Læsetid: 4 min.

Bertel Haarder, den svenske konge og demokratiet

På dagen hvor det første, moderne 'Folkemøde' skydes i gang på Bornholm, afviser initiativtager og indenrigsminister Bertel Haarder anklager om demokratisk underskud. Han udpeger til gengæld mediernes fokus på personer som årsag til demokratiets krise
På dagen hvor det første, moderne 'Folkemøde' skydes i gang på Bornholm, afviser initiativtager og indenrigsminister Bertel Haarder anklager om demokratisk underskud. Han udpeger til gengæld mediernes fokus på personer som årsag til demokratiets krise
15. juni 2011

Havde nogen troet, at 'Folkemødet', der i dag skydes i gang i Allinge på Bornholm, skulle være et forsøg på at redde, retablere eller genopfinde den demokratiske deltagelse i Danmark, så tager de fejl.

Ifølge manden, der for godt et år siden i Visby under den traditionsrige, svenske politikfestival, Almedals-ugen, i noget nær euforisk tilstand satte sig for at skabe noget lignende herhjemme, har det danske demokrati det bedre end nogensinde.

Støvede universitetsfolk, vrede oppositionspolitikere magtesløse organisationer og magtliderlige medier har godt nok haft travlt med at kritisere alt fra korte høringsfrister over skarp blokpolitik til gentagne forsøg på at indskrænke indsigten i offentlige handlinger.

Men når indenrigs- og sundhedsminister og initiativtager til 'Folkemødet', Bertel Haarder, skal pege på et område, hvor det er gået tilbage for demokratiet, mener han paradoksalt nok, at det har at gøre med for meget åbenhed, og peger helt aktuelt Sverige.

»På visse måder mener jeg, at vi har fået en beklagelig åbenhed. Medier mener, deres egen frihed til at bringe alt, de har lyst til, er demokratiets kerne. Jeg medgiver, at retten til at gøre det er demokratiets kerne, men en hetz som den, vi ser mod den svenske konge for tiden, det var utænkeligt tidligere. Og det er bestemt ikke nogen gevinst for demokratiet. Tværtimod,« siger han.

For de uindviede er det den svenske presses pågående historier om Kong Carl Gustafs påståede mafiøse forbindelser og hang til bl.a. glædespiger og druk, der irriterer Bertel Haarder.

»Jeg kan slet ikke forstå, at de historier overhovedet er relevante for noget som helst,« siger han.

Grunden til, at han fremhæver den svenske konge, er, at han mener, at tendensen er den samme i Danmark, hvor blandt andre den Socialdemokratiske leder, Helle Thorning-Schmidt, Konservatives Henriette Kjær og Lene Espersen er blevet trukket igennem sager, hvor privatpersonen har været i fokus.

»Der bringes sladderhistorier til torvs, og f.eks. er Lene Espersen blevet helt urimeligt hængt ud, og jeg vil påstå, at den megen sladder i medierne skader demokratiet, for samtidig med at man fokuserer så meget på personerne, fjerner man fokus fra sagen,« siger han.

Festligt supplement

Han har det som en ambition at gøre mediernes personfokus til et tema under 'Folkemødet', der løber over de kommende, fire dage, og trods status som et helt nyt fænomen har lokket alt, hvad kan gå og stå af politikere og andre magtmennesker til Bornholm, hvor hundredvis af debatter og andre arrangementer venter både deltagere og besøgende borgere.

Men ellers handler det altså ikke om at kompensere for et demokratisk underskud generelt, men mere om at skabe et festligt supplement.

»Jeg ved godt, der er en strid om høringer, og det arbejder justitsministeren med, men i den tid jeg har været i politik, har jeg oplevet mere og mere åbenhed. Borgere kan følge med i udvalgs-møder, samråd og høringer, og i Danmark har vi generelt meget kort fra borgere til ledere.«

Hvad skal vi så bruge Folkemødet til?

,»Jamen, jeg var i Visbys gader sidste år og syntes på en eller anden måde, at det var et pæredansk arrangement. Det var folkeligt i ordets bedste forstand elite møder bredde. Jeg savnede bare lidt kultur, sang og foreningsaktiviteter, men det får vi forhåbentlig på Bornholm.«

Men hvad skal vi få ud af det?

»At de politiske repræsentanter er i dialog med borgere, organisationer og repræsentanter er folkestyrets kerne. Vi har været gode til at reagere på borgeres signaler, men man skal jo ikke kun rende rundt efter folkestemmen, men også være i dialog og turde gå foran flokken. Og Allinge bliver nu dialogens hovedscene i fire dage, og forhåbentlig får man lidt mere frisprog, end vi ser det til dagligt.«

Er det særligt folkeligt at lægge det på Bornholm endda inden der kommer turister?

»Det gode ved at være på Bornholm er, at man ikke kan komme væk. Man er prisgivet, og det giver helt anderledes muligheder for dialog og møde. Og det er i hvert fald mere folkeligt at møde tusindvis af mennesker på Bornholm, end det der foregår på Christiansborg og i ministerkontorerne.«

Nye roller

Og så ser Haarder altså frem til at diskutere mediernes personfokus. Han nævner ikke, at hans eget temperament udstillet i tv-indslag et par gange har fået mere opmærksomhed end hans politik på det seneste, men bl.a. glæder han sig til at deltage i et arrangement, hvor politikere interviewer journalister. Her skal Haarder tage sig kærligt af Politikens chefredaktør, Bo Lidegaard.

»Det er en smaddergod idé med noget meget grundtvigiansk over sig. Grundtvig havde jo en idé om en gang om året at lade de studerende afhøre professorerne, og nu kan vi så forhåbentlig en gang om året få lov til at afhøre journalister. Og jeg har ikke tænkt mig at spørge Bo Lidegaard om hans privatliv, men om han der jo har skrevet en biografi om Jens Otto Krag synes, at Danmark var mindre demokratisk på Krags tid, hvor det jo var utænkeligt at skrive om politikere, som man ser det i dag,« siger han.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Peter Jensen

Helt fraset bl.a. Haarders betragtninger om pressens ensidige ansvar og regeringens gode evne til at høre befolkningen, så er det måske en god idé at holde mange flere af disse folkemøder. Gerne i en meget uformel og jordbundet form - og måske med en knap så showpræget karakter som dagens bornholmertur med en pæn Pind i øret.

Hvis folkemøder kunne få karakter af formelle møder mellem almindelige mennesker og centrale politiske magthavere, hvor åben debat kunne finde sted, ville vi være nået langt. Bare en gang i kvartalet, måske?

Kristian Rikard

Jeg synes grundlæggende at ideen er alletiders. Fint for mig, at der referes til Grundtvig. De fleste af os her på stedet har formodenligt en fornemmelse af, hvem han var. Og han var da ikke en styg kapitalist og heller ikke primært kendt som en stor medieluder!
Så i udgangspunktet var ideen god nok, så vidt jeg kan se - blot ærgeligt at man så ødelægger hele herligheden med toppolitkere og medier og især TV.
Det er ikke for at være hellig, men der ligger en selvmodsigelse i et folkemøde med det halve mediedanmark til stede.

Niels Mosbak

Jeg synes, at Bertel Haarder glemte at beklage regeringens hof-organs store åbenhed i forbindelse med Muhammed Tegningerne.

Da kunne man jo ikke få ytringsfrihed nok, men når det kommer til Lene Espersen, der ikke gad passe sit arbejde, så må der ikke lyde kritik.

Folkemøde er reality tv, der fremstiller halvgale, løgnagtige, dårligt orienterede magtsyge politikere som sangglade, pølsemænd og koner, hvis showmanship matcher TOP-Charlie. Vi manglede kun Keld som moderator til tv-begivenheden.
Folkemødet er et forsøg på at hælde glasur ud over politikken, proppe den i halsen på den måbende hob, og skylle efter med tyndt festivalfadøl.
BVADR

Undres stadig over, hvorfor sådan et folkemøde skal holdes på en ø, som er landets dyreste feriedestination. Hvis det var meningen, at det skulle have et folkeligt islet, så holdt man det et sted, hvor også fattigfolk havde råd til at deltage...men de er jo nok ikke målgruppe for nogle af de folkevalgte med deres milliongager.

Har nu læst begrebet "beklagelig åbenhed" flere gange og jeg væmmes mere og mere hver gang jeg læser det. Hvad er det beklagelige? Mener Bertel, at pressen er blevet for fri? Sære ord fra en liberal!!!

Peter Jensen

Næste 'folkemøde' forventes atter afholdt på Bornholm, som kan tilbyde eksklusivitet og rampelysløver samt et omkostningsniveau der holder de fleste negre fra Underdanmark ude af billedet.

Næste folkemøde burde istedet foregå om tre måneder i Vollsmose. Og derpå kunne vi taget ét op mod jul i Espergærde. Siden kunne turen i foråret 2012 gå til Ringkjøbing - og i den tidlige sommer kunne Vojens bidrage. Og således skulle toget sno sig kontinuerligt rundt gennem Dannevangs demografi. Vi kunne absolut godt bruge at politikerne, som en del af deres pinedød faste arbejde, jævnligt drøfter politiske forhold med almindelige mennesker. Ikke bare med sludder og sniksnak, men dialogiske rundkredse med folket. Om lokale, regionale, nationale og internationale forhold. Det burde ikke være umuligt at finde former som tager højde for den værste korrumpering (f.eks. lockout af pressen) - og hvis vi tør sætte en smule lid til de fremtidige PISA-plagede generationers demokratiske rygrad, bliver det måske helt flot?

Måske kunne man samtidig overveje at åbne Folketinget for civilister, som kunne indskrive sig til tale- og debattid et par gange månedligt. Naturligvis med mødepligt for samtlige folkevalgte. Faste arbejdstider til folkets tjenere, ja. Bare lidt.

Kristian Rikard

Jeg synes det er at gå alt for drastisk til værks Peter Jensen. Tænk dog på de stakkels mennesker. Sådan noget skal planlægges med respekt for indarbejdede vaner og traditioner. Hvis nu vi begynder med, at hver minister skal møde på sit kontor een gang om ugen og folketingets medlemmer 3 dage i salen pr. måned.
Så laver vi en evaluering om et par år, for at se om abstinenserne ved ikke hele tiden at være i medierne - især TV har været for voldsom for dem. Hvis ikke lægger vi en dag/måned til hvert 3 år - på forsøgsbasis.

Klaus Flemløse

Det er utroligt, som Bertel Haarder kan blive ved.

Første har han ødelagt Folkeskolen og nu følge sundhedsvæsenet - alt sammen til en eller flere af Grundtvigs salmer. Og årsagen hertil er altså pressen skyld eller lærerne og alle andre end ham selv. Større selvbedrag finde ikke..

Jeg vil ikke umiddelbart foreslå, at han forlader politik. Dertil er han for en værdifuld person for oppositionen, idet oppositionen blot kan vente at se/at høre på hans tåbeligheder og hans lovbrud og misinformation af Folketinget.

Derfor Bertel: Forbliv blot i politik - så vi kan glædes over dine tåbeligheder og ulovligheder.

Som et forhenværende medlem af Venstre, har jeg tidligere støttet Bertel Haarder helt tilbage i 1970’erne - noget som var rigtigt den gang, men som nu virker helt tåbeligt. Det kan undre én, at Bertel Haarder i dag er endt, som en gammel sur national konservativ person uden nogen visioner andet end at rage til sig.

Ret skal være ret. Da Bertel Haarder pissede en af DR’s journalister i øret ,var der tale om en journalist, der kendte hans psyke og videst hvordan han skulle provokeres. Det lykkedes overmåde godt til glæde for mange. Dette interview afslørede, at Bertel Haarder ikke har spor selvkontrol.

Hvorfor kan en person, der ikke har spor selvkontrol og som er utilregnelig, være leder for et stort ministerium og træffe afgørende beslutninger for hele sundhedsvæsenet?

Kun Lars Lykke kan svare på dette!

Alle andre lider under dette !