Læsetid: 3 min.

Rittersport-løsningen i mediestøtten

Henning Dyremoses mediestøtteudvalg kan kun røre ved en brøkdel af de seks milliarder, som staten bruger på medier. Og meget tyder på, at ændringerne bliver praktiske, kvadratiske og gode. Og man undgår den svære debat om indholdet
16. maj 2011

Penge er ligesom kokasser. Hvis man smider dem i en meterhøj dynge, vil fluerne lynhurtigt summe omkring den. Lige nu summer alle danske medier som fluer omkring mediestøtteudvalget, der holder en stor offentlig høring på i dag.

Drevet i graven

Dyremose-udvalget skal formelt fostre kloge tanker om fordelingen af 6,4 milliarder statslige mediekroner. Det lyder stort. Men det handler kun om godt 400 millioner. De næsten fem milliarder (inkl. moms) er medielicensen. Den forekommer urørlig uden et politisk jordskælv. Så er der avisernes nulmoms på 1, 1 milliarder. Den kan ikke røres uden at samtlige danske dagblade (plus Weekendavisen) i samlet flok vil meddele, at nu driver staten en pæn del af dem i graven. Hvilket stort set er korrekt og alene derfor er nulmomsen ikke i spil.

De 400 millioner, det reelt drejer sig om, er primært distributionsstøtten, som fordeles blandt dagbladene. Den næststørste post er støtten til aviser i grænselandet på 37,9 millioner, hvilket gør Der Nordschleswiger og Flensborg Avis til rene bistandsklienter, langt mere end Information og Kristeligt Dagblad, der er på en slags supplerende dagpenge kaldet 'supplerende støtte' og ikke kan overleve uden.

Men der er nye fluer, der helt berettiget summer om dyngen. Først og fremmest netmedier, som med nogen ret kan hævde, at de er den medietype, som brugerne rent faktisk i stigende omfang bruger. De vil have del af de penge, der med udvalgsformand Henning Dyremoses ord skal bruges til at holde den demokratiske debat i live. Så er der ugeblade og magasiner, som ikke nødvendigvis selv vil have penge, men gerne vil tage pengene fra dagbladene, fordi de mener, at dagbladsstøtten skaber ulige konkurrencevilkår.

JP/Politikens direktør, Lars Munch, kom forleden lidt hurtigt til at sige, at koncernen sagtens kunne leve uden distributionsstøtten. Om det var udtryk for, at han faktisk ønskede at få den afskaffet, er nok tvivlsomt. Måske havde Politikens medieredaktør Jakob Elkjær bare i interviewet med ham konstateret, at koncernen med et overskud på omkring en kvart milliard godt kunne undvære de 60 millioner i støtte, hvilket Munch jo ikke kunne bestride. Men Munchs udtalelse fik straks chefredaktør Per Westergaard fra Fyens Stiftstidende til at anklage JP/Politiken-chefen for at være arrogant og have en anden dagsorden, der gik ud på at svække hovedkonkurrenterne så meget, at de kunne blive lette ofre for et JP/Politiken-opkøb. Men lur mig, om ikke dagbladene i virkeligheden er helt enige om, at der ikke skal foretages de store ændringer.

Forhindrer debat

Dagens høring er tilsyneladende en formssag. Alle synspunkter er kendte, og meget tyder på ifølge flere kilder at der er tæt på enighed om en omlægning, der ændrer distributionsstøtten til en støtte til redaktionelle udgifter, uanset platform. F.eks. målt på antallet af journalister.

Det vil f.eks. betyde, at webaviser med egenproduceret journalistik kan få støtte. Gode nyheder for avisen.dk og altinget.dk . De få millioner, det handler om, hentes fra en reduktion af støtten til gratisaviserne (metroXpress og 24timer får nu knapt 19 millioner hver) og fjerne støtten til udenlandske aviser, der distribueres i Danmark. Financial Times får i år f.eks. 663.204 kroner af den danske stat, så mindrebemidlede danske abonnenter således ikke afskæres fra den demokratiske debat!

Denne mulige og sandsynlige mediestøtte-revision forhindrer dermed en svær og ubehagelig debat om støtte til indhold. Det vil kræve smagsdommere og ubehagelige kontrolforanstaltninger. Medieudvalgets arbejde handler om under 10 pct. af mediestøtten, og der rokkes ikke ved det samlede støttesystem.

En Rittersport-løsning: Praktisk, kvadratisk og god. Medieudviklingen går så stærkt, at en radikal omlægning af den samlede støtte kan (og formentlig vil) blive overhalet af virkeligheden på få år.

af Lasse Jensen, Journalist og radiovært

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer