Læsetid: 3 min.

Erhvervsskoler foreslår fælles ungdomsuddannelse

Alt for mange unge får aldrig en ungdomsuddannelse, og derfor er der behov for en ny type uddannelse, mener erhvervsskolelederne. De foreslår en fælles toårig grunduddannelse, der skal omfatte alle unge
Mange 15-16-årige har svært ved at beslutte sig for, hvad de vil. Men løsningen er ikke en fælles ungdomsuddannelse som Danske Erhversskoler foreslår, mener Konservative.

Mange 15-16-årige har svært ved at beslutte sig for, hvad de vil. Men løsningen er ikke en fælles ungdomsuddannelse som Danske Erhversskoler foreslår, mener Konservative.

Michael Bothager

15. juni 2011

Hver femte ung i Danmark står uden en ungdomsuddannelse. Dermed er Danmark et af EU-lande, hvor færrest unge har en ungdomsuddannelse.

Som eksperter påpegede i Information i sidste uge, skyldes det blandt andet, at mange dropper ud af uddannelserne, og at der mangler nogle tilbud til de unge.

Lederne af Danske Erhvervsskoler foreslår nu at løse problemet ved at lave en samlet indgang til ungdomsuddannelserne. Ungdomsuddannelserne er netop blevet kritiseret for at være for opdelte i henholdsvis praktiske erhvervsuddannelser og boglige gymnasielle uddannelser.

Ungdommens Grund Uddannelse, som de kalder den, skal være to-årig og inddelt i forskellige fag og niveauer, som så senere kan føre til en specialisering i et håndværk, en kort eller mellemlang uddannelser eller en etårig gymnasial overbygning.

Direktør i Danske Erhvervsskoler Lars Kunov mener, at en bred indgang til ungdomsuddannelserne kan være med til at løse det problem, at mange 15-16-årige har svært ved at finde ud af, hvad de vil.

»Udfordringen er at få de unge til at gennemføre og vælge den rigtige uddannelse, men mange er i tvivl om, hvad de skal vælge, og derfor shopper de en hel del rundt. Tanken med at lave et bredere forløb er, at det ikke vil stille helt så mange krav om at skulle vælge lige med det samme,« forklarer Lars Kunov.

Skepsis

Socialdemokraternes uddannelsesordfører, Christine Antorini, er imidlertid skeptisk over for modellen. »Den minder meget om den svenske, hvor alle starter på en bred ungdomsuddannelse, men det har de ikke særligt gode erfaringer med, fordi det hægter især de praktiske unge af, at der ikke sker nogen specialisering før efter to år,« siger Christine Antorini og henviser til, at Sverige har langt højere ungdomsarbejdsløshed end Danmark, hvilket hun netop mener skyldes den manglende specialisering på ungdomsuddannelserne.

Erhvervsskolelederne vil dog ikke kopiere det svenske system. Lars Kunov påpeger, at der sideløbende med Ungdommens Grund Uddannelse stadig skal være mulighed for at gå i mesterlære, samt at der stadig skal være praktik indbygget i de mere praktiske retninger på den nye fælles ungdomsuddannelse.

»Uddannelse og praktik skal stadig kunne køre sideløbende, fordi det er stærkt medvirkende til, at de unge efterfølgende kan finde beskæftigelse,« siger Lars Kunov.

Todeling af gymnasiet

Mange studenter får aldrig en videregående uddannelse efter deres studentereksamen. Ligesom mange studenter bagefter tager en erhvervsuddannelse, forklarer Lars Kunov.

»Derfor foreslår vi en todeling af gymnasiet, så de unge kan tage en mere grundliggende uddannelse på to år, mens overbygningen, der fører til universiteterne, kun er for dem, der virkelig vil den vej,« forklarer Lars Kunov.

Omlægningen af ungdomsuddannelserne skal blandt andet finansieres af, at flere tager en toårig ungdomsuddannelse, samt at tiende klasse nedlægges, foreslår erhvervsskolelederne.

Christine Antorini mener, det er en dårlig idé at afskaffe 10. klasse og korte ungdomsuddannelserne ned til to år, når det der er brug for, at flere tager en uddannelse.

»10. klasse er rigtig god til afklaring af, hvad de unge vil, så jeg tror, vi kommer til at miste flere unge, fordi det bliver mere diffust, hvad det er for en uddannelse, de unge får,« siger Christine Antorini.

Hun er enig i, at der er behov for en ny type ungdomsuddannelse, der opsamler nogle af de unge, der i dag ikke får en uddannelse efter folkeskolen. Den samlede opposition har derfor stillet forslag om at oprette en såkaldt fleks-uddannelse med inspiration fra den fri ungdomsuddannelse. Fleks-uddannelsen skal indrettes specifikt til den enkelte unges ønsker, men det skal kun være muligt at blive optaget, hvis den pågældende unge ikke kan gennemføre en erhvervs- eller gymnasieuddannelse, forklarer Christine Antorini.

Nyt 360 graders eftersyn

Konservatives uddannelsesordfører, Charlotte Dyremose, mener, at erhvervsskolernes debatoplæg berører nogle relevante problemstillinger i forhold til ungdomsuddannelserne.

»Erhvervsskolerne kommer med nogle konstruktive svar, men jeg er ikke sikker på, at en bred indgang til ungdomsuddannelserne løser problemet. Jeg er bange for, at vi bare skubber problemet med, at de unge skifter mening og må vælge om, til to år senere,« siger Charlotte Dyremose.

Den konservative ordfører, mener, der er behov for et 360 graders eftersyn af ungdomsuddannelserne ligesom der har været i folkeskolen, før man politisk kan tage stilling.

»Vi bliver nødt til at finde ud af, hvad vi gør i forhold til at få de rigtige elever ind på de rigtige hylder, fordi der i dag er for mange, der falder fra, og mange unge må vælge om,« siger Charlotte Dyremose og fremhæver erhvervsskolernes niveaudeling af uddannelserne som et eksempel, der med fordel kunne overføres til de øvrige ungdomsuddannelser.

»Ved at give mulighed for forskellige niveauer på samtlige uddannelser, tror jeg, at de nye uddannelsestilbud kan rummes inden for de eksisterende rammer,« siger Charlotte Dyremose.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu