Læsetid: 4 min.

S-SF-R: Kommission skal undersøge både finanskrise og boligskat

Vinder oppositionen valget, skal en kommission afdække, hvad der gik galt i Danmark og hvem der fejlede forud for finanskrisen, og selv om S-SF afviser de radikales ønske om at droppe fastfrysningen af boligskatten, efterkommer de nu de radikales ønske om at inddrage konsekvenserne af bolig-skattestoppet i kommissoriet. R håber, det kan 'modne' S-SF
Skattestoppet for ejendomsværdiskatter står højt på Radikale Venstres liste 'af den enkle grund, at vi mener, det er urimeligt at give skattelettelser til de allerrigeste boligejere,' sagde partiets leder Margrethe Vestager i går. Tanken om at afskaffe skattestoppet på ejendoms-værdiskatterne blev straks afvist af både Socialdemokraterne og SF

Skattestoppet for ejendomsværdiskatter står højt på Radikale Venstres liste 'af den enkle grund, at vi mener, det er urimeligt at give skattelettelser til de allerrigeste boligejere,' sagde partiets leder Margrethe Vestager i går. Tanken om at afskaffe skattestoppet på ejendoms-værdiskatterne blev straks afvist af både Socialdemokraterne og SF

Niels Ahlmann Olesen

24. maj 2011

Oppositionen vil trods modstand fra VKO gennemtvinge en finanskrisekommission, hvis man vinder valget, og efter krav fra Radikale Venstre skal kommissionen nu også undersøge konsekvenserne af fastfrysningen af boligskatten.

Oppositionen søgte tidligere i maj forgæves flertal for en finanskrisekommission, der skal afdække, hvad der gik galt og hvem der fejlede da finanskrisen ramte Danmark, og skulle regeringsmagten skifte, vil S-SF genfremsætte forslaget.

»Indenfor 25 år har vi haft tre store finanskriser, der har kostet danskerne svimlende milliardbeløb, og der er brug for en tilbundsgående analyse af årsagerne til dette. Vi køber ikke forklaringen om, at vi bare blev ramt af en international krise, som vi ikke havde kunnet forudse eller undgået,« siger Socialdemokraternes finansordfører, Morten Bødskov:

»Danmark blev hårdere ramt end mange af de lande, vi normalt sammenligner os med, og man ser den samme adfærd i bankerne og den finansielle sektor som i 80'erne og 90'erne. Det må vi finde årsagerne til,« siger han, og SF's skatteordfører, Jesper Petersen, der forventer, at det vil munde ud i yderligere regulering.

»Mange andre lande har nedsat kommissioner, og man skylder befolkningen at komme til bunds i, hvordan en finansiel sektor fyldt med spekulationer og risici kunne få hele nationer til at bukke under. Vi har allerede truffet hurtige beslutninger, der var nødvendige, men jeg er ikke overbevist om, at vi er i mål, når det gælder regulering af banker og de tilsynsstrukturer, der skal sikre os mod nye kriser,« siger han.

Men vil S-SF have deres krisekommission, kræver de radikale, at også det betændte spørgsmål om de fredede boligskatter skal undersøges.

Rød afvisning

S-SF tog i går klart afstand fra den radikale gruppeformand, Margrethe Vestager, da hun endnu engang kastede boligskatten på bordet med et krav om igen at lade ejendomsværdiskatten stige i takt med løn og inflation fra 2016 men dermed dør debatten ikke.

»Vi kan ikke bare sidde det overhørigt, at blandt andre Nationalbanken mener, at skattestoppet medvirkede til den boligboble, der sprak under finanskrisen herhjemme, og det er et krav fra os, at en kommission også undersøger betydningen af fastfrysningen af boligskatterne,« siger Radikale Venstres næstformand, Morten Østergaard.

Han forventer, at det vil kunne få både de borgerlige og venstrefløjen til at bløde op inden det næste valg om fire års tid.

»Jeg tror, det kan være med til at modne diskussionen, når den her kommission formentlig når frem til, at fastfrysningen af boligskatten var som at kaste benzin på bålet under finanskrisen,« siger han.

Bolig-skattestoppet er på det nærmeste blevet tabuiseret på linje med efterlønnen efter tidligere statsminister Poul Nyrup Rasmussens efterlønsløftebrud i 1999.

Men ligesom de radikale mener, at man bærer et ansvar for, at et flertal i både befolkningen og Folketinget nu anerkender behovet for forringelser af efterlønnen, så vurderer man altså, at partier og danskere blot skal bearbejdes en smule.

Indtil videre har alle partier bortset fra Enhedslisten og Radikale Venstre dog stået sammen om at ignorere økonomer fra både højre og venstre, der har anbefalet at hæve boligskatterne for at kunne sænke skatten på arbejde.

Selv bankøkonomerne, der ellers sjældent argumenterer for skattestigninger, anerkender behovet for at droppe skattestoppet på boligområdet for at frigøre midler.

Ros fra økonom

Danske Banks cheføkonom, Steen Bocian, roser f.eks. gårsdagens forslag fra de radikale, som han mener, er meget nænsomt.

»Man vil jo ikke rulle noget tilbage for de år, hvor skatterne har ligget stille, og selv om man aldrig kan holde alle folk skadesfri, er der tale om moderate beløb, og det mest interessante er, at det øger arbejdsudbuddet,« mener han.

Undtagelserne er eksempelvis højtlønnede, der bor i lejebolig og pensionister i ejerboliger.

»Men typisk hænger det jo sådan sammen, at dem, der tjener flest penge, også har de dyreste boliger, og i gennemsnit er der ikke mange, der bliver ramt, hvis man letter skatten på arbejde og hæver skatten på boliger på samme tid,« siger Steen Bocian.

Hverken S eller SF lader sig nu overbevise af den grund, men alligevel accepterer begge partier nu, at spørgsmålet om ejendomsværdibeskatningen indgår i den finanskrisekommission, der skal ruste Danmark mod bl.a. nye boligbobler.

»Hvis man vil til bunds, vil det da være mærkeligt at udelukke noget på forhånd, og det her spørgsmål må da gerne være med i en afdækning. Så kan man så bagefter tage de politiske diskussioner, men vi kan sige på forhånd, at vi ikke er enige med R, når det gælder boligskatten,« siger SF's Jesper Petersen, og Socialdemokraternes Morten Bødskov har nogenlunde samme tilgang:

»Vi skrev i vores oprindelige forslag, at vi skulle se på årsagerne til finanskrisen, men også på årsagerne til, at tusindvis af boligejere med et slag blev insolvente, så vi afviser ikke noget. Men jeg er overbevist om, at det vil vise sig, at det f.eks. var bankernes udlånsvækst og den kreativitet og uigennemsigtighed, vi har set i finanssektoren, der kan forklare det meste, og ingen skal foranlediges til at tro, at det vil foranledige ændringer af boligskatten. Men det betyder ikke, at man ikke kan have det med i en undersøgelse,« siger han.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Michael Kongstad Nielsen

Det var bank- og realkreditverdenens spekulation i selv at kunne enorme beløb på en fortsat eskalering af boligpriserne, der var skurken. Og de afdragsfrie lån - og nu, den fortsat ekstrem lave rente, der holder hånden under priser, der stadig er alt for høje.

Men godt at boligerne bliver aftabuiseret

Morten Kjeldgaard

Ole Faltoft, har du ikke? Altså, de borgerlige har igennem ti år kørt statens nanser fuldstændig i sænk, det er de vi kalder "nanskrisen". Nanserne er nemlig ikke fine længere: VK0 overtog fine nanser fra SR-regeringen, så dengang kaldte man det "finanser".

Robert Kroll

i stedet for en fin kommission skulle men hellere sætte et nogle dygtige uafhængige forskere til at lave en rapport om finanskrisen.

Med hensyn til de Radikales tanker om boligskatten, så er det vel sådan, at hvis man har et beløb på sit budget til at “bo for” , så bliver det jo ikke større af, at der skal betales mere skat og flere afgifter på boligen ??

Førstegangskøberens rådighedsbeløb stiger heller ikke fordi der kommer en større boligskat.

Større skatter på en vare giver heller ikke mere af varen .

De nye førstegangskøbere vinder intet på en boligskat - det er fortsat lige dyrt at bo ,

Den nuværende boligejer taber, for skatten tvinger prisen på familiens bolig ned ( køberne får jo ikke flere penge mellem hænderne af en større boligskat) og boligskattepengene må løbende tages ved at skære i andre poster på familiebudgettet..

Boligproblemet er, at alle( inklusive de Radikale) betragter ejerboligen som en skattepolitisk malkeko.

Det vi mangler er, at boligen bliver sat ind i en bolig-politisk sammenhæng og bliver frigjort fra skattetænkningen.

Danmark behøver en boligpolitik, der sikrer folk med normale indtægter mulighed for at få en ejerbolig til en overkommelig pris ( der ikke nødvendiggør vandgrød de første mange år for at klare terminerne) og uden beskatning..

Hvis man ville lave en fornuftig planlægning af arealudnyttelsen i Danmark, så kunne man sikre at mindst 75 - 80% af de danske husholdninger kunne få en ejerbolig til en lav boligudgift.

At beskatte boligen er ikke vejen frem til at skaffe gode ejerboliger til alle der ønsker det.

Daniel Arce

Det som kunne være interessant er en analyse om hvordan den økonomiske situation vil være i dag hvis man havde fulgt den tidligere regerings økonomiske politik.
Alle fakta findes, indtægter, udgifter etc. etc.. Måske vil man se konsekvenserne af skatstoppet som efter min mening har været katastrofalt.

Leif Højgaard

Hvad med at prøve noget nyt og lade ejendomsretten til de natur- og samfundsskabte værdier overgå til fællesskabet under en eller anden form. Mon ikke det er gået op for enhver at den private ejendomsret til boligen er en død sild i det lange løb, som står i vejen for de væsentlige ting i livet ?

Markus Lund

jeg er ikke overbevist om, at vi er i mål, når det gælder regulering af banker og de tilsynsstrukturer, der skal sikre os mod nye kriser,« siger han.

Prøv I bare. Kapitalismen virker ikke. Det forudså Marx for over 100 år siden. Det er en irrationel og kortsigtet måde at planlægge produktionen på. Og konsekvenserne af kriser lider de lavestlønnede og arbejdsløse allerhårdest af.

Michael Borregaard

Ministres samt politikernes største opgave er, at udvise landsfaderlig omsorg og signalere handlekraft, når de store ulykker rammer os. Det er deres store chance for at kunne gå på live - i bedste sendetid, nogle gange kan det dog undre en, hvorfor de ikke bruger den bedste sendetid bedre.

En Kommission som skal undersøge finanskrisen er lige så håbløs som Farum-kommissionen, længere er den ikke - S-SF og R er i gang med at lave en VKO, samle en kommission hvis resultat allerede er klart.

For den dyre Farum-kommissionen, som dog ikke er færdig endnu på trods af, at den skulle have været færdig i 2007, kan vi konkludere to væsentlige ting for dets medlemmer, hvilket også bør være konklusionen. For det første, skyldtes tilstanden, lukketheden omkring administrationen, alligevel foreslå VKO en revidering af offentlighedsloven, for det andet, blev der lagt loft over offentligt ansattes forbrug, alligevel bliver dette ikke overholdt.

De økonomiske problemer er ikke resultat af en naturlov, men skyldes fejlagtige politiske prioriteringer. Man har siden systemskiftet ladet den offentlige sektor vokse, man har forringet effektiviteten gennem et sandt lovboom, på trods af, at Anders Fogh Rasmussen lovede det modsatte tilbage i 2001, ligeledes har man kendt til forsørgerbyrden fra før jeg spillede Anders And Cup tilbage i 1984.

En Finans-kommission vil formentligt indeholde følgende konklusion samt ovenstående udtalelse: Finanskrisen skyldtes først og fremmest, at økonomien er global, når det så er sagt, er Danmark ikke nært så hårdt ramt som andre lande. Danmark kunne dog have været ramt i væsentligt mindre omfang, såfremt Regeringen havde foretaget en forsvarlig opsparing, i stedet for at have åbnet en sand gavebod gennem skattestoppet. En indførelse af eksempelvis en intelligent boligbeskatning havde sikret, at priserne på såvel fast ejendom som på lejeboliger ikke havde oplevet en så stor himmelflugt som den der er sket som følge af den spekulative investeringsgrad som ramte samfundet frem mod 2007.

Det kan godt være, at boligbeskatning er tabu i denne valgkamp. Læser man artiklen: Boligbeskatning - den intelligente løsning, er Christen Sørensen fortaler for, en automatisk regulering af ejendomsværdibeskatningen, denne virker for mig fair, og den vil sikre, at folk ikke skal spise deres mursten, noget andet er, at inddrager man perspektivet, at en boligbeskatning kan påvirke huslejeprisen på lejeboliger, er modellen for så vidt også fordelagtig at anvende, ikke desto mindre, vil modellen sikre, at priserne ikke igen løber løbsk i en ene eller anden retning, da den reguleres af folks almindelige købelyst frem for investeringslyst, den tid, hvor man skal se køb af fast ejendom som en investering, er en æra blot, med køb af fast ejendom følger en risikoaversion, denne har været meget lav i de gode tider, hvilket førte til en overophedet boligboble, ved at indføre en intelligent boligbeskatning, eliminere du på mange områder denne risikoaversion, og køb af fast ejendom bliver ikke længere en investering, men en opsparing baseret på friheden med renters rente dem må vi jo ikke glemme, at tage højde for.

Fra artiklen d. 27. juni 2010: Farum-kommissionen bruger millioner på husleje, fremgår det, at Farum-kommissionens medlemmers løn udgør 18.340.524,29 kr. for perioden 2002 til 2010.

Har brugt små 25-30 minutter på, at skrive ovenstående, stik mig 23 kroner for mine konklusioner på begge rapporter, så kan jeg købe en fadøl nede i fodboldklubben.

Mvh

Niklas Monrad

Det er jo meget godt at man vil finde årsager til krisens omfang, men i den forbindelse håber jeg ikke at man glemmer at kigge på hvordan de danske borgere selvforskyldt har forgældet sig. Med andre ord, det nytter ikke noget at skyde hele skylden på at folk bliver fulde og får tømmermænd på bartenderen ...

Hvordan kan man undgå endnu en låneboble? Hvad med progressiv beskatning af personlig gæld?

Jørgen Garp

Vestagers røgslør:
Så mødtes RV (Danmarks sidste ægte burgøjser parti!) og DF endeligt i deres fælles foragt for fattige og nedslidte mennesker.
Forskellen er kun at, hos RV er det hvide, nedslidte danske arbejdere, der lægges for had – på ægte og helt genkendelig burgøjser maner, der ikke aner hvad manuelt arbejde er for en størrelse: ”Raske mennesker skal ikke betales af det offentlige, for ikke at lave noget!”, mens det hos DF er "farvede", muslimer og 3. verdens udlændinge, gerne med krigstraumer, der lægges for had.
Men de to partier og ”madammer” er helt enige om, at det er de dårligst stillede og mest nedslidte danskere (!), der skal betale krisens omkostninger og skatte lettelserne til samfundets rigeste bankdirektører og andre, hvis fortjeneste samtidig er, at de har hovedansvaret for selvsamme økonomiske krise! Det er den fælles højere retfærdighed for RV og DF!
Begge partier forsøger derefter at lægge røgslør ud over dette overfald på fattige og socialt dårligt stillede mennesker i det danske samfund med henholdsvis grænsebomme og højere straffe for DF’s vedkommende og med forslag om stigende boligskatter for RV, der rammer de rigeste som så til gengæld iflg. RV skal have indkomstskattelettelser! – på denne sindrige måde fodres de dårligst stillede (igen) blot med deres egen hale!

Morten Fruergaard

@ Leif Mønniche

"Mon ikke det er gået op for enhver at den private ejendomsret til boligen er en død sild i det lange løb, som står i vejen for de væsentlige ting i livet ?"

Spørgsmålet er jo, hvor meget af friheden (og her også den private ejendomsret) man vil ofre i lighedens navn - og om lighed ikke også er frihed til at skabe sig sit eget liv, vel at mærke uden at det sker på andres beskostning.

H.C. (Hans Christian) Ebbe

Intressant at man bruger så mange resurser på at diskutere beskatningsprocenten af værdier, som er domineret af forkerte parametre.

Der er brug for folk der diskuterer det forestående paradigmeskift... hvilke parametre fastsætter værdierne... og ja... Marx var inde på noget.. men hvem gider høre efter når det går "ih så godt"?!

Uha det bliver grimt

Torben Skov

Morten Fruergaard.

Det er vel ikke kun et spørgsmål om lighed. Som Leif skriver står ejendomsretten i vejen for væsentlige forhold.

For det første skal der tjenes en masse til at betale den. Det forhindrer også "arbejdskraftens bevægelighed" og påvirker vilje og mulighed for f.eks. at tage uddannelse hvor man måske ikke tjener så meget. Jeg er ikke sikker på at du vil mærke forskel, hvis du har et retskrav på at udnytte den ejendom du bor på og efternæsten samme regler som ejere har idag. Hvad er forskellen?

Mere frihed! Man er da bundet af at eje.

Jørgen Johansen

Et fordomsfrit videnskabligt funderet udredningsarbejde af hele bolibeskatningen er mere end velkomment --- lige nu er debatten såvel i Folketinget som i disse spalter præget af for mange gæt og halvkvædede viser, som er totalt udokumenterede, så sæt i gang !

Tommy Karstensen

Uha da! Redaktøren bryder sig ikke om kritiske artikler om de rødes evige skatteplagen af danskerne, så den blev fjernet.
"Kom og få dine holdninger udfordret" slår Information op. Jo tak, men hvad med om også Information fik udfordret sine holdninger den anden vej? Nå ikke? Tyndt.....