Nyhed
Læsetid: 4 min.

Kriseramt skole tager fire mio. fra uddannelse

Udgifterne til ledelse og administration på professionshøjskolen Metropol er vokset siden 2008. Samtidig er der sparet fire mio. kr. på undervisning. Lærere og stude-rende er kritiske, men rektor maner til besindelse
Professionshøjskolen Metropol i København har tiltrukket mange udenlandske studerende siden 2006. Nu skal der spares kraftigt på undervisningen, fordi skolen har et underskud på 34 mio. kroner.

Professionshøjskolen Metropol i København har tiltrukket mange udenlandske studerende siden 2006. Nu skal der spares kraftigt på undervisningen, fordi skolen har et underskud på 34 mio. kroner.

Finn Frandsen

Indland
9. maj 2011

»Det er en kæmpe reform, som skal give nyt liv på studierne.«

Sådan lød det glade budskab fra undervisningsminister Bertel Haarder (V) i forbindelse med oprettelsen af professionshøjskolerne i 2007.

Men økonomisk set ligner det ikke en gevinst for hverken lærere, sygeplejersker eller andre af de studerende på velfærdsuddannelserne på den københavnske professionshøjskole Metropol.

Mens udgifterne til ledelse og administration er vokset fra 2008 til 2010, er der sparet fire mio. kr. på uddannelserne på Metropol. Og det vækker harme blandt både lærere og studerende, som i år vil mærke besparelser på 20 mio. kr. som følge af et underskud på 34 mio. kr.

Adam Johansen er lærerrepræsentant i uddannelsesudvalget for socialrådgiveruddannelsen. Han er stærkt utilfreds med udviklingen.

»Det er tydeligt, at man ensidigt har oprustet administration og ledelse og lige så ensidigt skåret på undervisningen,« siger han og betoner, at der opgjort i årsværk er knap 100 færre undervisere end i 2008. Samtidig er antallet af studerende vokset.

»Den udvikling er en kæmpe indskrænkelse, når man siger, at man vil satse på uddannelse,« siger Adam Johansen.

Ifølge Metropols årsrapport for 2010 er udgifterne til ledelse og administration vokset med 62 mio. kr. siden 2008. Men den opgørelse er ifølge rektor Stefan Hermann misvisende:

Rektor: Misvisende tal

»Tallene indeholder også udgifter til forskning, udvikling og bibliotek. Det er en opgørelse, som ikke kan bruges som grundlag for debatten,« siger han.

Stefan Hermann medgiver dog, at der har været en vækst i administration og ledelse. Det skyldes ifølge rektoren, at kravene til professionshøjskolerne administration og ledelse er langt større end de var, for vel-færdsuddannelserne før de blev fusionerede. Dernæst kommer, at perioden efter en fusion har kravet flere administrative kræfter:

»Når man skal styre en langt større institution vil der være behov for at øge ledelsesniveauet og administrationen. Det er uundgåeligt. Det afgørende er, at du høvler den vækst af igen,« siger Stefan Hermann og betoner, at personer ansat i ledelse eller administration udgjorde 75 procent af de 57 ansatte, der blev afskediget i sparerunden sidste efterår.

Rektor varsler desuden en snarlig organisationsændring, som også vil indeholde elementer til yderligere slankning af administration og ledelse.

Udgifterne til Metropols rektor og bestyrelse er i løbet at de tre år vokset med 878.000 kr. svarende til 76 procent.

»Der er for en stor dels vedkommende tale om periodeforskydninger altså udbetalinger, som er faldet senere,« siger Stefan Hermann, der ikke anser sig selv for at være lønførende blandt rektorerne.

Hvor stor væksten i udgifter til bureaukrati og chefer reelt har været, er ifølge Stefan Hermann svært at sige, idet opgørelsesformerne har ændret sig.

»Men holdt op imod omsætningen, er der ikke tale om nogen dramatisk vækst,« siger han.

Møde for tillidsfolk

Adam Johansen er dog fortsat skeptisk:

»Min mistanke er, at der reelt gemmer sig en stor post stabsmedarbejdere i tallene,« siger han.

Mens både lærere og studerende mener, at uddannelserne forringes på Metro-pol, deler rektor ikke den vurdering.

»Du kan ikke måle undervisningen alene på, hvad der er konteret på almindelig undervisning. Det siger sig selv. Udgifterne til forskning og udvikling og bibliotek kan være lige så afgørende for kvaliteten. Vi har desuden skabt mere bæredygtige hold med flere elever, og det er slet ikke det samme som, at kvaliteten er faldet,« siger Stefan Hermann.

Ifølge Informations oplysninger er tillidsrepræsentanterne på Metropol i morgen indkaldt til møde, hvor forhandlingerne om en ny arbejdstidsaftale er hovedpunktet. Ledelsen lægger op til at øge undervisningstiden og mindske tiden til forberedelse et udspil, som har vakt kritik fra de ansatte.

Men udviklingen i økonomien på Metropol får også kritik fra tillidsrepræsentanterne. En repræsentant, som ønsker at være anonym, kalder årsrapporten for »foruroligende læsning«:

»Den aktuelle økonomiske situation taler for, at grænsen for, hvad produktionen i grunduddannelserne lan løfte, nu er overskredet,«siger TR-repræsentanten.

Heller ikke de studerende er begejstrede for udviklingen. Formanden for Studenterrådet på Metropol, Lise Anker Pedersen, påpeger, at rådet i kraft af sin plads i bestyrelsen har fulgt og kritiseret den økonomiske prioritering.

»Det er kritisabelt at udgifterne til administration og ledelse er steget på bekostning af undervisningen, som skal have første prioritet. Organisationsstrukturen kunne sagtens skæres med et enkelt ledelseslag,« siger hun.

Behov for mere ledelse

Men ifølge Stefan Hermann har uddannelsessektoren generelt fået et øget behov for strategisk ledelse.

»Når det handler om kommunikation og udvikling og om at være i tæt kontakt med omverden, har mange instituti0ner ikke været stærke nok,« siger han.

Ifølge professor i uddannelse på Aalborg Universitet, Palle Rasmussen har skolerne har fået nye opgaver i form af mere markedsføring og strategi.

»Men det er også et spørgsmål om strategi, for der er ikke altid gode grunde til at have så mange ledelseslag,« siger han.

Palle Rasmussen påpeger, at tendensen mod forøgede udgifter til administration og ledelse går igen på universiteterne. En del af forklaringen på opprioriteringen hænger ifølge Palle Rasmussen sammen med, at uddannelsesinstitutionerne er præget af, at der føres institutionspolitik frem for uddannelsespolitik.

»Institutionspolitikken gør, at man skal have en ledelse, der er strategisk, og hovedtendensen på uddannelsesinstitutionerne er, at det skaber nye ledelseslag, som betyder, at der er færre penge til uddannelse,« siger Palle Rasmussen.

Ifølge Palle Rasmussen betyder de to fusionsbølger som velfærdsuddannelserne har været igennem først til Centre for Videregående Uddannelse og senest i 2008 til syv professionshøjskoler at skolerne stadig kæmper med at finde den rigtige organisering:

»Det, der præger situationen på flere professionshøjskoler, er, at de indoptager lederne af de gamle institutioner som mellemledere og laver nye ledelseslag ovenpå, så der er meget ledelse og administration,« siger han.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Henrik Bjerre

Oehhh dette er ikke saa enkelt, faktisk har vi DJOEF'ere opfundet et ord herfor: "Forandringsledelse" og den slags kan naturligvis ikke vaere gratis.