for arbejdsmarkedet på sin 60 års fødselsdag for at få tilkendt seniorførtids-pensionen, men samtidig skal være lige så nedslidt eller syg som en førtidspensionist for at få tilkendt seniorførtids-pension?

»Det er jo netop for at opfange den del af efterlønnerne, der ellers ikke ville have en mulighed for at trække sig tilbage fra arbejdsmarkedet. Det er jo det, der er det solidariske ved ordningen,« siger Inger Støjberg.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Inger Suppli

Budskabet i artiklen er en journalistisk stramning af dimensioner. Det er IKKE kommunernes vurdering, at en ny seniorførtidspensionsordning forringer nedslidtes vilkår. Det har hverken kommunerne, KL eller jeg udtalt mig om. Det er vist ret tydeligt, at journalisten ikke har belæg for sin overskrift, når man læser citatet.

Kommunerne vil naturligvis administrere en ny lovgivning ud fra de kriterier, der fastlægges i lovgivningen af folketinget, og som vil præcisere hvem der kan modtage seniorførtidspension.

Det er værd at nævne, at KL og kommunerne gerne vil have et enkelt refusionssystem med afbalancerede økonomiske incitamenter, hvor refusionssatser ikke skævvrider indsatsen. Det er samtidig KL's synspunkt at kommunerne skal medfinansiere insatsen for at have et incitament til at skabe resultater og forandring for den enkelte, så han/hun bliver bedre i stand til at klare sig selv.

Slettet Bruger

Hvis det er sandt, at kommunerne får dækket alle de resterende 35 procents udgifter til førtidspensioner via bloktilskuddet, så forstår jeg ikke, at man har skabt et sådan bureaukratisk monster og løbende har ændret på procentsatserne?

Ellers er det ikke kun kommunerne, der kommer til at betale ved den nye ordning, men også mange af dem, som kommer gennem nåleøjet, hvor stort det så end bliver, idet seniorpensionen til forskel for efterlønnen bl.a. vil blive fastsat i forhold til samlevendes indkomst.

På djøf sprog hedder det vel, at refusionsregler skaber incitamenter for kommunerne til at skabe bedre resultater for den enkelte eller på Støjbergsk, at man sikrer borgerne ikke efterlades på perronen. Men at dømme efter klienters udsagn, så strækker den økonomiske motivation sig oftest ikke længere end til at forhale processen. Seriøse individuelle forløb før eventuelle tilkendelser koster, og det er kommuner af god grund ikke så glade for (heller ikke efter tilkendelser af førtidspensioner), men kan man sende folk til 17 forskellige speciallæger betalt af andre kasser, så gør man det gerne. Det kunne jo være at en mistet legemsdel pludselig var begyndt at vokse ud igen.