Læsetid 9 min.

Det begyndte, da Kim skulle overnatte hos læreren

Nu er der sat punktum for den uværdige behandling af anbragte børn i fortiden, mener socialminister Benedikte Kiær. Den 54-årige skuespiller Kim Jansson er langt fra enig. Som dreng blev han udsat for seksuelle overgreb, da han gik på Det Kongelige Opfostringshus i Hellebæk
Kim Jansson blev som dreng udsat for seksuelle overgreb fra en lærer, da han gik på Det Kongelige Opfostringshus i Hellebæk. Det har taget mange år for Kim Jansson at tilgive læreren: 'Jeg har arbejdet meget med mig selv psykisk, og langsomt er jeg begyndt at forstå, at læreren har været i lommen på et ekstremt voldsomt begær'

Kim Jansson blev som dreng udsat for seksuelle overgreb fra en lærer, da han gik på Det Kongelige Opfostringshus i Hellebæk. Det har taget mange år for Kim Jansson at tilgive læreren: 'Jeg har arbejdet meget med mig selv psykisk, og langsomt er jeg begyndt at forstå, at læreren har været i lommen på et ekstremt voldsomt begær'

Sofie Amalie Klougart

27. juni 2011

Kim Jansson kunne tjene ti kroner hver gang, han slog lærer NH's græsplæne. Og da han som elev på Skorpeskolen Det Kongelige Opfostringshus i Hellebæk i Nordsjælland ugentligt fik tre kroner i lommepenge, var det en mindre formue. Så Kim var villig til at komme på besøg hjemme hos den enlige lærer og tjene sine ti kroner.

Samtidig var NH's hjem et attraktivt sted at hænge ud for Skorpeskolens store elever: I stuen var hele gulvet dækket af madrasser med et tæppe af grønt fløjl, og her kunne drengene ligge og høre musik. De måtte også ryge, og navnlig havde de evigt sultne drenge også lov til at gå i lærerens køleskab efter en mellemmad.

Så da Kim Jansson fik chancen for at komme hjemme hos læreren, allerede mens han gik i syvende klasse, følte han sig meget privilegeret. Han var stolt, som var han optaget i en eksklusiv klub. Stoltheden varede ved, lige indtil den fysisk spinkle Kim skulle overnatte hos læreren, fordi hans mor blev for syg til, at han kunne komme hjem på friweekend. Om natten skete der noget, som har mærket Kim for livstid.

»Det tog mange, mange år, før jeg kunne tilgive læreren. Tværtimod havde jeg voldsfantasier om ham, hvor jeg drømte om at gå hen til hans hus og ringe på. Når han så åbnede døren, slog jeg hans fortænder ud, og derefter vendte jeg ham rundt og slog ham i femte lændehvirvel, så han blev lam i underkroppen. Så kunne det svin sidde i kørestol og klapre med sine løse fortænder ... Det har jeg fantaseret om virkelig mange gange,« fortæller Kim Jansson, der i dag er 54 år.

Hvad Kim Jansson blev udsat for denne og flere efterfølgende nætter for 40 år siden, vender vi snart tilbage til.

Ministeren og myretuen

Med henvisning til den såkaldte Godhavn-rapport sagde socialminister Benedikte Kiær på et samråd med Folketingets Socialudvalg den 9. juni, at der nu var sat punktum for den uværdige behandling af børn på børnehjem.

Godhavns-rapporten indeholder udførlige beskrivelser af brutal behandling og overgreb, som børn på i alt 19 børnehjem har været udsat for i perioden 1945-76, men Skorpeskolen indgår ikke undersøgelsen. På samrådet mente ministeren, at med Godhavns-rapporten var den dybt beklagelige behandling af børnene blevet kortlagt.

Men står det til Kim Jansson, er det ikke slut endnu. Det er måske kun lige begyndt.

»Det er som en myretue, vi er ved at lirke op. Der har sandsynligvis foregået overgreb på mange drengehjem i den tid. Og i hvert fald kan man sige, at der har været alt for lidt opsyn med, hvad der skete på drengehjemmene,« siger Kim Jansson, der med henvisning til den aktuelle Brønderslev-sag peger på, at også i dag har myndighederne ubegribeligt svært ved at gribe ind over for overgreb mod børn.

»Man er så naiv som barn. Man tror ikke, at nogen vil gøre en ondt, før det sker. Men vi var omkring 60 drenge, så skolen var nam-nam for den slags typer,« siger han.

Om alle voksne på Skorpeskolen var klar over, hvad nogle af de voksne gjorde mod drengene, kan Kim Jansson ikke vide. Men han er overbevist om, at i hvert fald nogen af dem må havde kendt til, hvad der skete. Alligevel var der ingen, der greb ind.

Heller ikke, når NH eller andre voksne på skolen tævede drengene. Selv om lussinger blev forbudt fra 1968, blev øretæver, 'nødder', trælår og niv opfattet som nødvendige for at opretholde disciplinen på Skorpeskolen. Det samme blev det, hvis en lærer af al kraft kastede sit nøglebundt efter en elevs ansigt.

En tudende dreng

»På et tidspunkt blev min mor rigtigt syg. Hun havde kræft i bugspytkirtlen, og det havde spredt sig til hele kroppen. Derfor kunne jeg ikke komme hjem til hende, når vi havde friweekend hver tredje uge, så i stedet skulle jeg overnatte hos læreren. Der var jeg jo vant til at komme.«

Kim Jansson husker, at der i lærerens hjem var en gang med et værelse på hver side. Det ene værelse var lærerens soveværelse, i det andet skulle Kim Jansson sove på en briks.

»Læreren spurgte, om jeg ikke hellere ville ind og sove i hans seng, så jeg ikke skulle ligge der og fryse helt alene. Jeg turde ikke andet end at efterkomme hans ønske, jeg var meget angst for at blive slået ihjel, så jeg gik ind til ham. Han begyndte at pille, og der startede mareridtet.«

I første omgang handlede det om Kim Jansson. Læreren tog fat i hans pik og ville sutte på den. Senere skulle Kim Jansson gøre det samme på læreren.

»Det foldede sig så ud til penetration. Heldigvis ikke så mange gange, fordi det gjorde så ondt, at jeg tudede hver gang. Han ville også kysse meget. Han lugtede af alkohol, cigaretter og mad og havde et stort skæg, og det var meget ubehageligt.«

Overgrebene fandt sted gennem flere år. Men Kim fortalte det ikke til nogen andre på skolen.

»Jeg var fysisk bange for ham. Jeg var overbevist om, at han ville slå mig ihjel, hvis jeg sagde noget. Dertil kommer, at man udvikler en ekstrem flovhed og skyldfølelse, som knækker en fuldstændigt. Det er, som om man ikke reflekterer over det, men inderst inde fatter man ikke, at man ikke flygter fra det. Der er en usynlig snor af angst, der binder sådan et forhold fast.«

Det er ikke lykkedes Information at opspore andre elever, der har været udsat for overgreb fra den samme lærer. Men at der gik rygter om læreren, bekræftes af en tidligere elev, som bruger formuleringen, at læreren omgav sig med et 'harem af udvalgte drenge'.

Efterhånden begyndte Kim Jansson at fjerne sig fra læreren og holde op med at besøge ham: »Det tog han meget ilde op. Der kom en længere fase, hvor jeg fik mange tæv.«

Socialrådgiveren

I slutningen af første real havde Kim Jansson og læreren endnu en gang været oppe og skændes. Det endte med, at Kim Jansson løb væk og barrikaderede sig på det kontor, hvor skolens socialrådgiver arbejdede. Selv om både læreren, socialrådgiveren og endnu en lærer forsøgte at trænge ind i kontoret, lykkedes det for Kim Jansson at holde dem stangen. Socialrådgiveren fik de to andre voksne til at gå væk, og lidt efter lykkedes det ham også at få overtalt Kim Jansson til at låse døren op.

»Jeg fortalte socialrådgiveren om, hvad jeg var udsat for fra lærerens side, og jeg kunne se, at det ramte ham. Han gav mig en fornemmelse af, at her var en voksen, der tog det seriøst og lyttede til mig. Han sagde, at jeg ikke skulle finde mig i det, og han tilbød, at jeg kunne komme hjem i hans lejlighed og tage det med ro.«

Kim Jansson anede ikke, at også socialrådgiveren havde interesse for mindreårige drenge, således som Information tidligere har berettet med NN's historie. NN blev ifølge sin egen beretning også udsat for seksuelle overgreb, når han besøgte socialrådgiveren. Ifølge NN tog et par elever sagen i egen hånd og fixede noget ved socialrådgiverens røde Datsun lige før jul 1978. Dagen efter blev socialrådgiveren dræbt i en trafikulykke på Nordre Strandvej.

»Da jeg kom hjem til socialrådgiveren, blev jeg lagt i seng og fik tøjet taget af. Nu kunne jeg hvile,« fortsætter Kim Jansson sin beretning.

»Men så lagde socialrådgiveren sig på sengen og spurgte, om ikke jeg havde lyst til at se hans store pik. Men jeg tudede så meget, at han til sidst opgav det og kørte mig tilbage til skolen.«

Fra det tidspunkt var overgrebene slut for Kim Jansson, både fra NH og fra socialrådgiveren.

»De har sikkert fundet nogle andre ofre, som var lidt lettere at have med at gøre. Jeg var ude af det spil og kom der aldrig mere.«

Tilgivelsen

Som mange andre elever på Skorpeskolen kom Kim Jansson fra en familie, der ikke magtede ham. Han boede i Københavns nordvestkvarter, og han mener selv, at han havde DAMP, da han var lille.

»Dengang hed det uartig eller uvorn, men jeg var hyperaktiv og havde en meget høj fantasi,« siger Kim Jansson, der ikke erindrer nogen sinde at have fået en omfavnelse eller et kram fra sin mor. Kim Jansson gik på Grøndalsvænge Skole og klarede sig bogligt udmærket, men han kunne bare ikke sidde stille.

»Min far var svensker. Af grunde, jeg ikke kender, var han blevet udvist fra USA, og min mor havde mødt ham på vej hjem med Amerikabåden. Mine forældre blev skilt, da jeg var fire år, hvorefter min far flyttede tilbage til Sverige. Han havde et voldsomt temperament og blev dræbt af knivstik, da jeg var 14 år.«

Moren arbejdede som hulkortdame fra kl. syv om morgen til ud på aftenen for at holde hjemmet kørende, så sønnen var overladt til sig selv. Da han blev 11 år, besluttede Kim Janssons mor, at drengen hellere måtte komme til Hellebæk. Kim Jansson startede på Skorpeskolen i sjette klasse i august 1968, og allerede den første nat så han læreren NH.

»Den første dag var en lørdag, og vi skulle tidligt i seng. Så lå vi på sovesalen og snakkede, men pludselig blev døren smækket op. Det stod en granvoksen mand med rødt skæg og råbte, at vi skulle holde kæft. Da manden var gået, hviskede vi lidt alligevel, og pludselig stod han der igen. Han tog så den nærmeste dreng og hev ham ud af køjen og gav ham trælår altså den voksne stødte sit knæ hårdt ind i hoften på den lille dreng hele vejen ned til oldfruens kontor.«

På tredjedagen led Kim Jansson så meget af hjemve, at han i shorts og sandaler løb hjem til Hvidkildevej, en tur på mere end 50 km. Men samme aften blev han kørt tilbage til skolen.

»I min familie måtte børnene hverken høres eller ses. Jeg tror, at det er derfor, jeg senere blev skuespiller, fordi jeg som barn aldrig blev set, som den jeg var. Det har trukket i mig at spille en masse roller, fordi jeg ikke selv havde en indre kerne.«

»Før jeg blev skuespiller, lå redningen fra ensomheden og angsten i sporten. Jeg var god til at forglemme mig selv, når jeg lavede hård fysisk træning, så for mig var det sport, sport, sport. Jeg kom også på skoleholdet i fodbold allerede i syvende klasse, og det gav en del status, så jeg i dagligdagen blev beskyttet en smule mod vold fra andre elever.«

Det har taget mange år for Kim Jansson at tilgive læreren.

»Jeg har arbejdet meget med mig selv psykisk, og undervejs har jeg også beskæftiget mig med begær-mekanismer. Langsomt er jeg begyndt at forstå, at NH har været i lommen på et ekstremt voldsomt begær. I virkeligheden har han været syg.«

Kim Jansson mener, at han kunne være sluppet for en del smerte i sit liv, hvis han ikke havde været udsat for overgrebene.

»Men jeg havde en masse smerte i forvejen. Over ikke at blive elsket, over ikke at blive set, over ikke at have selvværd.«

En dag kom han til at tude af medfølelse for sin gamle plageånd: »Jeg har arbejdet med dødsprocesser, og jeg begyndte pludselig at tude af medfølelse, da jeg beskæftigede mig med NH's dødsproces. Så forstod jeg, at nu kunne jeg tilgive ham. Ikke fordi det er i orden, hvad han har gjort, men fordi han har været en fange af sit begær.«

 

Det har ikke været muligt at opspore læreren, hvis navn er redaktionen bekendt.

De anbragte børn

I maj udkom Godhavnsrapporten, som er en granskning af en række klager over overgreb og medicinske forsøg med udgangspunkt i Godhavn Drenge og Lærlingehjem i Nordsjælland samt 18 andre børnehjem i perioden 1945-76. Skorpeskolen er ikke medtaget. I alt 99 personer er interviewet til undersøgelsen, som er den første af sin slags i Danmark.

Dermed er der sat punktum for den uværdige behandling af anbragte børn i fortiden, mener socialminister Benedikte Kiær (K), der har afvist at undskylde overgrebene.

Seneste artikler

  • Skorpeskole-elever blev aldrig spurgt om overgreb

    11. januar 2012
    Rygter om seksuelle overgreb mod elever på Det Kgl. Opfostringshus blev i slutningen af 1970’erne undersøgt af en kontorchef fra Københavns Kommune, der var medlem af skolens bestyrelse. Han valgte ikke at spørge eleverne. Det undrer i dag Claus Due, en af de børn der blev udsat for krænkelser
  • Lille Claus skulle tage alt tøjet af, sagde plejefar

    9. januar 2012
    Jeg har haft fantasier om, hvordan jeg kunne tage hævn over min plejefar, hvis jeg mødte ham igen, siger 42-årige Claus Niebuhr, der har været anbragt, siden han var seks år
  • 'Hele mit liv er bygget op med skyld og skam'

    25. oktober 2011
    65-årige Erling Betnass har været anbragt på så mange forskellige drengehjem, at han i dag ikke kan huske dem alle. Et bestemt sted kan han dog godt huske ...
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritiske, seriøse og troværdige.

Se om du er enig - første måned er gratis

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Brugerbillede for Inger Sundsvald
Inger Sundsvald

Det er altså ikke til at bære.
Hvor mange sager er endnu ikke kommet frem?
Socialministeren mener at nu er der sat punktum for sagen om drengene på ”Skorpeskolen”.
I går så jeg udsendelsen ”Isolation, straf og ydmygelse” på DR1.
Hvad i alverden er det for en verden?

Brugerbillede for Kurt Starlit
Kurt Starlit

Det er godt, at Kim Jansson står frem med sine oplevelser fra årene på Skorpeskolen, for dels har han en væsentlig historie at fortælle, dels er der mange

lignende tilfælde af seksuelt misbrug på Skorpeskolen - også før Kim Jansson's tid. Værst af alt er måske, at emnet er håbløst fortiet gennem utallige år.

Jeg gik selv på Skorpeskolen i årene 1959-65, hvor der var adskillige tilfælde af seksuelt misbrug. De fik bare ingen konsekvenser, alt blev diskret og behændigt fejet ind under gulvtæppet af forstanderen og dele af hans stab.

På samme måde er voldsmentaliteten på skolen, som bl.a. er beskrevet af Peter Høeg i "De måske egnede", forsøgt negligeret ved at antyde, at hans beskrivelser af forholdene er ren fiktion. Det afgørende i den sag er, mener jeg, at Høeg påpeger en mentalitet som levede i bedste velgående på Skorpeskolen. Om de beskrevne begivenheder stemmer nøjagtig overens med faktiske hændelser, spiller i denne forbindelse ingen rolle.

Desværre er lysten til at diskutere kritisable forhold på Skorpeskolen minimal i skolens egen støtteforening OHF - Opfostringshusforeningen. Tværtimod er

foreningen af gamle elever direkte berøringsangst overfor fænomenet. Foreningen har tilsyneladende lullet sig ind i et glansbillede af en uskyldig og

lykkelig barndom på Skorpeskolen, som ikke skal ødelægges af sexmisbrug, ensomhed og afsavn.

Personligt har jeg ikke været udsat for noget kriminelt på det seksuelle område, men oplevede ensomhed og afsavn så meget desto mere. Derfor kan man jo godt mene, at opgøret med kritisable sider af kostskolelivet er relevant.

http://www.cykelkurt.com/hist/dko.html

Brugerbillede for Jette Abildgaard
Jette Abildgaard

Hvor er dette bare direkte ulaekkert!

I 2009 kom der en rapport ud her i Irland, om netop omhandlede seksuelle og fysiske angreb paa de Irske katolske skoler gennem naesten hele landets historie. Udviklingen af rapporten tog 20 aar!!

Heller ikke de Irske myndigheder ville i foerste omgang goere noget, eller starte nogen retsforfoelgelse af de implicerede, men i sidste ende blev det saadan fordi ofrene blev ved at kaempe for det (retssagerne her i landet er endnu ikke faerdige), og jeg mener helt klart at ogsaa danskere som har vaeret ude for de overgreb, boer blive ved at kaempe og, jeg haaber de faar hjaelp fra den danske befolkning!! Kunne have vaeret Jeres egne boern...bliver maaske hvis I ikke stopper det nu!!

Man skal regne med en masse modstand og, desvaerre er dem I/de er oppe imod, specialister i at daekke over hindanden, men det er kampen vaerd, er det ikke?? I hvert fald ifoelge min opfattelse......

Brugerbillede for Inger Sundsvald
Inger Sundsvald

@Kurt Starlit
Jeg har læst dit link.
Godt at nogen, som Kim, står frem. Jeg kan godt forstå at gamle elever har berøringsangst. Det kræver virkelig mod at stå frem og fortælle om noget man helst vil glemme.

Brugerbillede for Kurt Starlit
Kurt Starlit

@Inger Sundsvald
Jo, det er måske nok forståeligt, at man ikke ønsker at ribbe alt for meget op i fortiden, men løser fortielse noget? Nu er vi efterhånden kommet på så mange års afstand af begivenhederne, at mange (de fleste?) nøglepersoner der kunne drages til ansvar, er døde og borte. Kim Jansson holder med sit indlæg liv i en debat, som socialministeren åbenbart vil have lagt låg på. Misbruget af børn på kostskole var udbredt langt flere steder end på Skorpeskolen, eksempelvis var Asserbohus Kostskole på enhver måde langt værre. Jeg har talt med flere elever fra denne skole, og det er ikke småting der kommer på bordet. En psykolog forklarede mig fornylig, at en kostskole er et sted, man sender børn hen, når der ingen andre muligheder er. Som et egentligt pædagogisk middel er den håbløs.

Brugerbillede for Inger Sundsvald
Inger Sundsvald

Min far gik på ”Skorpeskolen”, han ville være blevet 88 år i år. Han lærte at holde armene ind til kroppen når han spiste, med bøger klemt fast i armhulerne. Det pædagogiske var vist slet ikke opfundet dengang, og hvis der har været andre overgreb end fysisk afstraffelse, så talte ingen om det. Det gør man heldigvis i dag.

Dengang skulle man foruden gode karakterer og fine anbefalinger også være af ”nobel” familie. Min farmor var tobaksfabrikant, enke med 3 sønner, som alle talte om og hvor glade de var for deres gode uddannelse, men sagde ikke meget andet end dét. Men de sigende blikke mellem dem, når talen var på den strenge ”opdragelse”, talte sit tydelige sprog. De vidste hvad det drejede sig om…

Brugerbillede for kim jansson

Tak Kurt for dit indlæg,som måske kan få revisionisterne fra DKO til at vågne lidt op:)
Det der i bund og grund har fået mig til for alvor at involvere mig i det her igen skyldes ikke så meget fortiden-men at fortiden er nutid.At vi i vore sociale system ikke har haft større vågenhed i disse sager(Brønderslev og Tøndersagen) på trods af indberetninger etc. Det vil jeg gerne være med til at prøve at ændre, så børn kan få lov at udfolde deres liv mere fuldt.For det er en tung sten at slæbe rundt med og mange kommer sig aldrig over det der er sket.

Brugerbillede for Karsten Aaen
Karsten Aaen

Først vil jeg gerne sige, at det er uhyggeligt, det som er sket på Godhavn og på Skorpeskolen; det er endnu mere uhyggeligt at Socialministeren ikke vil indse eller erkende, at staten (som tilsynsmyndighed) svigtede sit ansvar og siger undskyld og giver mulighed for økonomisk kompensation til ofrene.

---

"lussinger blev forbudt i 1968, står der" i artiklen. Dette er både rigtigt og forkert. Rigtigt fordi det at slå børn so led i skolens undervisning og opdragelse blev forbudt i 1967 eller 1968. Forkert, fordi lussinger faktisk altid var forbudt at bruge.

Tilladte revselses-midler var ferlen, spanskrøret og en ting mere, som jeg har glemt. At lærere har givet lussinger til elever :( er en anden sag :( - og da specielt når ingen greb ind overfor lussinger eller overgreb på børn.

Desværre tror jeg meget af alt det her, også det som skete på Skorpeskolen, bunder i et barnesyn, som er kristent og som er tids-typisk. Kristens skal forstås på den måde, at barnet skal lære, at det er ondt af natur, og derfor skal ondskaben bankes ud af det :( - i bogstaveligste forstand. Tids-typisk skal forstås på den måde, at barnet skal lære (i skolen mm) at verden er hård, ond og uretfærdig. Og borgerlig måske også, da barnet ud fra dette syn på opdragelsen skal lære, at det nok skal ses, men ikke høres.

Brugerbillede for Inger Sundsvald
Inger Sundsvald

I 1951 blev retten til legemlig afstraffelse ophævet i de københavnske kommuneskoler. I 1967 blev lærernes ret til at slå elever afskaffet. Først i 1997 blev det forbudt at slå sine egne børn, og det blev der en farlig ballade over fra præstefætrene og DF især.

Brugerbillede for Kurt Starlit
Kurt Starlit

@ Kim Jansson
Jeg forstår godt dit motiv til at bringe din egen sag til diskussion - den skal bane vej for en større åbenhed omkring emnet, og allerhelst en ændring af tingenes tilstand som de er i dag.

Personlig har jeg som tidligere nævnt ikke noget at klage over rent seksuelt, men observerede da hvad der foregik omkring mig, f.eks. forstanderens nærgående interesse for små drenge når vi om morgenen skulle i brusebad, hans natlige besøg af udvalgte elever samt afstraffelse i skolens kælder med spanskrør, der helt klart havde seksuelle undertoner. Og så videre, frem og tilbage, eksemplerne er mange, men er ikke det vigtigste i denne sammenhæng.

Det er derimod, som du så fint formulerer det, at fortiden er nutid - at det stadig foregår, at det stadig er aktuelt.

Måske synes du, at min side om kostskolelivet ("Dagbog fra DKO") virker for sødladen i en sammenhæng, hvor vi taler om sexmisbrugte børn. Derfor skal jeg måske også forklare, at selv om siden hist og her indeholder kritik, er den ikke skrevet for at kritisere nogen eller noget, men simpelthen som en gammel drengs minder om en fjern fortid. Når jeg går ind i debatten her er det for at bringe sider af kostskolelivet frem, som alt for længe har været alt for undertrykt. Det er glansbilledmentaliteten jeg ikke bryder mig om, hvor kostskolelivet på samme måde som soldaterlivet forherliges i en grad det slet ikke kan bære.

Konkluderende vil jeg sige, at jeg har været glad for at komme et sted hen, hvor horisonten var højere end den næste bajer. Alligevel må det være på sin plads at tegne et komplet billede af kostskolelivet, hvor der også gøres plads til kritik.

Brugerbillede for Jette Abildgaard
Jette Abildgaard

Bob Jensen,

I det oejeblik man offentliggoer disse navne, da er staten tvunget til at staa til ansvar....maaske det er derfor de ikke er blevet det endnu.....

Brugerbillede for Jan Nørager Laursen
Jan Nørager Laursen

Modigt Kim!

Bedst som man tror man er kommet igennem det, så kommer det fejende bagfra og slår en omkuld..

Ville gerne sidde en stund hos dig, bare sidde uden at sige noget og vise dig du ikke er alene og at det ikke var din skyld.

Fra en bror.

Brugerbillede for Dennis lngeman

Håber ikke han stadig er fri, og håber ikke det er den lærer jeg kender der bor i Ålsgårde, som mindes have grønne tæpper. Er det ham lad mig endelig vide, for han var da for skummel, og havde elever på besøg hver evig eneste aften, også til overnatninger. Mange andre alvorlige fejltrin begået af personalet på DKO... Viceforstanderen OH sagde til min syge mor, jeg ikke var egnet til gymmnasium da vi skulle søge videre fra skolen, og pressede mig til at tage tilbudt læreplads hos prominente 'venner' af huset/ landet, familien Røntved... 3 uger efter fik jeg et af skolens højeste snit, til samtliges overraskelse undtagen min egen da jeg havde læst mine ting, og udemærket vidste hvad jeg ville. er lige kommet på uni som 36 årig efter 3 erhvervsuddannelser... Hvorfor vil ingen være der for os? Vi er jo lost. Uni er lavet til unge uden nogen form for hverken livserfaring eller faglige forhåndskundskaber- med denne sag er det intet under jeg aldrig har fået mine unger passet, de er 9 og 10. Har forresten også været anbragt på fængseløen for børn, Torø, den er nu slemmere, hvis man ser bort fra enkelte tilfælde som dette overgreb på børn uden familie. Samlet var DKO godt for mig, og havde jeg kendt dig Kim havde vi klaret den sammen. Vores sammenhold var langt stærkere end det 'se'x'kt-goggerne' nogensinde vil få, idet vi har hjerte, og blot haft dårlige kår fra start. -dog nægter jeg tro på at sexgalningene har været kendte af de andre fede pædagoger som Ankerstrøm , Lolle, Politiper, Anette, m.fl. eller lærerne for den sags skyld, på mine årgange ihvertfald. Vil som sagt ikke udelukke netop én person, og kan huske hvem der kom mest hos ham, ellers kan jeg finde ud af det!