Læsetid: 8 min.

Sortering af æg er et tvivlsomt eksperiment

Nutidens tilsyneladende kritiske teknologidebat om genetisk screening og sortering af æg ved kunstig befrugtning deler et grundtræk med 1960'ernes naive teknologioptimisme: Tvivl lades ude
11. maj 2011

I 1963 formulerede den fremtrædende og meget fantasifulde britiske genetiker, J.B.S. Haldane, en tidstypisk vision for opdragelse af kloner af særligt fremragende personer. Det bedste, en stor matematiker, digter eller maler kunne bruge livet efter de 55 på, ville være at opdrage sit eget klonede afkom, som derved kunne spares for den mangel på forståelse i barndommen, der ellers var usædvanlige menneskers lod. Klonen skulle opdrages af originalen. Derved ville originalens potentiale i større grad komme til udfoldelse.

Vi lader den lige stå et øjeblik.

Aktuelt står opdragelse af menneskelige kloner ikke på den teknologi-etiske dagsorden. Det gør derimod genetisk screening af gravide og i forbindelse med kunstig befrugtning undersøgelse af befrugtede æg, så æg med bestemte sygdomsfremkaldende anlæg kan sorteres fra. Dén debat, som for tiden foregår i blandt andet Danmark, Storbritannien og Tyskland, har ikke det samme rablende naivistiske præg som Haldanes vision. Alligevel er der noget fundamentalt, som ligner: Fraværet af tvivl om teknologiens muligheder og rækkevidde.

Tvivlsomt eksperiment

Som samfund synes vi på vej mod en situation, hvor et voksende antal medborgere vil udvikle sig fra æg, der er blevet håndteret ganske grundigt, inden de blev sat i vokseposition i en livmoder. Det er ikke noget lille eksperiment. Det baseres på, at det lader sig gøre målrettet at undersøge befrugtede æg for bestemte arveanlæg, så uønskede æg kan sorteres fra. Og der ses i debatten i vidt omfang bort fra, at det blandt meget andet ikke lader sig gøre at forudsige, hvordan det på lang sigt måtte påvirke de personer, som stammer fra de udvalgte æg, at der i udgangspunktet blev rodet så meget med ægget. Det vil tiden vise.

Foreløbig ved vi bare, at der fra husdyrforskere kan tappes visse negative erfaringer med meget manipulerede æg, og at det genetiske område i øvrigt er præget af enorme videnshuller.

Ansvaret for eksperimentet er kollektivt. Det kan gå godt. Det kan også gå galt. Problemet er, at det ikke drøftes som et eksperiment, men snarere som et skoleeksempel fra en grundbog i moralfilosofi. Der polariseres og moraliseres: Religiøst betonet helligholdelse af det befrugtede æg sættes over for hensyntagen til familier, som er plaget af alvorlige, arvelige sygdomme og ønsker børn uden disse anlæg. Der afvejes: Frasortering af æg sættes over for aborter som et mindre onde. Der ytres bekymring om racehygiejniske bestræbelser, og det betones, at sygdommene skal være alvorlige og velafgrænsede.

Det nedtones, at vi ret beset ikke aner, hvad vi foretager os. Tvivlen lades ude.

Tvivlsom debatformel

Debatten følger nutidens gængse formel for samfundsdebat om teknologi og etik. I høj grad udviklet som et modtræk mod 1960'ernes uhæmmede teknologioptimisme deler formlen præmisser med dette ophav. Den bygger på en forestilling om, at viden og moral hører til i klart adskilte kasser, og at teknologiske udfordringer i samfundsmæssige sammenhænge har rent moralsk karakter.

Med atomkraftdebatten som undtagelsen, der bekræfter reglen, foregår teknologidebatter derfor hovedsagelig som moralske ofte goldt moraliserende tilføjelser til videnskabelige udsagn, uden at der rejses tvivl om disse udsagns rækkevidde eller mulige forbindelse med særinteresser. Ytringer om usikkerhed henvises fluks til videnskabelig risikovurdering.

Så er cirklen sluttet, tvivlen indkapslet, og troen på de ubegrænsede muligheder for at få styr på det hele ved hjælp af videnskab kan leve videre.

Vi har fået udviklet en teknologidebat, der vil være kritisk, men ikke rummer tvivl. Hvis man ikke som borger havde medansvar for følgerne, kunne det ses som et interessant fænomen.

Gitte Meyer er tidligere videnskabsjournalist og nu lektor i videnskab og offentlighed på Københavns Universitet

Sortering af æg er et tvivlsomt eksperiment Nutidens tilsyneladende kritiske teknologidebat om genetisk screening og sortering af æg ved kunstig befrugtning deler et grundtræk med 1960'ernes naive teknologioptimisme: Tvivl lades ude.

Kommentar

af Gitte Meyer

I 1963 formulerede den fremtrædende og meget fantasifulde britiske genetiker, J.B.S. Haldane, en tidstypisk vision for opdragelse af kloner af særligt fremragende personer. Det bedste, en stor matematiker, digter eller maler kunne bruge livet efter de 55 på, ville være at opdrage sit eget klonede afkom, som derved kunne spares for den mangel på forståelse i barndommen, der ellers var usædvanlige menneskers lod. Klonen skulle opdrages af originalen. Derved ville originalens potentiale i større grad komme til udfoldelse. Vi lader den lige stå et øjeblik.

Aktuelt står opdragelse af menneskelige kloner ikke på den teknologi-etiske dagsorden. Det gør derimod genetisk screening af gravide og i forbindelse med kunstig befrugtning undersøgelse af befrugtede æg, så æg med bestemte sygdomsfremkaldende anlæg kan sorteres fra. Dén debat, som for tiden foregår i blandt andet Danmark, Storbritannien og Tyskland, har ikke det samme rablende naivistiske præg som Haldanes vision. Alligevel er der noget fundamentalt, som ligner: Fraværet af tvivl om teknologiens muligheder og rækkevidde.

Et tvivlsomt eksperiment

Som samfund synes vi på vej mod en situation, hvor et voksende antal medborgere vil udvikle sig fra æg, der er blevet håndteret ganske grundigt, inden de blev sat i vokseposition i en livmoder. Det er ikke noget lille eksperiment. Det baseres på, at det lader sig gøre målrettet at undersøge befrugtede æg for bestemte arveanlæg, så uønskede æg kan sorteres fra. Og der ses i debatten i vidt omfang bort fra, at det blandt meget andet ikke lader sig gøre at forudsige, hvordan det på langt sigt måtte påvirke de personer, som stammer fra de udvalgte æg, at der i udgangspunkt blev rodet så meget med ægget. Tiden vil vise det. Foreløbig ved vi bare, at der fra husdyrforskere kan tappes visse negative erfaringer med meget manipulerede æg, og at det genetiske område i øvrigt er præget af enorme videnshuller.

Ansvaret for eksperimentet er kollektivt. Det kan gå godt. Det kan også gå galt. Problemet er, at det ikke drøftes som et eksperiment, men snarere som et skoleeksempel fra en grundbog i moralfilosofi. Der polariseres og moraliseres: Religiøst betonet helligholdelse af det befrugtede æg sættes over for hensyntagen til familier, som er plaget af alvorlige, arvelige sygdomme og ønsker børn uden disse anlæg. Der afvejes: Frasortering af æg sættes over for aborter som et mindre onde. Der ytres bekymring om racehygiejniske bestræbelser, og det betones, at sygdommene skal være alvorlige og velafgrænsede.

Det nedtones, at vi ret beset ikke aner, hvad vi foretager os. Tvivlen lades ude.

En tvivlsom debatformel

Debatten følger nutidens gængse formel for samfundsdebat om teknologi og etik. I høj grad udviklet som et modtræk mod 1960'ernes uhæmmede teknologioptimisme deler formlen præmisser med dette ophav. Den bygger på en forestilling om, at viden og moral hører til i klart adskilte kasser, og at teknologiske udfordringer i samfundsmæssige sammenhænge har rent moralsk karakter.

Med atomkraftdebatten som undtagelsen, der bekræfter reglen, foregår teknologidebatter derfor hovedsagelig som moralske ofte goldt moraliserende tilføjelser til videnskabelige udsagn, uden at der rejses tvivl om disse udsagns rækkevidde eller mulige forbindelse med særinteresser. Ytringer om usikkerhed henvises fluks til videnskabelig risikovurdering. Så er cirklen sluttet, tvivlen indkapslet, og troen på de ubegrænsede muligheder for at få styr på det hele ved hjælp af videnskab kan leve videre.

Vi har fået udviklet en teknologidebat, der vil være kritisk, men ikke rummer tvivl. Hvis man ikke som borger havde medansvar for følgerne, kunne det ses som et interessant fænomen. Gitte Meyer er tidligere videnskabsjournalist og nu lektor i videnskab og offentlighed på Københavns Universitet

Sortering af æg er et tvivlsomt eksperiment Nutidens tilsyneladende kritiske teknologidebat om genetisk screening og sortering af æg ved kunstig befrugtning deler et grundtræk med 1960'ernes naive teknologioptimisme: Tvivl lades ude.

Kommentar

af Gitte Meyer

I 1963 formulerede den fremtrædende og meget fantasifulde britiske genetiker, J.B.S. Haldane, en tidstypisk vision for opdragelse af kloner af særligt fremragende personer. Det bedste, en stor matematiker, digter eller maler kunne bruge livet efter de 55 på, ville være at opdrage sit eget klonede afkom, som derved kunne spares for den mangel på forståelse i barndommen, der ellers var usædvanlige menneskers lod. Klonen skulle opdrages af originalen. Derved ville originalens potentiale i større grad komme til udfoldelse. Vi lader den lige stå et øjeblik.

Aktuelt står opdragelse af menneskelige kloner ikke på den teknologi-etiske dagsorden. Det gør derimod genetisk screening af gravide og i forbindelse med kunstig befrugtning undersøgelse af befrugtede æg, så æg med bestemte sygdomsfremkaldende anlæg kan sorteres fra. Dén debat, som for tiden foregår i blandt andet Danmark, Storbritannien og Tyskland, har ikke det samme rablende naivistiske præg som Haldanes vision. Alligevel er der noget fundamentalt, som ligner: Fraværet af tvivl om teknologiens muligheder og rækkevidde.

Et tvivlsomt eksperiment

Som samfund synes vi på vej mod en situation, hvor et voksende antal medborgere vil udvikle sig fra æg, der er blevet håndteret ganske grundigt, inden de blev sat i vokseposition i en livmoder. Det er ikke noget lille eksperiment. Det baseres på, at det lader sig gøre målrettet at undersøge befrugtede æg for bestemte arveanlæg, så uønskede æg kan sorteres fra. Og der ses i debatten i vidt omfang bort fra, at det blandt meget andet ikke lader sig gøre at forudsige, hvordan det på langt sigt måtte påvirke de personer, som stammer fra de udvalgte æg, at der i udgangspunkt blev rodet så meget med ægget. Tiden vil vise det. Foreløbig ved vi bare, at der fra husdyrforskere kan tappes visse negative erfaringer med meget manipulerede æg, og at det genetiske område i øvrigt er præget af enorme videnshuller.

Ansvaret for eksperimentet er kollektivt. Det kan gå godt. Det kan også gå galt. Problemet er, at det ikke drøftes som et eksperiment, men snarere som et skoleeksempel fra en grundbog i moralfilosofi. Der polariseres og moraliseres: Religiøst betonet helligholdelse af det befrugtede æg sættes over for hensyntagen til familier, som er plaget af alvorlige, arvelige sygdomme og ønsker børn uden disse anlæg. Der afvejes: Frasortering af æg sættes over for aborter som et mindre onde. Der ytres bekymring om racehygiejniske bestræbelser, og det betones, at sygdommene skal være alvorlige og velafgrænsede.

Det nedtones, at vi ret beset ikke aner, hvad vi foretager os. Tvivlen lades ude.

En tvivlsom debatformel

Debatten følger nutidens gængse formel for samfundsdebat om teknologi og etik. I høj grad udviklet som et modtræk mod 1960'ernes uhæmmede teknologioptimisme deler formlen præmisser med dette ophav. Den bygger på en forestilling om, at viden og moral hører til i klart adskilte kasser, og at teknologiske udfordringer i samfundsmæssige sammenhænge har rent moralsk karakter.

Med atomkraftdebatten som undtagelsen, der bekræfter reglen, foregår teknologidebatter derfor hovedsagelig som moralske ofte goldt moraliserende tilføjelser til videnskabelige udsagn, uden at der rejses tvivl om disse udsagns rækkevidde eller mulige forbindelse med særinteresser. Ytringer om usikkerhed henvises fluks til videnskabelig risikovurdering. Så er cirklen sluttet, tvivlen indkapslet, og troen på de ubegrænsede muligheder for at få styr på det hele ved hjælp af videnskab kan leve videre.

Vi har fået udviklet en teknologidebat, der vil være kritisk, men ikke rummer tvivl. Hvis man ikke som borger havde medansvar for følgerne, kunne det ses som et interessant fænomen. Gitte Meyer er tidligere videnskabsjournalist og nu lektor i videnskab og offentlighed på Københavns Universitet

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu