Nyhed
Læsetid: 2 min.

Kritik: R har også ansvar for stramninger for udlændinge

Fra både Retsikkerhedsfonden og Retspolitisk Forening lyder der skarp kritik af Radikale Venstres optræden i 2020-forhandlingerne. Uanset hvordan forhandlingerne tilrettelægges, vil R være medansvarlig for de stramninger, regeringen må give DF som betaling for aftalen, siger de. Enhedslisten er enig
Indland
5. maj 2011

Flere af de retspolitiske røster, som Radikale Venstre ellers lytter meget til, retter nu en hård kritik mod partiets optræden i 2020-forhandlingerne med regeringen og Dansk Folkeparti.

»Jeg vil meget stærkt advare de radikale mod at vende ryggen til og lade de andre gå ud og lave de beskidte ting bagefter,« siger advokat Bjørn Elmquist, der er formand for Retspolitisk Forening og tidligere radikal formand for Retsudvalget.

Han vender sig mod den aftale, som VKO og Radikale Venstre har lavet om at holde forhandlingerne om tilbagetrækningsreformen skarpt adskilt fra senere forhandlinger. Dermed slipper de Radikale for at lægge stemmer til de markante stramninger, som DF kræver som betaling for at forringe efterlønnen. Men det ændrer ikke ved, at de Radikale vil have politisk medansvar for stramningerne, mener Elmquist.

»Det mener jeg i højeste grad, at de vil have. Skulle jeg tage et eksempel fra en straffesag, hvor folk var tiltalt for medvirken, så ville Radikale Venstre i høj grad blive dømt for medvirken til det her,« siger Bjørn Elmquist.

'Pinligt'

Også formanden for Retssikkerhedsfonden, professor Ole Espersen, ser et klart radikalt medansvar for de indrømmelser, regeringen måtte give til DF uanset, at Radikale Venstre holder sig uden for den del af aftalerne.

»Skræller man alt det uvæsentlige væk, så svarer det fuldstændig til, at man lavede hele aftalen på ét stykke papir,« siger Ole Espersen, der er stærkt kritisk over for DF's forslag om bl.a. udvisning af udlændinge alene fordi, at de af politiet bliver opfattet som bandemedlemmer. Forslaget strider mod alle principper i et retssamfund og det hører ingen steder hjemme, at DF tager dem op i en økonomisk forhandling, mener Espersen:

»Det er pinligt, at Dansk Folkeparti vil gøre det og det er lige så pinligt, at partier, der ellers vil anses som nogen, der respekterer retssikkerheden, lader dem gøre det«.

Danske Folkepartis forslag om administrative udvisninger af enhver udlænding, som politiet har registreret som bandekriminel mødte i går kraftig kritik også fra den liberale tænketank CEPOS, hvor chefjurist Jacob Mchangama til Berlingske kaldte det »retssikkerhedsmæssigt helt i skoven«.

Ifølge Bjørn Elmquist er det netop den slags udlændingeforslag, smidt på bordet af Dansk Folkeparti midt i andre forhandlinger, som de sidste ti år har »ført til, at vi på udlændingeområdet i dag har et monument af lov-sjusk.«

Skuffet opposition

I Enhedslisten er gruppeformand Per Clausen fuldstændig enig i kritikken.

»Det er enormt skuffende. Men det viser jo bare, at når det kommer til stykket, så er udlændingepolitik og retspolitik ikke lige så vigtigt for dem. Det tror jeg også, at Socialdemokraterne og SF har noteret sig. At når det kommer til stykket, så er dét at køre en rendyrket borgerlig økonomisk politik det eneste afgørende for Radikale Venstre,« siger han.

Per Clausen giver ikke noget for de radikale løfter om at rulle udlændingestramningerne tilbage efter en rød valgsejr.

»Hvis og hvis. Realiteten er, at de laver en aftale, som de kun kan få flertal for, fordi de er villige til at acceptere, at regeringen laver aftaler om udlændingestramninger ved siden af,« siger han.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Christian Mondrup

Som socialist har jeg i mange år været lige så uenig i de radikales økonomiske som jeg har været enig i deres kultur- og retspolitiske holdninger. Hidtil har jeg ment, at det var vigtigt for en kommende "rød" regering (hvis det usandsynlige skulle indtræffe) at de radikale var med for at holde opportunisterne i S og SF på anstændighedens vej. Men med de radikales nye stunt har jeg mistet tiltroen til deres integritet på retspolitikken.

peter fonnesbech

R er så fokuseret på deres mærkesag ,at de helt bevidst ignorerer helheds-konsekvensene af et potentielt forlig med regeringen.

De svækker sig selv , og gør det meget sværere for et nyt flertal for en ny regering.

Jeg forstår dem simpelthen ikke.

Morten Fruergaard

Hvad resten af oppositionen har overset er, at der er nødvendige beslutninger som må træffes og reformer som skal indføres.

At den nuværende regering har forsømt at gøre det i tide gør ikke opgaven mindre.

De kontinuerlige stramninger i udlændinge politikken kommer hver gang DF har brug for et markedsføringsstunt, men deres indsats i medierne og særligt mediernes lydhørhed for yderligere stramninger har ikke samme vægt som tidligere.

Økonomien er temaet, som der bliver valg på - og her har de radikale et klart svar på, hvordan vi undgør at gældsætte landet for en kortvarig glæde vi alligevel ikke har råd til.

Spørgsmålet er snarere om det har både opskriften og modet til at gennemføre de nødvendige reformer...

Om få år, når Thorning og Villy alligevel løber tør for penge, vil de takke de radikale for det råderum, som 2020 planen (hvis den bliver gennemført) har givet den kommende regering.

Dorte Sørensen

Morten Fruergaard
I mine øjne er afskaffelsen af efterlønnen ikke et mirakelmiddel og kan i værste tilfælde blive mere udgift tung end bevarelsen af ordningen.
Der er mange andre områder at tage fat i. Bare for at nævne et par stykker, Afskaf al den kontrol og styring som er indført under OVK. En ommøblering i opgavefordelingen fx miljøet og specialbehandling mv. tilbage til regionerne eller hvis de bliver nedlagt så en statsopgave. Se på afdragsordninger ol. Flere folk i Skat så kommunerne ikke skal vente på at staten får inddrevet skatten til kommunerne osv.…………………….

Vile Werneby

RV skal ses i lyset af deres handlinger, så opdager man en hel anden billede der kun kan betegnes som taburet-klæberisk snæversynethed og langt langt væk fra de glansbilleder om "humanisme & retfærdighed" de bryster sig af..;-(

10 års hulemandsdynasti skal åbenbart lige belønnes inden lukketid !

Torben Ringsø

I forlængelse af det Morten Fruergaard skriver, så må man undre sig over hvorfra kritikken kommer. Hvis/når HTS kommer ind i statsministeriet, må alle (også kritikkerne her i kommentaren) vel forvente med rimelighed, at der bliver tale om en let gang, når tilrulningen skal gennemføres.

Mener kritikkerne, at det VK og O laver af private aftaler er bindende for en ny S-SF (og måske R)-regering?! Det er jo hele humlen ved smalle forlig. Det er hele grunden til at R lige siden 2001 har talt imod blokpolitik. Blokpolitik får Danmark til at ligne 'flip-flop-land' ;)

Man må sgu ikke håbe Maggie Vestager får lige så meget indflydelse på den ny regering, som Pia Kjærsgaard har haft på den gamle.

Slettet Bruger

Som Per Clausen siger er det hvis og hvis. Der bliver eksempelvis ingen tilbagerulning efter et valg med en fordeling a la den nuværende evt. belønnet for deres samlede gerninger.

Egon Maltzon

Der er nogle ganske interessante spørgsmål i det her.

'Afskaffelsen' af efterlønnen kan tidligst blive vedtaget efter et valg, da Soc. ikke er med i den eventuelle aftale med R., som skal erstatte det tidligere større tilbagetrkæningsforlig.

VKO bliver vel også nødt til at vente på vedtagelsen af stramnningerne til efter et valg, eller hür ???
Ellers risikerer VK jo at blive taget seriøst i r... af DF, som får sine stramninger uden at give noget til gengæld.
Og iøvrigt skal de vel have LA eller den kristne løsgænger med på vognen, hvilket kan blive svært nok.

Men efter et valg dukker LA formodentligt op som en del af et eventuelt borgerligt flertal, hvilket gør at VKO med garanti ikke kan vedtage noget uden støtte fra enten LA eller R.

LA's holdning til udlændigepolitik og menneskerettigheder i praksis remain to be seen, men hvis de skal svinge sig op på at være et liberalt parti, må der være grænser for hvad de kan gå med til af tiltag som udhuler retssikkerheden.

Det ligner mest en markering af positioner forud for et sommervalg.

Alexander Carolinus

Man siger, at vi har de politikere vi fortjener. Hvad har jeg dog gjort???

Robert Kroll

Jeg er bestemt ikke radikal, men det er da helt i orden, at de radikale arbejder på at få mest muligt igennem af deres økonomiske politik - og med et snarligt valg for døren, så får DF's ekstra udlændingestramninger ( hvis de når at blive gennemført inden valget) en kort levetid - det er da fikst og elegant.

Intet parti på Christiansborg er forpligtet til at være dørmåtte for andre partier - det er det, som de radikale demonstrerer i praksis i disse dage.

Iøvrigt så tror jeg bestemt, at de radikale fortsat vil pege på HTS som statsminister efter valget., og så kan s-sf regeringen gå til fadet på basis af en ordentlig økonomi takket være de radikale.

Morten Fruergaard

@ Dorte Sørensen

Uagtet at der vil blive flyttet nogen fra efterløn til dagpenge, så vil afskaffelsen af efterlønnen have en positiv (og nødvendig) effekt på udbuddet af arbejdskraft.

Jeg er enig i, at vi hører mange historier om kontrol og måling af effektivitet (frem for produktion) i borgervendte funktioner (primært kommunerne), men den tendens har levet meget længere end den nuværende regerings levetid.

Hvis rygterne om oprettelsen af et samordningsministerium i en S-SF regering er sande, så tror jeg ikke du skal sætte næsen op efter mindre administration og mere borgervendt service.

Hvad angår effekten af at ansætte flere i SKAT, så vil det primært have en likviditetsmæssig effekt (og en positiv indvirkning på retsfølelsen), men kommunerne vil jo ikke få flere penge af den grund.

Samlet set er en efterlønsreform ikke det, der alene kan bære en løsning af udfordringerne. Mange andre kommer til at holde for, og mest bemærkelsesværdigt (fra en borgerlig regering) kan man vel se en reduktion af forsvarsbudgettet på 2.000.000.000.

Vagn Buch-Pedersen

Det er underligt at tænke på, at vi ikke har råd til efterløn, men åbenbart nok til år efter år at forgylde husejerne (mig selv inklusive) med et milliardbeløb, der er mange gange større end det, man i allerbedste fald kan hente på efterlønnen. Hertil kommmer de milliarder, som spildes på intern rapportskrivning, kontrol og så videre, som er eksploderet i det miljø af mistro, den siddende regering har skabt. 10.000.000 arbejdstimer har FTF beregnet dette unødvendige arbejde til. Hvortil kommer al den arbejdstid private virksomheder spilder på hele det groteste ansøgningscirkus, ledige kastes ud i.
Margrethe Vestager har sagt, at hun ikke vil være en del af Pia K's cirkus. Men hun er i manegen og er i høj grad en del af forestillingen - og må stå ved sit ansvar, hvis DF igen får sit skålpund kød i form af flere stramninger overfor udlændinge. Om det sker i forestillingens første akt, eller om det først sker efter pausen - de radikale er en del af forestillingen. Erkend det dog!

Morten Fruergaard

@ Vagn Buch-Pedersen

En tur forbi dst.dk ville bidrage med det faktum, at boligejernes bidrag til samfundskagen er steget med 50% i løbet af den nuværende regerings levetid.

Vagn Buch-Pedersen

@ Morten Fruergaard

I følge Ritzau 9. februar 2011 viser tal fra finansministeriet, at boligejerne i 2011 får en skattelettelse på 8,1 mia. kroner, og at de i 1019 vil betale 12,1 mia. kroner mindre i skat, end hvis skatten var fulgt med boligernes værdi. Beregningerne viser ligeledes, at boligejerne i 2020 vil have fået skattelettelser på sammenlagt 137 mia. kroner.
Når vi skal have råd til skattelettelser i den størrelse, så kan jeg godt forstå, at der er behov for at skære mange andre steder - på pensionister, efterlønnere og studerende.

Robert Kroll

Kære Vagn Buch Petersen.

Det er da "tankesnyd" så det basker.

Hvilken "naturlov" siger at boligen skal være et skatteobjekt ?

Hvis der er underskud af gode boliger, så drives prisen op.

Så løsningen er ikke beskatning, men at øge udbuddet af gode boliger gennem en fornuftig planlægning. Så falder prisen.

Beskatning gør ikke en vare billigere, den gør det derimod dyrere for folk at købe varen.

Kristian Rikard

Jeg har aldrig interesseret mig vældigt meget for det, der kaldes politisk proces. Faktisk synes jeg, det må være det mest kedsommelige at beskæftige sig med. Til gengæld synes jeg, at det er en forjættende tanke, at denne "proces" koster landet rundt regnet 1/4 milliard kroner om dagen - altså helt direkte, og så kommer alt det øvrige til.
De 1/4 milliard fremkommer ved at dividere estimeret 80-90 milliarder (det forventede underskud på de offentlige finanser i 2011)
med ca. 360 dage. Keine hexerei. Pt. gennemføres ingen lovgivning, ingen ingenting, kun politiske forhandlinger. Så løseligt regnet har det sidste halve års tranedans på stedet kostet 40-50 milliarder.
Og SÅ underholdende er der vel trods alt ikke andre end politikerne selv - og medierne, der synes det er.
I USA - der engang var verdens rigeste land - har de næsten 4 års valgkamp, og groft sagt sker der ikke noget de 2 sidste år noget andet end
m.h.t. udenrigspolitikken. Men da vi jo ikke har en selvstændig sådan i Danmark, er vi jo lykkeligt over det problem.

Alexander Carolinus

Så er der kun Enhedslisten tilbage at stemme på

Morten Fruergaard

@ Vagn Buch-Pedersen

Jeg anfægter ikke oplysningen om, hvad man KUNNE have opkrævet i skat.

Jeg konstaterer blot at boligejernes bidrag til samfundet er steget med 50% under den nuværende regering.

Jeg kan ikke komme i tanke om andre befolkningsgrupper, hvis bidrag er steget tilsvarende, men det kan du måske?

Vagn Buch-Pedersen

@ Morten Fruergaard

Og jeg konstaterer tilsvarende blot, at prisen for skattestoppet blandt andet for boligejerne åbenbart skal betales af efterlønsmodtagere, pensionister og studerende. Velbekomme. Og velkommen til de radikale i Cirkus Pia.

Morten Fruergaard

@ Vagn Buch-Pedersen

Din konstatering er en, måske politisk motiveret, afgrænset fremhævelse af en del af regningen.

Min konstatering er fakta, som ledte mig til det spørgsmål, du ikke svarede på: Er der andre befolkningsgrupper, hvis bidrag til samfundet er steget mere end boligejernes?

Personligt betaler jeg gerne mere i (bolig)skat, hvis denne faste afgift flyttes til at omfatte alle borgere i Danmark. Jeg mangler at forstå, hvorfor det er boligformen afgør størrelsen på regningen for at leve i Danmark.