Nyhed
Læsetid: 1 min.

Camre beklager nazisammenligning

Mogens Camre trækker i land efter kritik for nazikommentar
Indland
8. juni 2011

Dansk Folkepartis Mogens Camre undskylder for sine sammenligninger mellem tyske soldater under nazisternes besættelse af Danmark 1940-45 og muslimer i Danmark.

- Jeg kan jo ikke lade det sagte være usagt. Men jeg beklager sammenligningen, som kun er egnet til at blive misforstået, siger Mogens Camre i en pressemeddelelse.

Beklagelsen kommer, efter at YouTube-klip fra 2009, hvor Camre var medlem af Europaparlamentet for Dansk Folkeparti, har floreret på internettet.

I klippet siger han blandt andet, at besættelsesmagtens soldater opførte sig pænere, end muslimer i dagens Danmark gør.

- De tyske tropper var i landet som en fjendtlig besættelsesmagt og skød og dræbte på ordre danske patrioter.

- Min holdning til nazismen og den tyske besættelse af Danmark er entydigt negativ, således som jeg også har beskrevet det i flere bøger.

- Det ved ledelsen i Dansk Folkeparti og alle, der kender mig, heldigvis også. Derfor beklager jeg det indtryk, som sammenligningen har forårsaget, slutter Mogens Camre.

/ritzau/

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Det er ellers ikke mange timer siden, han overfor Politiken.dk stod ved sine udtalelser. Men han er nok blevet trykket pænt hårdt på maven af partiledelsen.

Mon Mogens Camre nu også vil ændre i sine erindringer, der udkom for nylig?
Fra anmeldelsen i Politiken´:

"Allerede på side 10 sendes de første slagger op, da Camre mindes besættelsestiden i barndommens Randers: »De almindelige tyske soldater begik ikke de voldelige overgreb mod civilbefolkningen, som dele af nutidens muslimske ungdom udsætter os for«.

Anmeldelsen fortsætter: "Mod bogens slutning eksploderer vulkanen Camre i et sandt inferno af had og apokalyptisk vås, når han i ramme alvor foreslår et militært overgreb på muslimer: »Vi er økonomisk, kulturelt og militært overlegne, og vi kan tage vore lande tilbage, hvis vi vil (...) De islamiske parallelsamfund i EU må opløses med den fornødne magtanvendelse, og mennesker, som ikke tilslutter sig det europæiske værdigrundlag, må udvises. Vi kan begynde med imamerne og med at lukke deres kommandocentraler, moskeerne«.

Selv i den forråede danske udlændingedebat må det været noget af det mest vanvittige, der er sat på tryk."

http://mobil.pol.dk/nyheder/boegerarticle.pml;jsessionid=AA8703855620E28...

Marianne Mandoe

Han trækker ikke i land.

Han undskylder overfor den menige nazistiske soldat, ikke overfor dem han rent faktisk har sammenlignet med nazister.

Niels Mosbak

Camre er repræsentant for det ekstreme højreorienterede Dansk Folkeparti - og tilsyneladende en galning, der helt har mistet forbindelsen til virkelighedens verden.
Kan han ikke snart forsvinde ind i glemslens mørke sammen med sit parti.

Nic Pedersen

Lidt von Trier-agtigt egentlig!

Er tysker = nazist?

Jens Høybye

Det vil sige, at Mogens camre, medlem ad DF, reelt ved ikke nu at omtale muslimer, stadig synes muslimer i Danmark er værre end besættelsestropper.

Rune Engelbreth fra Humanisme.dk har i øvrigt samlet masser af heftige Camre-citater her:

http://www.humanisme.dk/hate-speech/mogens_camre.php

Se også sammes artikel ”Camres Endlösung Light” her:

http://www.humanisme.dk/artikler/tendens65.php

Peer Aagaard

Og den slags afskum "deler regeringen et værdifællesskab med".

Tilgiv mig. Jeg orker ikke at pakke det ind: Fy for helvede!

Torben K L Jensen

Jeg fatter ikke at nogen stemmer på et parti,der har
plads til typer som Camre,Langballe,Krarup og
Søren Esbersen i en stor cocktail af nøgent had.
Camre der unægtelig er nazist og synes at Hitler
var en formidabel økonom,der fik Tyskland igennem
30´ne ved massiv oprustning.Resultatet er kendt.
Så er der to diamentrale modsætninger nemlig,
Krarup,der er en uforbederlig jødehader i modsætning
til Søren Esbersen,der er lige det modsatte.I hans
optik er jøderne de retmæssige ejere til et land,de ikke har boet i nær 2000 år.
Langballe,der jo er præst,opfører sig som om det
var ham der modtog Dannebrog i hin røvertogt til
Letland.

Niels Mosbak

Nå, men billedet af Danmark ligger knust på gulvet verden over - se blot hvordan Al-Jazeera i dag beskriver Danmark - med "danske stemmer"....

http://english.aljazeera.net/video/europe/2011/06/2011681501500431.html

Det er noget af det mest tåkrummende der er set længe.

Steen Sohn:

"Mon Mogens Camre nu også vil ændre i sine erindringer, der udkom for nylig?"

Det skal du ikke regne med. Det er jo "kun" læsere af boganmeldelser og Camre-fans der lægger mærke til de bemærkninger.

Chris Natale

Niels Mosbak:

Tak for videon. Som outsider selv mener jeg at Al-Jazeeras beskrivelse af Danmarks "fear of outsiders" er 100% rigtig.

Men jeg synes faktisk, det er lidt unfair at de kunne bebrejder DF...

Faktum er, at alle Danmark har et problem med nationalisme og xenofobi... meget meget mer en de 12% som stemmer DF.

Niels Mosbak

Chris Natale

Jeg er enig med dig i at denne xenofobi har ramt større segmenter af befolkningen, og politiske partier end lige netop DF's andel af vælgerskaren.

LEGOLAND FÜR LEGOLÄNDER

ZDF har også behandlet grænseproblematikken:

http://www.zdf.de/ZDFmediathek/hauptnavigation/startseite/#/beitrag/vide...

Chris Natale

@Niels Mosbak:

Jeg ville faktisk sige, at xenofobi ikke er et helt nyt fænomen, som rammer Danmark, men hellere den naturlige virkning af jeres udbredt nationalstolthed... selv om man stemmer på rød, har man altid smidt dannebrog på sin fødselsdagskage.

Anne Marie Pedersen

Ja det er sjovt med flag på kagen. Jeg har mange gange været med til at sætte andre flag på kagen, når udvekslingsstuderende havde fødselsdag. Og nøj, hvor de altid syntes det var mærkeligt.

For mig handler det bestemt ikke om xenofobi og nationalisme. For mig handler det om, at flaget tilhører ALLE landets borgere. Altså et symbol på, at det ikke kun tilhører magthavere eller monarken.

At andre så tror, at de har patent på flaget og at definere, hvad der er dansk er så en anden ting.

Niels Mosbak

Det er rigtigt at det med at bruge flaget til fejring af fødselsdage - og julen skal også med, er noget særegent dansk.
Men om det har noget med nationalstolthed at gøre ved jeg ikke - jeg har i alt fald aldrig tænkt på det på den måde, nærmere som et symbol på fejring relateret til enkeltpersoner, også ved f.eks. dødsfald og begravelser.
Imidlertid blev vi i min årgang, både i skolen og spejderbevægelsen undervist grundigt i flagets historie.

Andre landes brug af flag, sker ud fra mere nationalistiske hensyn - bl.a. var det meget brugt under Balkan-krigene at husene blev forsynede med nationalflag, der skulle anvendes.
F.eks. tvang Kroatien sine medborgere til at flage med det kroatiske flag, der i øvrigt har en lignende markering som Ustasha brugte under WW2, nemlig det rød/hvide skakbræt felt, hvilket ikke faldt i god jord hos den serbiske minoritet, der i visse tilfælde nægtede at flage - de blev så udsat for repressalier.