Læsetid: 4 min.

Tålt på tolvte år

Selv anser Refik Saric sig for at være offer for et justitsmord i Danmark. De fleste andre opfatter ham som krigsforbryder. Information har mødt bosnieren, der på syttende år må leve med betegnelsen 'krigsforbryder'. Nu kæmper han for at undgå at blive udvist til Bosnien
Selv anser Refik Saric sig for at være offer for et justitsmord i Danmark. De fleste andre opfatter ham som krigsforbryder. Information har mødt bosnieren, der på syttende år må leve med betegnelsen 'krigsforbryder'. Nu kæmper han for at undgå at blive udvist til Bosnien
11. maj 2011

I Greve sidder en mand, den danske stat modvilligt har tålt i over et årti.

Kurvestolen knirker hver gang han skyder sin krop frem. Tæerne kravler hen over gulvtæppet og trækker sig sammen i ryk. Med udspilede øjne taler 47-årige Refik Saric om sin tilværelse, som de danske myndigheder nu på tolvte år klassificerer som 'tålt ophold'.

Hans tilværelse er overskygget af den højesteretsdom fra 1994, der slog fast, at bosniske Refik Saric året før udførte tortur og vold mod sine medfanger. Refik Saric var en højtrangeret fange i den kroatisk styrede fangelejr Dretelj i Bosnien-Hercegovina. To andre fanger døde blandt andet som følge af mishandlingen. Og han blev idømt otte års fængsel og udvist af Danmark for bestandigt.

Siden han i 1999 blev løsladt fra fængslet, har han levet på tålt ophold i Greve med sin kone og sine to børn. I den mellemliggende tid har han lært at tale dansk og arbejder i dag frivilligt for Røde Kors, mens resten af familien er blevet danske statsborgere.

»Jeg har ikke begået krigsforbrydelser. Danmark vil bare ikke acceptere, at man har lavet fejl,« siger han i dag, som han sidder tilbagelænet i sin stue i Greve.

Bag ham er vindueskarmen fyldt med blomstrende orkideer, og en hestesko hænger fra vinduets håndtag og peger op ad.

Uenighed om uskyld

For et år siden prøvede han at få omstødt sin udvisningsdom, efter at Udlændingeservice vurderede, at en udvisning til Bosnien ikke længere ville bringe ham i fare.

Den 23. februar i år ophæver byretten i Roskilde så hans udvisningsdom med den begrundelse, at Refik Saric med tiden er blevet mere integreret i det danske samfund. Det underkendes dog af Østre Landsret den 6. maj i år, hvor landsretsdommerne begrunder dommen med, at grovheden af den begåede kriminalitet overtrumfer hensynet til familien.

»Skal man kunne integrere sig ud af en udvisning?« spurgte anklager Rikke Skov i samme anledning.

Selv har Refik Saric hele tiden hævdet sin uskyld. Han har bedyret, at han enten er blevet forvekslet med en anden, eller at bosniske muslimer som hævn afgav urigtige forklaringer mod ham til det danske retsvæsen, fordi han som bosnier har giftet sig med en kroatisk kvinde.

»Hvis hun ikke havde været sammen med mig, så ville jeg være fri. Så ville jeg ikke have været krigsforbryder. Striden dernede har fulgt med mig til Danmark,« siger han.

Refik Saric' forklaring står i skarp kontrast til dommen fra 1994. Her slog Højesteret fast, at Genèvekonventionen reelt giver danske domstole myndighed til at dømme udenlandske krigsforbrydere. Dengang blev Danmark set som foregangsland i retsopgøret mod krigsforbrydere fra det tidligere Jugoslavien. Men i dag er Refik Saric blevet en anden slags hovedpine for Danmark.

Han er en af de 37 andre udlændinge, der ifølge Udlændingeservice lever på tålt ophold i Danmark. Hver især opfylder de isoleret set kravene for asyl, men har begået en forbrydelse her eller i deres hjemland, der begrunder en udvisningsdom.

Hver 14. dag ringer Refik Saric til den lokale politistation for at opfylde sin lovpligtige meldepligt.

»Men meldepligten gør, at jeg ikke kan sove. Jeg vågner tit og bliver ved med at ringe midt om natten, inden politiet har åbnet deres telefoner,« siger han.

Nærpolitiet kender ham da også ganske udmærket efter 12 års opringninger.

»Og hvert halve år går jeg op og snakker med dem for at høre, om de nu tror, Bosnien er et sikkert sted at blive sendt tilbage til,« siger han og rømmer sig:

»Ellers bruger jeg tiden i vores kolonihavehus. Jeg sår noget græs og snakker med danskerne. Jeg prøver at cykle og dyrke noget motion. Jeg prøver at glemme alt det lort.«

Skriver mange breve

I mange år har Refik Saric været i gang med at skrive sin biografi. Den skal hedde
17 års tortur i Kongeriget Danmark!

Han scroller igennem hundreder af tætskrevne sider på sin computer: »Ham arbejdede jeg sammen med i lejren«, og »ved det hus blev folk skudt«, siger han og peger på nogle uskarpe billeder, der ligner hvidkalkede længer på en gammel dansk landejendom. Det er de dog langt fra. Billederne viser barakker fra Dretelj, hvorfra hans halvanden måneds lejrophold stadig er rammen om hans liv. Det slipper ikke taget i ham.

»Jeg har skrevet mange breve til Menneskerettighedsdomstolen Haag. Jeg får ikke svar, men jeg skriver. Jeg kan godt skrive, fordi jeg ikke har begået krigsforbrydelser. Jeg har ikke gjort noget med nogens tænder eller øjne,« siger han og håber på, at Procesbevillingsnævnet vil godkende, at hans udvisningssag kan tages op i Højesteret.

Refik Saric blev i 1994 dømt skyldig i at have mishandlet 14 medfanger i Dretelj, heraf to forhold hvor ofrene døde af deres kvæstelser. I et andet forhold blev han dømt for at have slået en fange med et bæltespænde, så han fik nedsat syn.

Refik Saric har de seneste 12 år vadet rundt i Greve-lejligheden på tålt ophold: 'Jeg tror, mange danskere og retssystemet har haft svært ved at forstå, hvad der er sket nede i Bosnien. Alle siger, det var serberne, der begik forbrydelserne, men det var det ikke. Det var også bosniske muslimer og kroater,' siger han Foto: Sofie Amalie Klougart

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Niels-Erik Sørensen

Har en lang redegørelse vedrørende sagen. Men ved ikke helt hvordan jeg får den sendt til avisen. Den ligge som et word dokument

ellen nielsen

Anne Marie P siger:
"Så er der vel kun menneskerettighedsdomstolen tilbage…"
---------------------------------------
Enig, dér har man efterhånden megen erfaring med at behandle/dømme i krigsforbrydelses-sager på Balkan i 1990erne.