Læsetid: 5 min.

Radikale vil presse universiteter til samarbejde med erhvervslivet

Radikale Venstre vil belønne universiteter for at samarbejde med erhvervslivet og forpligte forskere til at formidle deres viden til relevante virksomheder, fremgår det af partiets vækstudspil, der bl.a. bygger på erfaringer fra Sverige. Til gengæld for en massiv satsning på uddannelse og forskning vil partiet kræve, at universiteterne bliver mere erhvervsorienterede
Radikale Venstre vil belønne universiteter for at samarbejde med erhvervslivet og forpligte forskere til at formidle deres viden til relevante virksomheder, fremgår det af partiets vækstudspil, der bl.a. bygger på erfaringer fra Sverige. Til gengæld for en massiv satsning på uddannelse og forskning vil partiet kræve, at universiteterne bliver mere erhvervsorienterede
26. maj 2011

Når Radikale Venstre en af de nærmeste dage præsenterer sin helt egen vækstplan, holder partiet fast i tidligere givne løfter om at forlænge globaliseringspuljen og samlet investere omkring 13 milliarder kroner i universiteterne.

Dermed overbyder de radikale med en god margen både regeringen og S-SF. Til gengæld lyder kravet til universiteterne, at de skal blive bedre til at udfylde rollen som vækstmotor i samfundet.

Det skal bl.a. ske ved i langt højere grad at tænke i partnerskaber med erhvervslivet. Blandt forslagene vil være, at fordelingen af basismidler til universiteterne delvist skal afhænge af omfanget af konkret samarbejde med virksomheder.

»I dag fordeles en del af midlerne allerede efter, hvor mange gange forskere eksempelvis er publiceret i velanskrevne tidsskrifter. På samme måde mener vi, at der skal være et incitament for samarbejde med erhvervslivet. Her vil vi have en omregningsmodel, der eksempelvis gør det lige så attraktivt for universiteterne, at de ansatte samarbejder med eller er seks måneder i praktik i en virksomhed, som hvis de sidder på universitetet og skriver,« siger Radikale Venstres forskningsordfører, Marianne Jelved:

»Det handler både om, at forskerne skal ud og inspirere og hente ny inspiration i sparring med praktikerne, og det kan man udbrede ved, at der er en regulær økonomisk fordel ved at gøre det,« siger Marianne Jelved, der mener, at Danmark halter langt efter et land som eksempelvis Sverige.

»Det er en skandale, at produktiviteten i Danmark er sakket bagud i forhold til de lande, vi normalt sammenligner os med. Produktiviteten er helt afgørende for væksten og udviklingen af velfærdssamfundet, og viden og forskning er helt afgørende for produktiviteten, og i lande som Finland og Sverige har man meget mere udførlige handlingsplaner for partnerskaber mellem universiteter, erhvervsliv og lokalsamfund. Universiteterne der er i langt højere grad vækstmotorer,« siger hun.

Svensk forbillede

Marianne Jelved peger på Aalborg Universitet som et af få danske eksempler på et lignende samarbejde. Her har universitetets satsning på forskning i mobilteknologi bl.a. lokket japanske investeringer til området.

Det kan dog knapt sammenlignes med eksempelvis Göteborg-området, hvor universiteter og handelshøjskoler i årevis nærmest har udviklet sig i symbiose med giganter som Saab og Volvo.

Göteborg Management Institute blev i 1982 oprettet som et samarbejde mellem de højere uddannelsesinstitutioner og industrien i regionen med netop det formål at føre forskere og praktikere sammen. Og direktør Matts Carlsson mener, at Sverige generelt ligger langt fremme på området.

»Det er en tankegang, der har været stort fokus på i årtier, og det har medført, at rigtig mange universiteter og højskoler over hele landet ikke længere lever isoleret, men nærmest ligger i tematiserede udviklingsområder som eksempelvis 'teknikbyer', hvor de ligger side om side med virksomheder, der lejer sig ind for at få udbytte af og bidrage til viden og forskning,« siger Matts Carlsson:

»Det er blevet meget mere udbredt med f.eks. co-op-uddannelser, hvor man læser en del af tiden og er ude i en virksomhed en del af tiden, og selv når man sammenligner med f.eks. USA og Storbritannien, som jeg har beskæftiget mig med, ligger vi faktisk langt fremme, siger han.

Pligt til at samarbejde

Det er dog oplagt, påpeger Matts Carlsson, at der er forskel på Danmark og Sverige, i og med at mange svenske regioner har et tilhørsforhold til særlige gigantindustrier. I Sverige er udviklingen også sket uden nogen form for økonomiske incitamenter a la det Radikale Venstres forslag for fordeling af basismidler.

Til gengæld har man i godt 15 år haft en klar tredeling af de universitetsansattes jobbeskrivelse, der efter pligten til at undervise sidestiller pligten til at forske og pligten til at formidle sin viden til relevante virksomheder og offentlige institutioner, hvilket der bl.a. skal lægges vægt på, når der uddeles professorater. Et lignende forslag vil også optræde i Radikale Venstres plan.

It-universitetet i København har af egen drift indført en sådan regel for sine ansatte, og Marianne Jelved mener, at det skal udbredes.

»Vi vil have, at det skal skrives ind i universiteternes udviklingskontrakter, at vi forventer, at forskerne samarbejder med virksomheder inden for deres felt, og at de skal dokumentere udbyttet af det. Vi anerkender selvfølgelig, at der er forskel på f.eks. RUC og DTU, og der skal være frihed til forskellige løsninger, men selv RUC gør det jo allerede i et vist omfang, når man f.eks. udvikler problemformuleringer til specifikke virksomheder.«

En kvalitet i sig selv

Radikale Venstres forslag kommer i forlængelse af forslag om en tydeligere kobling mellem praksis og forskning, som både de borgerlige og S-SF har lagt på bordet. En af de kritiske røster i den debat, lektor i videnskab og offentlighed på Københavns Universitet Gitte Meyer, er ikke imponeret:

»Det er en meget mærkværdig tendens, at der er øredøvende konsensus om, at viden blot er et instrument, der skal tjene et vækstformål. Alle har tilsyneladende glemt at se det som en kvalitet i sig selv, at man opnår indsigt, kommer til erkendelser, får en større forståelse af virkeligheden, at det giver indhold i livet, herunder ikke mindst i samfundslivet,« siger Gitte Meyer:

»Men det kræver selvfølgelig, at man ser samfundet som andet og mere end en økonomi. Jeg mener, man saver den gren over, vi alle sidder på, og at det næsten er en voldtægt af oplysningstanken.«

Også rektor for Syddansk Universitet og formand for Danske Universiteter, Jens Oddershede, har tidligere udtrykt sig skeptisk over for et for overdrevent fokus på universiteterne som en decideret vækstmotor. Han er dog åben over for Radikale Venstres forslag.

»Jeg synes, balancen har været ved at ryge de senere år, og vi skal passe på ikke at fjerne al fokus fra grundforskningen, hvor vi jo skaber viden, vi ikke i forvejen vidste, vi havde brug for, men vi skal også bidrage til produktiviteten, og jeg er basalt tilhænger af, at vi får penge for det, vi yder og leverer,« siger Jens Oddershede.

»Man skal så passe på med en model for fordeling af basismidler, der bliver så kompliceret, at den er svær at agere efter, men jeg kan godt følge, at vi også skal vurderes på vores evne til at indgå i partnerskaber på det her område.«

Flere penge

Jens Oddershede hæfter sig samtidig ved, at de radikale står fast på, at det uanset hvad kræver flere penge, hvis universiteterne skal bidrage til fremtidens produktivitet og vækst i større omfang, end de gør i dag.

Radikale Venstre vil nemlig forlænge globaliseringspuljens levetid og forøge den med en ekstra milliard om året.

»De økonomiske vilkår for de danske universiteter ligger langt under vores nabolande, og vi er nødt til at have en målrettet strategi for, hvad der skal til for at øge kvaliteten. Dels i form af deres finansiering, men også i forhold til systemet, man udbetaler efter, hvor vi mener, der er brug for mere stabilitet. F.eks. vil vi indføre treårige udbetalinger af basismidler og en anden balance, hvor man er mindre afhængige af taxameterordninger, der er baseret på, hvor hurtigt man får de unge gennem systemet,« siger Marianne Jelved.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Martin Jeppesen

Ordet symbiose som bruges om de svenske universiteters forhold til erhvervslivet lyder jo smukt, men jeg synes det er en bizar måde at udtrykke det på - forholdet går tydeligvis kun en vej, og det er til erhvervslivets fordel, ikke universiteternes. Jeg synes det er skammeligt at man vil lade erhvervslivet få en klemme på uddannelsesinstitutionerne - en klemme, som kan justeres når og hvor man har lyst.

Kristian Rikard

Jeg synes faktisk at Marianne Jelved har en pointe. Men det er så også det.
Hvis man i stedet for up front at love en pose penge baseret på tro, håb og kærlighed og en empirisk udokumenteret sang om viden og innovation og produktivitet (for nu at få det hele med), f.eks. denne gang gjorde tingene omvendt.
Hvis man bad de fagligt kompetente og intelligente mennesker på de højere læreanstalter om at udøve noget selvstændigt tænkearbejde
bl.a. med hensyn til deres egen fremtid, som ikke var dikteret af politikere og formodentligt af endnu en gang halvsubstantielle økonomiske overvejelser, så kunne det jo tænkes - rent teoretisk, at der ville komme noget fornuftigt ud af det.
Men en ting er vist ret sikkert, at hvis vi ikke snart gør noget ved input/output forholdet i hele uddannelsessektoren, så må man som borger konstaterte, at de sidste 15-20 års ret massive investeringer i uddannelse er slået fejl.
De måske 20 år, der er gået siden ordene viden, vidensdannelse, vidensmedarbejdere etc. etc. dukkedde op, og alle var enige
om, at viden var sagen, specielt i forhold til Sydkorea og Kina og sådan nogle og betalingsbalance og ting og sager, må vel
nødvendigvis betegnes som en eklatant fiasko.
Og så synes jeg iøvrigt, at man ligesom mangler lidt fagligt input. Det ville være meget mere logsik, hvis rektorerne udarbejde en rapport der hed "højere læreanstalter i år 2020 - Mulige udviklingstendenser"!
Ligeledes så jeg meget gerne, at departementschefen for finasnministeriet fremlagde ministeriets medarbejderes arbejde selv, frem for en eller anden skolelærer eller jurist iscensat af en rhetoriker. Egentligt tror jeg det ville være langt lettere at forstå for meningmand som mig.
Det er jo os som skatteborgere, der betaler for både den tekniske og den kunstneriske udførelse.

Peter Hansen

At vore politikere er halvstuderede røvere, fremgår tydeligt af denne slags forslag. Universiteternes rolle er at gøre menneskeheden klogere på verden. Det kan erhvervslivet måske udnytte; men det er ikke meningen med forskningsindsatsen, der er betydeligt mere - universel! - og til fordel for os alle til alle tider.

Hugo Barlach

At tænke sig: R går åbent ind for tvang...

Men det siger jo blot noget om, at universiteterne ér et politisk objekt for de borgerlige. Og dermed, at kritikken af manglen på forskningsfrihed henholdsvis neutralitet har været reel, når der protesteres over den form for ubalanceret prioritering. Måske viden generelt skal erstattes med ideologi i radikal optik? Forskellen er ellers til at få øje på samfundsfilosofisk set. Eller måske R har fået et dokumenteret behov for at skyde sig selv i foden?...

Med venlig hilsen