Læsetid: 2 min.

Fra uddannelsespolitik til institutionspolitik

Danske uddannelser er inde i en problematisk udvikling, hvor den politiske styring retter sig stadig mindre mod indhold, pædagogik og struktur og stadig mere mod økonomisk og faglig soliditet i de institutioner, som udbyder uddannelser
4. maj 2011

Jeg deltager for tiden i udarbejdelsen af to ansøgninger om akkreditering af nye uddannelser. Udvikling af noget nyt er i sig selv interessant, men meget af det interessante forsvinder i den omfattende administrative dokumentation af forskningsmiljøer, forhold til aftagere, kvalitetssikringsprocedurer, bygninger og meget andet, som skal indgå i ansøgningerne.

Det er et stort arbejde, og meget af dokumentationen er reelt mindre væsentlig. Men på et mere overordnet plan er akkrediteringssystemet et led i en problematisk udvikling, nemlig en bevægelse fra uddannelsespolitik til institutionspolitik. Den politiske styring retter sig stadig mindre mod indhold, pædagogik og struktur i de videregående uddannelser og stadig mere mod økonomisk og faglig soliditet i de institutioner, som udbyder uddannelser.

Denne bevægelse har været i gang de sidste 25 år og trækker stærkt på den markedsorienterede styringsfilosofi, som er blevet kaldt new public management.

Udviklingen er mest fremskreden for universitetsuddannelserne, både fordi uddannelse kun er den ene af universiteternes hovedopgaver, og fordi de ikke ligesom de andre videregående uddannelser er i ministerium med folkeskolen og ungdomsuddannelserne.

Centralisering

De senere år har budt på nogle afgørende begivenheder i denne udvikling.

Der er for det første universitetsloven af 2003, som etablerede en centraliseret ledelsesstruktur på universiteterne og dermed et princip om, at den politiske regulering af og forhandlingerne om uddannelsesaktiviteterne altid kommer ind fra oven via institutionens centrale ledelse.

For det andet er der fusionerne af universiteter og forskningsinstitutioner, som blev gennemført efter stærkt pres fra Videnskabsministeriet med det formål at skabe større og stærkere institutioner. Sideløbende er der som bekendt på Undervisningsministeriets område foregået en stadig centralisering af institutionerne for videregående uddannelse, som foreløbig har resulteret i professionshøjskolerne.

Forfejlet styringsfilosofi

Endelig er der indførelsen af akkrediteringssystemet. Det gennemfører ganske vist grundige kvalitetsvurderinger af forslag til nye uddannelser, men indførelse af nye uddannelser sker ikke ud fra en samlet vurdering og drøftelse af behovet, men som enkeltvis stillingtagen til forslag fra uddannelsesinstitutioner, der søger i konkurrence med hinanden. Denne forskydning mod institutionspolitik sker inden for en bestemt ramme, nemlig en forståelse af uddannelsesinstitutionerne som markedsaktører. Det er en hovedtanke i new public management: Hvis man lader institutionerne udbyde og drive deres ydelser i åben konkurrence med hinanden, vil borgerne vælge ydelser af den slags og i det omfang, de har brug for. Balancen mellem udbud og efterspørgsel vil sørge for, at uddannelsesbehovet opfyldes. Staten kan så nøjes med at kontrollere, at konkurrencen foregår på fair vilkår, og at kvaliteten af de udbudte uddannelser er i orden.

Det er en forfejlet styringsfilosofi. Markedsmekanismer og konkurrence er ikke nogen pålidelig vej til at imødekomme sociale behov. Det har de moderne samfunds historie leveret masser af eksempler på. Men i kraft af denne styringsfilosofi afstår det politiske system langt hen ad vejen fra at fastlægge bredere samfundsmæssige mål for uddannelserne. Skal de videregående uddannelser bidrage til øget social lighed? Skal universitetsuddannelserne fremme demokratisk kompetence? Sådanne spørgsmål dukker af og til op. De mødes som regel med officiel velvilje, men indkapsles til isolerede projekter, som ikke kan forstyrre institutionspolitikken.

Palle Rasmussen er professor på på Institut for Læring og Filosofi på Aalborg Universitet

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu