Læsetid: 3 min.

Problemet bliver at vinde - ikke at regere

Mange har set en interesse i at skabe det indtryk, at Radikale Venstres efterlønsenighed med VKO er en spændetrøje for en rød statsminister i form af Helle Thorning-Schmidt, men problemet - og den måde hun nu løser det på - siger mere om hendes chance for at vinde valget, end hendes muligheder for at regere landet
Der er ingen tvivl om, at Helle Thorning-Schmidt havde foretrukket at kunne gå til valg på et klart alternativ mellem efterlønsforringelser eller ikke. Når det er sagt, vil en VKOR-aftale kun omhandle tilbagetrækning og dermed ikke være ødelæggende for et samarbejde mellem S-SF og R efter et valg.

Der er ingen tvivl om, at Helle Thorning-Schmidt havde foretrukket at kunne gå til valg på et klart alternativ mellem efterlønsforringelser eller ikke. Når det er sagt, vil en VKOR-aftale kun omhandle tilbagetrækning og dermed ikke være ødelæggende for et samarbejde mellem S-SF og R efter et valg.

Keld Navntoft

12. maj 2011

Analyse: Hvis en regeringsleders evne til at regere var betinget af, at 90 folketingsmedlemmer havde den samme tilgang til den økonomiske politik, ville Danmark være et uregerligt land.

Det er det ikke, det har det ikke været i mange år, og det behøver det absolut heller ikke blive for Helle Thorning-Schmidt (S), selv om Radikale Venstre skulle indgå et efterlønsforlig med VKO.

For det første er det helt usikkert, om efterlønsaftalen nogensinde materialiserer sig med Helle Thorning-Schmidt som statsminister.

Forudsætningen er fortsat, at R og DF bliver enige om en spiselig løsning, og at DF også som oppositionsparti vil stemme for en efterlønsaftale, de egentlig er imod, selv om de formentlig ikke kan få alle de stramninger på udlændinge- og retsområdet, de er blevet lovet som betaling.

Skulle det alligevel ske, vil det måske nok være en ydmygende start på en regeringsperiode, men spørgsmålet er, om det vil være det katastrofescenario, som rigtigt mange af næsten lige så mange forskellige grunde har forsøgt at fremmane de seneste uger.

Et 'giv og tag'-forhold

Da S og R regerede med en vis succes i 90'erne, var der åbenlyse skillelinjer på det økonomiske felt, og det endnu mere oplagte eksempel er den siddende regering, der netop har været kendetegnet ved stabilitet og forudsigelighed. Det på trods af, at man har haft et stort, parlamentarisk støtteparti, der bl.a. på den økonomiske bane var langt mere enig med oppositionen.

Det kan godt nok til dels forklares med en uhørt loyalitet fra DF's side og et ganske særligt 'giv og tag'-forhold, hvor udlændingestramninger har været en stærk valuta, der kunne købe opbakning til stort set hvad som helst.

I den forstand bliver Radikale Venstre vanskeligere at have med at gøre, men det største problem er, at S-SF selv har bidraget til at forstærke indtrykket af en krisesituation ved at true R med bål og brand, fordi man troede, man kunne skræmme partiet ud af en aftale.

I baggrunden har både visse socialdemokrater og folkesocialister gået og rystet på hovedet enkelte har pippet anonymt, efter at SF's Ole Sohn stik mod aftalen på et gruppemøde samme dag langede gevaldigt ud efter R men retorikken er eskaleret uhæmmet, og i den borgerlige lejr har man kun ved behov pustet lidt til ilden og krydset fingre for, at panikken ville fortsætte med at brede sig.

Både politikere og strateger i VKO har hele tiden frygtet, at S-SF ville begynde at se mulighederne i en godt nok ubehagelig, men ikke umulig situation.

Det er værd at bemærke, at en VKOR-aftale udelukkende vil vedrøre vilkårene for tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet, og selv om der er divergerende meninger om, hvor mange milliarder det vil skaffe til statskassen, så vil det formentlig give et pænt plus.

Penge S-SF altså ikke behøver at skrabe ind, men i teorien kan benytte til velfærdsgaver og til at indfri løfter.

DF stilles til regnskab

Det er selvfølgelig stærkt forenklet, og der er ingen tvivl om, at S-SF havde foretrukket at kunne gå til valg på et klart alternativ mellem efterlønsforringelser eller ikke.

Ikke desto siver det fra kilder i S-SF, at oppositionsledelsen har skiftet strategi efter at være kommet sig over det første chok over den radikale ulydighed.

Når valgkampen kommer, er det Dansk Folkeparti, der skal stilles til regnskab for deres brudte efterlønsløfter, mens Enhedslisten formentlig vil være alene om at skose de radikale, hvis vælgere i overvejende grad har netop Enhedslisten som deres sekundære valg.

Spørgsmålet er, om roen har indfundet sig for sent, og hvor meget ansigt Helle Thorning-Schmidt har tabt de forløbne uger.

Socialdemokraterne hævder retfærdigt nok, at kritikken af Helle Thorning-Schmidt havde været lige så hård, hvis hun havde behandlet R bedre de seneste år.

De seneste valgnederlag er ikke mindst blevet forklaret ved, at det er lykkedes Radikale Venstre at skabe tvivl om ikke mindst den stramme udlændingepolitik, og Helle Thorning-Schmidt er netop blevet rost for at have skabt ro om regeringsalternativet. Man mener også, det snarere er Radikale Venstre, der har meldt sig ud, end S-SF der har udelukket.

Ikke desto mindre sætter processen spørgsmålstegn ved Helle Thorning-Schmidts format.

Vi ved med sikkerhed, at hun ikke har formået at først forudse situationen og siden tolke situationen.

Vi ved, at Radikale Venstre i hvert fald har følt sig trådt på, og vi ved, at når de sædvanlige kritikere blandt tidligere socialdemokratiske ministre med vanlig sans for selviscenesættelse begynder at kritisere Thorning-Schmidts manglende erfaring og indsigt, så har man i hvert fald tabt momentum.

Men det betyder ikke, at man ikke kan regere.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Dan Johannesson

Heldigvis handler valget også om mange andre ting end efterløn og Helle Thorning. Selvom medierne forsøger hele tiden at reducere diskussionen til rød blok vs blå blok og efterløn, er det for mange danskere med blot en brøkdel af hukommelse også opgør med en regering der massivt har reduceret danskernes civile og demokratiske rettigheder, ivrigt tvunget os ud i tre krige, hvis udgifter pressen i uhellig alliance med staten aldrig omtaler, og hvis ministre igen og igen har vist sig uærlige, arrogante og småkorrupte.

På trods af at der forekommer en konstant medialisert fordummelsesproces af Danskerne, hvis endemål er en social bevidsthed på størrelse med en gennemsnits amerikaner, er der stadig millioner af Danskere nok som har ovenstående i baghovedet, og derfor tror jeg pressen efter valget skal på arbejde med en række nye forsimplende analyser, der naturligvis ignorerer de egentlige, mere komplekse årsager til VKO regeringens fald som jeg herover har oplistet.

Fordi for mange af os er efterlønnen det mindste spørgsmål, og korruptionen, den ideologiske kurs mod forsikrings og overvågningssamfundet, løgnen og manipulationen - det største.

Hav et godt valg.

Vile Werneby

Det er netop derfor RVs gakkede gang bliver så skadelig for den mulige systemskifte der lå rundt om hjørnet.

Dan Johannesson

@Vile jeg tror at Danskerne vil se igennem dette, og at RV vil miste langt flere stemmer på deres adfærd end de er klar over. De gambler med deres genvalg, men er efter lang tid uden politisk indflydelse så optaget af de små her og nu gevinster, inde ved forhandlingsbordet, at de overser hvilke konsekvenser deres adfærd kan have hos et vælgerkorps, der ikke længere vil ønsker denne regerings politik, attitude eller projekt.

Vile Werneby

Jam, Dan man må tage spin elementet alvorligt og RVs manøvre er en sand gavebod til spin eksperterne VOK ... så kan man kun håbe på at flertallet af danskerne vil systemskifte på trods af den massive spin der venter os alle !

Problemet er, at de fleste mennesker er subjektiv indstillede i hverdagen og så har de objektive argumenter det med at drukne som dug i solen, når vælgernes følelsesapparat (subjektiviteten) overdænges med spin 24/7.

Så S-SF har fået en sværere valgkamp i sigte takket være - de subjektivt selvforstående - Radikale !

Fritz Gruber

@ Dan Johannesson

Jeg er mere skeptisk.

Den 'medialisert fordummelsesproces' du nævner er jeg bestemt enig i, også i 'kurs mod forsikrings og overvågningssamfundet, løgnen og manipulationen'.

Men netop disse ting vil formegentlig betyde, at der ikke vil indtræffe noget systemskifte. De 'terror-handlinger', økonomiske dommedagscenarier og miljøkatestrofer som indtræffer henover sommeren vil indgyde så megen frygt i Daneren, at han/hun vil gentage fordums dårskab, og sætte krydset hos den Blå Beskytter.

Simpel Pavlovsk mekanisme.

Radikale er ikke holdspillere!!

Radikale går enegang, når de har lyst og synes, de selv får noget ud af det. Sådan har det været i mange år. Derfor er det heller ikke lykkedes S-SF at lave fælles udspil med dem, selv om S-SF ofte har forsøgt!

Et mellemspil, der er umådelig underholdenden i politiske kommentatorers øjne, men som folk med lidt politisk hukommelse ikke vil undre sig det mindste over, er så, når notorisk selvhævdende fordums magtfulde socialdemokrater med dronninge-/kongedrømme stiller sig op og kritiserer S og Helle Thorning for De Radikales stivsind.

Selvfølgelig kan Helle Thorning regere, selv om hun og et af hendes støttepartier ikke har de samme økonomiske ideer og prioriteter - det har statsministre til enhver tid kunnet i Danmark.

NB: Vi er nogle stykker, der håber på, at De Radikales stemmer ikke bliver nødvendige for at få flertallet!!

Søren Kristensen

Thorning er sikkert bekymret både ved tanken om at tabe såvel som at vinde valget og selv om udsigten til at tabe, uden at have gjort noget for det, er frygtindgydende, er det nok klogest at lade Vestager tage efterlønsstikket hjem i ro og mag og så ellers håbe føringen holder forbi målstregen. Thorning har, om ikke andet, tiden på sin side - hvis ellers pendulet stadig fungerer i dansk politik.

Dan Johannesson

@Vile og Gruber jeg er (desværre, fristes jeg til at sige) grundliggende enig i jeres iagttagelser, og det er muligvis også blot autokommunikation / udbasunering af mine egne subjektive håb. At Danneren for en gangs skyld vil forsøge at huske det større billede, den samlede symfoni af ti års manipulation og nedbrydning af nationens oprindelige værdier såsom medmenneskelighed, velfærd, integritet og intelligens.

I disse forårsdage er håbet ihvertfald lysegrønt, vi må så se om der er noget at have det i på den side af valget.

Jacob Sigurdsen

Siden 80´erne har Socialdemokratisk styre haft skattestigning og skat bureaukratisering som politisk dagsorden. Mogens Lykketoft mente, at skatteprocent på 78 heller ikke var utænkeligt på et tidspunkt.

Samfundspolitisk forebyggende politik var ligesom et ikke eksisterende fænomen igennem årtier, krydret med konstante løftebrud når det gælder at tage hensyn til familier med lav indkomst, stik imod hvad de råbte om fra talerstolen.

Nu råber "jeg kan slå Anders Fog" Helle Thorning med et stort mængde mel i munden og samtidigt går efter de samme; de aller nederst i samfundet; de arbejdsløse uden at ligge inde med nodet forebyggende politik herom.

Bedre eller ej: man ved hvad man har, man ved der imod ikke hvad man får.

Jørgen Jørgensen

Det er rart at de Radikale fører radikal politik så tæt på et valg. En reform med så lille et mandat bliver sikkert kun en parantes i dansk politik og med dette badevand forsvinder forhåbentlig en del af de radikales mandater.

Jeg er nemlig ikke sikker på, at radikale vælgere synes det er helt i orden, at de ikke rigtigt ved, hvilken side de radikale støtter.

Der er trods alt længere afstand mellem nutidens minimalstatshungrende venstreregering og socialdemokratiet end der var mellem tidligere tiders human-konservative borgerlige regeringer og samme.

De radikale stemmer fordeles så på Enhedslisten og Liberal Alliance. Så ved man da hvad man har at forholde sig til.

Jesper Tidemann

RV fik mulighed for at lave regeringsgrundlag med S, men ville ikke. Derefter gik S-SF sammen. Det er ikke nød der får RV til at lave aftale med VCO. Det gør de fordi de mener at det er det mest rigtige.

Vi må håbe at EL, SF og S gør hvad de kan for også at arbejde med andre partier efter valget. Måske DF er til at arbejde med, når først VCO er udelukket. Hvis RV kan arbejde så tæt sammen med DF som de gør nu, så kan rød blok også gøre det. DF får iøvrigt den gevinst, at de beviser at de er et rigtigt midterparti.

Jørgen Jørgensen

@Jesper
Jeg er sikker på at DF bejler til Rød blok efter et valg - og helt dumt er det jo ikke - rød blok har, måske lige undtaget udlændingepolitiken, meget mere til fælles med DF end blå blok.

Og sjovt nok tror jeg at EL vil have meget lettere ved at arbejde sammen med DF end det RV med deres pigesurhed hidtil har demonstreret.

Min dogme: der er kun valget mellem DF eller EL - alt andet er for tøsedrenge.

Torben Ernst

Uanset hvem der kommer til de sørgelige ræster,bør alle politikere uanset tilførsforhold,partimæsigt spørge sigselv hvor de selv var i tolvte time,for at rede Danmark!

Profilere sigselv , had de mest travlt med, mens de uden fremsyn,fortrinsvist huserer med midelmådighed,besparelse på besparelse,mest samfundsnedbrydende politik,uden at gøre det der er minimum for at udrede de mest vitale områder,for landets borgere/vælfærd!
Om der bliver noget at regerer,udover,faliter er et åbent spærgsmål,da de tilsyneladende sover raden rundt!
Samarbejdte på tværs af partierne ville stille landet bedre end ders uafladelige bekæmbende hinanden.
Dystre/Deprimerende uforstandige politikere har vi for mange af,da de ikke har fatte,deres egentlige gerning.

Efterlønsordningen er den eneste ordning indenfor det sociale system af overførselsindkomster, hvor brugeren selv vælger og bidrager direkte til systemet.
Dette hybridsystem er ikke "guds gave til ballelars".
Det er en påpegning af et af det offentlige velfærdssystems huller, der nu - under den sorte regerings sociale massakre - er blevet tydeliggjort.
Selve systemets udformning bidrager ikke til velfærdssystemet udvikling.
Skrot systemet og opbyg en social inkomstssikring for de nedslidte indenfor det offentlige system istedet.
Dette burde være venstrefløjens bud.
Men, nåe ja, hvor mange folketingsmedlemmer eller embedsmænd har en efterlønsordning og dermed en reel interesse i og forståelse for problematikken. Sagen er vel, at medierne her har fået frit løb til at bruge emnet til alt andet end -- nåe ja emnet.

Jacob Sigurdsen

Ole Munk.

Tak for dit indlæg. Sikke et indsigtfuld forklaring. Jeg synes ikke at de forkevalgte real ligesom har fået vælgerne et indsigtfuld valg.

Det virker stortset mere om et enten ja eller nej, og vismændene - embedsmændene ligger åbenbart heller ikke inde med noget tyggeværdigt, eller samfundspolitisk, fremadrettet og innovativt at vælge imellem.

Jeg har i sandhed fået noget tyggeværdigt med stor appetit ;-)

Johannes Nielsen

Der er mange spekulationer i denne tråd om hvordan de Radikale vil blive straffet af vælgerne ved det forestående valg for deres aftale med de borgerlige. Jeg er af den modsatte holdning og er selv blevet meget mere sikker på at jeg stemmer på de Radikale næste gang. Jeg vil gerne af med den borgerlige regering men er dybt skeptisk overfor S og SFs økonomiske populisme.