Læsetid: 1 min.

CEPOS: Pas på de kønskvoter

Kønskvoter i danske bestyrelser vil få investo-rerne til at flygte, påpe-ger CEPOS i ny analyse. Men Danmark har reelt ikke andet valg end at indføre dem, hvis landet fortsat vil være konkurrencedygtigt, lyder modsvaret
20. juni 2011

Danske politikere skal ikke lade sig forføre til at tro, at kønskvotering i bestyrelser kan være en økonomisk gevinst. Tværtimod. Kønskvoter vil være en rød klud i ansigtet på investorer, der vil se det som en svækket mulighed for at sammensætte de bedste bestyrelser – uanset køn. Det mener den borgerlige tænketank CEPOS, der i en endnu uudgivet analyse advarer såvel danske politikere som EU imod at indføre kønskvoter. »Vi kan lige så godt punktere myten om, at flere kvinder i bestyrelsen bidrager til en bedre bundlinje. I hvert fald hvis de ikke er udpeget på et udelukkende frivilligt mandat, men derimod på et lovkrav. Det viser erfaringerne fra Norge,« siger seniorkonsulent i CEPOS Henriette Kinnunen. Hun peger på to undersøgelser, der begge har nærstuderet indførelsen af kønskvotering i Norge fra 2002. Ifølge CEPOS har kvotereglerne ført til, at aktionærerne føler sig pressede, mens flere selskaber enten vælger at registrere sig i udlandet eller ændrer strukturen fra aktie- til anpartsselskab for at undgå kvotereglerne: »Kønskvoter er ikke et ligestillingsproblem, men et spørgsmål om aktionærernes tillid til at kunne sammensætte den rette bestyrelse. Der er ingen tvivl om, at flere kvinder skal ind i bestyrelserne. Men det skal komme nedefra og op, ikke som et lovkrav,« siger hun.

Tidligere på året fremsatte S og SF et fælles ligestillingsudspil, der blandt andet rummer krav om, at danske virksomheder i 2015 skal have mindst 40 procent kvinder i bestyrelsen. Ligesom det i snart et årti har været krævet i Norge. Oppositionspartiernes håndfaste krav om en særlig kønsfordeling vækker ikke begejstring hos CEPOS. »Der er ingen tvivl om, at mangfoldighed i en bestyrelse er en styrke. Men mangfoldigheden må ikke være for bred. En række undersøgelser viser for eksempel, at det mest optimale bestyrelsesmedlem er en, der har direktionserfaring, er plus halvtreds og så typisk er en mand. For sådan er det jo i dagens Danmark, her har mændene typisk nået at kvalificere sig mere, så det er nemmere at rekruttere dygtige mænd,« siger Henriette Kinnunen.

Kopiér Kenya

Analysen fra CEPOS gør ikke stort indtryk på Stine Bosse, den tidligere så profilerede kvindelige topchef, der tidligere på året trak sig fra sin direktørstol i Tryg. »Man kan finde masser af mere eller mindre søgte argumenter imod kønskvoter. Hovedsagen er, at anerkender vi, at vi skal skaffe de bedst kvalificerede, så kommer vi ikke udenom at tænke kønskvotering ind. I 10 år er der sket meget lidt, så det må ske nu. Ikke fordi det er synd for kvinderne, men fordi vi ikke har råd til at halvdelen af befolkningen sidder uden for døren,« siger hun og refererer til, at der i dag er omkring 10 procent kvinder i bestyrelserne. Hun understreger, at det skal være aktionærernes ansvar at sammensætte bestyrelserne, men at blandingen af mænd og kvinder er bedst: »Vi skal bare kopiere Kenya. Landets forfatning siger nu, at ét køn ikke skal udgøre mere end 2/3 af parlamentets pladser. Man burde bare lave det samme for bestyrelserne. Man skal netop ikke lave kvindekvoter, men det, du kunne kalde diversifikation, i bestyrelser.« I resten af Europa er kønskvotering for tiden et hedt emne i kommissionen og de nationale parlamenter. I januar førte Sarkozy an i indførelsen af en kønskvotering i Frankrig, Belgien indførte det i marts, mens Berlusconi i Italien pusler med det for tiden. Alle er det konservative, der fører an i bestræbelserne. Ifølge Europa-parlamentariker Britta Thomsen (S) er Danmark begyndt at sakke bagud i diskussionen om kvoter, som hun mener er uundgåelige på hele kontinentet. »Jeg tror slet ikke, vi kan nå at gennemføre en kvoteordning i Danmark, før der kommer et europæisk direktiv, der tvinger os til at gøre det. Vi når ikke at indlede diskussionen, før kønskvoterne er en realitet. Og CEPOS har ikke fingeren på den europæiske puls,« siger hun og tilføjer: »Vi begynder at sakke bagud i Danmark på en lang række fronter. Vi tror, vi er moderne, men mange steder i Europa er de far beyond. I store dele af Europa er der en bevidsthed om, at man skal rekruttere de dygtigste for at være konkurrencedygtig. Det skal kvoterne blandt andet hjælpe til med.«

 

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu