Velfærdsuddannelser skal spare trods overskud

Til trods for at flere af landets professionshøjskoler havde underskud i 2010, så går det fremad på skolerne. Driften af uddannelserne giver nu overskud eller er i balance på de fleste skoler for første gang siden fusionerne. Kun på Professionshøjskolen Metropol og Professionshøjskolen Nordjylland løber uddannelserne til blandt andet lærer, sygeplejerske, pædagog og socialrådgiver stadig ikke rundt.

På professionshøjskolen Metropol i København, som har et underskud på 34,4 mio. kr., peger rektor Stefan Hermann på tre hovedårsager til, at det er vanskeligt at drive de store velfærdsuddannelser, som først blev lagt sammen i centre for videregående uddannelse i 2003 og siden blev sammenlagt til syv professionshøjskoler i 2008.

»For det første var fusionerne notorisk underfinansierede. Dernæst var der en indre modstand mod sammenlægningerne. På de gamle uddannelsesinstitutioner herskede en nært er godt-kultur. Og sluttelig må man pege på, at det tager tid at få balance, når man reducerer 120 uddannelsesinstitutioner til syv over en ti-årig periode,« siger han.

Papirpenge

Allerede efter dannelsen af professionshøjskolerne i 2008 betød besparelser på finansloven en nedskæring på omkring fem procent. Samtidig har flere af professionshøjskolerne måttet slås med vigende ansøgertal.

På Professionshøjskolen UCC er underskuddet for 2010 på 27,2 mio. kr., men det skyldes ifølge rektor Laust Joen Jakobsen udelukkende, at professionshøjskolen ikke har fået solgt en række af de bygninger, de har til overs.

»Det er papirpenge, som ikke betyder, at vi skal ud og fyre medarbejdere for 27 millioner,« siger Laust Joen Jakobsen.

Situationen er den samme på landets største professionshøjskole, VIA i Aarhus. Her skyldes underskuddet på 25 mio. kr., at værdien af skolens bygninger er faldet. Underskuddet betyder derfor kun en nedgang i egenkapitalen, da skolens drift giver 31 mio. kr. i overskud, oplyser rektor på VIA, Harald Mikkelsen.

Fremgangen i søgningen til lærer- og pædagoguddannelsen er en af årsagerne til, at der for første gang i tre år er overskud på driften på flere professionshøjskoler, forklarer Laust Joen Jakobsen, der er formand for professionshøjskolernes rektorforsamling. Alligevel står flere skoler over for fyringer, da finansloven og regeringens genopretningspakke betyder, at velfærdsuddannelserne skal spare 15 procent eller godt 400 millioner kroner de næste tre år.

»Det bliver en kæmpe hurdle at skære ned igen. Især fordi det er første gang, siden vi blev etableret, at driften løber rundt,« siger Laust Joen Jakobsen.

For stor administration

Hans Beksgaard, der repræsenterer underviserne på professionshøjskolerne i Dansk Magisterforening, er enig i, at professionshøjskolernes økonomiske problemer skyldes underfinansiering af især udvikling og forskningssamarbejde. Men sammenlægningen i større enheder med enstrenget ledelse har samtidig ført til et meget stort administrativt apparat, som der stadig kan skæres meget ned på.

»Der hvor vi står nu, er der sket en opbygning af ledelsen og det administrative system og en reduktion af midlerne til undervisning. Overskriften for fusionerne var styrkelse af uddannelserne, men i praksis er der sket det modsatte, fordi man har prioriteret behovet for ledelse og styring højere,« siger Hans Beksgaard, der håber på, at de store økonomiske problemer vil føre til effektivisering af administrationen.

En af de professionshøjskoler, der har fået bugt med underskuddet, er professionshøjskolen Sjælland, der i år har et plus på 6,4 mio. kr. Overskuddet skyldes blandt andet, at der er blevet afskediget 40 af 600 medarbejdere, samt at ledelseslagene er blevet reduceret, forklarer rektor Ulla Koch.

»Vi havde alt for mange kvadratmeter i forhold til antallet af studerende, fordi vi er rundet af 15 uddannelsesinstitutioner. Vi har satset på færre og mere fleksible kvadratmeter. Desuden er mange systemer og arbejdsgange blevet harmoniseret og effektiviseret siden fusionen af CVU Syd og CVU. Ledelse og administration har vi skåret ned til cirka det halve,« siger Ulla Koch.

På flere af de underskudsramte professionshøjskoler har de seneste års besparelser ført til faldende timetal for de studerende. Ledelsen presser desuden underviserne til at indgå aftaler om mindre forberedelsestid til undervisningen. »Det er et alvorligt indgreb over for den enkelte lærer, men også mod undervisningen, fordi der bliver sendt et signal om, at det ikke er så vigtigt, at du får forberedt dig til mødet med de studerende. Argumentet er, at det handler om økonomi og ledelsesret, men i realiteten betyder det, at vi forringer vores uddannelser,« siger Hans Beksgaard.