Nyhed
Læsetid: 4 min.

Eksperter: Behov for nye ungdomsuddannelser

Selv om vi bruger masser af penge på uddannelse, hører Danmark til i bunden af EU, når det gælder antallet af unge med en ungdomsuddannelse. Uddannelseseksperter peger på, at der er behov for nytænkning af ungdomsuddannelserne i stedet for at bruge penge på hurtige reformer og lappeløsninger
Danmark ligger fjerdesidst blandt de 27 EU-lande, når det gælder antallet af unge, der får en ungdomsuddannelse.

Danmark ligger fjerdesidst blandt de 27 EU-lande, når det gælder antallet af unge, der får en ungdomsuddannelse.

Kristine Kiilerich

Indland
8. juni 2011

Trods diverse reformer og investeringer i flere praktikpladser, mentorordninger og mere studievejledning ligger Danmark fjerdesidst blandt de 27 EU-lande, når det gælder antallet af unge, der får en ungdomsuddannelse. Det påpeger EU-Kommissionen i en udtalelse om Danmarks økonomi, der kom i går. Eksperter og uddannelsesfolk peger på, at årsagen til, at cirka 20 procent af en årgang ikke får en uddannelse, er, at der mangler alternative uddannelser, der kombinerer det praktiske og det boglige.

Ulla Højmark Jensen, lektor på Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, har lavet undersøgelser blandt unge uden uddannelse. Undersøgelserne viser, at en stor del af dem hverken passer ind på de praktiske erhvervsuddannelser eller de mere boglige ungdomsuddannelser som gymnasiet, htx og hhx.

»Problemet er de tilbud, vi har til de unge. Når jeg ser på de unge uden uddannelse, er der et hul i vores uddannelsessystem, fordi hverken gymnasiet eller erhvervs- skolerne passer til dem,« siger Ulla Højmark Jensen.

Palle Rasmussen, der er professor i uddannelse på Aalborg Universitet, ser samme tendens: Alt for mange unge hører hverken til på erhvervs- eller gymnasieuddannelserne. Skiftende regeringer har i årevis haft en ambition om, at 95 procent af en ungdomsårgang skulle have en uddannelse. Målet blev ikke nået i 2010 og ser også ud til at blive svært at nå i 2015. Hvis 95 pct.-målsætningen skal nås, er der ifølge Palle Rasmussen behov for nytækning af ungdomsuddannelserne.

»Det er meget svært at hæve uddannelsesniveauet yderligere, før man ændrer på de her to systemer, som erhvervsuddannelserne og gymnasierne er delt op i. Vi burde bygge bro mellem de praktiske og boglige uddannelser, så der er nogle andre muligheder for dem, der hverken hører til det ene eller det andet sted,« siger han.

Skateboard-gymnasium

Ulla Højmark Jensen mener, der er brug for at lave forsøgsuddannelser, hvor de unge går i skole på anden måde. Hun bruger USA og Sverige som eksempler: Her kan de unge vælge en fodbold-, danse- eller skateboard-linje og samtidig uddanne sig til højeste niveau.

»Der bliver hele tiden lavet reformer og nye tiltag for at hjælpe de unge, der er ved at droppe ud af ungdomsuddannelserne, men problemet er, at det er lappeløsninger. Hvis vi skal ud af den cirkel, hvor vi smider en masse penge mod øst og vest uden at vide, om det virker, burde vi lave nogle reelle forsøgsuddannelser, så vi kan finde ud af, hvad der fungerer for de unge,« siger Ulla Højmark Jensen.

Formand for gymnasierektorerne Jens Boe Nielsen har svært ved at se skateboardlinjer på gymnasiet for sig, men han er enig med uddannelseseksperterne i, at der er opstået et hul i ungdomsuddannelserne. Han mener, det skyldes, at de mere praktiske ungdomsuddannelser hhx og htx blev tre-årige midt i 90'erne, hvor man samtidig afskaffede den fri ungdomsuddannelse.

»Der er blevet for langt mellem yderpunkterne. Når man som ung skal vælge uddannelse, er der kun den boglige vej eller den praktiske, hvor der er store problemer med at finde praktikpladser. Derfor får vi også rigtig mange elever i gymnasiet, som ikke nødvendigvis vil læse videre, men ikke aner, hvad de ellers skal lave,« siger Jens Boe Nielsen, der peger på, at der er forsøg i gang med erhvervsuddannelser med fag på gymnasialt niveau samt en mere erhvervsorienterede retning i hf, som eksempelvis er målrettet unge, der vil på Politiskolen.

Vejledning er et problem

Formand for erhvervsskolerne, Peter Amstrup, mener, at det koster uddannelsessystemet dyrt, at mange unge er usikre på, hvad de vil. Halvdelen af eleverne på erhvervsuddannelserne forsøger sig eksempelvis for anden gang med en uddannelse. Derfor mener han, at der først og fremmest skal sættes ind med bedre studievejledning.

»De unge er usikre og har i mindre grad end nogensinde før et indtryk af arbejdsmarkedet. Derfor er vi nødt til at have en bedre vejledning, der gør det mere klart for de unge, hvad de skal ud i senere i livet,« siger Peter Amstrup.

Professor Palle Rasmussen mener, at det låser uddannelsessystemet fast, at erhvervsuddannelserne har fået til opgave at sørge for, at de sidste 15 procent af de unge får en uddannelse.

»Vi putter en masse penge i ungdomsuddannelserne for f.eks. at sænke det store frafald på erhvervsuddannelserne, men det er ikke nødvendigvis erhvervsskolernes opgave at få de sidste med, da der er masser af unge, der simpelthen ikke passer ind her på grund af stærke traditioner i de forskellige håndværk,« siger han.

Peter Amstrup er enig i, at erhvervsuddannelserne ikke kan løfte hele opgaven med at få give restgruppen af unge en uddannelse.

»I flere år har det vigtigste formål på erhvervsskolerne været fastholdelse, fordi vi får belønning for, at de unge ikke dropper ud. Men det betyder, at du får nogle uddannelsesinstitutioner, der koncentrerer sig så meget om de svageste, og det går ud over fagligheden og gør os til sociale snarere end faglige institutioner,« siger Peter Amstrup.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her