Nyhed
Læsetid: 3 min.

Anders Borg: Der findes ikke et svensk mirakel

Den svenske finansminister Anders Borg er den største udenlandske 'stjerne' på Folkemødet. Han nægtede i går at tage æren for den svenske optur, selv om de danske borgerlige ellers har peget på svenske skatte-lettelser som løsningen på alle problemer
Indland
16. juni 2011

Anders Borg er svensk politiks absolutte superstar og manden, som danske borgerlige både idoliserer og refererer til, når skattelettelser anvises som vejen ud af såvel finanskrise som velfærdsstatens udfordringer.

Ikke desto mindre optrådte den svenske finansminister nærmest selvudslettende under sit besøg ved Folkemødet i går og ville på ingen måde give sig selv æren for det, der er blevet beskrevet som et svensk mirakel med væksttal, der kun matches af asiatiske tigerøkonomier.

Delte roser ligeligt

Den svenske regering har givet svenskerne skattelettelser for omkring 100 mia. kr., men i en tid, hvor den danske debat om økonomiske modeller og gensidige anklager om uansvarlighed er mildt sagt ophedet, delte Borg ganske ligeligt og gavmildt roser ud til både danske borgerlige og socialdemokrater.

»Jeg er ingen troldmand, og der er fortsat mange problemer i Sverige. Vi har en høj arbejdsløshed blandt unge, vi har problemer med integrationen. Når Danmark er hårdere ramt har det ikke mindst at gøre med faldende boligpriser. Det er vi sluppet for, men vi må erkende, at det har at gøre med, at vi har et overophedet boligmarked, og det kan vi jo ikke tage æren for,« sagde han.

»Vi har til gengæld haft en flot vækst og fået mange flere i beskæftigelse, og det kan være, at de beskæftigelsesfradrag, vi har lavet, har hjulpet, men selv om vi selvfølgelig ved, at pilen peger i den retning, så kan vi endnu ikke sige, om det har haft stor betydning.«

Også ros til de røde

Unægteligt et toneleje, der adskiller sig markant fra blandt andre den danske statsminister Lars Løkke Rasmussens tale i går, hvor han endnu en gang tog æren for, at krisen ikke har ramt Danmark så hårdt som forventet selv om det altså ser noget værre ud end i eksempelvis Sverige.

»Skal man finde forklaringer på, at vi i Norden generelt har klaret os nogenlunde, må man både se på den nuværende politik og det, der er sket de forgangne årtier, hvor man særligt i Danmark har skabt et arbejdsmarked med høj tryghed, men også stor fleksibilitet. Der kan man så sige, at Danmark måske har haft sine reformer spredt ud over en længere periode, mens vi har haft en række, koncentrerede tiltag umiddelbart op til krisen, der måske får os til at stå i et bedre lys nu, men indtil for et år siden var det altid danskerne, der var forbilledet,« sagde han i det, der lignede en hyldest til såvel som Danmarks SR-regering i 90erne og den siddende. Og også de svenske socialdemokrater fik roser med på vejen.

»Der er forskelle, og vi synes ikke, deres valgkampsoplæg hænger sammen. Vi mener selvfølgelig heller ikke, det er tilfældigt, at mange af de lande, der klarer sig godt igennem krisen, er ledet af borgerlige men der er dog mange socialdemokratiske aftryk i de lande, og mange socialdemokrater er faktisk relativt fornuftige. Generelt er det de højrepopulistiske partier i Europa, der giver anledning til økonomisk uro, fordi de optræder uansvarligt,« sagde han, men ville dog ikke kritisere Dansk Folkeparti og nøjedes med at konstatere, at den danske regering under alle omstændigheder havde klaret sig godt til trods.

Finansministeren var i sine unge dage kendt som lidt af en ultraliberalist, men i dag kalder han sig selv »en økonom af den pragmatiske slags«.

»Økonomer har hele mit liv påstået og det stod i vores lærebøger at velfærdstaten var truet, alt for rigid og at først japanerne og siden en række asiatiske lande ville overløbe os, men det har vist sig, at velfærdsstaten holder, hvis bare man hele tiden opdaterer den og gør den fleksibel,« sagde han og udtrykte ingen forventning om større opgør med velfærdsstaten.

»Vi skal ikke forvente os, at skatten heller ikke på sigt kommer til at minde om den amerikanske eller sydkoreanske. Vi mener, man kan målrette skattelettelser mod sektorer, der er særligt konkurrenceudsatte, men ellers skal vi klare os i konkurrencen ved at investere i uddannelse og forskning og det er ikke i modsætning til at have eksempelvis industri. Volvo er blevet købt af kinesiske Geely, men Volvos produktion i Sverige forventes at nå topniveauer de kommende år. Det kræver ikke magi, men at vi er de bedste i verden til det, vi gør,« siger Anders Borg.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her