Læsetid: 3 min.

Regeringens klima-indsats siden COP15: Én havvindmølle-park ved Anholt

Siden klimatopmødet i København er regeringens klimaindsats stort set gået i stå. De Konservative mener, det er Finansministeriet, der har stået på bremsen
1. juni 2011

36 gange nævnte statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) ordet 'vækst' i sin tale i går ved Folketingets afslutningsdebat. To gange nævnte han ordet 'grøn'.

Klima stod øverst på dagsordenen i december 2009, mens Danmark gik forrest i kampen for at lande en global klimaaftale, da verdens ledere mødtes i København til klimatopmødet COP15. Men siden da har det været småt med Danmarks konkrete klimaindsats.

Ud over en stor havvindmøllepark ved Anholt har regeringen og Folketinget ingen større beslutninger taget, der konkret har ført til mere vedvarende energi og større energibesparelser.

Det har været ventetid, konstaterer Radikale Venstres formand Margrethe Vestager.

»Vi har spurgt og spurgt og spurgt, om vi ikke snart skulle i gang. Men først skulle Klimakommissionen udkomme, og så skulle vi vente på regeringens klimaplan. Begge dele tog lang tid, og i den periode kunne regeringen ikke noget,« siger Vestager.

Med planen om, at Danmark skal være fri for kul, olie og gas i 2050, har Danmark stadig nogle af de mest ambitiøse klimamål i verden. Men der er ikke sket mange kon-krete tiltag fra centralt hold siden COP15, bekræfter formand for Klimakommissionen og prodekan ved Københavns Universitet Katherine Richardson.

»En ting er vision, en anden er handling. Og tiden er inde til handling nu, hvor man har visionen,« siger Ka-therine Richardson, der omvendt ser en positiv udvikling i kommunerne og på enkelte virksomheder.

Konservatives energiordfører, Jørgen S. Lundsgaard, erkender, at der har ikke været nogen store selvstændige beslutninger siden klimatopmødet.

Han mener, det er fordi, Finansministeriet med Venstre-ministeren Claus Hjort Frederiksen i spidsen har stået på bremsen.

»Udefra kan det godt se ud, som om vi har tabt vores kolleger efter COP15. Det hele var blæst op, og så gik luften lidt ud af ballonen. Og så har der helt klart været en bremse på, at vi skulle sørge for at have den økonomiske politik på plads først. Vi har ikke råd til at undvære afgifterne til energi. De skulle også omlægges på en måde, så Finansministeriet kunne tro på, at det bar igennem. Det er der hovedsageligt, jeg kan se, der har ligget en bremse på, at vi ikke er kommet videre,« siger Jørgen S. Lundsgaard.

Venstres klima- og energiordfører Lars Christian Lilleholt mener derimod, at der har været store tiltag og peger på Klimakommissionens klimastrategi og regeringens energiudspil. Af konkrete tiltag kan han dog ikke nævne andre end havvindmølleparken ved Anholt.

»Men det er også et kæmpe projekt,« siger han.

Det var i februar, at regeringen kom med sit udspil til et nyt energiforlig, der skal sætte rammerne for udvikling af vedvarende energi frem til 2020. Men først i sidste uge holdt ordførerne det første egentlig forhandlingsmøde, og der synes at være lang vej endnu til et forlig.

»I vid udstrækning er der enighed om de langsigtede mål. Der, hvor vandene for alvor skiller, er, at regeringen er optaget af, at det skal være økonomisk ansvarligt,« siger Lars Christian Lilleholt.

Intet forhandlingsmandat

Reelt virker klima- og energiminister Lykke Friis (V) låst af den stramme finansiering i udspillet, mener oppositionen.

»Det er absurd, for vi kommer slet ikke til at diskutere, hvordan vi gør det her på den mest hensigtssigtmæssige måde. Hvordan får vi prisen for havvindenergi ned, hvordan laver vi den bedste omstilling fra kul til biomasse. Vi kommer slet ikke til det, der er det virkeligt centrale og interessante, for de har bidt sig fast i nogle hovedtal, der ikke kan diskuteres,« siger klima- og energiordfører for SF, Anne Grete Holmsgaard.

Alle partier undtagen Enhedslisten er med i den nuværende energiaftale, og alle er interesseret i endnu en bred aftale for at skabe stabile vilkår. Ellers tør energiindustrien ikke lægge de investeringer i eksempelvis vindmølleparker, der skal til, lyder ræsonnementet.

Lykke Friis har lagt op til endnu en række møder i juni, og ifølge Konservatives Jørgen S. Lundsgaard håber man på et forlig inden valget.

Men det kræver nye toner fra regeringen, siger Anne Grete Holmsgaard.

»Kun hvis regeringen er bevægelig, kan det lade sig gøre. I stedet for at fortsætte den rituelle sang om krone for krone finansiering. Som Klimakommissionen også har påvist, er meromkostningerne beskedne, og det vil genere mange private investeringer. Så hvorfor ikke give det her et virkeligt løft,« siger hun.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Jens Thorning

Thor Pedersen er hjernen bag Danmarks klimastrategi. Løkke gabte jo også i irritation, da han med sin verdensberømte "banging" kaldte politkerne med de mærkelige hovedbeklædninger og hudfarver til orden og lydighed over for Obama.

Per Jongberg

Mon ikke historieskrivningen på et tidspunkt vil minde os om, at den danske klimaiver og det danske formandskab for skandalemødet i København var sat i værk af Rasmussen (II), der dengang så det som en lejlighed til at profile sig ... i mellemtiden tog han til takke med NATO, og dér stod så lille Rasmussen (III) og de andre efterladte med bæ'en i hånden.

Sådan hænger det vist sammen.

Uanset om "misdæderen" er Rasmussen II eller III består miseren i at den siddende regering tror at "klima" er en luksus man kan glemme til man får bedre råd. Altså: de tror ikke på alvoren i klima-udviklingen. Såkaldte grønne vækstinitiativer er kun talepunkter til VK's festtaler. De må væk