Nyhed
Læsetid: 5 min.

'Der er brug for våbenhvile og politisk løsning i Libyen'

Amr Mousa, den afgående formand for Den Arabiske Liga og favorit til at blive Egyptens næste præsident, har fået skrupler i forhold til NATO's luftaktion, som han oprindeligt var med til at legitimere
Det var rigtigt at stoppe Muammar Gaddafi, men nu er tiden kommet for at indføre våbenhvile i Libyen, lyder det fra Den Arabiske Liga, der spillede en hovedrolle, da alliancen indførte flyveforbud i landet.

Det var rigtigt at stoppe Muammar Gaddafi, men nu er tiden kommet for at indføre våbenhvile i Libyen, lyder det fra Den Arabiske Liga, der spillede en hovedrolle, da alliancen indførte flyveforbud i landet.

Zohra Bensemra

Indland
23. juni 2011

Den afgående formand for Den Arabiske Liga og favoritkandidat ved Egyptens forestående præsidentvalg, udtrykker nu forbehold over for NATO's vedvarende bombekampagne i Libyen. I stedet opfordrer han til en våbenhvile og forhandlinger om en politisk løsning, samtidig med at Muammar Gaddafi forbliver ved magten i Tripoli.

»Når jeg ser børn blive dræbt, må jeg have betænkeligheder. Det var også derfor, jeg allerede fra starten af advarede om risikoen for civile tab,« siger Amr Moussa, der er garvet egyptisk diplomat, og som spillede en central rolle i at sikre arabisk støtte til NATO's luftkampagne mod Gaddafi. Han har fået skrupler i forhold til en bombemission, fordi den ikke ser ud til at fungere efter hensigten.

Arabisk støtte i form af opbakning fra Den Arabiske Liga, fik afgørende betydning for, at den fransk-engelsk ledede bombekampagne kunne sættes i gang i marts, efter at en resolution fra FN's Sikkerhedsråd havde givet mandat til magtanvendelse for at beskytte libyske civile.

Men højtstående europæiske regeringsembedsmænd siger, at den arabiske verden nu er på vej til frafalde sin støtte til den vestlige bombekampagne i Libyen. »Den Arabiske Liga fortæller os, at vi er ved at miste støtte fra den arabiske verden,« siger en højtstående kilde, der er involveret i forhandlinger om Libyen.

Moussa forklarer, at han aldrig troede, at luftbombekampagnen ville kunne fremprovokere et regimeskift. »Man kan ikke fremtvinge en afgørelse på den måde. Nu er det på tide, at vi gør, hvad vi kan, for at nå frem til politisk løsning,« siger han.

»Der er nødvendigt at begynde med en egentlig våbenhvile under international kontrol en våbenhvile, der skal overholdes strengt. Under våbenhvilen må Gaddafi kunne blive siddende. Våbenhvilen vil skulle accepteres af begge parter. Herefter kan man gå over til en overgangsperiode, hvor der kan blive etableret en fælles forståelse for Libyens fremtid.«

Adspurgt, om det betyder et stop for NATO's luftangreb, siger Amr Musa: »En våbenhvile er en våbenhvile.«

Ifølge højtstående diplomater og embedsmænd i Bruxelles, der beskæftiger sig med den libyske krise, er der ikke tegn på, at Gaddafis skulle være tæt på at give op. Men samtidig er oppositionens ledelse i Benghazi absolut uvillig til at indgå kompromiser med Gaddafi. De gentagne tilbud om en våbenhvile fra Gaddafi afvises som meningsløse af NATO's ledelse og de vestlige regeringer.

»Der forsøges via forskellige politiske kanaler at overtale Gaddafi-regimet til at gå af,« udtaler en ledende EU-embedsmand. FN-udsendinge, den russiske regering og sydafrikanerne har ført diskrete samtaler enten direkte med Gaddafi eller med hans omgangskreds. I intet tilfælde blev der rapporteret fremskridt.

»Russerne har netop forsøgt at mægle igen, og de kom tilbage fra Tripoli med det budskab, at Gaddafi ikke har rykket sig en tomme,« siger embedsmanden.

Moussa stod i spidsen for Den Arabiske Liga i ti år indtil for tre uger siden og er stadig dens fungerende formand, indtil hans efterfølger tager over til september. Han oplyser, at der er undersøgelser i gang for at finde ud af, om der kan findes et land, eventuelt i Afrika eller Mellemøsten, som vil være villig til at tilbyde Gaddafi et sikkert tilflugtssted. Alternativt bør Gaddafi kunne blive i Libyen efter at være gået af, mener Moussa.

Trods sine seneste betænkeligheder over den måde, NATO's luftaktion har udviklet sig på, understreger Moussa, at Den Arabiske Liga havde gode grunde til at støtte den i første omgang, fordi det var nødvendigt at afværge Gaddafis angreb på libyske civile. Ligaens reaktion på, at Syriens regime i mellemtiden har slået mindst 1.400 civile ihjel, har dog været et ganske andet.

»Der var enstemmighed om Libyen, men i forhold til Syrien er der nogen tøven på grund af diverse strategiske og politiske overvejelser,« siger han.

De arabiske ledere er bekymrede over, hvilke afledte konsekvenser den syriske krise kan få i Libanon, Irak og Jordan og på det kurdiske spørgsmål.

Ikke desto mindre, tilføjer han, »er vi oprørte over alt det, der er sket i Tunesien, i Syrien, Libyen, i Yemen. Vi er virkelig bekymrede over situationen. Langt de fleste (i Den Arabiske Liga, red.) har det meget skidt med, hvad der foregår i Syrien.«

Den syriske præsident, Bashar al-Assad, står i et dilemma og kan være ved at miste initiativet, siger Moussa. »Hans chancer er ved at erodere væk. Det er en form for kapløb, hvor man er nødt til at skifte hest så hurtigt som muligt. Et kapløb mellem reform eller revolution.«

De dramatiske omvæltninger, som er rullet hen over Nordafrika og Mellemøsten igennem det seneste halve år, betyder, at ingen arabiske samfund ville forblive uberørt. »Jeg tror ikke, at der vil være undtagelser.«

I en alder af 74 er Moussa en usandsynlig galionsfigur for en egyptisk revolution, der blev drevet frem af landets ungdom, mens den camperede på Tahrir-pladsen. Men han lader til at være populær og nyde tillid blandt de yngre ledere, der bidrog til at vælte Mubaraks regime i februar. Til trods for, at han i lang tid tjente det samme regime som højtstående diplomat, ambassadør og udenrigsminister.

Han stiller op til præsidentvalget, og hvis han vinder, vil han lade sig nøje med én embedsperiode på grund af sin alder, fastholder Moussa.

»Egypten vil blive en demokratisk republik med en forfatning, en præsident, et ministerråd og et parlament,« erklærer han.

Mens den egyptiske hær har styret landet i den urolige fase efter Mubaraks fald, står det fortsat ikke helt klart, hvordan den lovede overgang til demokrati skal realiseres.

Moussa udtrykker nogen bekymring over, om bestræbelserne på at befæste et nyt demokratisk system kan give bagslag med det resultat, at en magtovertagelse fra Det Muslimske Broderskabs side kaster Egypten ud i et nyt kaos.

»Jeg kan ikke bebrejde Det Muslimske Broderskab, at det er disciplineret og velorganiseret. De andre er bare ikke organiserede,« siger han.

Moussa vurderer, at broderskabet kan opnå op til 35 procent af stemmerne ved et parlamentsvalg til september, og at dette ville være tilstrækkelig til, at det kan danne en koalitionsregering, dominere den nye forsamling og overtage landets ledelse.

»I så fald bliver der kaos,« advarer han.

»Og der kommer ikke nogen ny forfatning. Jeg foretrækker at arbejde for et præsidentielt system, fordi det politiske landskab i Egypten endnu ikke er modent. Ikke på grund af Det Muslimske Broderskab i sig selv, men fordi situationen ikke er helt afklaret.«

internationalt@information.kd
© The Guardian og Information Oversat af Niels Ivar Larsen

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her