Lovrevision varsler magtkamp på universiteter

Der er for stor detailstyring, for lidt medindflydelse og problemer med forskningsfriheden. Det slog evalueringen af universitetsloven fast i 2009. Siden har forligspartierne bag loven arbejdet med forslag til ændringer, som bliver vedtaget i Folketinget i denne uge. De universitetsansatte tror ikke, det vil ændre det store, mens de studerende frygter, at ændringerne kan føre til, at de lokalt mister endnu mere indflydelse, fordi det fremover er op til bestyrelsen, hvordan studienævn og akademiske råd skal indrettes.

»Der er åbnet en ladeport for at fjerne de studerendes og ansattes indflydelse lokalt, hvis bestyrelsen f.eks. beslutter at gøre studienævnene rådgivende frem for styrende som i dag,« siger formand for Danske Studerendes Fællesråd Magnus Pedersen.

Hensigten med ændringerne af universitetsloven er ellers, at bestyrelsen via vedtægterne skal sikre medindflydelse til studerende og ansatte. Hvordan det skal ske, er så op til de ni universiteter.

Claus Emmeche, der er lektor på naturvidenskab på Københavns Universitet og en af universitetslovens fremmeste kritikere, tror ikke på, at lovændringerne vil betyde de store forandringer på universiteterne.

»Det er uklart, om de småjusteringer af loven, der kommer nu, vil få betydning for de ansattes og studerendes medindflydelse. Universitetslovens store problem er, at ledelseslaget har en dominans i forhold til fagligheden, hvor det er hensynet til økonomi og branding, der tæller, frem for de faglige argumenter, og det bliver der ikke lavet om på,« siger han.

Magnus Pedersen mener, at lovændringerne åbner for en hård kamp om magten på universiteterne, når de nye vedtægter skal forhandles på plads.

»Kampen er nu flyttet til universiteterne, og jeg ser det som et stort problem, at man har valgt ikke at forholde sig til det politisk ved f.eks. at indføje nogle minimumskrav til medindflydelse for studerende og ansatte,« siger Magnus Pedersen.

Kamp i rød blok

Socialdemokraterne, der er med i forliget om universitetsloven, erkender, at loven ikke er speciel konkret, når det gælder spørgsmålet om, hvordan universiteterne skal sikre medindflydelse. Til gengæld skal videnskabs- ministeren godkende universiteternes vedtægter, forklarer videnskabsordfører Rasmus Prehn.

»Det står ret tydeligt i loven, at hvis universiteterne ikke sikrer medinddragelse af studerende og medarbejdere, så er det i strid med loven, men der hviler et stort decentralt ansvar på bestyrelserne, for det kan gøres på mange måder. Jeg har dog ikke fantasi til at forestille mig, at man skulle gå i en anden retning,« siger Rasmus Prehn.

Han mener, at Penkowa-sagen samt rektors og bestyrelsesformandens afgang på CBS har gjort det klart for de fleste i ledelsen på universiteterne, at det giver problemer at holde universitets- befolkningen uden for begivenhedernes gang.

Resten af rød blok har dog tænkt sig at stemme nej til lovændringerne. SF's ordfører Jonas Dahl mener ikke, at det, forligspartierne er kommet frem til, er vidtgående nok netop på baggrund af Penkowa- og CBS-sagen.

»Det er for tyndt, at man ikke forsøger at sætte ind i en situation, hvor man har to ekstremt alvorlige sager, der involverer rektor direkte. Lovændringerne ændrer ikke på, at universiteterne har en enstrenget ledelse, der står fuldstændig ukontrolleret hen. De giver oven i købet rektor mere magt til at køre friløb,« siger Jonas Dahl.

Han er enig i de studerendes kritik af lovændringerne og frygter, at rektorerne får lov at trumfe uheldige ændringer af studienævn og akademisk råd igennem.

»Hvis akademisk råd var blevet sikret indflydelse, så havde vi kunne undgå de ulovligheder, der fandt sted på CBS, men som loven kommer til at se ud nu, kan rektor stadig skalte og valte med reglerne, og det er en stor svaghed,« siger Jonas Dahl.

Rasmus Prehn mener, at lovens intention er at sikre mere medinddragelse. Derfor er det nu de studerendes og ansattes opgave at slås for deres ret med udgangspunkt i loven.

»Hvis ikke universiteterne lever op til intentionerne om medinddragelse, så må loven revideres igen,« siger Rasmus Prehn.

Og der kan sagtens blive tale om flere ændringer af universitetsloven, hvis rød blok kommer i regering efter et valg, mener også Jonas Dahl.

»Det er klart, at hvis vi kommer i regering med de radikale, som også er imod loven, så vil vi sætte os sammen og arbejde for en række forbedringer af loven,« siger han.

Rektorerne har dog tidligere udtalt, at der ikke er nogen vej uden om at sikre mere medinddragelse af ansatte og studerende, og formand for Danske Universiteter Jens Oddershede er godt tilfreds med lovændringerne, der blandt andet vil føre til friere rammer for at drive uddannelse i udlandet.