De danske fængsler er så overfyldte, at det kniber med pladsen til de hjemmerøvere, som regeringen, Dansk Folkeparti og Kristendemokraterne nu har aftalt at fordoble straffen for med den såkaldte 'tryghedspakke'.
Sideløbende med, at lovpakken om stramninger nu skal hastes igennem inden sommerferien, skal Folketinget på mandag andenbehandle et forslag fra regeringen om en udvidelse af prøveløsladelserne, så fanger kan prøveløslades allerede, når de har udstået halvdelen af deres straf. Desuden vil man finansiere lovpakken ved at øge brugen af samfundstjeneste bl.a. over for voldsforbrydere.
Dét får formanden for fængselsfunktionærerne, Kim Østerbye, til direkte at sige, at regeringens retspolitik har »spillet fallit«.
»Jeg kan ikke længere se sammenhængen i den kriminalpolitik, der bliver ført. Hvis man udvidede prøveløsladelserne ud fra et oprigtigt synspunkt om, at det her virker over for de indsatte, ville det være én ting. Men når man ugen før vedtager en aftale, der fordobler straffen på hjemmerøverier, så har man spillet fuldkommen fallit,« siger han.
Stop for nye fanger
Kim Østerbye henviser desuden til, at belægningsprocenten i de danske fængsler nu er så høj, at landets åbne fængsler har indført et 'tilsigelsesstop' i resten af 2011. Det betyder, at de ikke vil modtage nye kriminelle dømt for mildere lovovertrædelser før efter nytår.
Regeringen, Dansk Folkeparti og Kristendemokaterne vil blandt andet finansiere lovpakken ved at udvide brugen af samfundstjeneste »inden for varsomhedsområdet«, som det hedder i aftaleteksten.
Almindeligvis betegner 'varsomhedsområdet' personer, der er dømt for blandt andet røveri, vold, narkokriminalitet eller sexforbrydelser. Men formentlig bliver der tale om folk med mildere voldsdomme, siger retsudvalgets formand, Tom Behnke (K), til avisen.dk.
Socialdemokraternes Karen Hækkerup har tidligere kritiseret regeringen for kun at »gå på ét ben« i retspolitikken nemlig ved at straffe hårdt, men undlade at styrke fængslernes evne til at resocialisere de dømte.
»Nu kan man sige, at VKO udover at gå på ét ben også taler med to tunger. Man vil meget gerne fremstå, som om at man er virkelig hård i filten men når det kommer til stykket, har man så overfyldte fængsler, at man er nødt til at åbne sluserne og løslade folk tidligere,« siger hun.
Uden om forligskredsen
Både S og SF kritiserer regeringen for ikke i tide at have udbygget indsatsen i fængslerne i takt med de hårdere straffe.
»Havde Kriminalforsorgen fået tilført ekstra ressourcer til undervisning, til behandling, til samtaler, så kunne der være indhold i det. Men det her er ikke andet, end man siger: Vi har desværre ikke plads i vores fængsler,« siger Karen Hækkerup.
En anden del af finansieringen er en indregnet årlig besparelse hos politiet på 80 mio. kr.
Dét får SF's Karina Lorentzen til at undre sig. For besparelsen er ikke behandlet i politiforligskredsen, der ellers skal mødes igen til efteråret.
»Det er ikke pænt over for forligskredsen. Men det er typisk regeringen, at de underfinansierer på lige præcis det her område. Det er præcis det, der er gået galt inden for Kriminalforsorgen. Og nu står vi med et massivt og uløst problem.«
Justitsminister Lars Barfoed (K) ser en fin sammenhæng mellem de hårdere straffe på hjemmerøverier og den øgede brug af prøveløsladelser, der ifølge ministeren sker »i den mildere ende af strafskalaen«. Til oppositionens øvrige kritik siger han:
»Hvis de vil stemme imod, at vi skærper straffen for hjemmerøverier og organiserede tyvebander, så må de gøre det. Så ved folk jo, at de ting bliver lempet igen, hvis S og SF kommer til magten.«
