Læsetid: 2 min.

Bagsiden: Nazist? Det kan du selv være!

Pia Kjærsgaard trækker nazikortet mod Tyskland. Mogens Camre spiller det mod muslimer
Kjærsgaard mener, at den tyske ambassadør bør holde mund om 'emotionel nationalisme' — i betragtning af Tysklands fortid.

Kjærsgaard mener, at den tyske ambassadør bør holde mund om 'emotionel nationalisme' — i betragtning af Tysklands fortid.

Christian Als

10. juni 2011

VKO-offensiven 'Skærpet Grænseværn' har fået den tyske ambassadør i Danmark til at advare mod »emotionel nationalisme«.

Åh, hvilken herlig anledning ambassøren her gav Pia Kjærsgaard (DF) til at lufte sit følelsesmæssige territorialforsvar.

I et indlæg i Politiken trutter hun: »Oven i EU's forudsigelige brokkeri og usmagelige pressionsforsøg kommer nu altså den tyske ambassadør rendende ... Og ambasssadøren messer så om følelsesladet nationalisme. Ak ja, pudsige ord fra en tysk ambassadør, hvis lands historie ellers har budt på en del følelsesladet nationalisme med triste konsekvenser.«

Chefredaktøren for det tyske mindretalsblad 'Der Nordschleswiger', Siegfried Matlok, påpeger over for Berlingskes netavis, at Pia Kjærsgaard hermed trækker nazikortet:

»Når folk er trængt på deres argumentation, så oplever man ofte som tysker, at det er et nemt argument at sige 'hold mund med jeres fortid og nazisme'. Det er et middel til at stoppe næsten enhver debat,« siger Matlok.

Egen naziskandale

Pia Kjærsgaards angreb mod ambassadøren og hans land kommer samtidig med, at hun selv er belastet af en naziskandale i sit eget parti. DF's højtragende bannerfører Mogens Camre har i 2009 erklæret til hollandsk tv, at tyske soldater under besættelsen af Danmark »opførte sig meget bedre end vores muslimske drenge gør det. Det var veldisciplinerede tyske drenge.«

Camres udtalelser har skvulpet rundt på YouTube, og dagbladet B.T. gav forleden Camre en chance til at fortryde dem.

Han valgte i stedet at forsvare dem:

»Det er en historisk kendsgerning. Jeg taler om den menige tyske soldat, ikke om Gestapo eller SS. Hvis folk mødte tyske soldater under besættelsen, gik de ikke over på den anden side af gaden. Det gør de i ghettoerne i dag, hvis de møder unge muslimer.«

B.T. kunne berette, at Kjærsgaard truede Camre med en eksklusion af partiet. Derpå pippede Camre dagen efter: »Jeg beklager det indtryk, som sammenligningen har forårsaget.«

Det Islamiske Trossamfund i Danmark opfordrede i går danske politikere til at tage utvetydigt afstand fra Camre. Trossamfundet henviser til, at danske muslimer uafladeligt bliver afkrævet afstandtagen »når dette eller hint sker et givent sted langt borte fra Danmark«.

Nært forekommende uhyrligheder finder danske politikere det åbenbart ikke nødvendigt selv at tage afstand fra, påpeger Det Islamiske Trossamfund.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Heinrich R. Jørgensen

Hvis man skal tale om en "naziskandale", er det værd at erindre at partinavnet "Dansk Folkeparti" ikke var nys opfunden i 1995.

Det oprindelige Dansk Folkeparti eksisterede i perioden 1941-1943. Det var repræsenteret i Rigsdagen i perioden, og var dansk-nazistisk.

Tom W. Petersen

Pia Kjærsgaard skylder Matlock en undskyldning. Og så skulle hun holde sin snavsede mund, indtil hun har fået lært sig lidt almindelig borgerlig anstændighed.
(Nå, måske ikke længere almindelig.)

Hmm Tom. Måske skal du også stryge "borgerlig"? Det har li'som mistet sin renhed. Skal vi ikke bare sige "lært sig lidt anstændighed." ?

I et indlæg i Politiken trutter hun: »Oven i EU’s forudsigelige brokkeri og usmagelige pressionsforsøg kommer nu altså den tyske ambassadør rendende … Og ambasssadøren messer så om følelsesladet nationalisme. Ak ja, pudsige ord fra en tysk ambassadør, hvis lands historie ellers har budt på en del følelsesladet nationalisme med triste konsekvenser.«

------------------

bortset fra at såvel ambassadøren som kærsgaard formodentlig, i virkeligheden, begge skeler mest til pengepungen, må man jo spørge:

hvilken relevans har tysklands fortid lige mht. det spørgsmål, for hvad der bør og ikke bør gøres i den sag her og nu ?