Medicinal-industri rådgiver læger om bivirkninger

Medicinalindustrien ejer medicin.dk, hvor de praktiserende læger søger information om bivirkninger. En klar interessekonflikt, mener kritikere. Senest har medicin.dk været meget langsom til at opdatere informationer om fosterskader hos gravide på antidepressiv medicin
30. maj 2011
Delt 5 gange

Flere tilfælde af spædbørnsdød og fosterskader kunne muligvis være undgået, hvis hjemmesiden medicin.dk havde opdateret deres tekst om bivirkninger ved brugen af antidepressiv medicin til gravide. Det er nemlig her, mange praktiserende læger søger om information om bivirkninger, inden de udskriver medicin til patienterne.

Selv om flere forskningsresultater i årene fra 2005 til 2010 viser, at der er en sammenhæng mellem brugen af antidepressiv medicin og fosterskader, valgte redaktionen bag medicin.dk helt frem til april 2011 at skrive 'kan anvendes til gravide' i deres anbefalinger.

Medicin.dk er imidlertid ejet af Lægemiddelindustriforeningen, som er medicinproducenternes sammenslutning, og det sætter medicin.dk's anbefalinger om brug af antidepressiv medicin til gravide i et nyt lys, mener flere kritikere.

I alt kender man i Danmark til 51 indberetninger om alvorlige bivirkninger, herunder misdannelser, ufrivillige aborter og to tilfælde af dødsfald hos spædbørn, og Lægemiddelstyrelsen har flere gange i 2010 og 2011 advaret om faren for misdannelser, uden at medicin.dk har ændret i teksten.

Lederen af Institut for Rationel Farmakoterapi ved Lægemiddelsstyrelsen, Steffen Thirstrup, mener, at der er en potentiel interessekonflikt, når det er medicinproducenterne, der betaler for opdateringen af informationerne om bivirkninger på deres egne produkter:

»Det er problematisk, at informationsudbyderen ene og alene er ejet af Lægemiddelindustriforeningen,« siger han.

Lørdag kunne Ekstra Bladet tilmed fortælle, at den ansvarshavende redaktør på den professionelle del af medicin.dk, Court Pedersen, har aktier i Lundbeck, som producerer antidepressiv medicin.

Tidligere udgav Lægeforeningen bogen 'Den lille grønne', hvor de praktiserende læger kunne slå bivirkninger op. Men i 2003 oprettede man i stedet medicin.dk i samarbejde med industrien. Men Lægeforeningen trak sig ud i 2010, og i dag køres og finansieres medicin.dk alene af Lægemiddelindustriforeningen.

Steffen Thirstrup, der selv sidder i Medicin.dk's faglige forretningsudvalg, er betænkelig ved konstruktionen:

»Hvis man ser helt nøgternt på det, så er det her et problem og en potentiel interessekonflikt. Men man har bibeholdt samme konstruktion som tidligere med et fagligt forretningsudvalg og en uafhængig redaktion. Så man har tiltro til, at det kan lade sig gøre. Men det er vigtigt, at man har fokus på det her dilemma, for det er et uhyre, der ligger lige under overfladen,« siger Steffen Thirstrup.

Lederen af Nordic Co-chrane Center ved Rigshospitalet, Peter Gøtzsche, savner den uafhængige information:

»Det er klart, at vi skal have uvildig information om lægemidler, og vi har set utallige gange, at man ikke kan stole på det, industrien laver. Med industrien får man ikke uvildig information, så enkelt er det.« Derfor så han gerne, at der var et uafhængigt alternativ til medicin. dk:

»Vi er mange, der var meget kritiske, da man valgte at droppe 'den lille grønne', og lade lægemiddelindustrien stå for informationen om bivirkninger,« siger han.

I Lægeforeningen så næstformand Yves Sales også gerne, at det var en offentlig institution, der stod bag informationen om lægemidler og bivirkninger:

»Det er ikke optimalt i dag. Vi så allerhelst, at det var Lægemiddelstyrelsen, der stod for informationen. Det ville udelukke enhver mistanke om, at informationen ikke er uvildig. Ikke mindst set i lyset af den aktuelle sag om antidepressiv medicin og gravide.«

Interessefællesskab

Ifølge formand for foreningen Læger Uden Sponsor, så er det en utopi at tro, at industrien, lægerne og patienterne har de samme interesser:

»Man fremstiller det altid som om, man har en fælles interesse i at skabe bedre lægemidler til patienterne. Men hovedinteressen for industrien er nu engang at skabe størst mulig omsætning, så det er et pseudointeressefællesskab. Og det er bestemt ikke altid i patienters interesse at få mere medicin. Det ser vi jo i det her tilfælde,« siger Inga Marie Lunde.

Alene muligheden for, at man kan mistænke redaktionen på medicin.dk for bevidst at tilbageholde oplysningerne, er nok til, at strukturen bør ændres. Det mener Yves Sales fra Lægeforeningen:

»Jeg har kun grund til at tro, at man arbejder benhårdt og leverer høj faglig kvalitet i redaktionen. Derfor er det ekstra ærgerligt, at man udsætter sig for kritik, fordi habiliteten kan anfægtes. Og det ville man komme ud over ved at lade en offentlig myndighed stå for det og have det faglige ansvar,« siger han.

Den ansvarshavende redaktør på medicin.dk, Court Pedersen, fortæller, at industrien ikke blander sig:

»Jeg har aldrig oplevet, at der var indblanding fra industrien side i det redaktionelle arbejde,« siger Court Pedersen, som understreger, at industrien heller ikke har blandet sig i den aktuelle sag. Lægemiddelindustriforeningen betaler ham omkring 700 kroner i timen for sit arbejde på medicin.dk

For dyrt

Court Pedersen kan sådan set godt forstå kritikerne:

»Jeg synes da, at det var bedre, da Lægeforeningen også var med til at lave medicin.dk. Det sende et andet signal end nu, hvor det kun er industrien,« siger Court Pedersen, som også hilser det velkommen, hvis Lægemiddelstyrelsen eller en anden offentlig myndighed skulle have lyst til at stå for driften:

»Jeg synes, det vil være oplagt at få diskuteret, om vi kan lave en bredere kreds af medejere. Det ville sende et bedre signal,« sig Court Pedersen.

Selv om både iagttagere og de involverede selv altså synes, det ville være bedre, hvis Lægemiddelsstyrelsen stod for medicin.dk, så er det ikke noget, der umiddelbart ligger i kortene. Formentlig, fordi det koster mange millioner om året at drive redaktionen:

»Der har ikke været noget ønske fra ministeriets eller regionernes side om at stå for det. Formentlig fordi de tænker, at det kører fint uden at man bruger så mange offentlige penge på det,« siger Yves Sales fra Lægeforeningen.

Sundhedsminister Bertel Haarder (V) ønsker ikke at svare på, hvorfor medicin.dk ikke drives for offentlige midler, men i en mail til Information skriver han, at:

»Jeg har gjort medicin.dk opmærksom på, at jeg finder det yderst vigtigt, at medicin.dk er opdateret med nyeste og seneste viden, herunder bivirkninger.«

Prøv Information gratis i 1 måned

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Fakta

Hjemmesiden medicin.dk blev oprettet i 2003 i et samarbejde mellem flere offentlige myndigheder og blandt andet Lægeforeningen og Lægemiddelindustriforeningen. Disse er også repræsenteret i styregruppen for medicin.dk. Derudover har medicin.dk et forretningsudvalg med seks eksperter, som skal sikre, at den faglige redaktions tekster er uvildige og evidensbaserede.

Ifølge aftaleteksten er målet blandt andet ’at stille den fornødne information til rådighed for de læger, som i den kliniske hverdag træffer afgørelse om behandling med lægemidler.’
I 2010 trak Lægeforeningen sig fra samarbejdet, ifølge Lægeforeningen på grund af ’uoverensstemmelser’.

Siden da er medicin.dk alene blevet drevet og finansieret af firmaet Dansk Lægemiddelinformation, som er et datterselskab til Lægemiddelindustriforeningen.
Medicin.dk består af de to undersider min.medicin.dk, som er til borgerne og pro.medicin.dk, som er til læger og andre professionelle.

Forsiden lige nu

Anbefalinger

Kommentarer

Brugerbillede for Rasmus Knus

I sandhed rystende læsning, men egentlig ingen større overraskelse, når danskerne nu i ti år har skullet stå model til en regering som er styret af erhvervslivet og som åbenbart også prioriterer medicinalindustriens profit højere end borgernes beskyttelse mod medicinbivirkninger.

Hvordan kan de medvirkende læger overholde deres lægeløfte, når det så åbenbart er til ugunst for patienternes helbred?

Hvorledes kan en opgave (oplysning om medicinbivirkninger) varetages af af en privat aktør som er så åbenlyst inhabil - nemlig medicinalbranchen - når opgaven retteligt burde ligge hos den offentlige myndighed lægemiddelsstyrelsen - kæmpeskandale!

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Niels Buus

Jeg kan ikke umiddelbart se noget 'rystende' ved det. Men jeg synes drejningen af artiklen er besynderlig.

Jeg forstår ikke hvorfor det skulle være medicinindustriens opgave at drive et opslagsværk for de praktiserende læger. Selvfølgelig skal producenterne overholde gældende lovgivning om godkendelse og deklaration, men derfra og så til at drive en central professionel database, der synes jeg at der er stykke. At lægemiddelsforening så driver det frivilligt er kun positivt, men netop på grund af habilitetsproblemer, så bør tjenesten på ingen måde stå alene, men være mere at supplement. Jeg kan sagtens forstå hvis hjemmesiden får præg af et være produktkatalog.

Hvis de praktiserende læger kun har en dårligt opdateret kommerciel hjemmeside at søge information på, så lyder det mere som om at Sundhedsministeriet ikke lever op til sit informationsansvar og ikke forsyner lægerne med den viden de skal bruge for at udføre deres arbejde optimalt.

Når det så er sagt, så kan medicin.dk næppe være den eneste hjemmeside der rummer information om lægemidler. Stort set alle lægemidler anvendes internationalt, så der findes utvivlsomt internationale kilder som rummer langt mere detaljeret information. Mon ikke også lægerne ved det?

Det vil jeg tro.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Peter Jensen

"»Jeg synes, det vil være oplagt at få diskuteret, om vi kan lave en bredere kreds af medejere. Det ville sende et bedre signal,« sig Court Pedersen."

Bemærk hvordan fokus ligger på signalværdi. Altså skueværdien. Denne ansvarlige redaktør på Medicin.dk ser altså en repræsentation af lægerstanden som primært et teaterstykke. Så kunderne bliver glade.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Henrik Linde

Det ville klæde Danmark at være med til at vise vejen frem og være de første med et regelsæt.
Vi er mange der er bevidste om denne form for salg af sygdomme/diagnoser og fornægtelse af medicinens virkninger. Alt sammen kun for at tjene penge. Nu må vi sætte en stopper for dette vanvid og holde fast på hvad disse mennesker faktisk har været med til, og det har vi en straffe ramme for. Man er ikke hævet over loven bare fordi man er læge eller professor inden for medicinalindustrien.

Jeg henviser til underskriftindsamlingen Charter11-2 http://onlineunderskrift.dk/underskriftsindsamling/2746-underskriftindsa...

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Bjarne Hansen

Jeg er åbenbart meget naiv, for jeg har altid troet at det var Lægemiddelstyrelsen og Statens Seruminstitut der i samarbejde vurderede medicins virkninger/ bivirkninger og udgav Medicinhåndbogen.

At det er en tilfældig Internetbaseret Website finasieret af Medicinalindustrien, der levere livsvigtige informationer til Læger om medicin, det er virkeligt skræmmende.

Men det er måske her vi finder årsagen til at vores Sundhedsminister fra tid til anden opfører sig som en rablende sindsyg, han er fejlmedicineret.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Inge Balling

Til Henrik Linde,
Du vil gerne have, at Danmark går forrest med et regelsæt.Man kan altid håbe. Men tag nu i dag som eksempel.Man vil idag i Folketinget 2.behandle og i morgen 3.behandle og vedtage en lov L 169, der kommer EU i forkøbet i forbindelse med forsøg på bevidstløse patienter uden forhåndssamtykke.
I går sendte jeg information herom til interesserede:
En offentlig debat har der ikke været, som der skal være ifølge Europarådets bioetikkonvention
http://www.bioetikkonvention.dk/kapitel_10.htm
redegørelse af 29.maj 2011:
Det Danske Folketing er en international magtfaktor på det lægevidenskabelige område.

Det Danske Folketing kommer f.eks. n y EU lovgivning (GCP direktiv )om aktuforskning i forkøbet. Satser på dansk formandskab i foråret 2012 hvor danske forhold kan legaliseres for hele EU.

Og hvad sker der eller er der mon sket i Europarådet?

Uddybning:
I 2005 blev der udformet en tillægsprotokol til Europarådets konvention om menneskerettigheder og biomedicin www.bioetikkonvention.dk.om akutforskning
http://conventions.coe.int/Treaty/Commun/QueVoulezVous.asp?NT=195&CM=1&D...
Går man ind i linket vil man se ,at tillægsprotokollen
kun er ratificeret af 4 lande. Tyder ikke på stor begejstring rundtomkring i Europa.

Danmark har heller ikke ratificeret, selvom Danmark på daværende tidspunkt var i fuld gang med akutforskning. Sikke en debat vi kunne have fået i Danmark hvis man skulle ratificere en international konvention, der direkte tillader forsøg uden samtykke.

En vigtigt artikel i bioetikkonventionen er denne artikel 28 http://www.bioetikkonvention.dk/kapitel_10.htm .
Den forpligter staterne på den vigtigste beskyttelse borgerne har: nemlig offentlighed og debat.

Det Danske Folketing er imidlertid så begejstret for forsøg på bevidstløse m.fl. uden forhåndssamtykke at det ikke vil afvente folkelig debat om ratificering af tillægsprotokollen til bioetikkonventionen.
Folketinget er nemlig så optaget af akutområdet og akutforskning at det ikke kan vente. Den 30.maj 2011 vil Folketinget 2.behandle og 1.juni 2011 3.behandle lovforslag 169 om retningslinier for lægevidenskabelig forskning, den såkaldte komitélov. L 169 fortsætter denne stærke prioritering af akutforskning uden forhåndssamtykke.

Danske lægeforskere har i mange år foretaget forsøg på bevidstløse uden forhåndsinformation
og er internationalt i spidsen på dette område, der afgørende udhuler patientrettigheder i forhold
til forskningsinteresser.

Folkeafstemninger om forhold inden for sundhedsvæsenet er stærkt påkrævet, som jeg ser det.
Det vil fremme den offentlighed, åbenhed og debat, der ifølge Europarådets konvention (artikel 28) om menneskerettigheder og biomedicin ( bioetikkonventionen) skal være befolkningernes vigtigste værn i forhold til forskningsinteresser
www.bioetikkonvention.dk
www.bioetikkonvention.dk/ak
http://www.bioetikkonvention.dk/kapitel_10.htm

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Emma Platz

Medicinering som et liberalt erhverv!!!

Industriens opgave er at tjene flest mulige penge, ifølge nutidig liberal forståelse. Ved at give dem adgang til at være rådgivere for lægerne gives de bedst mulige muligheder for at sælge mest mulig medicin.

Hurra, industrien har gode muligheder i Danmark. Hurra, Venstre og Konservative har hjulpet deres venner!

De tusindvis, ja hundredtusindvis af danskere, som bliver overdoceret med medicin lige nu, betaler prisen. Mange liv forringes. Mange mennesker hjælpes ikke ordentligt, men spises af med piller, som i bedste fald ikke hjælper, men i mange tilfælde skader.

Bertel Haarder og regeringen har det ganske synligt helt fint med det.

Hvornår siger danskerne stop??

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Annette Holmboe

Det er en særdeles uheldig sammenblanding af medicinalindustriens økonomiske interresser og lægelig behandling af patienter.
At argumentere med at det er for dyrt at etablere en uvildig instans der kan udfærdige et anvendeligt medicinkatalog er en uartighed og i primitivitet på højde med hvad der foregår i lande vi absolut ikke kan lide at blive sammenlignet med.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Tom W. Petersen

Det må vel være medicinproducenterne, der bedst ved besked om bivirkninger af det, de producerer.
Det er nok også dem, der bedst ved, hvad det er klogt at oplyse om og hvad det er bedst at tie stille med.
Det er ligesom når politiet undersøger sig for fejl. Det centrale begreb er inhabilitet.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Bjarne Hansen

Alle der er ramt af Stress(også voksne) har "symptomer" på ADHD.

ADHD er ikke en sygdom, men et symptom.
Derfor er det let at få den mistanke at Medicinalindustrien og korrupte Læger har opgraderet et symptom til decideret sygdom for at få anerkendt medicinbehandling af et hav af børn, der i bund og grund ikke fejler andet end at de er stressede.
Og er børn stressede, så er det jo ikke børnene man skal se på, men deres vilkår og omgivelser, og det kan man jo ikke medicinere sig ud af.

Men selvfølgelig er det jo billigere at stikke dem en pille, frem for at undersøge til bunds hvorfor så mange børn har det ad helvede til.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Bjarne Hansen

Der er simpelthen ikke sygdomme nok til alle de produkter som Medicinalindustrien opfinder.

Derfor bliver de nødt til at opfinde nogle nye sygdomme som folk kan fejle.

Og så kan man jo begynde med Symptomerne, og kalde dem Sygdomme. Symptomer er et KÆMPE marked.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Henrik Funch

Jeg må bare minde om at problemet også er hos journalisterne, da svine influenzaen ramte Danmark og statsmagten begyndte at pushe vacciner på danskerne, skrev jeg mange indlæg i de forskellige aviser, om risikoen for at narkolepsi ville øges med 20-30% blandt børn og unge..
For et par måneder siden, kom der så en undersøgelse, som bl.a Information skrev en artikel om, at risikoen for narkolepsi var steget med 20% i Danmark..
Man må spørge sig selv, om informationerne er der ude som man kan læse, eller gættede jeg bare.
Bl.a derfor har aviserne og resten af medierne ingen troværdighed i min verden, og jeg kunne aldrig finde på at betale for en avis..

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Rene Hansen

Hvis I syntes ovenstående er chokerende, så kan jeg varmt anbefale artiklen "Medicinalindustriens forskningsfusk og de købte læger" på videnskab dk

( http://videnskab.dk/kultur-samfund/medicinalindustriens-forskningsfusk-o... ).

Heri giver Peter Gøtzsche en grundig gennemgang af de tricks der benyttes i industrien, som udover købte læger inkluderer brug af spøgelsesforfattere, snyd med kliniske forsøg, forsøg på at skjule alvo
rlige bivirkninger, opdigtede patienthistorier, osv.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Per West

Apropos, her et udsnit af et eventyr fra de varme lande. Siden er ikke særlig handicapvenlig, men måske kan data godt få en til at fundere, næste gang man gir en skærv og køber sig lidt aflad. Fakta er vel egentlig, at man støtter en gruppe patienter som er ofre for behandlingsbeskadigelse. Og så nogle forskere, som forsker for at forske.

Meget tyder på at sygdommen Sclerose kan behandles, såfremt man foretager en simpel ballonudvidelse i patienternes halsvener, så snart at patienten bliver angrebet første gang.

Men det vil behandlersystemet ikke, for der skal sælges medicin.

Alt for vigtig en vægtning at overlade til private interesser, som jo i sidste ende er det finansielle marked.

Har vi "råd" til at stille krav til vores pensionsselskaber, hvad de bør spekulere i?

Ville vi være glade, hvis gåden om sukkersyge blev løst, og ingen havde brug for Novo Nordisk?

I et frit marked er det vel forbrugeren som bestemmer, men er markedet frit? Jeg synes det ikke.

Epokegørende opdagelser har det med at forsvinde, såfremt de ikke passer ind i den allerede vedtagne sandhed om noget.

Her et eksempel:

http://www.scleroseforeningen.dk/Debat/Debat/Livetmedsclerose/Livet-med-...

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Martin Kaarup

Medicinalvirksomhedernes interesse er alene at tjene penge tiol aktionærerne, så medicin.dk-skanadalen er ganske forventelig og burdes lukkes øjeblikkeligt - såfremt Danmark er et velfungerende land som varetager sin befolknings ve og vel.

Det mest opsigtvækkende er den dårlige uddannede lægestand! I deres langvarige uiddannelse modtager de så godt som ingen undervisning i ernæring og kost. (mindre end en 1/4 årsværk, hvis jeg husker rigtigt).

Bortset fra akutmedicin, dvs. lappe trafikofre samme, behandling af for tidligt fødte m.v. så findes der intet positivt ved lægerne. De fungerer som medicinalvirksomhedernes distribuerede salgsapparatur, og udskiver det ene symptomhæmmende middel efter det andet.

Ifølge erneringseksperter findes der i dag omtrent 8 forskellige kure mod sukkersyge - og ikke blot en midlertidig symptombehandlling som Petro-kemikaliefabrikken Novo Nordisk sælger. Der hjemmesiude vidner iøvrigt om en klokkeklar overtrædelse af Markedsføringslovens §1. De påstår de tilbyder "diabetesbehanlding", hvilket jo er løgn og latin. Der er nemlig ingen penge i at kurere folk - det er lang mere lønsomt overfor aktionærerne at holde dem kronisk syge resten af deres liv.

http://www.novonordisk.se/documents/home_page/document/index.asp

Og når vi nu alligevel er ved virksomheder som burde retsforfølges, så står Novo Nordisk til at tjene kassen de næste mange år, fordi man regner med af over 1/3 af den næste generation i USA udvikler sukkersyge som følge af deres uhørt dårlige kostvaner.

Mike Adams, Monopoly medicine. How big pharma takes your money and makes you sick

Laurentine ten Bosch., Food matters, 2008

Steve Kroschel, Dying to Have Known: The Evidence Behind Natural Healing, 2009

Jerry Brunetti, Food as medicine, 2005

Aaron Butler, Simply Raw - Reversing diabetes in 30 days, 2009

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Per West

Sådan skriver Kristian Villesen om Jannie Helle den 9 juli 2010, og hans reaktion er nok et meget godt billede på, hvilke kræfter patienter, trængt op i en krog, kæmper imod.:

*På grund af lammelserne var det svært at forstå, hvad hun sagde, og hendes historie var voldsom og meget ulykkelig, og jeg kan ikke sige mig fri for at være en anelse træt af det til sidst. Jeg havde desuden travlt, og var måske derfor lidt kort for hovedet - så jeg bad hende skrive en mail.

Er der ikke noget med, "Den som har evnen, har pligten?"

Desværre druknes også disse ressourcestærke mennesker i antallet af skandaler og menneskelige overgreb, for hvor mange overgreb kan nogen egentlig behandle og forholde sig til, forinden man nødes til at kaste håndklædet i ringen og blot trække på skulderen.

Der var 1, der var 2, der var 10 små cyklister der tog på tur.

Jeg har forsøgt at henvende mig til stort set alle instandser i vores samfund, men disse henvendelser bliver meget professionelt bragt ud på sidesporet, af den skov af juridiske studentermedhjælpere og embedsmænd som er ansat til at klare sådanne obskure sager.

En Googling på mit navn vil vise en henvendelse til Folketingets Sundhedsudvalg, som rejser spørgsmål om, hvordan det kan være tilladeligt, at en ledende forsker, i Rigshospitalets interne Avis, annoncerer, at hospitalets ansatte ikke må ha lov til at indkalde mennesker til kontrol og behandling for forsnævringer i deres halsvener, såfremt disse mennesker lider af Sclerose.

Ikke noget som den danske Scleroseforening har reageret på, selv om den ellers gør meget ud af at stå solidarisk med foreningens patienter, men blot i ord på papir, i deres blad som sendes ud til foreningens medlemmer.

Den medicinske omkostning til Sclerosemedicin alene for verden, udgør ca. 10 milliarder $ på år, og er stærkt stigende.

Sjovt nok lykkedes det ikke chefen for neurologerne som sidder i RADS, (Rådet for anvendelse af dyr sygehusmedicin) at opnå besparelser på Sclerosemedicin, da det blev forhandlet i marts i år.

Chefen for den neurologiske forskning som sidder og forhandler, er sjovt nok også sponsoreret af Biogen Idec, Bayer Schering, Merck Serono, TEVA, Biopartners, Sanofi-aventis, and Genmab.

Mon ikke der bliver råd til lidt ekstra bonus i år.

Egentlig er vi som land, gået meget tilbage inden for de sidste 20 år, hvad angår det almindelige syn på moral og anstændighed.

Det startede vel egentlig med Nyrups "kongemord" og er fortsat til nu, hvor Anders Fogh og Lars Løkke, selvstændigt og uden at skulle spørge deres befolkning, kan tage ned og forpligte landet på befolkningens vegne, til at skulle hæfte solidarisk for ethvert privat finansielt selskab, som måtte stå i fare for at gå konkurs, fordi de har blæst for meget i ballonen.

Reelt er der vel blot et parti i vores folketing, som ville bevirke en forskel, såfremt det fik magt som det har agt.

Det bliver spændende at se, hvor mange stemmer partiet så får, når nu Løkke endelig, ikke kan strække sin periode længere, men er nødt til at udskrive valg.

Og spændende at se, om der så, overhovedet er noget tilbage, af det som samfundet igennem årene har finansieret og opbygget, som ikke er solgt til det private initiativ.

Globaliseringens velsignelse. Altid vender dette den tunge ende nedad.

Nu er vi så nået til, at også colibakterierne er blevet globaliserede, og hjælper til med at løse problemet med vores "ældrebyrde", (smuk betegnelse for det som før blev kaldt " Det grå guld") samtidig med at EU's ministerråd lobbyer videre med at få parlamentet til at acceptere de sidste nye GMO-modificerede kartoffelsorter, som er gjort resistente overfor antibiotika.

Det skal nok gå godt her i "vores" lille land..

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Pia Qu

lad os også lige høre lidt om hvorfor psykiatere i Danmark ikke vil bruge Prikbladet Perikum i stedet for lykkepiller, når nu det er dokumenteret med meget bedre virkning, uden alle de modbydelige bivirkninger, og man bruger det i stor stil i f.eks. Tyskland i snart mange år!

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Søren Hansen

Man skal passe på ikke at blande alt muligt sammen i denne diskussion, hvilket er lykkesdes at undgå i artiklen.

Der er mange rimelige argumenter for at stramme op på det offentliges styring af medicinalindustrien på mange områder, bl.a. som her blanding af information og markedesføring, eller den ofte urimeligt dyre medicin - måske skulle staten begynde at producere visse/mange typer medicin selv.

Forskellige kæpheste bør komme i baggrunden så man ikke blander virkningen af forskellig medicin eller tro på psykiatriske diagnoser kontra psykologi ind i debatten. Noget medicin er faktiskt gavnligt/livsvigtigt, selvom medicinalindustrien tjener for mange penge på det.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Niels  Mosbak

Pia Qu

Prikbladet Perikum virker kun på lette depressioner og har den bivirkning, at effekten af p-piller ophører.
Derfor har det kun et begrænset virkningsområde, og i værste fald medfører det, at patienten bliver udsat for unødige lidelser, idet det optimale er at give en adækvat dosis antidepressiv med det samme, således at tilbagefaldsrisikoen i størst mulig udstrækning elimineres.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Niels  Mosbak

Pia Qu

Jeg taler ud fra egne observationer - idet min datter af den ene forældre blev nægtet ordentlig medicin da hun debuterede med depression i 16 års alderen.
Og det er således med depression, at hvis først den bryder igennem har man større risiko for at få endnu en, og endnu en osv.
Derfor skal man naturligvis starte behandlingen af depression, der er en livsfarlig sygdom, med ordentlige midler fra starten og ikke blot forlade sig på naturmedicin, der også giver bivirkninger, som bla. øget lysfølsomhed mv.

Det hjalp naturligvis da pigen kom i ordentlig medicinsk behandling - i øvrigt hos en anden læge end den der havde sagt god for behandling med prikbladet perikon - men naturligvis var det for sent, hvorfor hun nu døjer med tilbagevendende depressioner.
Der er jo stor forskel på lægers kvalifikationer, men det falder lidt uden for artiklens rammer.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Marian B. Goldstein

@Søren Hansen Et af de spørgsmål, som du mener ikke bør blandes ind i diskussionen her, er faktisk ret så afgørende for, hvor rystende hele historien egentligt er. For, hvis "depression" og al anden såkaldt "psykisk sygdom", respektive udviklingsforstyrrelser som "ADHD" og lign. er reel, medicinsk sygdom, respektive reelle, neurologiske udviklingsforstyrrelser, og hele skrækscenariet, som psykiatrien gerne formidler i offentligheden, at det kan have katastrofale, og ved visse diagnoser, her iblandt "depression", endda fatale, følger, at lade "psykisk sygdom" være "ubehandlet" (og her er det f.eks. også ganske interessant, at al "psykisk sygdom" generelt refereres til som "ubehandlet", lige så den diagnosticerede person vælger psykofarmakologisk "behandling" fra, og uanset, om anden hjælp tages i brug i stedet for, om vi nu taler perikum, motion, samtaleterapi, eller hvad det end måtte være) overensstemmer med virkeligheden, så er det selvfølgeligt ikke så pænt af medicinalindustrien, at tilbageholde viden om bivirkninger, men, taget alvoren af "psykisk sygdom" i betragtning, alt i alt dog en ret ubetydelig lille forseelse, som ingen burde hidse sig videre op over. Uanset alvorligheden af de fortiede bivirkninger. Værre end døden kan en bivirkning vel næppe være, og når nu "sygdommen" i sig selv slår ihjel, ja, så må man vel leve med risikoen af dødelige bivirkninger. Der er jo også mennesker, der dør af kemoterapi. Så i princippet, hvis man tror på hjernesygdomme, kemiske ubalancer (i øvrigt en historie opfudet af medicinalindustrien), og den slags, så bør man egentligt ikke råbe op her, men kan fortsat trygt stole på de psykiatere, der i dag har eminent travlt med at forsikre os, at "sygdommen" altid er meget, meget værre, end selv de mest alvorlige bivirkninger.

Almenprakticerende læger, mener jeg for resten, kan man kun i begrænset omfang holde ansvarlig her. Som speciallæge i psykiatri må man derimod nok betragtes som ualmindeligt ubegavet, faktisk for ubegavet til overhovedet at have brikker til uddannelsen til læge, hvis man ikke har kendskab til a) at der mangler ethvert videnskabekigt bevis på, at "psykisk sygdom", "depression" eller anden, er reel hjernesygdom, b) at effekten af "antidepressiva", og forøvrigt også af andre psykofarmaka, ikke slår placebo, og c) at både "antidepressiva" og alle andre psykofarmaka har bivirkninger, der ikke er offentliggjort. Medicinalindustrien har for adskillige årtier indgået en noget uhellig alliance med psykiatrien efter mottoet "Vi giver jer penge, hvis i sælger sygdomsmodellen for os, så vi kan få solgt vores piller." At fortielse af forskningsresultater som manglende effekt og horrible bivirkninger af pillerne indgik i handelen, siger sig selv. Psykiatrien som sådan er i denne sag mindst lige så ansvarlig, som medicinalindustrien. Såvel mht. at informere offentligheden, som mht. at informere de almenprakticerende læger.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Per West

http://www.dagensmedicin.dk/nyheder/2011/05/25/kronisk-traethed-giver-for/

Psykisk eller fysisk? Jeg mener fysisk, for lægevidenskaben har valgt at medicinere sig ud af problemer, som reelt har at gøre med noget så basalt som afløbssystemet i vores hjerner, og den mængde af blod som får lov til at passere vores vigtigste organ.

Der er undersøgelser som indikerer. at helt op til 90 % af de som lider af nervesygdomme, egentlig lider af forsnævringer i venesystemet, som leder blod fra patienternes hjerner, og derfor går patienterne rundt uden den ilt som hjernen skal bruge for at brænde med de 15 W som den egentlig er bygget til.

Over 100 danske patienter er taget til udlandet, og har her modtaget en veneudvidende, simpel og ufarlig ballonudvidelse, hvilket sker under kraftig protest fra de danske neurologer, som det er lykkedes at få karkirurger og radiologer til at afholde sig fra at behandle eller kontrollere.

I mange tilfælde, giver operationen patienterne energi i form af ilttilførsel til de syge steder i hjernen. Patienter opnår energi nok til at de kan begynde at hjælpe sig selv, med genoptræning efter at de har været "blokerede" i det meste af deres liv.

Videnskabelige undersøgelser viser, at der også hos ca. 25 % såkaldt raske mennnesker, forekommer stenoser eller fejl i veneklapperne, som gør at trykket på venernes endothelium står så højt, at hjernebarrieren nemt kompromitteres og lækker røde blodlegemer ind i hjernen, hvor de forgår, og efterlader frit jern, som forårsager inflammationstilstande, og mystiske hjerneinfektioner opstår som følge deraf. En neurolog er blevet så interesseret i dette fænomen, så han ligefrem MR-scanner patienter for at aflæse deres evne til at detektere præcist og klart, hvilket jo sker i overgangszonen imellem det arterielle og det venøse karsystem.

Han kan ligefrem detektere et "venøst undershoot", hvor den bundne ilt i vores blodomløb, ikke bliver omsat der hvor det var meningen, men istedet kan detekteres langt ud i venesystemet, hvor det ellers burde være forbrugt.

Noget som også kan gi stof til eftertanke, er den meget modstand som der er hos lægevidenskaben, hvad angår accepten af EDTA. (ethylen diamin tetra acetat) Et stof som binder metalioner til sig, og leder disse frie radikaler ud igennem vores rensningsanlæg.

Behandlingen foregår i form af sekvensvis injektion af stoffet direkte i patienternes blodomløb, og behandlingen nedsætter operationshenviste til bypassoperation med op til 87 %.

En behandling som egentlig kunne hjælpe rigtig mange som har problemer med blodomløbet, men det er tilsyneladende for nemt, så behandlingen er ikke blevet accepteret af den etablerede lægevidenskab.

Her er en sur vitamindoktors version af den førte retsag om EDTA.

http://www.vitamindoktor.com/cm98/.

Desværre bruges termen "intet videnskabeligt bevis"
i dag meget negativt, og i stort omfang som værn imod konkurrence. Bruges af de læger og forskere som har monopoliseret retten til at varetage bestemte behandlingsmetoder af en given sygdomstilstand.

Hvis de alle var medlem af foreningen "Læger uden sponsor", så kunne de vel tillade sig dette, men det er desværre kun et fåtal.

http://ext.laegemiddelstyrelsen.dk/tilladelselaegertandlaeger/tilladelse...

anbefalede denne kommentar