DF: Flere kommuner skal udstede forældrepålæg

Dansk Folkeparti erklærer sig nu klar til at gribe ind med lovgivning, hvis ikke flere kommuner tager de såkaldte forældre- og unge-pålæg i brug over for familier, hvis unge f.eks. er på vej ud i overdrevent pjækkeri eller kriminalitet.

»Hvis ikke vi inden for et år ser, at nu begynder det at bevæge sig, så synes jeg helt klart, at man skal ind og stramme lovgivningen op og præcisere hvor, at det kan være nødvendigt«, siger DF's socialordfører Martin Henriksen.

Men selv om Venstres socialordfører Anne-Mette Winther Christiansen understreger, at hun ser pålæggene som et godt redskab, så betegner hun det som »positivt«, at der ikke er flere forældre, der har fået udstedt ét.

»For mig viser det og det håber jeg er rigtigt at man netop har anvendt alle de andre redskaber, som vejledning og dialog, før at man griber til pålæg og sanktioner. Det er ikke et succeskriterium, at mange får udstukket en masse pålæg,« siger hun.

Et 'væsentligt' redskab

Som omtalt i Information i går viser en ny og omfattende evaluering, som Rambøll har lavet for Socialministeriet, at pålæggene kun blev anvendt i kommunerne 99 gange sidste år. Socialchefer og sagsbehandlere forklarer bl.a., at »økonomiske incitamenter ikke ses som et hensigtsmæssigt redskab til at løse målgruppens problemer« og i kun en tredjedel af de sager, hvor man rent faktisk har udstedt pålæg til en familie med problembørn, har pålægget haft en positiv effekt i forhold til barnets problemer. Det er, uanset om pålæggene er efterlevet, eller om kommunen efterfølgende har skåret i familiens børnepenge, viser evalueringen. Dét får dog ikke Martin Henriksen til at ændre sit syn på pålæggene som »et væsentligt socialpolitisk redskab«.

»Det er skuffende, at det ikke er anvendt mere men ikke overraskende. Der har været stor modstand mod, at vi gør op med en del af den tankegang, der hidtil har præget socialpolitikken. Vi skal i højere anvende konsekvens.«

Men når det kun er i en tredjedel af sagerne, at det har en positiv effekt, virker det da ikke særlig effektivt?

»Jeg noterer mig også, at der er en voksende del af sagerne, hvor familierne lever op til pålæggene. Og det er positivt i sig selv. Det her er familier med store sociale problemer, så det kan det tage lang tid, før vi ser et helt overordnet skift til en mere generel positiv udvikling. Og omvendt kan man spørge: Ville den tredjedel have opnået en lige så god effekt, hvis man ikke stillede krav?«

Gør det ikke indtryk på dig, at det kun er en tredjedel af de sagsbehandlere, der rent faktisk har anvendt pålæggene, der ser dem som et nyttigt instrument til at løse konkrete problemer i familierne?

»Man skal ikke udstede pålæg bare for sanktionere. Det skal anvendes i en kombination med andre tilbud. Men nogle af de tal er også udtryk for, at der på rygraden hos mange rundtomkring i systemet er en modstand mod at tage sådanne redskaber i anvendelse. Det håber og tror jeg vil ændre sig,« siger Martin Henriksen.

Bekymrede borgere

Anne-Mette Winther Christiansen fra Venstre fastholder derimod, at jo færre familier der når så vidt, at de sociale myndigheder udsteder et pålæg, jo bedre.

»Man skal på alle måder forsøge at få forældreevnen frem, før man overhovedet når til forældrepålægget. Når kritikere går frem og siger, at det er en dårlig idé, så er det, fordi at de ikke kender den omfattende vejledning, som familierne har fået, inden pålæg og sanktioner blev sat i værk«.

Hvis succeskriteriet ikke er, at flere og flere skal have et pålæg, hvorfor har regeringen så udvidet ordningen flere gange?

»Du skal ikke se det negativt, at vi udvider ordningen. Det er for at give kommunerne flere redskaber, hvis der skulle være behov. Det handler om at få forældreevnen ind og de unge skubbet ind på en bedre vej.«

Har der været et stort ønske fra kommuner og socialmedarbejdere om, at ordningen burde udvides?

»Vi hørte det jo fra jer i medierne. Når man gentagne gange ser situationer, hvor 14-årige laver meget alvorlig kriminalitet, så er der behov for at vise noget handling over for de borgere, der bliver bekymrede,« siger Anne-Mette Winther Christiansen.

Både S og SF varsler derimod at sanktionerne skal afskaffes, hvis de vinder valget.

»Jeg har intet problem med at stille krav. Det skal vi gøre over for familier, der har store sociale problemer. Men tror man virkelig på, at folk bliver bedre forældre af at have færre penge?« siger Mette Frederiksen (S).