Læsetid: 3 min.

Universiteter mangler ordning, der kan afsløre forskerfusk

Landets universiteter har indtil nu valgt at se stort på anbefalingen om at etablere en såkaldt whistleblower-ordning. Penkowa-sagen tydeliggør dog behovet for en institution, hvor medarbejdere kan henvende sig med prekær viden om uregelmæssigheder i forskningen, lyder det fra flere kanter
Landets universiteter har indtil nu valgt at se stort på anbefalingen om at etablere en såkaldt whistleblower-ordning. Penkowa-sagen tydeliggør dog behovet for en institution, hvor medarbejdere kan henvende sig med prekær viden om uregelmæssigheder i forskningen, lyder det fra flere kanter
11. maj 2011

Bestyrelserne på landets højere læreanstalter bør fastlægge retningslinjer og officielle mekanismer for whistleblowing. Sådan lød det fra et udvalg under Videnskabsministeriet, som i 2003 leverede en rapport med anbefalinger for god universitetsledelse.

»Disse skal beskytte ansatte eller studerende, der gør opmærksom på f.eks. ulovlige forhold på universitetet,« som der står i rapporten.

Men den opfordring er tilsyneladende prellet af på ledelserne på de højere læreranstalter. I hver fald har ingen af landets universiteter oprettet en whistleblower-ordning.

Formand for rektorkollegiet, Jens Oddershede var selv med i det udvalg, der anbefalede ordningen. Han mener fortsat, at det kunne være fornuftigt med en instans, hvor medarbejdere eller studerende kan henvende sig med prekær viden.

»Rapporten har nok ikke rigtig været i fokus, efter vi udarbejdede den, og det bærer jeg selv en del af ansvaret for. Men i lyset af, hvad der er foregået i universitetsverdenen, kan det godt være, at rapporten bør læses igennem igen og blandt andet se på mulighederne for en whistleblower-ordning,« siger han.

Penkowa-sagen

I en rapport omkring forskningens redelighed fra december 2010 skriver den uafhængige samarbejdsorganisation for europæiske forskningsinstitutioner, European Science Foundation, at beskyttelse af whistleblowers er afgørende, om nødvendigt ved lov. Sikringen af forskningens redelighed er helt andeles afhængig af, at den enkelte forsker kan stå frem med sin viden uden at risikere sin fremtidige karriere.

Forskningsdebattør og professor Claus Emmeche påpeger, at sager som Milena Penkowas tydeliggør behovet for en instans, hvor kritiske medarbejdere kan henvende sig.

»I sagen om Penkowa var der forskere, der vidste, den var gal. Vi kan nu se, at de tøvede for længe med at bringe deres iagttagelser frem, og formentlig har de fornemmet, at hun var en person, som man holdt hånden over, og som havde stærke relationer til magtfulde personer. Den sag har vist, at det er svært for medarbejdere at trænge igennem de almindelige kanaler, hvis man oplever uregelmæssigheder i forhold til kolleger eller ledende personers fremfærd,« siger Claus Emmeche.

Professor på Københavns Universitet Elisabeth Bock, der for tre år siden satte spørgsmålstegn ved Milena Penkowas forskningsresultater, mener, at en beskyttelse af whistleblowers er nødvendig, hvis universiteterne skal sikre sig mod snyd.

»Der er sket lige det modsatte i Penkowa-sagen. De, der har antydet, at der kunne være tale om videnskabelig uredelig, er blevet behandlet meget dårligt,« siger hun.

England gør det

Bestyrelsesformanden på Københavns Universitet, Niels Standberg Pedersen, betoner, at man oven på Penko-wa-sagen er i færd med at drøfte, hvordan man kan styrke det såkaldte praksisudvalg, hvor forskere kan henvende sig med kritik af forskningen. Han henviser desuden til Udvalgene Ved-rørende Videnskabelig Uredelighed.

»Derudover opretter vi en ombudsmandsfunktion til de yngre forskere, som kan være meget afhængig af eksempelvis deres vejleder og som derfor kan have svært ved at fremkomme med kritik,« siger han.

I Storbritannien har man den såkaldte Whistleblower Act, som ved lov beskytter offentligt ansatte, der deler deres viden om uregelmæssigheder. Også de britiske universiteter har vedtagne politikker om whistleblowing, fortæller Rebecca Boden, der er professor i ledelse ved Cardiff-instituttet på Wales University. Hun mener absolut, at danske universiteter bør kopiere politikken, men henviser samtidig til, at ordningen ikke er en garanti.

»Folk er ofte uvillige til at indberette og bange for repressalier, for der er mange måder, hvorpå man kan gøre livet ubehageligt for de ansatte,« siger hun.

Kan true jobbet

Et eksempel på, at whistle-blower-systemet ikke altid beskytter tilstrækkelig godt, er Aubrey Blumsohn, som blev fyret fra Sheffield University efter at have udtalt kritik af nogle medicinsk forskningsresultater. Han indgik efterfølgende et forlig med universitetet og fik således tilkendt et ukendt beløb. Og for ham som for andre afskedigede whistleblowers kan det blive svært at få job igen, påpeger Rebecca Boden.

»Loven er god, men den er ikke en trylleformular. Hvis systemet skal virke, kræver det en kulturændring på universiteterne. I stedet for at være bange bør ledelsen opfordre folk til at fortælle om deres viden,« siger hun og tilføjer, at Oxford University nu overvejer at lægge et link ud på universitetets hjemmeside, så adgangen til at berette om uretmæssigheder bliver lettere.

»Oxford er det eneste universitet, der fungerer som et ordentligt universitet. Her er man meget optaget af, at tingene er helt i orden,« siger hun og betoner, at den øgede konkurrence på forskningsområdet er med til at øge risikoen for fusk.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Claus Emmeche

En lille ting: Det er venligt af Mette Klingsey og Lise Richter at udnævne mig til professor, men i jeg er altså kun en ganske dødelig lektor.
- Kan det ikke være lige meget?, kunne man spørge. Jo, og så alligevel ikke. Det har jeg uddybet her:

http://professorvaelde.blogspot.com/2011/05/trls-at-betitles-professor.html

Og nu vi er ved henvisningerne kan Nørby-udvalgets rapport fra 2003 stadig findes her:

http://vtu.dk/publikationer/2004/anbefalinger-for-god-universitetsledels...

Hugo Barlach

Naturligvis, KU kunne jo ikke finde ud af at undersøge sig selv. Der må eventuelt en fast ekstern instans på banen, så man er helt ude over mistanker...

Med venlig hilsen

Dan Johannesson

Blot man holder sig for øje at der ikke er langt fra whistleblower adfærd til stikkersamfund. Hvis alle overvåger alle bliver modet til at udfordre det bestående typisk kvalt på lige fod med kreativitet og divergent tænkning, hvilket ellers er hvad det påstås at universiteterne skal være med til at fremme.

Træd varsomt.