Nyhed
Læsetid: 4 min.

S til kamp mod borgerlige aviser

Socialdemokraternes politiske ordfører Henrik Sass-Larsen kalder til kulturkamp mod den borgerlige mediedominans og bakkes op af flere socialdemokratiske stemmer. Der er en overvægt af borgerlige aviser, medgiver ekspert. Spørgsmålet er, hvordan der laves om på det
Indland
26. maj 2011
Da Anders Fogh Rasmussen (V) blev statsminister i 2001 krævede han et opgør med smagsdommerne i råd og nævn. Nu ønsker Henrik Sass Larsen et venstreorienteret opgør med smagsdommerne i den borgerlige presse i Danmark.

Da Anders Fogh Rasmussen (V) blev statsminister i 2001 krævede han et opgør med smagsdommerne i råd og nævn. Nu ønsker Henrik Sass Larsen et venstreorienteret opgør med smagsdommerne i den borgerlige presse i Danmark.

Linda Henriksen

Hvem sidder på pengekassen til mediernes støttekroner, hvis rød blok vinder valget?

Det gør blandt andre Socialdemokraternes politiske ordfører, Henrik Sass Larsen. Og efter måneders efterlønsskriverier og kritik af S-SF's plan Fair Løsning 2020, er han så træt af borgerlige avisers skriverier, at han truer med økonomisk pay back. Hvis han kunne, ville han skære portostøtten til Berlingske, siger han.

Faktisk går han så langt som til at kalde kampen mod den borgerlige meningsdannelse i aviserne for en af 2010'ernes vigtigste kulturkampe.

»Berlingske, Jyllands-Posten og senest Børsen har satset massivt i forhold til den borgerlige meningsdannelse og giver ikke rum og plads til nogen som helst anden form for tænkning. Det synes jeg vitterligt er et stort samfundsproblem,« siger han og understreger, at »her ligger en vigtig kulturkamp, som vi må tage.«

Ifølge Sass Larsen er den danske presse så borgerlig, at der ikke i andre lande findes mage til skævhed: »Findes der et eneste andet demokratisk land i Europa, hvor der er så stor bias i forhold til medie-spredningen, hvis man kigger på venstre og højre side af den politiske skala? Jeg tror faktisk ikke, det er tilfældet,« siger han.

Blå hjernevask

Kampen om den offentlige debat er afgørende, mener også Jens Jonatan Steen, der er direktør for centrum-venstre-tænketanken Cevea.

»Konsekvensen er, at de danske avislæsere bliver vænnet til at tænke i en mere borgerlig retning. Der hersker en borgerlig økonomisk dagsorden og en borgerlig værdipolitisk dagsorden. Det er helt evident. Så nu må vi selv tage skeen i den anden hånd og blande os i debatten,« siger han uden dog at ville true med økonomisk pisk til blå aviser.

Formand for 3F, Poul Erik Skov Christensen, ser derimod gerne, at der laves økonomiske incitamenter til en mere politisk afbalanceret dækning. Eftersom der allerede forhandles nye kriterier for fordeling af mediestøtten, kan det lige så godt tænkes ind nu, påpeger han:

»Hvis Mediestøtteudvalget tog sin opgave alvorligt, ville det foreslå en omlægning af mediestøtten, og den generelle momsfritagelse på aviser, så de væsentlige nyheder og demokratiske debatter bliver spredt i det danske samfund på en langt mere afbalanceret måde, både med hensyn til læsergrupper, holdningsmæssigt og i forhold til de emner, som er på mediernes dagsorden,« siger han og peger på, at det kun er rimeligt, fordi Fogh-regeringen i årevis har bekriget den røde presse:

»VK-regeringen har bevidst forstærket den borgerlige mediedominans. De fjernede i samarbejde med DF portostøtten til fagblade for en halv mia. kr. i 2004.«

Mens Fagbladet 3F med sine 360.000 læsere har måttet skære ind til benet, får »en eliteavis som Weekendavisen statsstøtte og er til salg i kiosken for 42 kr. stykket,« siger Poul Erik Skov Christensen.

Ekspert: Blå ubalance

Henrik Sass Larsen har faktisk ret, når han påpeger, at der er flere borgerlige aviser end røde, forklarer medieekspert og professor på SDU, Erik Albæk.

»Hvis du tager det samlede avisbillede i Danmark, så er det helt korrekt. Et flertal af både de landsdækkende og særligt de lokale aviser, udspringer af den gamle venstrepresse,« siger han, men påpeger, at det kun er på meningsstoffet, det gør en forskel.

Når det kommer til den journalistiske dækning, er der intet, som tyder på en generel politisk skævvridning.

Desuden er det intet særegent for Danmark, vurderer Erik Albæk:

»Den trykte presse er i de fleste vestlige lande borgerlig. Venstrefløjens del af partipressen havde ikke kapitalen til at overleve,« siger han.

Ifølge tidligere S-formand Mogens Lykketoft er der dog også i den journalistiske dækning generelt et borgerligt udgangspunkt:

»Skævheden handler om, hvem journalisterne vælger at spørge og citere. Der er en bias til fordel for den borgerlige side,« siger han og eksemplificerer ved at nævne efterlønsdebatten. »Her har medierne alt for ukritisk taget regeringens analyse til sig,« mener Lykketoft, der konstaterer, at det beklageligvis har betydet, at den økonomiske debat er kommet til at handle om teknik og købmandsregning frem for værdier og fordelingspolitik.

På Berlingske Tidende kan chefredaktør Lisbeth Knudsen slet ikke genkende billedet af, at avisens journalistik skulle være særlig borgerlig og læserbreve er velkomne:

»Både Henrik Sass Larsen og andre kan komme til orde i Berlingske. Vi har en bred debat og har aldrig hørt klager fra Henrik Sass Larsen om, at han ikke kunne få sine debatindlæg i,« siger hun, men står gerne ved, at avisen har en holdning:

»Vi er en avis med et borgerlig-liberalt udgangspunkt. Derfor er det klart, hvilke holdninger vi tilkendegiver på lederplads. Så kan man være enig eller uenig, men det er avisens holdning.«

Beskæmmende

Truslen om at sammenblande støttekroner og holdninger er dog »beskæmmende for Socialdemokraterne,« mener Lisbeth Knudsen.

»Det er opsigtsvækkende, hvis Socialdemokraternes markante skikkelse, Henrik Sass Larsen. står frem og siger, at man vil ensrette, censurere eller begrænse pressefriheden,« siger hun.

I den nye interviewbog Helle i samtaler med Ninka lyder det også fra Socialdemokraternes formand, Helle Thorning-Schmidt, at der er en skæv dækning:

»Der er ingen tvivl om, at vi har mange borgerlige medier i Danmark, og meget få der bakker op om en socialdemokratisk ledet regering. så der er da en skævhed, man skal være klar over,« siger S-formanden, men truer dog ikke med at omlægge medie-støtten.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Nic Pedersen

Man må håbe, at der er nogle russiske korrespondenter, som følger denne debat!

De vil sikkert kunne komme med nogle spidse bemærkninger, næste gang de skal belæres af de hellige danskere!?

Tom Paamand

Med den liberalistiske mangel på situationsfornemmelse kan man jo insistere på, at borgeren gennem sit frie daglige forbrugsvalg forlængst har besluttet hvilke medier, som Danmark har brug for.

Problemet ved den opstilling er, at stort set alle medier i dag netop er inficeret med lysten til at lefle ikke for det maksimalt opnåelige antal læsere, men for de mest villige forbrugere. Tiltag som specialmagasiner og fokus på "forbrugerstof" drejer sig på ingen måde om at give læserne, hvad læserne vil have, men om at tiltrække de kunder, som erhvervslivet forlanger. Og uden annoncører, ingen journalistik...

Derfor har vi globalt medier, der markedsfører og fastholder et billede af verden, der er stift rettet mod det mest købedygtige publikum. Dette har ikke så meget at gøre med "højre og venstre", men bliver det i den forstand, at de borgerlige partier er mest til salg for en sådan liberalistisk verdensorden.

Man kan som politiker i Danmark blindt underordne sig denne uhæmmede liberalisme, og nøjes med at støtte de medier, som det eksisterende "frie forbrugsvalg" har ladet overleve. Eller være lidt mere modig og tænke lidt over, hvad der faktisk kunne være interessant for hele landets befolkning at støtte.

Farlige tanker, men kun fordi det derved bliver konkretiseret, at staten allerede nu støtter i en særlig retning, bevidst eller ubevidst. Henrik Sass har jo aldrig været en af de mere gennemtænkte, men forhåbentlig har hans klodserier ikke dødsdømt, at denne debat kan komme til at dreje sig om andet end paniske modangreb om Stalin og DDR.

Curt Sørensen

1) Ser vi på det generelle mediebillede, så er det en kendsgerning, at hele venstre halvdel af det politiske spektrum er uden egne medier, at nyhedsudsendelser, debatprogrammer og kommentatorinstitutionen i TV er blevet massivt højredrejede i løbet af den sidste snes år, og at 'tidsånden' generelt er drejet til højre.

2) Medierne er ikke en neutral, objektiv instans, der årvågent kontrollerer magthaverne. Medierne indgår tværtimod selv som en elite i det samlede netværk af eliter i samfundets top. Der har i løbet af de seneste årtier udviklet sig en selvstændig medieelite med et helt korps af redaktører, journalister,spindoktorer,kommentatorer, professionelle ’debattører’ o.s.v., som tilsammen, definerer relevans-kriterierne, sætter dagsordenen, og styrer og regulerer den offentlige debat.

3) De af medie-eliten anlagte kriterier og ledetråde er følgende: Forbindelsen til de øvrige eliter i samfundet skal plejes. Specielt er den politisk magt dragende og dyrkelsen af relationen medier-toppolitikere vigtig at fastholde som et mål i sig selv. Denne regel kan dog i enkeltstående tilfælder midlertidigt fraviges hvis en personsag dukker op og man skønner, at sagen har stor underholdningsværdi
Det vigtigste i politik er i øvrigt ifølge medieeliten selve 'det politiske spil', substans og ideologi er i forhold hertil underordnet (jfr udsendelser som Mogensen & Kristiansen, Jersild & Spin o.s.v.), og moralske vurderinger helt ved siden af og i øvrigt latterlige.
Det 'man' 'gerne vil høre' og som iøvrigt passer ind i tidsånden foretrækkes og promoveres fremfor 'negativ kritik'. Derfor forkæles Cepos, borgerlig-liberale kommentatorer og konvertitter som Pittelkow, Jespersen, Meier Carlsen, Henrik Dahl og Rune Lykkeberg, og derfor har venstrefløjen generelt så svært ved overhovedet at komme til orde. Dette gælder efterhånden selv en avis som ’Information’.
Selvsamme venstrefløj karakteriseres rutinemæssigt som værende 'urealistisk' fordi den falder uden for den etablerede consensus og ikke lever op til de af medieeliten fastsatte kriterier
Under alle omstændigheder foretrækkes det letflydende, det smarte , de kvikke ( og dermed underholdende) bemærkninger frem for grundige og velunderbyggede analyser.

4) Mere dybtgående lever vi i en politisk kultur og et værdi- og normsystem der på en mere altgennemtrængende måde end nogensinde i nogen periode præger vores adfærd, vore holdninger, vores tænkning, ja selv vores sprog. Verden er blevet eendimensional.

Hvad er så de borgerlige mediers svar på Henrik Sass’ påpegning af, at den borgerlige (og næsten enerådende) presse er borgerlig og at det er et demokratisk problem?

Selvfølgelig en klar og fornærmet afvisning og hysteriske råb om inspiration fra Nordkorea.

Den borgerlige TV News havde i denne uges Presseloge indkaldt fire borgerlige medierepræsentanter for at afvise, at de skulle fremme borgerlige synspunkter.

Jyllands-Postens repræsentant måtte naturligvis tage afstand fra en så uhyrlig påstand og sagde, at avisens synspunkter kom til udtryk i lederne.

TV2’s repræsentant måtte også afvise, at det er et problem med en borgerlig presse – ”tag nu bare Jyllands-Posten,” sagde han i fuld alvor(citeret efter hukommelsen), ”der kommer jo alle mulige synspunkter til udtryk, jeg har nærmest indtryk af, at I sætter en ære i at få så mange forskellige holdninger frem som muligt.” Han så over på JP-manden, der nikkede højtideligt.

Her måtte jeg opgive at se mere af forestillingen.

Curt Sørensen

Til Steen Sohn,

Ja mediepingernes selvros, selvglæde og løgnagtighed er simpelthen til at brække sig over.

til kritikken af den politiske økonomi

arbejderne ved godt at næsten al borgerlige’ “s” ( til offentligheden meddelte ) digtning og videnskab, af hensyn til borgerlige’ “s”
økonomi, gøres for fejlfuld eller fortiende.

Sider