Læsetid: 5 min.

Skilsmissebørn fravælger parforholdet som voksne

Væsentlig flere voksne med fraskilte forældre bor alene, når man sammenligner med voksne, der ikke har oplevet skilsmisse i barndommen, viser ny undersøgelse. Voksenlivet som enlig trækker ned på lykkebaromeret, afslører forskningen
Grundatmosfæren mellem forældrene betyder meget for et barn. Det handler ikke kun om, hvorvidt forældrene råber ad hinanden, for man kan sagtens have det dårligt som par uden at sige noget til hinanden, lyder det fra Annette Due Madsen, centerleder ved Center for familieudvikling, psykolog og familieterapeut. Ikke desto mindre viser ny forskning, at skilsmissebørn får vanskeligere ved at knytte børn, når de som voksne skal få sig et familieliv.   arkiv

Grundatmosfæren mellem forældrene betyder meget for et barn. Det handler ikke kun om, hvorvidt forældrene råber ad hinanden, for man kan sagtens have det dårligt som par uden at sige noget til hinanden, lyder det fra Annette Due Madsen, centerleder ved Center for familieudvikling, psykolog og familieterapeut. Ikke desto mindre viser ny forskning, at skilsmissebørn får vanskeligere ved at knytte børn, når de som voksne skal få sig et familieliv. arkiv

Niels Ahlmann Olesen

7. maj 2011

»Ja, det er gammen at leve sammen ...« hedder det i Grundtvigs berømte brudesalme.

Men når forældrepar kaster håndklædet i ringen og går hver til sit, trækker det spor ind i voksenlivet hos deres børn, som i væsentlig flere tilfælde vælger at bo alene, når man sammenligner med voksne, der ikke blev udsat for skilsmisse i barndommen.

Omkring hver femte voksne dansker, der er vokset op i et skilsmissehjem, lever alene – dobbelt så mange som gruppen af voksne, der ikke har oplevet skilsmisse i barndommen.

Det viser en ny, foreløbig undersøgelse, Information har fået indsigt i.

»At dobbelt så mange børn fra skilsmissehjem lever som enlige, når man sammenligner med befolkningen i almindelighed, rejser spørgsmålet om effekten af skilsmisser på mennesker fra brudte hjem. Det ser ud, som om denne gruppe holder sig lidt tilbage og er mere forsigtig med at gå ind i et parforhold,« vurderer Per Schultz Jørgensen, professor i socialpsykologi og tidligere formand for Børnerådet, der sammen med ph.d.-studerende Rikke Skovgaard Christensen står bag den foreløbige analyse.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en gratis måned og få:
  • Alle artikler på information.dk
  • Annoncefrit information.dk
  • E-avis mandag til lørdag
  • Medlemsfordele
0,-
Første måned/herefter 200 kr/md. Abonnementet er fortløbende.
Prøv nu

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Anne Marie Pedersen

Så der SKULLE lige skrives en artikel før forskere har regnet på, om sammenhængen er spuriøs. Flot arbejde... Professionelt rygtemageri.

Rene Hansson

Jeg synes, at det er interessante betragtninger, som måske kan få alle dem, som ikke magter at bibevare et parforhold/ægteskab til at reflektere lidt over konsekvenserne over at vælge den nemme løsning og blot skride fra hinanden, sagde manden, som nærmer sig sølvbryllup med hastige skridt :o)

Anne Marie Pedersen

Problemet med artiklen er, at de ikke har taget højde for baggrundsfaktorer (fx land/by, uddannelse, religion, økonomiske forhold). Det kan jo godt være, at det i virkeligheden handler om, at kvinder der tjener mange penge, har ressourcerne til at gå fra et usundt forhold. Og at prioriteringen af at tjene egne penge går i arv fra mor til datter.

Det er måske ikke tilfældet, men det kan ikke afvises, når de ikke har taget højde fra baggrundsfaktorer.

Maj-Britt Kent Hansen

Alt for tidligt ude, må man sige. Hvorfor vil Information overhovedet viderebringe gisninger om det ene og det andet, når undersøgelsen er:

....baseret på foreløbige resultater af en igangværende analyse...

Og @Ida

Ja, det er stærkt forældet at betegne dem, der ikke bor sammen med en kæreste, som enlige.

Jens Sørensen

På kommentarerne kan man næsten få den ide at en skiulsmisse, er til barnets fordel.
Hvorfor er det så lige at især drenge, der har boet hos deres enlige mor, er stærkt overrepræsenteret i krminalitet ?
Ingen tør at tage dette faktum op, hvorfor ?

Og er det ikke sådan, at en der bor alene, per definition er enlig !!!

Ingen tvivl om at mange skilsmisser er nødvendige.
Men der er altså også mange skilsmisser, der har en ren egoistisk årsag. Og her kommer hykleriet tydeligt frem. Først ønskes skilsmisse fordi livet ikke helt lever op til drømmene. Bestemt ikke i barnets tarv. Dernæst bekriger man ex'en, med argumentet at det KUN drejer sig om barnets tarv.
Skilsmisselovgivningen burde laves helt om, således kvinden ikke på forhånd får alle rettigheder.
Dermed ville alle "luxus" skilsmisser forsvinde og kun de rigtige skilsmisser ville finde sted.

Niels-Simon Larsen

Er der overhovedet noget der fungerer?
Der er en tegneserie af Mats Grooning, der hedder: Kærligheden er et helvede (bragt engang i Inf.).
Der er ikke noget, der fungerer som det burde, og det har der aldrig været. Det må man leve med eller lade være. Menneskehedens historie er en lang beretning om bøvl, men ud af bøvlet er der kommet forskellige gode beskrivelser om livet i helvede. Alle gode forfattere fortæller gode historier om det liv, de selv er for dårlige til at leve. Man kunne jo tro, at de, der er gode til at beskrive menneskers fejl og mangler, også er gode til selv at undgå dem. Det er der ikke noget, der tyder på.

Når man tænker på, hvad et barn skal igennem, er det mærkeligt, at vi er så begejstrede for det liv, der bliver serveret, og at vi stadig gider leve lorteliv. Livsformer er sejlivede, især de dårlige af dem. Det er svært at gå gennem en skilsmisse - eller lade være. Det er svært at finde den rette eller bare det at indrette sig – især med tilværelsen. Man må støtte hinanden og hanke op i sig selv. Sådan har det også altid været.

Maj-Britt Kent Hansen

Nej, der vil aldrig være noget, der fungerer.

Hverken i familielivet, arbejdslivet eller samfundet, hvor man skal være stabil, vedholdende, fleksibel og forandringsparat ... fortsæt selv!

Alliancer og skilsmisser opstår hele tiden. Man kunne komme i tanke om Christiansborg.

Alt må forandres, for at alt kan forblive det samme.
(Lampedusa: Leoparden)

Martin Jeppesen

Det kan godt være det bare er fordi jeg føler mig ramt, men den her artikel lugter altså mere af socio-økonomisk bebrejdelse af at folk ikke lever i praktiske og effektive kernefamilier, men i stedet fører egoistiske og problematiske singleliv.
Især sammenstillet med de telegrammer der fulgte i kølvandet om enlige mænds manglende vilje til at bidrage til forbrugshelvedet.

Anne Marie Pedersen

Johannes Aagaard.

Bare fordi, der viser sig en simpel statistisk sammenhæng er det IKKE sikkert, at der er tale om en tendens.

Det svarer til at skrive: Folk der har små fødder køber oftere kjoler end folk med små fødder. Problemet er, at hvis man tilskrive skostørrelse forklaringen på hangen til kjolekøb, så misser man den virkelige årsag; nemlig køn.

Derfor er det meget farligt at skrive om den her slags rygter. Mit bud er da derfor også, at der er lavet nogle foreløbige analyser, hvor socioøkonomi er inddraget. Ellers fatter jeg ikke at forskerne er ude med resultater allerede.

Bjarke Hansen

I Ole Birk Olesens bog 'Taberfabrikken' er der omfattende statistik om børn der vokser op med hhv. begge forældre eller kun den ene.

Her sandsynliggøres en temmelig troværdig kausalitet mellem en skilsmisse-opvækst (eller rettere, end opvækst med kun den ene forældre) og mærkbart øget sandsynlighed for en lang række dårligdomme - fra psykisk sygdom til kriminalitet og arbejdsløshed.

Tendenserne er nøjagtig de samme korrigeret for socioøkonomiske forhold.

Bogen kan downloades gratis her http://olebirkolesen.dk/taberfabrikken.html

(Og nej, jeg er ikke én af de dersens Freedom Fighters:-))

Jeg har også en gang fået at vide, at 2/3 af de indsatte i de amerikanske fængsler var vokset op med en enlig mor, men jeg kan ikke lige umiddelbart verificere det via google, så måske det var en røver.

Anne Marie Pedersen

Bjarke Hansen

Jeg troede nu personligt heller ikke, at du var ff'er :)

Det ændrer dog stadig ikke ved det faktum, at der refereres til noget udokumenteret i undersøgelsen; nemlig at voksne skilsmissebørn er mindre tilbøjelige til at leve i parforhold...

Bjarke Hansen

@ Anne Marie Pedersen

Det er selvfølgelig rigtigt :-).

Men at kernefamilien sådan generelt er en god ting, er der rigeligt belæg for. Var egentlig blot min pointe - selvom jeg da også kender adskillige ganske vellykkede skilsmissebørn. Jeg er selv ét af dem, selvom jeg godt nok var 23, da det skete, så det tæller nok ikke rigtig...

Jens Sørensen

Ida,

Læs min kommentar ordentligt.

Jeg skriver :

"Ingen tvivl om at mange skilsmisser er nødvendige."

Det jeg så også skriver, er at mange skilsmisser også sker p.gr. af egoistiske grunde.
Og når den ene part på forhånd er sikker på at "vinde" en skilsmisse, ligger det jo til højre-benet, at mange skilsmisser kunne undgås, hvis begge parter gjorde en indsats.
Hvis ingen af parterne på forånd vidste vem, der fik børnene viile situationen være en anden.
Må jeg iøvrigt gætte på at din mor var bopælsforædrer !!!
Ja, hvordan ´kunne jeg gætte det.

Anne Marie Pedersen

Jens Sørensen, det med at mor altid får ret - det er altså ikke helt sandt længere... Det var før den nye forældreansvarslov.

Måske findes der mange egoistiske skilsmisser. Måske. (Jeg er selv barn af en meget vellykket skilsmisse, med forældre, der har det super sammen i dag - så det passer altså ikke på alle) Men derudover - det er et sårbart emne, og generaliseringer uden videnskabelig belæg bliver hurtigt til fordømmende påstande, der rammer nogle hårdt.

Jeg tror personligt, jeg ville tage det nær, hvis nogen anfægtede mine motiver som mor eller far. Nu er jeg heldigvis lykkelig gift på 8. år, så jeg har ikke noget i klemme her :) (so far :)

Majbritt Nielsen

@Jens Sørnsen
Ja man kan spørge sig selv hvorfor drenge af enlige mødre er overrepresneteret i kriminalitet.
Måske kunne det bunde i den fraværende far.
Der aldrig lære sin søn hvordan han skal være mand.
Men jeg tror det stille og roligt ændre sig. Efterhånden som forhåbentligt flere og flere mænd tager barsel, og er en større og større del af barnets hverdag. Og ikke kun når han lige kommer ind af døren til aftensmaden. Hvor de skal holde kæft. ;)

Jeg ser da venner hvor manden er mere med til de "kedlige" ting, såsom bleskift, gå med en unge på skulderen når de har kolik og alt det andet. Som før primært hang på moren.
Ved dette, får de et tættere bånd til deres barn. Da de skal investere tid og følelser i det. Derved er de mindre tilbøjelige til at lade moren have "eneret" på barnet ved en eventule skilsmisse.
For hvor far førhen måske var fremmede overfor at tage ansvar for at skifte ble, uden mor hang som en høg og overvågede seacen med skarpe bemærkninger. Er det med mere rutine og på egen hånd. ;)
Jeg ved da at min far aldrig skiftede ble på nogen af os.
Så er det noget andet for flere og flere fædre.

Så din rædels for at kvinder har en retighed du ikke har er måske ved at vende og det skal forhåbentligt være til barnets bedste. Ikke den ene forældre, M som K.
;)

Og iøvrigt er der ikke noget der hedder at mor er den hvor barnet ender automatisk mere. Der er fælles forældremyndighed automatisk ved skilsmisse i dag. Hvis den ene forældre ønsker fuld forældremyndighed er det vist ikke så nemt som det var førhen.

¨Så bare rolig du bliver ikke snydt for en retighed som kun går til kvinder. ;)

Martin Jeppesen

@Majbritt Nielsen

Det kan måske virke lidt underligt at bringe det op i en debat om skilsmisse, men de forhold du nævner gælder altså kun hvis forældrene har indgået ægteskab. I et papirløst forhold falder forældremyndigheden til moderen, med mindre en domstol vurderer at hun er uegnet til at tage sig af barnet.

Lulu Nielsen

Hvad skal vi bruge den slags forskning til? I min optik er det TOTALT spild af tid og penge! (Og nej jeg er hverken skilsmisse barn eller skilt)- men folk må da gøre det, de finder er bedst for dem.

Kan man forhindre skilsmisser? Tvinge folk til at leve sammen? Eller er den skjulte dagsorden at hvis man er skilsmissebarn, så skal man undgå at få børn, for ikke at reproducere en social arv der genererer nedsat lykke? (Jeg er så træt af kravet om lykke!)

Jeg fatter simpelthen ikke at forskerne kan tage sig selv alvorligt.

Anne Marie Pedersen

@ Ursula Nielsen - nu ved du ikke hvad forskernes ærinde er/var. Du har kun journalisternes udlægning. Mange gange fokuserer journalister på en brøkdel af en undersøgelse. Og gerne en lille skæv niche...

Jens Sørensen

Anne-Marie & Majbritt.

Den nye forældreransvarslov sikrer IKKE fædre mere samvær. Og slet ikke rollen som bopælsforældre.
Det er netop rollen som bopælsforældrer, der er vigtig. Med den rollen kan man tillade sig stort set alt.
Den fælles forældrermyndighed giver blot typisk faren lidt medbestemmelse over barnet.
Men kommer det til en konflikt, er det stadig bopælsforælderen (kvinden) der bestemmer.
Dette skyldes primært at konfliktskabende adfærd IKKE straffes men ofte belønnes.
Fælles myndighed bevirker bl.a. at har faren f.eks. krav på at blive informeret om barnets skole osv.
Men den bevirker IKKE at moren forhindres i at flytte barnet rundt i landet som det passer hende.
Mange børn har mistet den nære kontakt til faren, netop fordi moren rejser.
Så den fraværende far er ofte grundet i kvindens valg om at flytte og ikke kun i den "dårlige" far, som det oftest fremhæves.

Anne Marie Pedersen

Jens Sørensen, du må altså dokumentere den påstand...

Og min holdning er alligevel som følger: Så længe vi ikke har lige løn og lige barsel, så er bagsiden af medaljen altså, at far køres ud på et sidespor. Simpelt hen fordi, det bedre kan betale sig at mor bruger mere tid derhjemme hvis økonomien skal hænge sammen. (Se dst.dk for statistik over, hvor mange kvinder der er på barsel vs. mænd og tal for, hvor mange kvinder, der er på nedsat tid) Og når mor først een gang er blevet primær omsorgsperson, så er det svært at rette op på - og især efter en skilsmisse.

Jens Sørensen

Anne Marie,

Nu ved jeg ikke hvilken påstand du taler om.
Men prøv at læse selve den nye forældreransvarslov.

Iøvrigt har jeg aldrig hørt om at mænd har tvunget kvinder til at tage 1 års barsel eller arbejde på deltid. Jeg tror nærmere at der er kvindernes eget valg, ofte mod mandens vilje, der hellere vil ha' lidt flere penge i kasse.

Mht. til ligeløn ville det vel også hjælpe, hvis kvinder valgte de erhverv, der gav mest i løn.
Husk på at flere undersøgelser beviser at der rent faktisk er lige løn for lige arbejde.
Derimod er der forskel på typiske mande- & kvindejob. Om man arbejder i det offentlige eller det private.
Men det har vel ikke noget med barnets tarv at gøre, som vel er sagen i forbindelse med en skilsmisse.

Iøvrigt er jeg selv skilsmissebarn, og kender lidt for godt til, hvorfor min far var fraværende.
Og en ung mand har vitterlig brug for en far som forbilled på godt og ondt.

Anne Marie Pedersen

@ Jens Sørensen

"Iøvrigt har jeg aldrig hørt om at mænd har tvunget kvinder til at tage 1 års barsel eller arbejde på deltid. Jeg tror nærmere at der er kvindernes eget valg, ofte mod mandens vilje, der hellere vil ha’ lidt flere penge i kasse."

Men så må mændende jo bare se og komme ind i kampen og kræve barsel! Hvis de ikke engang kunne tage den kamp (og det kan man jo rent faktisk tale om før man beslutter at få et barn), så er det jo ikke mærkeligt, at de ender med at se børnene mindst efter en skilsmisse.

Mht. til hvilken påstand - hvor har du tal for, at fædre mod deres vilje ikke kan få barnet hver anden uge?

Anne Marie Pedersen

Jens Sørensen

Jeg tror mit problem er, at der ofte sættes fokus på, hvor meget mænd forfordeles mht. børn EFTER en skilsmisse. Men som jeg ser det, så starter skævheden jo nok FØR skilsmissen.

Det har en af forskerne i arktiklen vist nok lavet en undersøgelse af tidligere. Hvis vi mener noget med ligestilling efter skilsmisse, så må vi som samfund også tage fat før skilsmissen.

Og her tænker jeg fx på, at man kunne lade mænd og kvinder få hver deres halve års barsel, og hvis een af dem ikke ville bruge sin andel, ja så kunne den jo bare gå til spilde.

På samme måde, kunne man jo opfordre fædre til (fx kunne foreningen far komme på banen her) til at være hjemme sammen med børnene lige så ofte som mor. Og at lade være med at arbejde mere end mor osv.

Og forresten. Hvis jeg nogen sinde bliver skilt, så kan jeg da love for, at børnene blev delt ligeligt. Men det bliver de også NU i hverdagen. Og det er det, der tæller.

Jens Sørensen

Anne Marie,

Jeg tror ikke vi er så uenige endda.

Dog mener jeg også at begge parter burde være enige om at få eller ikke at få børn. I dag er det 100 % kvinden der bestemmer. Og så bliver det let "hendes" projekt.

Tine Jarnum

Jens Sørensen:

"Mht. til ligeløn ville det vel også hjælpe, hvis kvinder valgte de erhverv, der gav mest i løn."

Så anerkender du at tradiionelt mandearbejde er mere værd end traditionelt kvindearbejde.
Trist.

Karen von Sydow

Trine,
lige præcis.

Så længe det bedre kan betale sig, rent økonomisk, at samle maskiner i stedet for mennesker, har vi ikke opnået ligeløn.

Jens Sørensen

Tine & Karen,

Jeg forholder mig IKKE til hvilke job, der burde lønnes bedst.
Jeg konstaterer blot at for lige arbejde er der lige løn.
Om det skal være bedst rent økonomisk ar samle maskiner eller samle mennesker, har jeg ikke udtalt mig om.
Så lad venligst være med at lægge mig ord i munden jeg IKKE har brugt.

Ivøvrigt kom det jo frem at typiske kvindeerhverv stort set var på linje med typiske mandeerhverv.
Altså når man regnede arbejdstid, pension med.
Og det kan vi vel godt blive enige om at man skal.
F.eks. er arbejdstiden for de typiske kvindefag 2½ time mindre end for de typiske mandefag (betalt frokost) svarende til 7% lønforhøjelse.
Derudover har de typiske kvindefag 16-17% pension oveni lønnen.

Men hvilke fag der vigtigst er et sjovt spørgsmål, der altid bliver sløret at at basale behov antages for givet.
Hvis jeg skulle vælge mellem ydelsen "samle mennesker" og ydelser som mad, rent vand, elektricitet, tag over hovedet, opvarmning osv. ja så ville jeg KLART fra vælge at blive "samlet" hvis uheldet skulle være ude.
Ville i ikke det ?
En uge uden mad og drikke, udenfor i 20 graders kulde er ikke godt for helbredet.
Og hvordan ville i komme til hospitalet uden infrastruktur ?

Men kunne i så ikke svare på, hvorfor der ikke er flere kvindelige skraldemænd, når det nu er et overbetalt job ? Eller kvindlige elektrikere eller kloakarbejdere osv.

Og til Ida:
Jeg kender af gode grunde ikke til din situation. Men det er uomstrideligt at 90 % af alle skilsmissebørn bor offiielt hos deres mor. Dette endda inkl. de tilfælde hvor moren er død eller er direkte uforansvarlig.

Anne-Marie:
Hvis du tror faren har krav på en 7/7 ordning er du virkeligt galt informeret.

Reglen er ganske enklet at EN forældre bliver bopælsforældre. Den anden forældrer kan så søge om samvær, normalt hver 2. Week-end.

Karen von Sydow

Jens,
vi lægger ikke ord i munden på dig, men med sådan en salut operer du inden for den herskende diskurs om, at kvinder bare må se at vælge et andet job hvis de vil opnå ligeløn. Det er altså en ommer lige meget hvordan du vender og drejer den. Det kan du ikke drage os til ansvar for.

Lige løn for lige arbejde kan diskuteres. Men hvad med lige løn for arbejde af samme værdi?