Nyhed
Læsetid: 3 min.

Stærk kritik af Støjbergs forslag om lufthavnskontrol

Uden konkret mistanke og uden retskendelse skal alle borgere fremover alligevel vilkårligt kunne kontrolleres af Pensionsstyrelsen, når de rejser ind i landet, lyder et forslag fra beskæftigelsesministeren. Formålet er at fange sociale bedragere men både Datatilsynet og Institut for Menneskerettigheder betragter midlerne som helt ude af proportioner
Hvis det står til Beskæftigelseminister Inger Støjberg, så risikerer danskere der vender hjem fra ferie i udlandet at få deres indkomstforhold kontrolleret af medarbejdere fra Pensionsstyrelsen i lufthavnen. Den nye lov, som møder kraftig kritik, har til formål at fange folk på overførselsindkomst, der uretmæssigt har været på rejse i udlandet.

Hvis det står til Beskæftigelseminister Inger Støjberg, så risikerer danskere der vender hjem fra ferie i udlandet at få deres indkomstforhold kontrolleret af medarbejdere fra Pensionsstyrelsen i lufthavnen. Den nye lov, som møder kraftig kritik, har til formål at fange folk på overførselsindkomst, der uretmæssigt har været på rejse i udlandet.

Kristian Brasen

Indland
19. maj 2011

Alle kan blive ramt af kontrollen. Ifølge et lovforslag fra beskæftigelsesminister Inger Støjberg (V), skal enhver borger, når de lander i lufthavnen, kunne få deres indkomstforhold kontrolleret af medarbejdere fra Pensionsstyrelsen. Kontrollen skal ske vilkårligt, uden konkret mistanke og uden dommerkendelse.

Formålet med den nye lov er nemmere at kunne fange folk på overførselsindkomst, der uretmæssigt har været på rejse i udlandet. Men ifølge såvel Datatilsynet som Institut for Menneskerettigheder og den liberale tænketank CEPOS er målet helt ude af proportioner med de midler, som staten nu kan bringe i anvendelse.

»Set i sammenhæng med de øvrige tiltag mod socialt bedrageri er man på dette område nu gået længere og har færre retssikkerhedsprincipper end terrorlovgivningen. I en terrorsag skal PET trods alt have en konkret mistanke og en dommerkendelse, før man kan lave sådanne indgreb i borgerens privatliv,« siger chefjurist Jacob Mchangama fra CEPOS.

Også det ellers afdæmpede Datatilsyn er ganske hård i sin kritik af Inger Støjbergs lovforslag.

»Der rykkes ved hegnspæle, og der er tale om nogle indgreb i borgernes privatliv, som vi ikke hidtil har set på det her område,« sagde Datatilsynets direktør, Janni Christoffersen ved en høring om lovforslaget tidligere på ugen, da hun redegjorde for, hvorfor forslaget ifølge Datatilsynet »giver anledning til væsentlige betænkeligheder i forhold til beskyttelsen af de berørte personers privatliv« og hvorfor man »stiller sig tvivlende over for, om der er den fornødne saglighed og proportionalitet« mellem formålet og midlerne i forslaget.

Hvis myndighederne ved kontrollen i lufthavnen finder ud af, at borgeren er modtager af overførselsindkomst, skal der tages kopi af borgerens pas og flybilletter, og den relevante kommune skal underrettes.

Kommunen skal herefter uden dommerkendelse kunne kræve oplysninger fra borgens bank om, hvilke bevægelser der har været på kontoen.

Også dét tiltag betragter direktør for Institut for Menneskerettigheder, Jonas Christoffersen, som et brud med princippet om, at staten kun må få adgang til den slags personlige oplysninger, hvis der er en rimelig, saglig og proportionel begrundelse for det.

»Her vender man det om og siger, at borgernes frihed betyder ikke så meget mere: Det er statens mulighed for at kontrollere, der er det vigtigste,« siger han.

Støjberg uenig

Enhedslistens retsordfører Line Barfod erklærer sig enig i formålet med loven at stoppe socialt bedrageri. Men hun vender sig stærkt mod den vilkårlige kontrol af enhver borger.

»Og vi er langt ude over grænserne, når vi begynder at sige, at myndigheder, der ikke er politiet, skal til at løse det, der ellers er en politiopgave og uden den retssikkerhedsbeskyttelse, vi ellers har i en retsstat,« siger hun.

Beskæftigelsesminister Inger Støjberg (V) kan ikke se, at forslaget skulle stride mod retssikkerheden.

»Jeg er ganske enkelt uenig med Datatilsynet,« siger hun.

Er det særligt liberalt, at enhver borger vilkårligt skal kunne kontrolleres på den måde ude i lufthavnen?

»Jeg kan bare sige, at det heller ikke er en ordentlig måde at opføre sig over for samfundet på at tage af kassen på den måde, som socialt bedrageri er.«

Hvad sker der, hvis borgeren nægter at få kopieret sit pas og sine flybilletter?

»Så er det politiet, der tager over. Men jeg tror aldrig, at det er sket, at en borger har nægtet«.

Hvad siger du til CEPOS' betænkeligheder om, at retssikkerheden i terrorsager er større end i disse tilfælde?

»Det er at sætte tingene på spidsen. Jeg synes, at der er en fin proportionalitet mellem det, man bringer i anvendelse og så kampen mod socialt bedrageri,« siger Inger Støjberg.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Claus Oreskov

Overvågning, kontrol og forbuds staten slå til igen igen!
”Another Brick in the Wall”

& kære venner det koster.

Mads Kjærgård

Inger Støjberg må da være opvokset i DDR, i hvert fald har hun så ganske misforstået begrebet liberal. Kære Inger, liberalisme handler om borgernes frihed i forhold til staten ikke det modsatte, og nej de havde ikke liberalisme i DDR, det hed kommunisme!

Morten Fruergaard

Det er altså for slapt det der.

Tag nu skridtet fuldt ud og installer digital fodlænke på alle. Det er jo kun lovovertræderne, der har brug for et privatliv...

Alle andre vil jo ikke være kede af at blive overvåget døgnet rundt.

Kasper Thybo

»Jeg kan bare sige, at det heller ikke er en ordentlig måde at opføre sig over for samfundet på at tage af kassen på den måde, som socialt bedrageri er.«

Aav, for et skidt svar.

Mads Kjærgård

Ja det vidner jo om, at Inger Støjberg ikke har den ringeste ide om hvad det er for en ideologi hun repræsenterer! Det er totalt goddag mand økseskaft! Havde hun været fra DKP, så ville man have kunne forstå det! På den anden side, så har jeg aldrig mødt en DKPer, der ikke vidste hvad han/hun talte om!

Det skal selvfølgelig kun være lovligt at udrejse med et gyldigt ausweise.

Niels Mosbak

Og et gyldigt Ausweiss gælder kun personer i arbejde, og kun inden for den af staten fastsatte ferietid, og alle andre skal indsende ansøgning 3 måneder før afrejse - og sker det ikke "dann haben Wir andere metoden"...

Torben Skov

Den med at "tage fra kassen" er da helt syg. Man får fra kassen fordi man har behov.

Støjberg et al. har indført et stavnsbånd for en menneskegruppe. Det er stavnsbåndet man bryder hvis man rejser.

Det er aldeles ikke det samme som at stjæle fra kassen.

Thorsten Lind

..enig i kritikken.
Overvågning, kontrol & straf er mantraet,
for de "folkevalgte kommisærer" i folketinget.

Folkens;
I sjofler mine borgerettigheder,
og klatter mine skattekroner bort på
Stasi/Nazi-lovgivning!
Stop det! ( ..før det går helt i ged og gaskammer ).

Inger Støjberg,
du er er ikke demokrat.
Din totaltære tankegang blev dømt ude med WW2,
fat det dog.......kvindemenneske!!

Thorsten Lind

Nb. Jeg vil til min dødsdag tage SKARPT AFSTAND fra enhver politiker, som søger at høste stemmer på folkesporten: AT SPARKE NEDAD!!
(...hvilket gør mig så godt som hjemløs ved valg til folketingel-tangel-tinget.......som sædvaneligt! )

Tom Paamand

Stikprøve min bare røv. Jeg har selv oplevet folk blive trukket ud til social kontrol i lufthavnen tidligere, og det var alle folk mørkere end min egen kyllingefarve. Selv blev jeg altid vinket forbi.

Asger Vigeholm

Støjberg er da helt fra den! Man fattes ord. Det er jo dybt god nat.

Karsten Aaen

Og hvad vil man så køre med folk som er adopterede, og som f.eks. har været på ferie i eksempelvis Sydkorea, hvor de kommer fra? (som er deres fødeland...) Eller hvad med personer som Obama, som er født af en 'hvid' kvinde og en 'sort' mand.
[Og jeg anvender '----' bevidst, fordi jeg mener, denne her lov atter er udtryk for at man har en fordom om at visse kulturer, måske ligefrem visse racer?, visse folk fra visse folkeslag er emre kriminelle end andre...']
Mange danskere er i dag frugten, eller kombinationen af sådanne forhold, ægteskabelige eller ej.

Hvis argumentet om socialt bedrageri er at 'ja, men hvis man ikke har noget at skjule, så er der jo intet at være bange for', er begrundelsen for dette her, så kunne politikerne jo passende begynde med dem selv og oplyse alle, ja alle, valgbidrag, de får...

Peter Andreas Ebbesen

DDR!
Hvad fanden har støjsenderen gang i!
Det lovforslag bliver vedtaget med Ramadansk Dolkeparti, det kan i være helt sikre på.
Og med Socialdemokraterne's velvilje.
For de har også en rem ad huden.
VH Heidi Madsen

Per Jongberg

Heil Rasmussen ... vi skal nok få det lært.

Eller, hvornår skrider regeringschefen ind ?

Peter Jensen

Støjberg er 'uenig' med Datatilsynet - nøjagtigt som Brian Mikkelsen var 'uenig' med hele den retssociologiske sagkundskab, da regeringen sænkede den kriminelle lavalder til 14.

Regeringen har en holdning - og det er sådan i det senmoderne samfund at det er vigtigere at have en holdning end det er at have viden. En holdning kan man jo sådan nemt lige tage fat i og synes om. Eller ikke. Så det er jo modigt nok. Jojo. Viden er så besværligt. Hold nu kæft.

Peter Hansen

I vore dage, hvor det er fuldkommen ligegyldigt, om man sidder i Thailand, på Mallorca eller i Lillebrænde, når man søger job, er det den forkerte vej at gå. Slip mennesker fri, det er fuldkommen latterligt, at man gang på gang forsøger at gøre tilværelsen til et helvede for så mange som muligt. Hvad er den politiske logik i det?

Adam Poulsen

Man har jo prøvet noget lignede før, da det var ulovligt at rejse ud af landet, hvis man modtog bestemte overførselsindkomster.
Jeg har ingen respekt for sociale bedragere, men her synes jeg ikke målet helliger midlet. Det går over grænsen ift. hvad staten har ret til.

Esben Maaløe

Dumt spørgsmål, men ... er det simpelthen forbudt at forlade landet hvis man er på overførselsindkomst?

Karsten Aaen

@ Esben.

Ja og nej.

Svaret er ikke så entydigt som man skulle tro. Hvis man f.eks. er på dagpenge, (er arbejdsløs) har man som alle andre ret til 5 ugers ferie. Hvis man meddeler sin A-kasse og sit jobcenter, at man holder ferie f.eks. i 3 uger i juli måned kan man gøre hvad man vil, dvs. også rejse ud af landet. Dette gælder også for tyrkiske og somaliske og pakistanske indvandrere, som har et arbejde, også selvom de ikke er danske statsborgere. Og det gælder selvfølgelig også for f.eks. danske statsborgere af tyrkisk oprindelse, selvom de ikke har et arbejde. Alle som er på dagpenge, og som meldt ferie i rette tid, kan tage hvorhen de vil i ferien.

Hvis man f.eks. er på kontanthjælp, skal man have lov af sin socialrådgiver, dvs. sin kommune, til at rejse ud af landet f.eks. til sit hjemland. Mange ikke-danske statsborgere har f.eks. fået lov til at rejse hjem til deresd oprindelseslande, fordi en mor eller farmor lå for døden. Man aftaler så, at personen må være væk i f.eks. to eller tre uger, og hvis der bliver brug for længere tid, ringer man eller skriver man.
Hvis man ikke overholder aftalen, sker der det, at man får en sanktion, dvs. at pengene bliver taget fra en.

For førtidspensionister og pensionister mener jeg, at det gælder, at de frit kan rejse ind og ud af landet? Hverken førtidspensionister eller pensionister står jo til rådighed for arbejdsmarkedet. For det er nemlig det, det her handler om: at bevise at de (dovne) indvandrere fra visse udvalgte lande ikke står til rådighed for arbejdsmarkedet. Og dermed snyder staten for et millionbeløb. (også selvom selve kontrollen koster mere end beløbene man får ind evt.)

Det her forslag lægger jo op til, at mistænkeliggøre alle mennesker, som rejser til udlandet - hvad er det forøvrigt? [Måske tænker man på lande uden for EU).
som nogen, der vil snyde den danske stat for penge, dvs. hæve kontanthjælp i f.eks. Thailand i to uger uretmæssigt i stedet for at være til rådighed på arbejdsmarkedet i Danmark. (og hvor mange kontant-hjælps.modtagere har reelt råd til at holde ferie i f.eks. Thailand?)

Så vidt jeg skal alle der påtænker at befinde sig i lande uden for EU i mere end 30 dage allerede i dag give besked til it kommunekontor om det? eller er det først med den nye lov (hvis den altså bliver vedtaget) at det kommer?

Mht. til den her:

"Kommunen skal herefter uden dommerkendelse kunne kræve oplysninger fra borgens bank om, hvilke bevægelser der har været på kontoen."

så har de fleste banker vel et internt system, som siger, at de ikke må oplyse den slags ting til 3.mand. (som kommunen jo er i det her tilfælde). Og hvis (og jeg mener hvis!) vi går ud fra, at lovforslaget bliver vedtaget, ja så skal man jo sådan set bare have en kopi, eller adgang til en borgers cprnr. - og så kan enhver borger tinge til banken og sige, "goddag, jeg hedder XX eller ZZ. Hvilke bevægelser har der været på den her borgers konto". Det er nok de færreste banker, som vil foretage en kontrol-opringning til kommunen...

Og hvorfor er det interessant, hvilke bevægelser, der har været på kontoen i borgerens bank? Hvis man har været i udlandet uretmæssigt, handler det vel om, at man har fået kontanthjælp eller (dagpenge evt.) uberettiget, dvs. at man har fået penge fra det offentlige, som man ikke havde krav på, da man jo var i udlandet, og derfor ikke stod til rådighed for arbejdsmarkedet? (med de forbehold jeg har taget ovenfor) Og ikke om bevægelserne på kontoen?

Det er jo klart, at der må være trukket på kontoen i udlandet, hvis man har været i udlandet. Hvorfor kommunen synes det er interessant at kigge på konto-bevægelserne, ved jeg ikke....

Esben Maaløe

"Hvorfor kommunen synes det er interessant at kigge på konto-bevægelserne, ved jeg ikke…."

Begrundet mistanke om snyd?