Læsetid: 3 min.

Det ikke-socialistiske flertal vender tilbage

Ørkenvandringen er slut: De radikale er tilbage som de mest ombejlede i dansk politik
Ørkenvandringen er slut: De radikale er tilbage som de mest ombejlede i dansk politik
30. april 2011

VKO's valgsejr i 2001 var et granatchok for de radikale. Anders Fogh Rasmussens magtovertagelse indvarslede et årti med politisk ørkenvandring efter næsten 100 år, hvor Radikale Venstre ellers har været afgørende i alle forhandlinger. I øvrigt til almindelig fælles irritation både for de borgerlige og S og SF. På Christiansborg er alle optagede af et spørgsmål: Bliver de radikale i finansminister Claus Hjort Frederiksens forhandlingslokale, og laver de en ny velfærdsaftale med VKO om efterløn? Eller finder de til sidst døren ud?

Skeptikerne peger på det argument, at de radikale har en indlysende interesse i at komme med i en ny rød regering efter valget, og derfor ikke vil genere S-SF.

Optimisterne peger på, at det netop er i partiets interesse at binde en kommende rød regering op på en ansvarlig økonomisk politik a la de borgerliges, hvor en udfasning eller snarere justering af efterlønnen og fremrykning af pensionsalderen er de centrale elementer mht. at finde penge.

Optimismen stiger

For en uge siden var skeptikerne i klart flertal, men det er ved at ændre sig. Flere og flere omkring forhandlingsbordet konstaterer med en vis overraskelse, at de radikale bliver siddende. Og efter det står klart, at partiet ikke behøver lægge stemmer til grænsebomme og andre DF-mærkesager, så stiger optimismen i for-handlingslokalet mht. til, at man kan nå et resultat om en aftale. Det har længe stået klart, at en regering ikke vil sætte en velfærdsaftale til afstemning før et valg. Men hvad er sådan et stykke papir med en aftale så værd efter et valg, hvor rød blok har flertal med de radikale? Kan den nye statsminister, Helle Thorning-Schmidt, ikke bare konstatere, at en ny regering ikke behøver at forholde sig til velfærdsaftalen, som ikke er blevet vedtaget af Folketinget?

Men hvad gør den radikale leder så i den situation, hvor den på det tidspunkt borgerlige opposition inklusive DF f.eks. fremsætter hele aftalen som et beslutningsforslag i Folketinget? Stemmer Vestager og hendes gruppe for forslaget og bringer en ny rød regering i mindretal? Det ville være et sandt rædselsscenarie for rød blok, og derved er Schlüters mantra fra firserne om »det ikke-socialistiske flertal« tilbage frisk og levende.

Radikal revolver

Ovenstående scenarie er naturligvis de radikales 'store revolver' på bordet under regeringsforhand- lingerne med Thorning og Villy Søvndal. S-SF regner naturligvis med at kunne forhandle sig til rette med de radikale, hvor tunge ministerposter er gangbar valuta.

Det står tindrende klart for alle, at de radikale og S-SF før valget er komplet uenige om den økonomiske politik. Spørgsmålet er derfor, hvordan man efter et valg forener de tre partiers vidt forskellige opfattelser af, hvilke værktøjer man kan bruge i et fælles regeringsgrundlag. Det er nok i virkeligheden lettere at finde svaret på spørgsmålet om cirklens kvadratur. Forventningen hos parterne er naturligvis, at nogen 'bøjer af'. Og her står de radikale i den gunstige situation, at det behøver de ikke. For efter et valg vil der formentlig fortsat være et 'ikke-socialistisk' flertal for deres politik.

Hvis de radikale mod forventning vælger at stå uden for en ny regering, så er det ikke-socialistiske flertal et værktøj, som Vestager kan bruge til at lirke den røde regering op med. Medmindre DF efter et valg vil stemme for S-SF's økonomiske politik (som er ukendt), så vil en ny rød regering på et tidspunkt være tvunget til at gennemføre velfærdsreformer herunder at justere efterlønnen sammen med de radikale. Dermed risikerer Thorning at tabe troværdighed og lægge sig ud med de vælgere, som er blevet lovet under valgkampen, at efterlønnen skal bevares. Her står Nyrups efterlønsgaranti under valgkampen i 1998 og efterfølgende efterlønsreform som skræmmebilledet.

Står ved indgåede aftaler

Men vil Vestager rende fra en evt. velfærdsaftale efter et valg? Forleden var den radikale leder særdeles klar i mælet: De radikale står ved indgåede aftaler. Dermed er Vestager kravlet et stykke op i træet. Prisen for at få hende ned igen kan blive dyr.

I buketten med radikale mærkesager kan man vel kun finde boligskatterne, der kan give det samme provenu. Men det har S-SF også afvist. Under alle omstændigheder viser forløbet i de sidste uger i dansk politik, at en 'normalisering' er ved at indfinde sig set med historiske briller, hvor de radikale er nøglespilleren i alle forlig og ændringer i det danske samfund. På godt og ondt.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Gorm Petersen

Hvis man kunne lokke de yngre veluddannede kvinder til at interessere sig blot den mindste smule for politik, ville R ryge under spærregrænsen.

Efter valget i 2005 troede 2 ud af 3 vælgere i dette segment, at R var et venstreorienteret parti - og de blev dybt overraskede når man fortalte om partiets fordelingspolitik.

Hvis man kunne bilde disse kvinder ind, at det er "trendy" at læse partiprogrammer, ville det være slut med R.

Lige nu stemmer de ud fra mavefornemmelser: "De virker jo pæne og veluddannede og går sikkert på cafe".

Marianne Mandoe

Jeg tror at DRV får sig en grim overraskelse på valgdagen.

For en ting er hvad folk siger og PLEJER at gøre, en anden er hvad der rent faktisk sker i stemmeboksen når de skal sætte deres kryds.

Daniel Buus

Arh, @Gorm - nu spidsvinkler du vist lige lovlig meget :D

Anyway, ift. artiklen, så er det da vist sådan, at udvikling og nye idéer trives i spændingsfelter. Så et radikalt parti med en DF-agtig indflydelse kunne blive gevaldigt spændende :)

Gorm Petersen

Lars Olsens "Eliternes triumf" forklarer problemet med "Homo DRV" ganske godt - næsten uden at nævne partiet.

En godhjertet mennesketype, som egentlig under andre det godt, men som har købt hypotesen om, at der kun findes to slags mennesker.

Os der har det godt, hvis børn går i gymnasiet o.s.v. - og så den yderste socialgruppe på ca. 5% med massive psykiske problemer, misbrug o.lign.

De vil ikke kendes ved SOSU-er, kassedamer o.lign.

Parolen synes at være: "Det er selvforskyldt - i kan bare tage en uddannelse".

De anerkender ikke, at 50 % af befolkningen besidder en skoleegnet mental kapacitet, der er under gennemsnittet.

Karen Blixen sagde: "Folk vil ikke have det godt - folk vil være yppige (beundringsværdige)". Et samfund skal være indrettet til den slags mennesker, der lever i samfundet.

Partiet burde nedlægges - kort og godt.

Peter Andreas Jørgensen

Det er et spøjst fænomen, at både bloggeren og kommentatorerne opfatter det som et naturfænomen, at der kun er to veje at gå. Et skole-eksempel på kognitiv dissonans: De Radikale bliver ved med at insistere på, at der må være en gylden mellemvej, ergo må der være noget i vejen med De Radikale.

Mads Kjærgård

"Efter valget i 2005 troede 2 ud af 3 vælgere i dette segment, at R var et venstreorienteret parti - og de blev dybt overraskede når man fortalte om partiets fordelingspolitik."

Har arbejdet et sted med mange radikale, og når man hørte dem, så fik man nærmest indtrykket af, at "De Radikale" var sådan en slags SF. Når man gjorde dem opmærksomme på, hvor ultra liberale De Radikale er, så ville de ikke tro på det!!

Kristian Rikard

til Gorm Petersen,
Jeg er ikke enig med dig i din udlægning af Lars Olsens bog. Jeg er iøvrigt heller ikke helt enig i Lars Olsens egen udlægning :-).
Under alle omstændigheder er de 4-5 % som DRV udgør ikke nok til at bemande Olsens univers af DJØF'fere og andet skarnsfolk.

Per Erik Rønne

For det første kan kan en reform sagtens vedtages før valget - med en ikraftagelsesdato efter valget.

For det andet kan DF sagtens efter valget komme til at blive en S-SF regerings faste støtteparti, dog næppe så klart som det har været tilfældet med VK-regeringen.

For det tredje kunne jeg sagtens forestille mig at Thorning-Schmidt ville være tilfreds med en tidlig udfasning af efterlønnen. Det var trods alt hendes egen politik, indtil hun indgik forlig med Socialdemokratiets egen venstrefløj.

Der er altså andre partier end Radikale i en mulig kommende regering!
Det er ikke bare S og R, som skal være enige, det er også SF og ikke mindst Enhedslisten.

Ethvert af disse partier kan lægge sig på tværs, og derfor kan Enhedslisten trække lige så hårdt i den anden ende, som R kan i den ene.

Jeg håber at SF og Ø ses som andet end stemmekvæg, ellers må det siges at være en svag analyse.

Per Erik Rønne siger:
For det første kan kan en reform sagtens vedtages før valget - med en ikraftagelsesdato efter valget.

Tror ikke det Per,
( eller ja Per, når det er en reform uden de dele der findes i Velfærdsforliget fra 2006 )

jeg har forstået at

- først må regeringen opsige Velfærdsforliget fra 2006, når ønsket er at afskaffe / ændre dette forlig og alle parter i dette forlig fra 2006 ikke er enige.
VKO, RV og S er med i dette forlig,
og disse partier forhandler pt, IKKE om 2020 planen men om en ændring af Velfærdsforliget, en ændring der herefter kommer at ingå i regeringens 2020 plan

- 2020 planen inkluderer velfærdsforliget fra 2006
- en opsigelse udløser i sig selv et folketings valg
- den nye regering kan herefter fremsættes et lovforslag hvor også dele av det nu "gamle velfærdsforlig" ingår, ex. en 2020 plan

Per Erik Rønne

@Ingrid Uma,

Hvor har du dog fra at en opsigelse af velfærdsforliget skulle udløse et folketingsvalg? Der kommer et folketingsvalg senest til november - fordi det kræves i grundloven.

Et forlig kan sagtens opsiges uden at folketingsvalg udskrives, og der kan sagtens indgås et nyt til ikrafttrædelse før et folketingsvalg. Det er blot ikke kutyme her i landet.

Annalis Joanna Johansson

Jeg kunne godt få en grim mistanke om, at rigtig mange radikale vælgere ser meget skeptisk på partiets støtte til Helle og Villy-segmentet. Så er jeg ret sikker på at langt de fleste er dødtrætte af det flertalstyranni, som blokpolitik medfører, og det vil det være, uanset om det er rødt eller blåt.

Daniel Buus

@Anna Exner Riis:

Førstnævnte er jeg ikke enig med dig i - jeg kender kun to, der stemmer radikale (så vidt jeg ved, i hvert fald ;), og begge hælder mod venstre.

Sidstnævnte er jeg rørende enig i. Spørgsmålet er hvor mange, der tænker "for at rette op på skaderne fra forrige bloks egenrådige politik bliver vi lige nødt til i hvert fald at starte med at rette op med vores egen blokpolitik"?

Per Erik Rønne siger:
"Et forlig kan sagtens opsiges uden at folketingsvalg udskrives, og der kan sagtens indgås et nyt til ikrafttrædelse før et folketingsvalg. ... "

enig, så længe forligspartierne er enige

" ... Det er blot ikke kutyme her i landet."

netop,
kutyme her i landet er at uenighed om ændring af et forlig resulterer i:
enten - ingen ændring
eller - en opsigelse af forliget og et folketingsvalg

regeringen har lige nu brudt aftalen / opsagt velfærdsforliget fra 2006

... så nu må vi se hvad der sker ...

Gorm Petersen

Der er ikke så stor forskel på LA (CEPOS) og R.
LA går efter aggressive (og uerfarne) unge mænd, der tror de kan udkonkurrere hele verden - R går efter yngre trendy kvinder, der ser rollemodeller i partiets kvindelige ledelse, men som "udmærker" sig med en forbløffende lav paratviden om partiets holdninger til konkrete spørgsmål.

Måske havde de ikke forestillet sig, at et kvindeligt ledet parti ville tage så lidt hensyn til store kvindelige faggrupper som kassedamer og SOSU-er.

Det er jo ikke fordi Anders Samuelsen har gennemgået en total personlighedsændring på få år. De nye tanker var til stede hos R allerede i 2005.

Der var en udsendelse efter valget i "Mennesker og medier" hvor journalisterne beklagede, at de ikke havde opdaget partiets helt nye ideologi allerede før valget.

Det eneste Jelved blev spurgt om, var hvor mange mandater partiet skulle have for at hun ville kvitte smøgerne.

Peter Lassen

.."det netop er i partiets interesse at binde en kommende rød regering op på en ansvarlig økonomisk politik" - DrV kan jo godt se at S SF´s "økonomiske" politik er uansvarlig og ikke hænger sammen. Det kan de radikale vælgere også, og derfor bliver DrV nødt til at fastholde deres økonomiske politik, hvis troværdigheden skal holde. Fint hvis DrV kan få en stor indflydelse på både rød og blå blok og få skubbet til disse blokkes manglende mod til at gennemtvinge de nødvendige reformer i Danmark.

Bo S. Nielsen

De Radikale er tilsyneladende ude i et politisk selvmordsærinde. Og skulle Løkke først udskrive det valg til efteråret, jamen så virker det da heller ikke usandsynligt, at missionen lykkes, i det omfang at hattedamerne regner med at komme i regering.

Rent S-SF+Ø-flertal synes mere og mere sandsynligt. Så Jarl Cordua må muligvis dømme videre og de 80% af Radikale Venstres vælgere, der vil have rød regering, burde nok ligesom mange af os andre indse, at Vestager & Co med deres verdensfjerne og selvoptagede opførsel mest af alt ligner en forhindring for projektet.

Gorm Petersen

Hvis man går klædt som en SF-er, har samme frisure som en SF-er, samme udtryk i ansigtet som en SF-er ....

Så kan man blive en farlig limpind at hoppe på for de SF-ere, der ikke kan lide Villy Søvndal (der er efterhånden en del, har jeg hørt).

Gør det ikke kære venner - bliv hjemme - sofaen gør mindre skade end en stemme på Det Radikale Venstre (som burde hedde CEPOS/LA - kvindegruppen).

Bo S. Nielsen

@ Gorm Petersen

De SF'ere, jeg kender, som (citat: dig) "ikke kan lide Villy Søvndal", kan simpelthen ikke forene sig med SF's højrekurs. Derfor er det grundlæggende borgerlige RV da heller ikke interessant for dem. Den ene af dem har senest meldt sig ind i EL og andre vil stemme på enten EL eller på SF's venstrefløj (det er vist Trine Mach og Kamal Qureshi).

Så (citat: Villy Søvndal) "Undskyld mig", men det er da en unødig gave til de asociale partier at vælge sofaen :)

Hanne Christensen

Jeg har stemt på de radikale tidligere. Men det er fuldstændigt rigtigt, at de radikale har bevæget sig mod det ultraliberale hvad angår fordelingspolitikken.

De har stemt for samtlige nedskæringer, i princippet har de fjernet førtidspensionen for de unge, under påskud af, at de skal have en chance. Den chance består i, at de forbliver på samme ydelse frem til alder 40 år. I dag er kontanthjælpsydelæsen for unge under 25 år knapt 6.000 kr. før skat om måneden.

Det er vel nok en stor hjælp at give de unge. De Radikale har også stemt for det aktiveringssystem, der betyder at mange ledige reelt sendes i tvangsarbejde uden løn. Læser man deres socialplan 2015 fremgår det også, at de særligt er ude efter psykisk syge. Fx vil de tvinge disse i depressionsskoler. Det er så et brud på mennekeretighedernes forbud mod at sundhed og sygdom er et privat anliggende. Forestil jer at få en depression, og så skal risikere at sidde der i rundbordssamtale med bekendte og tidligere kollegaer, forretningsforbindelser e.l., som man bestemt ikke synes skal have adgang til ens privatliv. Men altså, DRV vil tvinge depresionsramte i depressionsskoler og altså til rundbordssamtaler.

Det viser jo lidt, hvordan DRV betragter psykisk syge.

Selv om jeg i øvrigt er meget enig i DRVs politik, ja, så betyder deres meget højreorienterede fordelingspolitik, at jeg på ingen måde kan stemme på dem.

Det er ærgerligt, at de har rykket så langt mod højre. Jeg ville meget gerne have sat mit kryds hos dem, men jeg kan simpelthen ikke få det til at harmonere med min sociale indstilling,

Jeg er også enig i at eferlønnen skal fjernes. Men da ikke for at sende mange af dem på kontanthjælp og i tvangsarbejde som gratisarbejdskraft. DRV ynder at ville fremstå som et humant parti, men det er så sandelig kun så længe det ikke koster skattekroner. På det fordelingspolitiske område har de bevæget sig helt over i det blå-sorte felt. Og jeg er heller ikke sikker på, at de ikke efter et valg kunne finde på alligevel at pege på Løkke. Skulle vi virkelig have 4 rædselsår til med VKO. Nej tak.

Hanne Christensen

Bo Nielsen. Du har fuldstændig ret. Der er også der, min stemme lander efter at DRV er blevet totalt blå-sorte på deres fordelingspolitik.

S har ikke en bedre social profil. Deres seneste udmelding er, at de vil tvinge alle kontanthjælpsmodtagere til at feje gader og stræder. Det kaldes også tvangsarbejde, og de er på den måde med til at cementere ledige kotnanthjælpsmodtagere som en kasteløs gruppe.

Da SF synes at bakke op om S, ja, så ender min stemme nok til liste Ø, selvom der er rigtig mange punkter, hvor jeg er uenig. Men altså jeg mener det vigtigste valgtema ved det kommende valg er at sikre en human socialpolitik. Det er jo præcis den der har været totalt nedbrdt under de sidste 10 år med VKOs rædselsregime.

Selvfølgelig er økonomien også på tapetet, men jeg tror, at S-SF vil tage fat på denne på samme niveau som en VKO-regering ville have gjort.

Samtidig anvendes mindre end 3 % af de samlede sociale udgifter kun på de fattigste grupper, altså på kotnanthjælpsmodtagre. Fattigdommen er altså sytret af et usselt menneskesyn og altså ikke af økonomoisk tænkning. Skal vi rette op på vores økjonomi er den bedste vej at hæve tilbagetrækningsalderen med 1-2 år. Ca. så lidt skal der til. Det er nemlig sindsygt dyrt, at folk går på pension som 60-62 årige. Nej, folkepensionsalderen bør være 67 år, måske end 68 eller 69 år, så vil vi have råd til bedre skoler, bedre sundhedsvæsen, bedre hjælp til ledige osv. osv. Vi har også råd til at behandle syge og nedslidte bedre. For selvfølgelig skal nedslidte hjælpes. Men altså raske ældre må blive til de bliver 68 eller måske 69-70 år. Så har de i øvrigt fortsat rigtig mange år de kan tage på bagen som pensionister.

Hanne Christensen

Gorm Petersen. Det var da utroligt, som du har problemer med kvinder. Opsøg dog en psykolog. Det er ganske enkelt for meget.

Din generalisering og beskrivelse af kvinder er nedladende og fuldstændigt udokomenteret. Du fremstiller højtuddannede kvinder som en flok dumme høns.

Hvis man endelig skulle blive i din stereotype beskrivelse, ja, så kunne det være fordi et flertal af mændene er skredet over til LA. Er det bedre?

Jeg tror faktisk, at man må konstatere, at der har været en flok højreorienterede medlemmer af DRV, der alene har haft fokus på skattelettelser, og som har haft så megen indflydelse, at det har påvirket hele DRVs partiførelse. De har også været bange for at miste medlemmer til LA. Problemet er, at de både mister medlemmer til LA og til SF, simpelthen fordi de lige meget hvor lavt DRV vil have skatten, ja, så vil LA have en lavere, og så vil de medlemmer været fløjet over til LA. Og jo mere de konkurrere med LA, des flere medlemmer flygter til SF.

Jeg mener i øvrigt at der er en nogenlunde ligelig fordeling .af kønnene på de toneangivende poster i DRV.

DRV skulle droppe kampen med LA om de mest liberale vælgere. I stedet skulle de fastsætte deres politik ud fra en god socialpolitik kombineret med en sund økonomi, en grøn tankegang, en fremsynet uddannelsespolitik og en human tilfaldsvinkel i øvrigt. Det ville være en vinderstrategi. I stedet satser de på besparelser på unge førtidspensionister. Det er simpelthen for lavt.

gorm petersen skrev:

De anerkender ikke, at 50 % af befolkningen besidder en skoleegnet mental kapacitet, der er under gennemsnittet.

------------------------------------------------------

mennesker flest er nok nogenlunde lige kloge,

forklaringerne er nok snarere:

at tiltag såsom gode bibliotker i arbejderkvarterne, ville kunne hjælpe arbejderne, proletarerne væsentligt, det er nok højest en kvart sandhed,
og i det øjeblik sociale tiltag af den slags begynder at tendere til at bidrage væsentligt til at løse arbejdernes, proletarerne’s vanskeligheder, vil de blive modvirket, på andre måder, eller ved at blive indskrænkede. mindre end det at arbejderne, proletarene fælles selv overtager hele statsmagten, hele samfundet kan næppe løse arbejderne’s, proletarene’s problemer.

rikke jakobsen

Til de der mener at Rad, V er blevet højreorienteret, kan jeg oplyse at det er ingen lunde rigtigt. Jeg var medlem af partiet indtil 1997 og DER var de langt mere 'højreorienteret' end i dag. De kørte faktisk en økonomisk liberal politik under Nyrup, som var næsten mere liberal end VK idag. Siden faldt de 'højresiden' fra til først Ny Alliance og siden til Liberal Alliance. Det er fatisk først her det sidste års tid Rad. V. igen har genfundet noget af sit gamle 'jeg'.
At så nogle der stemme på Rad.V. ikke har læst partiets program og bliver skuffet over at partet udlever deres eget program er jo så bare disse vælgeres eget problem.

rikke jakobsen

Til de der mener at Rad, V er blevet højreorienteret, kan jeg oplyse at det er ingen lunde rigtigt. Jeg var medlem af partiet indtil 1997 og DER var de langt mere 'højreorienteret' end i dag. De kørte faktisk en økonomisk liberal politik under Nyrup, som var næsten mere liberal end VK idag. Siden faldt de 'højresiden' fra til først Ny Alliance og siden til Liberal Alliance. Det er fatisk først her det sidste års tid Rad. V. igen har genfundet noget af sit gamle 'jeg'.
At så nogle der stemme på Rad.V. ikke har læst partiets program og bliver skuffet over at partet udlever deres eget program er jo så bare disse vælgeres eget problem.

Bo S. Nielsen

Hanne Christensen:

"S har ikke en bedre social profil. Deres seneste udmelding er, at de vil tvinge alle kontanthjælpsmodtagere til at feje gader og stræder. Det kaldes også tvangsarbejde, og de er på den måde med til at cementere ledige kotnanthjælpsmodtagere som en kasteløs gruppe."

Jeg blev tidligere her til aften ringet op af Greens Analyseinstitut, som spurgte om jeg havde lyst til at deltage i en politisk meningsmåling. Det havde jeg da intet imod, men kom faktisk lidt på arbejde. For hvad svarer man, når man bliver spurgt om, man synes Helle Thornings model er at foretrække?

Du har jo fuldstændig ret i, at S (et parti med rødder i arbejderbevægelsens marxke idé om frigørelse fra umenneskeligt og nedværdigende arbejde) advokerer for slavearbejde. Det er ren straf og stigmatisering af en gruppe i forvejen pressede mennesker.

Det spørgsmål giver du jo svaret på:

"Da SF synes at bakke op om S, ja, så ender min stemme nok til liste Ø, selvom der er rigtig mange punkter, hvor jeg er uenig. Men altså jeg mener det vigtigste valgtema ved det kommende valg er at sikre en human socialpolitik. Det er jo præcis den der har været totalt nedbrdt under de sidste 10 år med VKOs rædselsregime."

Jeg kunne ikke være mere enig!

Og derfor må alle, der ønsker et opgør med den siddende regerings neoliberale og dybt asociale økonomiske politik og som vil en ny og human politik, styrke den egentlige opposition i det aktuelle politiske landskab.

Det er nærmest som om, at 10 års blå-sort egoisme nærmest parasitært har sat sig på stort set det samlede politiske spektres analyseapperat som en slags asocial virus.

Netop på denne triste baggrund er der mere end nogensinde et enormt behov for en styrket og større Enhedsliste til at trække en S-ledet regering til venstre. Rollen som støtteparti vil EL stensikkert udnytte klogt og samvittighedsfuldt til at rette et vedvarende pres på den kommende regering for at gennemføre reel genopretning i socialpolitikken, i forhold til fordeling og jobskabelse, ikke mindst i forhold til ungdomsarbejdsløsheden.

Sagt på en anden måde, er netop forventningen til at Enhedslistens potentiale for sociale forbedringer vil blive rullet ud i et afsindigt arbejdsraseri under et nyt flertal, grunden til, at jeg endte med at svare Greens-phoneren, at jeg anser Helle Thorning for det bedste bud på en løsning af landets problemer.

Søren Kristensen

Når DRV går til valg på at vælte den borgerlige regering (og det har de snart sagt så mange gange at de bliver nødt til at gøre det) må det jo være fordi de overordnet set er mere enige med S-SF-Ø end de er med VKO på andre områder end lige efterløn og tilbagetrækning. På den måde står næste folketingsvalg mellem to partier (med mindre Margrethe Vestager begår politisk harakiri ved at tone blåt): DRV eller et DF eller med andre ord: fornyelse eller ikke fornyelse - med alt hvad det indebærer.

Hvilket sikkert er ret indlysende for mange. Jeg havde bare lige brug for tænke det igennem.

Hanne Christensen

Rikke Jakobsen. Du skriver, at DRV altid har været højreorienteret på det fordelingspolitiske område og skriver nedladende, at folk stemmer DRV fordi de ikke har læst partiets program.

Jeg stemte radikalt frem til nogenlunde samme tidspunkt, hvor du meldte dig ud. Jeg stoppede bl.a. pga Anders Samuelsens meget markante og højreorienterede udmeldinger dengang. Du skal huske, at hvis man ikke var medlem, var det stort set kun via pressen, man kunne danne sig et indtryk af partiets politik.

I dag med den lette adgang via nettet er det langt enklere at sætte sig ind i de enkelte partiers politik og få et mere nuanceret indtryk heraf. Den højreorienterede presse er jo ikke til megen hjælp. Her males jo et skønmaleri af de liberale partier, ligesom socialpolitiken dækkes meget unuanceret og ensidigt. Både i går aftes og her til morgen må jeg slukke fordi jeg ikke gider være genstand for den rene indoktrinering. I går fik LA en hel times gratis reklame via Krause på tværs, et program der prominerer de liberale partier. Det er ren reklametid.

Se nu Socialdemokraternes udmeldinger om, at kontanthælpsmodtagere skal arbejde for pengene. Mere nuanceret bliver dækningen ikke. Det nævnes blot af pressen, som om det vart rimeligt nok. Pressen spørger ikke ind eller viser eksempler om, hvad disse ledige rent faktisk udsættes for. De fortæller ikke, at ordinære job erstattes af gratis arbejdskraft. Alt det negative forties.

Nu interesserer jeg mig for området, og sætter mig ind i lovgivning osv. Læser analyser, hvis de skulle dukke op osv. Men det drejer sig meget om opsøgende arbejde selv, google på internettet osv, for pressen er ikke flinke til selv at tage problemstillingen op og gøre opmærksom på de analyser, der påviser de negative konsekvenser af den førte socialpolitik.

Pressen vil godt fortælle om pipfuglekurser, men ikke om, hvordan nogle ledige tvangsudskrives til at sortere søm uden løn, ense lokummer, rydde op på vejene osv under ikke almindelige arbejdsretlige vilkår, herunder ordinære lønforhold.

Vi har altså ikke en uvildig presse. Selv de aviser, fx Information, som betragtes som en mere venstreorienteret avis er tavse på dette område. Du må gribe fat i et Ritzau telegram, og så tage en diskussion med debattører i den anledning, en debat som ofte så hurtigt dør ud, da telegrammet jo forlængst er fjernet fra Informations skærmbillede.

Information og Politikken opfatter jeg som støttende højrefløjen i Soc. og DRV, og måske mest det sidste. De vil gerne fremstå humane via en human flygtningepolitik, - sålænge vi taler opholdstilladelser og ikke offentlige ydelser.

Så snart det handler om socialhjælp og noget der kan koste på diverse redaktørers egen skattebillet, ja så forstummer engagementet i den "humane" indstilling. Politiken er helt absurd her.

Politiken skriver spalter op og ned om udlændingepolitikken, om "tonen" i det offentlige rum omkring udlændinge osv., og især DFs negative indflydelse. Men når det kommer til fordelingspolitikken, ja, så skal der bare skæres, og det er helt ok at tvinge ledige i arbejde uden løn og i øvrigt nedsætte ydelserne. Efterlønnen skal fjernes - noget jeg er enig i -, men hvad der så skal ske med de ældre, der er endt i ledighed, som nedslidte eller værre halv-nedslidte, ja, det bekymrer de sig ikke om.

Følger man imidlertid meget med kan man strikke et billede sammen, der viser, at det er så som så med disse avisers sociale indstilling. De mener, der ikke er "råd" til at give højere ydelser, og de mange redaktører går i princippet ind for skattelettelser, også på bekostning af de svageste.

Meget, meget sjældent nævnes nivauet på de sociale ydelser. Man taler ofte om kontanthjælpsloft ((uden at nævne loftet, 16.000 kr.), men få mener hvad dette loft betyder og hvilke ydelser, der medgår i loftet. Du skal simpelthen studere lovgivningen for at få et billede heraf, hvilke kræver en enorm tidskrævende indsats. Men 16.000 kr. lyder jo som udgangspunkt egentlig meget godt.

Ja, problemet er, at langt hovedparten af kontanthjælpsmodtagerne slet ikke rammer loftet, fordi kommunerne selv vurderer, at det først kan komme på tale at yde tilskud ud over den ordinære kontanthjælp, når rådighedsbeløbet efter husleje er på mindre end 2.500 kr. D.v.s. kommunerne mener, man kan leve for 2.500 kr. til mad, tøj, telefonregninger, tandlægebesøg, mad, transport, gaver, deltagelse i sport, sociale arrangementer m.m.m.

Altså er det primære problem her og nu ikke kontanthjælpsloftet. At fjerne det koster jo ingenting, når kommunerne på forhånd forvalter ud fra disse kriterier.

Igen må du selv søge information. Fx slå op på Danmarks Statistik. Gør du det, vil du konstatere, at den gennemsnitlige udbetaling til kontanthjælpsmodtagere er på ca. 10.000 kr. Altså langt fra kontanthjælpsloftet. Da nogle kontanthjælpsmodtageres ordinære ydelse er over 10.000 kr. betyder det, at mange får mindre. Unge har fx en ordinær ydelse på knapt 6.000 kr. Altså er der nogle udeboende unge, der ikke får mere. Samtidigt tvinges disse unge ud i både besynderlige aktiviteter eller direkte i tvangsarbejde.

Det melder pressen heller intet om.

Og de enkelte partier skriver selvfølgelig heller ikke på deres hjemmesider, at det præcis er disse konsekvenser de støtter. Her fortier de selvfølgelig deres politik. Selv når politikerne deltager i off. debatter og jeg spørger ind (for det gør jeg), jeg spørger ind til, hvor lave ydelser de er villige til at gå ned på, eller om de kan specificere deres sociale politik, ja, så forbliver de tavse. LA kører altid over i sporet om, at skattelettelser vil skabe arbejde, og så er niveauet på sociale ydelser uinteresante.

De vil ganske enkelt ikke svare på, om de vil fattigdommenn til livs eller ej. Men selvfølgelig ligger svaret så ligefor, når de nu ikke vil svare. De mener selvfølgelig, at det nuværende niveau i hvert fald ikke skal øges. Det betyder, at vi fortsat skal hve hundrede tusindvis af mennesker der må leve i i en udsigtsløs fattigdom.

Når du skriver, Rikke, at det er folks eget ansvar, om de ikke sætter sig ind i tingene, er jeg uenig. For jeg kan hilse at sige, at det er et kæmpe arbejde at følge med og sætte sig ind i socialstoffet. Netop fordi pressen giver et forskruet billede heraf, primært er de totalt tavse og negligerer de negative konsekvenser.

Jeg vil derfor pege på pressen, der har forsømt sin opgave, hvis et demokrati skal fungere. Et krav er her, at folk ikke uforvarent sætter sit kryds på et parti, hvor de aldrig ville have sat det, hvis de havde været opmærksomme på fx. partiets sociale indstilling. Se blot på VKOs regeringsførelse. Rigtig mange danskere stemmer nu på oppositionen, ikke fordi de støtter de enkelte partiers politik - for det forbliver sådan lidt ude i tågen,m hvad de egentlig står for - nej, de stemmer opposition, fordi de i hvert fald ikke støtter den politik, vi nu igennem 10 år har set VKO har ført, og hvordan de har udhulet vores velfærdssystem og skabt en enorm forskel mellem rig og fattig, og skabt en meget stor gruppe mennesker der lever i udsigtsløs fattigdom.

Problemet er, at det ikke var det, der blev fortalt i diverse valgprogrammer op til de enkelte valg. Hvis vælgerne havde været klar over dette, ja, så var krydset blevet sat et andet sted. Derfor er det særdeles kritisabelt, at pressen ikke i tilstrækkelig grad har spurgt ind til partiernes politik, så vælgerne kunne få et sandt billede heraf, inden krydset blev sat.

Det er simpelthen meget meget svært, at få et sandt billede heraf.

Fx er det også svært her og nu at hitte ud af, hvad SF egentlig mener med Soc's forslag om, at kontanthjælpsmodtagere skal arbejde for pengene, og hvad der ligger heri. Jeg har faktisk skrevet til SF for at få svar herpå. Men er det rimeligt, at man selv individuelt må skrive til partierne og så krydse fingrene for, at man får et svar? Og et reelt svar?

Jeg er således meget uenig i din hurtige og nedladende bemærkning til debattører, om at de bare kan sætte sig ind i sagerne, før de sætter krydset. Det er faktisk ikke så let. Partierne er jo meget uvildige til at fortælle om de negative konsekvenser af deres politik, de oplyser alt muligt positivt, fx at skatten skal ned, og så vil folk komme i arbejde og derfor får vi ingen sociale problemer, påstås udokumenteret. Deres politik baseres på lagkageteorier, om lagkager der vokser og vokser, så alle får en bid, bare nogen får et rigtigt stort stykke.

Denne lagkageteorie tager pressen så ukritisk som gode varer.

Vi vælgere er reelt prisgivede. Vi er nødt til at sætte et kryds ud fra fornemmelser og ikke viden. Og så må vi krydse fingre for, at vores fornemmelser holder. Alternativt bliver "krydset" et fuldtidsarbejde i sig selv. Det er meget, meget tidskrævende at få et mere nuanceret billede af de enkelte partiers politik.

Så Rikke jeg synes du må rette din kritik på den unuancerede og ofte borgerlige presse. Det burde ikkke kræve oceaner af tid hos den enkelte vælger, at sætte sig ind i, hvad de enkelte partier nu egentlig mener - ud over de positive overskrifter.

Hanne Christensen

Søren Kristensen. Lige nu diskuteres på P1, om de Radikale er mere enig med oppositionen end med regeringen. Men svaret er blot, at på en "lang, lang andre områder end på det økonomiske er DRV mere enig med oppositionen". Hvilke det drejer sig om, bliver ikke nævnt, og så er man jo lige vidt. Det blev nævnt at de er enige med VKO på den økonomiske politik. Og da økonomien jo er afgørende for alle øvrige politikker, ja, så er det store ubesvarede spørgsmål, hvad det er, de er enige med S-SF om. Skolepolitikken? Færre elever i klasserne? Jamen, det koster jo! Hvor skal spares så? For DRV er jo næppe enig med S-SF i, at skatten skal øges for de højest lønnede (dem med over en million i indkomst)..

Pressen skylder os at spørge ind, og ikke give sådan et bob-bob analyse af, hvor de radikale står.

Dorte Sørensen

Hanne Christensen
Ret enig i dit lange indlæg. Her bare en tilføjelse P1 s Orientering har flere gange taget aktiveringsreglerne op til en grundig gennemgang, men det er jo også et af de programmer som OVK går efter.
Derudover forstår jeg ikke det fokus på afskaffelse af efterlønnen som landes redningsplanke. I mine øjne vil en afskaffelse give flere tabte mennesker. Tænk at kunne gå i værdighed, som nedslidt fra arbejdsmarkedet – her må også huskes at efterlønsordningen er blevet en forsikringsordning, som man selv har meldt sig ind til ,tidligere skulle man ha´være medlem af en A-kasse som også er en forsikringsordning . Så længe det er så vanskeligt at få tilkendt en førtidspension er jeg ikke tryk ved , at regeringen flot og frejdig bare opstår at de nedslidte så bare kan få en førtidspension.(som ikke er en billigere løsning).Ligeledes skal arbejdsgiverne også skifte holdning til ældre medarbejdere osv.
I mine øjne er der mange andre tiltag der kan ”frelse” landet. Fx mere fokus på fradragene ved pensionsopsparinger , mere fokus på at få skattegælden inddrevet. Den er i dag steget til over det beløb Løkke Rasmussen siger ,at landet mangler. Bare to eksempler og så er besparelserne ved at afskaffe al den kontrol og styring, som OVK har indført ikke nævnt. Med andre ord der er masser af muligheder uden at afskaffe efterlønnen.

Peter Hansen

Hvis virksomhederne kom til at betale, hvad de skulle - og ellers kunne få et spark så andre virksomheder, der bedre forstår deres rolle i det danske samfund kan komme til, - havde vi som samfund ingen finansieringsproblemer.

rikke jakobsen

Kære Hanna
Det er ikke en kritik og så er jeg spændt på at høre, hvori det 'nedladende' står i mit indlæg. Det er en konstantering og en undren - intet andet.
Ligeså kan jeg undre mig over at mit eget parti - Liberal Alliance, får skudt alverdens ting i skoen, uden folk har sat sig ind i vores politik.

Hanne Christensen

Dorte Sørensen.
Jeg har fulgt med i dine andre udmeldinger, hvor du bl.a. mener, at det er helt ok, at kontanthjælpsmodtagere tvinges til at arbejde for ”pengene”, du bekymrer dig ikke særligt meget over hvilke forhold de arbejder under, herunder om de får løn, opsparer ret til dagpenge, mens de arbejder osv.

I dag har kontanthjælpsmodtagere ganske forfærdelige forhold. Mange af dem er syge, men ikke så syge, at kommunerne ikke kan tvinge dem i arbejder.

Fru Støjberg har nu lavet en positiv –liste over, hvem der ikke kan tvinges i arbejde, og her ser man, at det stort set alene vedrører personer, der ligger for døden, eller har meget svært psykiske problemer, herunder hører ikke stress- og depressionsramte m.m. Hudkræftpatienter er undtaget for en svær lidelse, så de kan altså tvangsudskrives.

Jeg er imod, at der i Danmark er et A- og B-hold, hvor nogle skal behandles godt – dem der er fagforeningstilknyttede og har ret til dagpenge eller efterløn -, mens andre så bare kan tvangsudskrives som gratis arbejdskraft, også uanset om disse også kan være nedslidte.

Jeg mener, at alle skal behandles ens, også selv om enkelte ikke har betalt deres fagforeningskontingent. Jeg er meget rystet over at konstatere, hvor usselt debattører som du og også Peter Hansen er villige til at tilbyde personer, der ikke lige har fået betalt deres fagforeningskontingent, og derfor er så usolidariske, så de kan behandles, som man skal tilbage til forrige århundreder for tidligere at have oplevet. Jeg troede det var netop det, fagforeningerne ville bekæmpe.

Når jeg går ind for afskaffelse af efterlønnen har det stærkt sammenhæng til ovenstående. Dels er langt hovedparten raske. Hvorfor i alverden skal de ikke arbejde????

Samtidig oplever jeg den tendens, at ældre mest tænker på sig selv, og når de er ”save”, ja, så er de sådan set ligeglad med, om andre behandles usselt. Faktisk lægger de stemmer til i håb om at det så giver dem selv skattelettelser e.l. Da gruppen af ældre er stor og voksende, ja, så har de faktisk en afgørende betydning på de politiske beslutninger. I dag udgør de hver tredje af de stemmeberettigede, og om få år over 40 %. Det i sig selv er usundt for et demokrati.

Jeg mener derfor, at det er sundt, hvis alle behandles ens. Ældre må behandles som andre, hvis de er syge e.l., hvorved de givet vis også vil få lidt lettere til at moderere deres holdning til, hvordan syge og andre skal behandles. Måske synes de pludselig alligevel ikke, at syge og ledige skal arbejde gratis for kommunerne. Hvis de derfor ikke vil risikere dette selv, ja, så må de jo lade være med at sætte kryds på de partier, der vil gennemføre den slags. Og faktisk tror jeg så, at flertallet er hjemme for, at den inhumane behandling af kontanthjælpsmodtagere vil ophøre, og at vi kan få netop den model, jeg ønsker, nemlig at alle ledige får samme ydelser og forhold.

Derudover er der det problem, at ”ældre” altså dem over 60 år, der egentlig gerne vil arbejde, de er blevet mindre attraktive. Det skyldes dels at man aldrig ved hvornår og om de vil gå på efterløn, dels at man forsømmer politisk at sikre dem efteruddannelse – hvorfor ofre disse penge, når langt hovedparten går på efterløn? Det går rent faktisk ud over mange ældre, der gerne vil arbejde, at der findes en del ældre, der mener sig berettiget til at sidde med benene i sofaen på det offentliges regning.

Ser man over på den anden side af sundet, til Sverige, kan jeg langt bedre tilslutte mig deres model. Her gør man det omvendt af, hvad de ældre vil i DK. Her er det de unge børnefamilier, der får mere fri, mens de ældre må arbejde. Til gengæld er det langt sværere at fyre en ældre med den konsekvens, at virksomhederne bruger rigtig mange ressourcer på at efteruddanne de ældre, så de fortsat kan være attraktive som arbejdskraft. Det er præcis denne model, jeg går ind for. De ældre er ikke fysisk nedslidte.

Jeg medgiver dog, at rigtig mange ældre er fagligt nedslidte. Det er på det punkt, de ældre og middelaldrende bør sætte deres politiske kræfter ind for at sikre ældre deres job. I stedet kæmper du, Dorte, sammen med mange andre middelaldrende og ældre for, at de ældre skal betales for lediggang, og at det skal finansieres ved, at børnefamilierne skal knokle endnu mere og langtidsledige, syge ikke-ældre og personer der ikke har betalt deres a-kassekontingent skal sendes ud i fattigdom og tilmed udføre tvangsarbejde som gadefejere.

Kan du ikke forklare mig nærmere, Dorte, logikken og humaniteten bag dine synspunkter.

Hanne Christensen

Rikke Jakobsen.

Dit parti LA, vil aldrig svare på, hvad de egentlig mener med socialpolitikken, herunder hvor lave ydelserne egentlig kan nå ned, før de mener, fattige har det skidt nok.

Jeg har spurgt og spurgt, men kan aldrig få svar. Jeg kan ikke lade være med at tænke, at hvis partiet har ren mel i posen, ja, så var det måske ikke så svært at give et svar.

Jeg tror ikke på jeres populistiske lagkageargument. Altså med, at får de velstillede bare mere, ja, så ryger der også krummer af til de fattigste. Og jeg mener det er fint, hvis de ledige får arbejde, men hvad med dem, der ikke får.

Jeg oplever ikke, at LA har givet svar på den slags spørgsmål. Om som sagt har jeg spurgt vidt omkring blandt jeres partimedlemmer, ligesom jeg har læst jeres partiprogram på jeres hjemmeside.

Jeg var selv meget fristet af NA. Dengang var skattepolitikken dog lidt mere neddæmpet. Men igen måtte jeg have svar på socialpolitikken. Hvad med de fattigste. Det er jo ikke nok med at asylansøgere skal have arbejdstilladelse, eller børnene skal have lov at gå i alm. skole.Det er jo et meget billigt forslag, det koster jo stort set intet på skatten, og hvis man kun kan komme med gratis forslag - ja, så er det jo billigt sluppet.

LA er for mig at se, et parti der i den grad alene fokuserer på, at få skal have mere på bekostning af andre og særligt de fattigste.

Hanne Christensen

Rikke Jakobsen.

Dit parti LA, vil aldrig svare på, hvad de egentlig mener med socialpolitikken, herunder hvor lave ydelserne egentlig kan nå ned, før de mener, fattige har det skidt nok.

Jeg har spurgt og spurgt, men kan aldrig få svar. Jeg kan ikke lade være med at tænke, at hvis partiet har ren mel i posen, ja, så var det måske ikke så svært at give et svar.

Jeg tror ikke på jeres populistiske lagkageargument. Altså med, at får de velstillede bare mere, ja, så ryger der også krummer af til de fattigste. Og jeg mener det er fint, hvis de ledige får arbejde, men hvad med dem, der ikke får.

Jeg oplever ikke, at LA har givet svar på den slags spørgsmål. Om som sagt har jeg spurgt vidt omkring blandt jeres partimedlemmer, ligesom jeg har læst jeres partiprogram på jeres hjemmeside.

Jeg var selv meget fristet af NA. Dengang var skattepolitikken dog lidt mere neddæmpet. Men igen måtte jeg have svar på socialpolitikken. Hvad med de fattigste. Det er jo ikke nok med at asylansøgere skal have arbejdstilladelse, eller børnene skal have lov at gå i alm. skole.Det er jo et meget billigt forslag, det koster jo stort set intet på skatten, og hvis man kun kan komme med gratis forslag - ja, så er det jo billigt sluppet.

LA er for mig at se, et parti der i den grad alene fokuserer på, at få skal have mere på bekostning af andre og særligt de fattigste.