Nyhed
Læsetid: 3 min.

Seniorordning kan reducere effekt af reform

Med en lempeligere adgang til førtidspension er seniorordning en ubekendt, der kan lukke helt nye grupper af danskere ind på overførselsindkomst stik imod hensigten med tilbagetrækningsaftalen
Indland
16. maj 2011

Med den såkaldte seniorførtidspension vil partierne bag tilbagetrækningsaftalen som kompensation for indgrebene i efterlønnen tilgodese danskere, der er nedslidte efter årtier på arbejdsmarkedet. Men ordningen, der også gælder for personer, som ikke har indbetalt til efterløn, vil potentielt kunne sende så mange på overførselsindkomst, at den risikerer at reducere den samlede effekt af tilbagetrækningsaftalen.

»Der ligger et politisk krav om, at der skal være en ordning, som kan tage sig af de nedslidte. Men i realiteten kan man åbne op for en ny gruppe mennesker, som ikke nødvendigvis havde ret til førtidspension eller efterløn tidligere,« siger professor i økonomi ved Aarhus Universitet Nina Smith.

Ifølge tilbagetrækningsaftalen mellem regeringen, DF og Radikale Venstre kan personer, der når folkepensionsalderen inden for fem år, søge om seniorførtidspension, og for dem skal der indføres en »mere smidig sagsbehandlingsprocedure« end for folk, der søger om almindelig førtidspension. Der skal træffes afgørelse i deres sag inden for et halvt år, og der skal blandt andet ikke gennemføres arbejdsprøvning.

»Det er en meget stor ubekendt faktor hvor mange, der ud fra de kriterier kan komme på ordningen. Men vi ved, at hver eneste gang, der er blevet åbnet for ordninger, der skal tage sig af de svageste på arbejdsmarkedet, er der kommet mange flere på ordningerne end forventet,« siger Nina Smith.

Dårlige erfaringer

Michael Svarer, der også er professor i økonomi ved Aarhus Universitet, er enig.

»Tidligere har man med eksempelvis fleksjobordningen set, at langt flere kom på ordningen, end man havde forventet,« siger han.

Michael Svarer understreger, at der endnu ikke er blevet offentliggjort beregninger, som viser hvor mange, der forventes at komme på seniorførtidspension.

»Men det er klart, at jo flere, der strømmer ind på ordningen, desto mindre vil effekten af hele reformen blive«, siger han og tilføjer:

»Der er nok en del, som ikke kunne finde på at søge om førtidspension, fordi de ved, at de skal igennem et langt og ikke særlig behageligt forløb og vil blive tjekket i alle ender og kanter. Hvis de kan se frem til en væsentligt lettere adgang til seniorførtidspensionen, vil de måske pludselig søge.«

Overraskelse forude?

Professor i socialpolitik ved Aalborg Universitet Per H. Jensen vurderer, at parterne bag tilbagetrækningsaftalen kan blive overraskede over, hvor stor en del af de mennesker, der i dag ville gå på efterløn, som vil kunne leve op til kravene for seniorførtidspension.

»Velfærdskommissionen har konkluderet, at efterlønnerne ikke går markant mere til læge eller får udskrevet markant mere medicin end jævnaldrende, der er i beskæftigelse. Men ifølge alle undersøgelser er efterlønnen en slags medicin. Tag f.eks. skolelæreren, der er brændt helt ud og ikke kan klare ungerne mere. Fra han er 55, til han er 59 år, får han nervemedicin, men så går han på efterløn og behøver ikke længere medicinen,« siger Per. H. Jensen.

Han påpeger, at Danmark er det land i Europa, hvor den største andel af 55-59-årige er på arbejdsmarkedet:

»Årsagen er, at mange bider tænderne sammen og bliver hængende, til de er 60 og kan gå på efterløn med værdighed frem for at skulle på førtidspension. Hvis de ikke længere kan se frem til at gå på efterløn som 60-årige, vil mange af dem udnytte, at de allerede tidligere lever op til kravene for seniorførtidspension, og så vil beskæftigelsen blandt folk, der er sidst i 50'erne, falde dramatisk.«

Netop meningen

Beskæftigelsesminister Inger Støjberg (V) anerkender, at seniorførtidspensionen tilgodeser mennesker, »der ikke før havde en mulighed«, og det er netop meningen med ordningen.

»Når vi har valgt at gøre det på denne her måde, så er det for at indføre en langt mere solidarisk ordning end den, vi har nu. Som det er nu, skal man være med i det gode selskab, altså være medlem af en a-kasse, for at komme på efterløn,« siger hun og tilføjer: »Men det er jo også sådan, at seniorførtidspensionen skal tildeles efter de samme kriterier, som førtidspensionen bliver i dag. Og det vil sige, at den kommer til at gå til de mennesker, der er reelt nedslidte.«

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Inger Sundsvald

Jeg tænkte det nok:
»Men det er jo også sådan, at seniorførtidspensionen skal tildeles efter de samme kriterier, som førtidspensionen bliver i dag. Og det vil sige, at den kommer til at gå til de mennesker, der er reelt nedslidte.«

Hvad mon man ellers har i posen af reguleringer af beløbene, og hvorfor en ”seniorførtidspension”, hvis den skal virke på samme måde som den nuværende førtidspension, hvor man i dag skal være helt og aldeles ude af stand til at arbejde?

Christian Knudsen

Man er nødt til at anerkende at folk kan blive nedslidte. Den sociale uretfærdighed i efterlønsordningen som den ser ud nu (før forliget bliver lov) er jo netop at nedslidte kun har haft ret til en værdig afsked med arbejdsmarkedet hvis de har været medlem af den rette klub.

Inger Sundsvald

Hidtil har efterlønnen ikke været for nedslidte, som var medlem af den rette klub. Men uanset hvor tit man siger det, så siver det åbenbart ikke ind. Jeg prøver lige igen:

Efterløn er en pensionsforsikring, hvor man kan vælge at gå på pension mens man er rask og rørig (det skriver man under på, på tro og love) - og INDEN man er helt nedslidt, eller man kan vælge at lade være, hvis man synes man kan klare nogle år mere på arbejdsmarkedet.

Der er ingen social uretfærdighed i efterlønsordningen. Hvis man er nedslidt kan man få førtidspension, og det skal man ikke være medlem af nogen klub for at få.

Iflg. regeringens ”Aftale om senere tilbagetrækning” står der, at seniorførtidspension skal gives efter de samme retningslinjer som den nuværende førtidspension. Det vil sige når man er nærmest død.

”Parterne er enige om at indføre seniorførtidspension pr. 1. januar 2014 eller som led i en førtidspensionsreform sammen med den nuværende forligskreds bag førtidspensionen. Forslaget drøftes med forligskredsen.”

Ja, det bliver man jo nødt til, hvis man ikke vil opsige forliget, som DF ikke er med i.

Asger Vigeholm

Om detaljerne i seniorførtidspensionen er hel på plads eller ej, så er det et skridt i den rigtige retning. Folk, der ER nedslidte eller alvorligt syge skal kunne få hjælp.

Alle andre må derimod bidrage, med mindre de vælger at bruge egen opsparing til at trække sig fra arbejdsmarkedet, hvilket naturligvis skal stå dem frit for.

Så simpelt er det.

Inger Sundsvald

Ja, og det har de sådan set hele tiden kunnet få.

Inger Sundsvald

Men det er åbenbart ikke så simpelt at forstå mekanismen. Man pynter sig med fine ord som social retfærdighed, og fatter ikke forskellen på efterløn og syge mennesker.

Hvis man skal tale om social uretfærdighed, så kan jeg komme på noget værre end efterløn. Private skattebegunstigede pensionsopsparinger f.eks. Det er for mennesker som har haft store indtægter i deres liv, og som kan gå på pension som 50-årige, hvis det passer dem.

Hvis det er uretfærdigt at tegne en efterlønsforsikring, så er det også uretfærdigt at tegne en brandforsikring, som det viser sig at man aldrig fik brug for, fordi ens hus ikke brænder. Så kan man jo tale om uretfærdigheden i, at alle dem hvis hus er brændt har lukreret på alle dem, der ikke fik brug for forsikringen.

Desuden er efterlønnen brugerbetalt, blev stiftet for at give plads til unge på arbejdsmarkedet og bruges fortrinsvis af mennesker som har arbejdet for lav løn et langt arbejdsliv, ofte fra de var 14-18 år. SoSu-medarbejdere, slagteriarbejdere m.v.

Men hvad skal man med en seniorførtidspension, når det er samme kriterier som med den nugældende førtidspension der skal gælde?

Slettet Bruger

Man synes at overse de udgifter, der løber på når folk som skranter, begynder at håbe på seniorførtidspension. Seniorordningen bliver ligesom den almindelige førtidspension aldrig objektiv og afgørelser ender med at være være skøn om procenter. Ansøgerne på deres side vil opfatte afslag som urimelig sagsbehandling og i mange tilfælde ender de med at bruge deres tilbageværende ressourcer på at kæmpe imod systemet.

Hvad enten man vil indrømme det eller ej, så tæller flere sygedage og lægebesøg, også til patienternes fordel, og den slags koster ikke blot i venteværelserne men også for arbejdsgivere og samfund. Denne mekanisme trækker i retning af, at seniorgruppen bliver endnu mindre attraktive på arbejdsmarkedet og undervejs til folkepensionen må de aktiveres og kontrolleres. Krav om tilsvarende arbejdsprøvning kan vel forventes indført.

Lisa Rasmussen

Undferligt, at så få har bidt mærke i den formulering, Støjberg ellers har turneret med i alle medier:
»Når vi har valgt at gøre det på denne her måde, så er det for at indføre en langt mere solidarisk ordning end den, vi har nu. Som det er nu, skal man være med i det gode selskab, altså være medlem af en a-kasse, for at komme på efterløn,«

Fuldstændig som med halvering af dagpengeperioden er dette et målrettet forsøg på at stække fagforeningerne gennem arbejdsløshedskasserne. Ikke bare giver det de borgerliges bidragydere på arbejdsgiversiden store fordele med en svækket fagbevægelse, man lænser også bankkontoen hos bidragyderne til venstre side.

Inger Sundsvald

Ja, det er deres store drøm at svække fagbevægelsen, og de generer sig ikke, hverken for at lokke med skattefri udbetaling og for at fylde folk med løgn om at man får noget helt nyt og solidarisk.

Adam Poulsen

Alle erfaringer siger, at hver gang man opfinder en ny overførselsindkomst vil folk strømme på den.
Hvorfor ikke også denne gang?

Danskerne er velfærdsmonstre, der hellere end noget andet vil leve af andres penge, så vi kan roligt regne med at folk også denne gang vælger dette.

Inger Sundsvald

”Vælger”?
Først må de lige lægge turen forbi læger og speciallæger, og i sidste ende håbe på at kommunen, som har det sidste ord, finder at man er syg nok til en seniorførtidspension
– præcis ligesom i dag med førtidspensionen.

Peter Jensen

En anden pind i ligkisten til myten om at seniorførtidspension skulle kunne hjælpe nedslidte folk smidigere ud af arbejdsmarkedet er at vi i forvejen kender muligheden for at søge om førtidspension uden arbejdsprøvning. Denne ansøgningsmulighed hedder 'på det foreliggende grundlag' - og de erfaringer vi hidtil har haft med ansøgninger 'på det foreliggende grundlag' er at under 10 % af ansøgningerne imødekommes. Og hvorfor er det således, mon? Jo, når der skal tilkendes førtidspension uden en arbejdsprøvning af ansøger, så fordrer dette en meget velbelyst lidelseshistorik, som lader så godt som ingen tvivl om udtømt arbejdsevne tilbage.

Dén kan nedslidte lønmodtagere jo så tygge lidt på. Når dén tid kommer (hvilket er kongstanken i denne skinmanøvre).

Nina Schmidt har utvivlsom ret, ud fra det vi ved lige nu. Derfor er det osse kompromispolitik, når det er værst.
Efterlønsordningen kan lige så godt afskaffes helt.
Der vil jo blive indført både indtægtsregulering og helbredskriterier. (fradrag for pensioner og seniorførtidspension), hvilket er netop de forudsætninger der mangler i efterlønsordningen.
Havde de været gældende fra starten for 30 år side, var der intet problem nu.

Er der noget at sige til, at mange mener at den danske kludetæppe velfærdsstat er kørt helt af sporet og fortsætter dermed i bedste tradition med endnu en ny ordning.

Inger Sundsvald
Jeg er tilhænger af borgerydelse (borgerløn). Den gælder alle, osse børn, og er betingelsesløs.
I et samfund med borgerydelse er prøvninger og vurderinger væk og ekspertvældet reduceret betydeligt. Samtidig er den personlige frihed øget kraftigt.
Men netop derfor er jeg modstander af efterlønnen, som i realiteten er borgerløn i 5 år og derfor et tagselvbord for de få, usolidarisk over for mange andre.