Læsetid: 2 min.

Lærere sår tvivl om folkeskolemål

Hver femte skoleelev opnår aldrig faglige evner til at gennemføre en ungdomsuddannelse. Udviklingen kan vendes ved nye måleredskaber og test, lyder anbefalinger fra Skolerådet. Lærere og ledere på skolerne frygter en svækket faglighed
5. maj 2011

I enhver skoleklasse har hver femte elev i gennemsnit så ringe evner i læsning, matematik og naturfag, at eleven aldrig bliver parat til at tage en ungdomsuddannelse.

Det viser tal fra Skolerådets formandskab, som i går udsendte en beretning med en række anbefalinger til at løfte folkeskolens faglige niveau.

Målet er, at mindst 95 procent af en ungdomsårgang tager en ungdomsuddannelse, og at alle elever skal blive et klassetrin dygtigere, end de er nu. Ifølge Skolerådet, der ligger under Undervisningsministeriet, kan det nås ved at indføre en række konkrete læringsmål, der skal bruges vejledende til at se, hvor tæt den enkelte elev er på at kunne tage en ungdomsuddannelse.

Nu møder anbefalingerne udtalt kritik fra lærerne. Formand for Danmarks Lærerforenings skole- og uddannelsespolitiske udvalg, Dorte Lange, sår tvivl om, hvorvidt læringsmålene vil skaffe flere elever en ungdomsuddannelse.

»Den skole, som foreslås her, har ikke brug for uddannede lærere, men blot lærere, der kan tjekke elevernes tilstedeværelse og så terpe en række færdigheder, der matcher de basislæringsmål,« siger hun og frygter, at lærerne vil opleve en svækket faglighed og 'afprofessionalisering'.

Svag dokumentation

Beretningen peger på skolesystemerne i Finland og Canada som eksemplariske for, hvordan det kan styrke skolevæsenet at sætte faste og ambitiøse mål for undervisningen. Men beretningen tager ikke højde for de finske erfaringer, hvor skolerne og lærerne har en udstrakt autonomi i undervisningen, mener Dorte Lange.

»Det her er en klar centralisering, men fra Christiansborg kan man ikke vide, hvad der er bedst på den enkelte skole,« siger hun.

Formand for Skolelederforeningen Anders Balle mener også, der er »svag dokumentation« for, at anbefalingerne vil løfte skolerne.

»Det er overkill uden lige. Jeg kender ikke til eksempler på, at detaljerede læringsmål giver gode resultater. Derimod ved vi, at en engageret evaluering på den lokale folkeskole kan styrke fagligheden,« siger han.

Men skolernes autonomi sikrer ikke i sig selv et højt fagligt niveau, og derfor er læringsmålene afgørende, lyder det fra formand for Skolerådet, Jørgen Søndergaard, der også er direktør for SFI, Det Nationale Forsknings-center for Velfærd.

»I Danmark skal eleverne være dygtige til højdespring, men der er ingen angivelse af, hvor højt de skal springe. Den enkelte lærer overlades derfor til sig selv for at finde ud af, hvor højt eleverne skal springe,« siger han og tilføjer: »Det er jo ikke et indgreb i lærernes metodemæssige frihed at sætte mål for, hvad undervisningen skal lede hen imod.« Også undervisningsminister Troels Lund Poulsen (V) imødekommer tanken om at opstille mål for hvert klassetrin.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu