Nyhed
Læsetid: 2 min.

Regeringen i kovending om hjemmerøverier

I februar var justitsministeren tilfreds med straffen for hjemmerøverier. En redegørelse fra Rigsadvokaten dokumenterer i alt 36 hjemmerøverier på et år med straffe på op til 10 års fængsel. Men nu er regeringen efter krav fra Dansk Folkeparti klar til at sætte straffen markant i vejret
På tre måneder har Lars Barfoed og regeringen skiftet mening. I dag er der behov for hårdere straf for hjemmerøverier.

På tre måneder har Lars Barfoed og regeringen skiftet mening. I dag er der behov for hårdere straf for hjemmerøverier.

Sofie Amalie Klougart

Indland
18. maj 2011

Der er ikke behov for strengere straffe for hjemmerøverier. Det konkluderede justitsminister Lars Barfoed (K) i februar, da han oversendte en redegørelse fra Rigsadvokaten til Folketingets Retsudvalg. Rigsadvokaten havde på et år fundet frem til i alt 36 sager om »egentligt hjemmerøveri« og gennemgået de domme, som røverne havde fået.

»Justitsministeriet er i øvrigt af de grunde, som er anført af Rigsadvokaten, enig i, at der ikke er behov for at iværksætte yderligere initiativer med henblik på at sikre en skærpet strafferetlig vurdering på området,« skrev Lars Barfoed.

Men i forhandlingerne med Dansk Folkeparti og Kristendemokraterne om en såkaldt »tryghedspakke« som opfølgning på efterlønsreformen, er regeringen nu ved at vende på en tallerken.

Kender ingen eksempler

Regeringens forhandlings-leder, finansminister Claus Hjort Frederiksen (V) erklærer sig i hvert fald helt klar til at gennemføre de stramninger af straffen for hjemmerøverier, som er et af Dansk Folkepartis hovedkrav i forhandlingerne.

»Det er særlig belastende, at man går ind i folks hjem og bagbinder gamle mennesker og røver deres ting. Jeg kan ikke se andet, end at der skal være strenge straffe for det,« siger han.

Har der været mange eksempler på nogen, der har gennemført sådanne røverier og fået lave straffe for det?

»Det ved jeg ikke. Men under alle omstændigheder er det for mig en skærpende omstændighed, at man trænger ind i folks hjem,« siger Claus Hjort Frederiksen.

Men ifølge Rigsadvokatens undersøgelse er det allerede sådan, det er. Her konkluderer landets øverste anklager, at straffen for hjemmerøverier er steget markant. De danske domstole betragter det nu som en selvstændig skærpende omstændighed, at et røveri sker i et privat hjem. Og »normalstraffen« for et hjemmerøveri det vil sige uden særlige omstændigheder er to et halvt til tre års fængsel. Netop dét tal var, hvad DF's retsordfører, Peter Skaarup, hæftede sig ved efter forhandlingerne i går.

»Det er så krænkende, at vi vil have fordoblet straf- niveauet i op til fem år og det er det, vi forhandler med regeringen om,« sagde han.

Han henviste til, at antallet af hjemmerøverier ligger på mellem 200-300 om året. Men ifølge Rigsadvokatens undersøgelse var antallet af de »egentlige hjemmerøverier« det vil sige hjemme-røverier, hvor røverne trængte ind og berøvede ofre, de ikke kendte i forvejen, langt lavere. Kun 36 sager om »egentlige hjemmerøverier« var der tale om i perioden juli 2009 til juli 2010.

Valgpanik kan udskydes

Samtidig opremser Rigs- advokaten en stribe eksempler på langt hårdere straffe end de to et halvt til tre år. Er røverierne f.eks. sket om aftenen eller natten, er der flere gerningsmænd, er ofrene svagelige, eller er der anvendt vold eller trusler, er det klare skærpende omstændigheder. Det fik straffen til at stige til op til 10 års fængsel.

Forhandlingerne om tryghedspakken indgår i en række samlede forhandlinger mellem regeringen, DF og KD som opfølgning på efterlønsreformen i sidste uge.

Foruden den skal parterne også blive enige om en række KD-krav om genindførsel af akutfunktion på sygehuse og ikke mindst regeringens særdeles længe varslede vækstpakke for dansk erhvervsliv.

Meget kunne tyde på, at valgpanikken på Christiansborg godt kan lægge sig lidt igen. I hvert fald kræver DF, at stramningerne gennemføres allerede inden valget noget, som også statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) erklærede sig åben over for på sit pressemøde i går. I så fald virker et valg efter sommer mere sandsynligt.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Inger Sundsvald

Der er ikke noget at sige til at store dele af befolkningen ikke ved hvad der foregår i politik, når man bliver fyldt med tal og decideret løgn fra politikerne. 200-300 hjemmerøverier/år, og næsten ingen straf, siger Peter Skaarup.
36 hjemmerøverier og alt fra 1 til 10 års fængsel siger politiet. Og derfor skal det nu kædes sammen med ”tryghedspakken”.

Samtidig siger statsministeren på morgen-tv, at det er en bedre ordning at afskaffe efterlønnen, og lader skinne igennem at det er uretfærdigt at man skal have været medlem i mange år for at få førtidspension – eller var det efterløn? Det er det bisse-borgerlige narreværk fra VKO når det er værst – og det er de radikale en del af!

Dorte Sørensen

Inger Sundsvald
Det ”sjove” ved OVK og R s efterløn og tilbagetræknings aftale er, at der kan komme flere på den lovede særlige førtidspension for ældre end der af dagpengemodtagere, der kunne få efterløn Herved er der en stor udhuling af regeringens lovede 18 mia. kr. – ja måske bliver aftalen en direkte øget udgift. Så hvem har flest ”fugle på taget”

Anne Marie Jensen

300 eller 36, hvem tæller.

Thomas Struer

Ha ha ha ha. Kongekommentar af Anne Marie Jensen.
Tak til Anne for dagens grin, og tak til dine mange gode indlæg i debatten.
Mvh

Inger Sundsvald

Det er vigtigt at tælle - burkaer ;-)

Andreas Prætorius

@Inger Sundsvald
Ja, jeg må indrømme at jeg synes Løkkens logik ofte er ret komisk. Det er unfair at man skal betale til ordningen, så for andre bedre treartment end andre. Løsningen? Alle får unfair befandling! Og alle jubler, specielt dem der nu har betalt mange gode penge på ingenting.

Andreas Prætorius

Ej nu skal vi også være fair.... Man kan jo ikke tælle noget der ikke er der!

Inger Sundsvald

Det var dog en grov beskyldning. Jeg latterliggør ikke hjemmerøveri, men forsøger at gøre opmærksom på hvor forløjede politikerne er. Intet skræmmebillede er for lavt.

Hjemmerøveri er det der foregår fra VKOR, når efterlønnen afskaffes og f.eks. en sygeplejerske der har opsparet en pæn pension og betalt til efterlønsordningen nu skal til at modregnes i efterlønnen med reduktion, alt efter hvor meget man har i pension og seniorførtidspension.

Hvor mange køer skal der til en kovending og hvad koster en kone i køer. Hvor mange køer er der på borgen?

Peter Hansen

Jeg må sige, at jeg synes, at straf efterhånden er fuldkommen afkoblet fra forbrydelsens alvor og karakter. Et krav om fem års fængsel for et røveri, hvad der jo er tale om, er voldsomt.

Jørgen Larsen

Hjemmerøverier er en grim ting, men gudskelov har vi da politiet til at sætte forbryderne bag tremmer.

Værre står det til med de sanktionerede røverier begået af regimet, under dække af demokratiet.

Her er det frit frem at fratage andre deres rettigheder, uden anden undskyldning end at de har flertal til at berige deres vælgere, og sig selv, på bekostning af dem der er i mindretal.

Er det Demokrati?

Kim Elgaard Andersen

I 2009 blev 418 tilfælde af voldtægt meldt til politiet. Normalstraffen var dengang 2 år og 3 måneder. Blev det nogensinde ændret?

Jeg er enig med Peter Hansen i, at vi skal tale om proportioner. Hjemmerøverier og voldtægt er selvfølgelig to forskellige størrelser. Der er forskel på om man med magt trænger ind i nogens hjem eller trænger ind i en person.

Der er en klar sammenhæng mellem straf og forbrydelser, bar se på USA, jo strengere straffe desto voldeligere forbrydelser.
Danmark er på en galt spor.

Det er er vigtigt, er at forbrydelserne bliver opklaret, det har en meget større præventiv virkning end størrelsen af straffen. Men der kom jo en politireform i vejen.

Den borgerlige retspolitik medfører tre vigtige ting:

1) der skabes frygt i samfundet
2) dem, der er bange, stemmer på dem, der kan beskytte dem
3) vi får flere hårde kriminelle og flere bander.

Morten Kjeldgaard

Det koster penge at sætte folk i fængsel. Mange, mange, mange penge. Jo strengere straffe, jo flere personer kommer til at sidde bag tremmer, jo flere fængsler skal der bygges og jo mere personale skal der ansættes.

Lad os derfor være enige om at spørge, hver eneste gang, DF, Kristendemokraterne eller andre tryghedsnarkomaner appelerer for strengere straffe for dette eller hint: Hvor kommer pengene fra?

Per Møller

Det som for alvor kan undre er om Barfoed virkelig tror på at hans "argumentation" vil kunne sløre at han bare har givet efter for df's reaktionære krav.
By the way: I deadline 2. sektion diskuterede tre "unge politikere" en europæisk vision "om 50 år": DFU's repræsentant har som en del af sin vision at møntfoden i Danmark til den tid er rigsdaler! sic! Hvis det ikke er reaktion??