Nyhed
Læsetid: 2 min.

Advokat: Ingen åbne beviser mod Chafra

I retssagen om tuneseren Slim Chafra, som PET vurderer til at være til fare for statens sikkerhed, er der ikke fremlagt beviser på de åbne retsmøder, mener hans advokat
Indland
11. juni 2011
Tuneseren Slim Chafra har 
 ikke haft mulighed for at imødekomme beskyldningerne om, at han er til fare for landets sikkerhed, mener hans advokat Tyge Trier

Tuneseren Slim Chafra har
ikke haft mulighed for at imødekomme beskyldningerne om, at han er til fare for landets sikkerhed, mener hans advokat Tyge Trier

Linda Henriksen

Da Højesteret i går afsluttede den åbne del af retshandlingen af tuneseren Slim Chafra, var hovedpersonen ikke selv til stede. Over for de syv højesteretsdommere, de to kammeradvokater og PET's juridiske chef oplyste Chafras advokat Tyge Trier, at hans klient havde fået det psykisk dårligt under torsdagens retsmøde.

Også pressen glimrede stort set ved sit fravær, selv om sagen har principiel betydning. Den er nemlig kun den anden i dansk retshistorie, hvor retshandlingen er delt op i en åben del og en lukket del. I de åbne retsmøder kan Chafra og Trier deltage, mens PET i de lukkede retsmøder over for særlig udpegede advokater kan fremlægge materiale, som tjenesten ikke vil have frem på de åbne retsmøder.

Siden Chafra i januar 2009 stævnede Integrationsministeriet for uberettiget fængsling, har Trier opfordret PET til at fremlægge konkrete beviser for, at hans klient skulle være til fare for statens sikkerhed og derfor skulle fratages sin opholdstilladelse. Men det er ikke sket på de åbne retsmøder, sagde Trier, der derefter i korte træk gennemgik, hvad han havde af oplysninger om sin klient.

Hovedkilden er to PET-redegørelser fra juni og juli 2008, i alt 11 sider, forklarede Trier. Som eksempel på oplysningernes dunkle karakter citerede han fra den første redegørelse, at Chafra ifølge tjenestens vurdering »i højere grad havde en overordnet rolle«.

»Men der er intet konkret, ingen kilder, ingen tidsfæstelse, kort sagt ingenting,« sagde Trier, der understregede, at under de omstændigheder er det svært for Chafra at imødegå beskyldningen. Og hvis han ikke kan det, er retssagen ikke fair.

På samme måde med en oplysning om, at Chafra ifølge PET på et tidspunkt »tilkendegav«, at tuneseren KS, der ikke længere opholder sig i Danmark, var den, der var udset til at dræbe karrikaturtegneren Kurt Westergaard.

»Hvem har sagt det? Hvor? Hvornår? Her bør Chafra have mulighed for at komme med et alibi, hvis han kan, men det kan han ikke, når han ikke kan få mere at vide,« sagde Trier, der opsummerende afviste, at han i sagens åbne materiale havde modtaget tilstrækkelig med oplysninger til at kunne instruere den særlige advokat, der også må deltage i de lukkede retsmøder.

»Chafra har ikke haft mulighed for at imødegå beskyldningerne, for vi mangler data, kilder, tidsangivelser, stedsangivelser. Vi kan ikke følge de retningslinjer, som både Højesteret og domstolen i Strassburg har fastsat i denne slags sager om, at der i de åbne retsmøder skal fremlægges tilstrækkeligt materiale til, at den særlige advokat kan instrueres af forsvareren,« sagde Trier og tilføjede, at han to gange havde mødtes med den særlige advokat.

»Men jeg vidste ikke, hvad jeg skulle snakke med ham om.«

Gårsdagens retsmøde var det sidste i sagens åbne del. Nu følger den lukkede del, der føres på et ukendt tidspunkt.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Dorte Sørensen

Tak til Ulrik Dahlin og Information for at følge sagen.. Der i mine øjne er ret uhyggelig. Tænk om du i en situation siger et eller andet for at være sjov eller bare for at provokere, så kan en sådan bemærkning senere bruges mod dig uden du får mulighed for at fortælle sammenhængen for hvorfor du sagde sådan og sådan.

Hugo Barlach

Rent ud sagt, så sjofler man for tiden det danske demokrati med terrorlovene, som vedtaget af VOK-blokken.

Retssikerheden er sat over styr med søgte bortforklaringer, som ikke rigtigt bider på den almindelige danskers forståelse af retsplejens bedyring om en alment gældende retflærdighed, som det mest synlige resultat af domstolenes og juristernes efterhånden noget uudgrundelige virke. Et klart udtryk for den syge kukltur, som især venstreløverne har forsøgt at tale op på vilkår, som efterlader den almindelige dansker med flere spørgsmål end svar.

Det er en ren farce, at retssystemet er blevet delt op i en offentlig og en hemmelig fordeling af instansen. Retsplejen bør gælde alle og enhver. Ikke kun i principperne, men så sandelig også i den gældende praksis. Alene kongehuset har en mærkværdig særstilling. Det er såmænd underligt nok. Men de generelle retsforhold, som er gældende for alle andre statsborgere er nu splittet op imellem offentlighed og hemmelighed. Og så spørger man i al enkelhed, om VOK-blokken er gået mere end for vidt med transparensen i det danske demokrati?

Kritikken er enkel nok. Tredelingen af magten har fået tilføjet en utidig og gold hybrid, der installerer en ny instans i magtrelationerne. Man har med andre ord af bagvejen (et 90-mandater tyranni) erstattet det traditionelle demokratis grundregler med et ukontrollérbart mandat, som er undtaget indsigelse - og indført sin egen (VOK-) fortolkning af forholdene i retsplejen. Og glemt at tage den enkelte danskers retssikkerhed såvel som hans/hendes opfattelse af retsprocesserne i ed.

Hvor i alverden er der ellers tale om hemmelige processer i retssammenhæng? Man skal helt ud i 3. verdens lande for at finde lignende forhold. Diktaturstater, flere af de arabiske stater, som man fortiden bokser med at få til til at begribe almene demokratiske vilkår (på aggressive vilkår) eller i forbehold af utroværdige karakterinsufisient størrelse, som i Guantanomo tilsnint. Altså i de områder, som man i vesten ellers forsøger et distancere sig fra.

Hemmelighed og demokrati har man problemer nok med i relation til tjenester som f.eks efterretningsvirksomhed udgør, men i DK har man fået indskrevet hemmelighed i retsforholdene. Og dermed også fået udvidet magtdelingen med en instans, som ingen statsborger i landet har udtrykt et eksplicit ønske om. Og som i oppositionens udtryksfulde frævær er listet ind af bagdøren.

Man fristes til at tilføje, at i magtfilosofisk forstand udgør forholdet én af de mest iøjnefaldende bøffer, som faktuelt er gået under radaren i det nye århundrede. Må vi, Information, få sat mere lys på anliggendet?

Men måske mere aktuelt: må vi, opposition (den samlede), få forholdet skrevet ind i valgkampen, som den forreste kritik, når det drejer sig om, at etablere ideologi-kritikken som det mest åbentlyse angrebspunkt overfor den nuværende regering og dens flertal? Hvor længe skal I tænke over, hvor simpelt, der er at få skovlen under højredrejningens åbentlyse fejlfix? Tænk jer nu grundigt om, og lad være med at lade jer løbe om hjørner af de sædvanlige politiske kommentatores hensyn til egen karriere...

Med venlig hilsen

Tom W. Petersen

Det er meget poetisk, dette med at bruge dyrebetegnelser om mennesker, i dette tilfælde løven: "Venstreløver". Med løven forbinder man begreber som mod og ædelhed. Men man kunne eventuelt også i denne sammenhæng forestille sig andre dyr som for eksempel krokodille eller indvoldsorm. Løven er ikke den eneste mulighed.