Folket kuppede folkemødet

For at gøre Folkemødet lidt mere folkeligt havde 3F i går på rekordtid samlet 15 arbejdsløse, bornholmske mænd, der slås med 1.400 andre bornholmere om 21 job, og så var det politikernes tur til at lytte
3F-formand Poul Erik Skov Christensen og 15 af hans arbejdsløse medlemmer stillede i går op til folkemødet på Bornholm for at fortælle politikerne om deres virkelighed, som blandt andet består i, at cirka 1.400 arbejdsløse kæmper om 21 job.

3F-formand Poul Erik Skov Christensen og 15 af hans arbejdsløse medlemmer stillede i går op til folkemødet på Bornholm for at fortælle politikerne om deres virkelighed, som blandt andet består i, at cirka 1.400 arbejdsløse kæmper om 21 job.

Marie Hald
17. juni 2011

»Systemet har gjort mig til en løgner,« siger en hærdebred mand med solbrændt hud og tatoveringer op ad begge arme og kigger ud over lokalet:

»Det må der også være nogle af jer andre, der er blevet?«

Der bliver nikket.

En enkelt den eneste og i øvrigt meget sære akademiker i flokken, som han selv siger råber mildt sagt ironisk: »Skam dig«.

Når man bor på en ø med over 1.400 registrerede ledige og 21 opslåede job på jobnettet, og kommunen kræver, at man skal søge to-tre job om ugen, så er det svært at forblive en ærlig mand.

Sådan lød et af mange nærmest desperate opråb fra en arbejdsløs fisker, en udbrændt slagter, et par ledige tømrere, en langturschauffør uden ture, en rygskadet industriarbejder, en frustreret, tidligere truckfører og yderligere en række bornholmske skæbnefæller, som fagforbundet 3F efter 24 timers intens rundringning i går var lykkes at lokke til Allinge.

For ligesom at danne lidt modvægt til de mange politikere, journalister og meningsdannere, der hidtil har domineret den første udgave af politikfestivalen Folkemødet.

»Det gode er, at hvis man siger, man har ansøgt telefonisk, og de så forsøger at tjekke det, så kan virksomhederne umuligt huske, hvem af de 1.400 arbejdsløse de har snakket med,« fortsætter manden med tatoveringerne, men ligner ikke en mand, der er stolt af sig selv.

Det gør de færreste af de 15 mænd, der sidder og fortæller deres historier iklædt Allinges i disse dage formentlig eneste læderveste, sikkerhedssko, træsko og skovmandsskjorter.

De er ikke mænd, der sætter en ære i at dandere den.

»Jeg er maler, men der er ikke noget arbejde til en maler. Jeg går til seks samtaler om måneden, men der er jo ikke en eneste arbejdsgiver der har været inde og kigge på mit CV. Jeg kunne flytte fra øen, men jeg har tre børn og en mor, der ikke synes det er så god en idé,« siger 39-årige Lars.

En anden af de yngre, tilstedeværende hedder Henrik. Han arbejdede på et mejeri, men faldt og slog sin ryg. Han fortæller, at han arbejdede videre på en overdosis morfin, men blevet fyret, da han endelig valgte at melde sig syg.

»Jeg har tilbudt at skifte spor og uddanne mig til beslagsmed, for der er faktisk kun en på øen, der er udlært i at sko heste. Der er en mand, der har arbejdet med det i 45 år, og han vil gerne have mig som lærling, men fordi han er selvlært og ikke har et svendebrev, så må han ikke.«

Smid mikrofonen

En mikrofon går på skift, men ingen af mændene er vant til at tale i den slags, og efter lidt for megen skratten og problemer med at få lyden ud i højtalerne rejser en af mændene sig op og råber:

»Smid den der mikrofon væk.«

Som sagt så gjort, og mødet forsætter i akustisk version.

En mand på 49 år har været lastbilschauffør i 30 år. Han kalder systemet helt absurd.

»Jeg får indimellem job i perioder, og så arbejder jeg igennem, som man gør i det job, men når så perioden er slut, og man skal afspadsere for alt ens overarbejde i de måneder, man har arbejdet, så tvinger de mig til at søge job,« siger han.

»De glemmer, at vi har arbejdet, siden vi var 16 år. I dag er folk jo 35 år, når de kommer ud på arbejdsmarkedet,« siger en anden, der har svært ved at forstå logikken i beskæftigelsesindsatsen:

»Jeg har en chef, der kan tilbyde mig 25 timers arbejde om uge, og jeg får så supplerende dagpenge, men forleden fik jeg et brev om, at jeg kun kan gøre det i 20 uger. Detvil sige, at jeg skal leve af en deltidsløn, som er mindre, end hvis jeg går rent på dagpenge, så jeg skal faktisk sige op, hvis ikke jeg vil miste dagpengene.«

I kunne jo bare blive

Alle mændene har trods deres vidt forskellige baggrunde stort set alle været i aktivering eller 'virksomhedspraktik' i de samme, større, bornholmske virksomheder.

»Har du også været der? Så ved du, jeg er lidt af en ballademager,« siger en mand i en grøn rullekravetrøje, der erkender, at han selv bærer en del af ansvaret for, at han ikke kan holde et job:

»Jeg har lidt svært ved at sidde stille og går også til noget behandling, men problemet er, at det er der mange mænd her på Bornholm, der gør,« siger han og mener, at han også holdes udenfor, fordi han ikke er fra Bornholm.

Det starter en mindre diskussion. De indfødte mener, det er lige så svært for dem som for ham.

»Men det er rigtigt nok, at det handler om at have et netværk,« siger den yngste i selskabet, René.

»Jeg har ikke selv det store netværk, og jeg er ungkarl, så jeg kunne jo godt flytte over vandet, selv om jeg selvfølgelig ville savne min familie. Men jeg kan ikke engang. Mit hus er faldet så meget i værdi, at jeg ikke engang kan sælge det. Jeg ville også gerne tage en 10.klasse-uddannelse og måske en HF, men de vil jo have, at man tager noget, der får en hurtigt ud på arbejdsmarkedet igen,« siger han.

Kun en enkelt af mændene har oplevet at blive fastansat efter at have været i aktivering, og de mener, at loven ikke opmuntrer virksomheder til at ansætte på reelle vilkår.

»Jeg ringede på et tidspunkt rundt til nogle tømrermestre og tilbød min arbejdskraft, men de havde ikke brug for den, før jeg foreslog, at jeg kunne gå i virksomhedspraktik med tilskud fra kommunen. Så kan du bare komme med det samme, lød det,« siger en erfaren tømrer.

En anden mener at vide, at han efter at være blevet fyret, var blevet erstattet af en ung mand fra Københavns Kommune med løntilskud:

»Og så er der de stillinger i det offentlige, som de slår op. De er jo altid afsat på forhånd. De slår dem bare op for syns skyld,« siger tømreren.

De fremmødte tilhørere, der både tæller politikere, meningsdannere og andre nysgerrige, har fået besked på at blot at sidde lytte, for pointen er, at det nu er folket der skal snakke.

Men det betyder ikke, at der ikke er plads til løsningsforslag. Nu er det igen manden med tatoveringerne, der føler, at systemet har tvunget ham til at blive en løgner, der tager mikrofonen og kigger ud over det stort set fyldte lokale:

»I kommer jo bare om sommeren og vil have, at vi betjener jer, så ingen på Bornholm kan tage ferie om sommeren, og så skrider I igen, og vores job forsvinder i oktober. I kunne jo også bare blive her.«

Prøv Information gratis i 1 måned

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Forsiden lige nu

Anbefalinger

Kommentarer

Brugerbillede for Hanne Christensen

Hvorfor er det så afgørende for journalisten at beskrive de arbejdsløses udseende - og på en temmelig nedladende måde. Fx:

"»Det gode er, at hvis man siger, man har ansøgt telefonisk, og de så forsøger at tjekke det, så kan virksomhederne umuligt huske, hvem af de 1.400 arbejdsløse de har snakket med,« fortsætter manden med tatoveringerne, men ligner ikke en mand, der er stolt af sig selv."

Hele artiklen er fyldt med den slags nedladende, supplerende og uvedkommende kommentarer fra journalisten.

Ville man nogen sinde omtale en politikker, som ham med maven, hende med næsen osv.? Eller hende, der ikke synes at være stolt af sit udseende?

Journalisten havde ingen supplerende negative superlativer til, at folk kun kan få job i virksomhedspraktik. At virksomheder ikke har job til folk i ordinære job, men gerne i virksomehdspraktik.

Det viser imidlertid, hvilken negativ effekt virksomhedspraktikordningen har. I en virksomhedspraktik får den "ansatte" nemlig ikke ordinær løn, men må fortsætte med at leve af overførselsindkomstydelsen. For virksomheden betyder det, at den "ansatte" er gratis arbejdskraft.

Journalisten kunne have brugt spaltepladsen på, at fortælle læserne uddybende om denne ordning og dens konsekvenser. I stedet vælger journalisten at nedgøre de ledige, der har været så modige at møde frem.

Lad mig takke disse folk for deres modighed. Godt gået. Og godt gået af 3F.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Dorte Sørensen

Hanne ja sådan kan artiklen også læses, men sådan læste jeg den ikke. I stedet glædede det mig over. at Information gav dette møde på 3F s foranledning spalteplads.
Mht. til udsene så læse jeg i går en artikel om fx Kristian Jensens beklædning og om de danske politikeres påklædning i forhold til de svenske forbilleders mere afslappede beklædning. Bare for at vise, at det heldigvis ikke kun er de svageste der bliver hængt ud . – ret skal være ret.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Benjamin Skou

@ Hanne Christensen

Pointen er, at de ligner den "almindelige, hårdtarbejdende, ærlige dansker", som er ramt af arbejdsløshed og i den forbindelse ikke føler, at systemet på nogen måde hjælpe dem. De står i skærende kontrast til det elite-regime, der burde præsterer bedre løsningsforslag for de pågældende ledige, og som indtager Bornholm i disse dage og går helt anderledes klædt, ser anderledes ud fysisk, bruger andre ord og har andre værdier... dette modsætningsforhold mellem parnasset og arbejdsløse ville aldrig blive FORMIDLET, hvis journalisten havde skrevet en artikel om ulemperne ved virksomhedspraktik. Det hedder show it, don't tell it.
Politikerne fremstår i denne artikel som hyklere, selv om de ikke kommer til orde. Du ville ikke kunne læse en artikel med dette indhold, formidlet på denne måde, i noget andet dansk medie. Information gør det fremragende med denne artikel. Hvis du synes, det er nedladende at fortælle om en person, at han er hærdebred og har en tatovering, så er det dine egne fordomme om sådanne mennesker, du må granske. De arbejdsløse i artiklen handler jo som de kan inden for de rammer, som systemet stiller op. De går jo ikke klædt i niqab eller ser ud på anden måde, der ville gøre det selvforskyldt, at de var arbejdsløse... systemet gør det bare rigtig svært for lavtuddannede mennesker at være arbejdsløse

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Thomas Frovin Jensen

Undskyld Hanne,
hvis du ikke selv kan forstå, hvad beskrivelsen bidrager med, så er jeg bange for, at det heller ikke nytter at prøve på at forklare dig det...

Prøv at fjerne kontekstbeskrivelserne fra fiktionslitteratur og se, hvad du har tilbage...

Du kommer tilsyneladende ikke på Bornholm jævnligt og forstår øens problemer, dens demografi og dens erhvervsstruktur.

PS hvordan synes du, mit hår sidder?

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Hanne Christensen

Dorte Sørensen. Jeg er uenig.

Selv om jeg ikke har læst om Kristian Jensens påklædning, stod der næppe, at han ikke lignede en der var stolt af sig selv. Gjorde der?

Blev han omtalt, som ham med jakkesættet?

Og når journalisten nævner virksomhedspraktik og løntilskudsjob i flæng, ja, så kan læseren meget vel få det indtryk, at det er en og samme ting.

Men du kan måske være så venlig at fortælle læseren forskellen, Dorte Sørensen?

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Poul Simonsen

Det er formentlig rigtigt, at de fleste journalister befinder sig så lang fra manuelle arbejdere, at de (arbejderne) lige så godt kunne komme fra en fremmed planet. Derfor er en visuel beskrivelse helt naturlig.

Men man kunne da håbe, at de 2 politikere fra SF og Venstre har lyttet og vil gøre noget ved sagen.

Men det er nok for optimistisk!

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Inger Sundsvald

Tja, Information burde naturligvis have sendt nogle flere af sted, så man kunne sørge for at få navn og personnummer på alle dem som vi ikke kender fra aviserne og Christiansborg.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Hanne Christensen

Frank Frandsen.

Jeg synes, du har en god pointe. Men det er altså ikke mig, der finder deres udseende nedladende. Jeg synes fortsat, det er nedladende at omtale en person, som en tatoveret der ikke synes at være stolt af sig selv.

Jeg synes, din gode pointe ligger i, at artiklen som du nævner viser en afstandsdyb forskel mellem de "nålestribede" politikere og så de ledige, politikerne bl.a. skal repræsentere.

Men jeg mener fortsat, at denne forskel er fremsat i en nedladende tone. Du må regne med, at journalisten har klippet alle indlæggene til. Og hele artiklen fremstiller disse ledige som outsidere, fx. også ham akademikerne omtales som:

"den eneste og i øvrigt meget sære akademiker i flokken"

Alle fremstilles på en eller anden måde som outsidere og kan efterlade læserne i den tanke, at de selv er skyld i deres ledighed. Fx også

"... jeg er lidt af en ballademager,« siger en mand i en grøn rullekravetrøje, der erkender, at han selv bærer en del af ansvaret for, at han ikke kan holde et job.

Altså den ledige er selv skyld i ledigheden.

Jeg synes, det er fint, at flere af jer læser artiklen anderledes. Men jeg tror, der er rigtig mange, der ikke gør det - ja, nærmest blot skimter artiklen igennem uden at opdage, hvilken indikrete manipulering, de samtidig udsættes for.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Dorte Sørensen

Hanne Christensen, jeg har stor respekt for din kamp for de mindre økonomisk godt stillede i vort samfund. – stor respekt for det, men overdramatiserer du ikke her?
Den artikel om Kristian Jensen var i Information i går med titlen ” Det kræver øvelse at være folkelig” her blev Kristian Jensen beskrevet – ” »Det er da det tøj, han blev gift i,« udbrød en af regeringens tidligere rådgivere, da Venstres gruppeformand, Kristian Jensen, i går trådte op på Folkemødets hovedscene.
Godt så han ud i klassisk, mørkt jakkesæt, nystrøget hvid skjorte og slips i rødlige nuancer. Men måske også en smule varm under den bagende sol over Allinge …….”

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Søren Kristensen

Beskrivelsen af mødedeltagerne er sikkert ikke helt i skoven og jeg opfatter den ikke som nedladende. De der har læst artiklen har fået lidt indsigt i lediges muligheder og vilkår, tatoveringer eller ej. Det er det vigtigste og vel også det der står tilbage?

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Hanne Christensen

Thomas Frovin.

Du har ret, jeg kommer ikke særligt på den i øvrigt skønne ø, Bornholm.

Men nu arbejdsløshed jo ikke alene et bornholmsk problem. Jeg tror heller ikke, at DET var 3Fs pointe. Men du ved måske ikke, at arbejdsløsheden florerer i hele Danmark?

Ifølge Danmarks Statistik var der godt 56.500 alene aktiverede kontanthjælpsmodtagere i marts måned 2011. På Bornholm var der 467. Af de 56.500 var de 51.900 aktiveret i ”forsørgelse under vejledning, opkvalificering og virksomhedspraktik”. Det betyder oversat, at et hopetal er i praktik, altså arbejde uden løn, andet end de bevarer deres kontanthjælp. En ”praktikplads” er altså ikke udtryk for, hvad man normalt forstår ved dette begreb. Der er ingen oplæring, da det er simpelt ufaglært arbejde, disse ledige sættes til. Fx at samle papkasser, sætte bøger på plads på biblioteker, gøre rent o.l. Der var 430 af disse på Bornholm!

I modsætning hertil står personer, der har en langt bedre ordning, nemlig personer i løntilskudsjob. Der var i marts måned kun 600 på landsplan, heraf 7 på Bornholm.

Virksomhedspraktikordning er særdeles populær blandt jobcentre og virksomheder. Klart nok, det er vel let at afsætte gratis arbejdskraft. Det er kun etikken, der skaber afstanden til et job så. Altså ledige kan da også få lov at slå græsset i min baghave. (Forhaven tager jeg så selv, så naboerne ikke opdager min indre svinehund.)

Populariteten ses ved, at der i marts måned 2007 kun var knapt 29.000 kontanthjælpsmodtagere på landsplan i disse ordninger. Altså en fordobling på 3 år. Det samme gør sig ikke gældende for personer i løntilskudsjob, i marts 2007 var der 590 af disse, - altså stort set det samme som i 2011.

Det er jo også regeringens officielle politik, at flere skal ud i virksomhedspraktik. Problemet er, som det rent faktisk også kort nævnes i Informations artikel, af dette ikke føre til job. Tilbage står kun den rene udnyttelse af ledige som gratis arbejdskraft. Og den pointe mere jeg, Information fortier her som i øvrigt. Man mangler endnu at se en seriøs artikel fra Information, hvor denne ordnings indhold og konsekvenser beskrives. Virksomhedspraktikordningen er efter min bedste overbevisning – og efter at have researche i den kommenterede udgave af menneskerettighederne med tilknyttede øvrige protokoller – ren og skær tvangsarbejde, som er omfattet af forbuddet i menneskerettighedernes artikel 4.

Jeg har desværre ikke tallene for dagpengemodtagere, men skal forsøge at finde dem i Danmarks Statistik (Statistikbanken.dk).

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Leif Mønniche

Bornholms borgmester Winnie Grosbøll sagde i efteråret at Bornholm ikke har arbejdspladser for højtuddannede og mht HK'ere og andre så er situationen den samme som for de 5 3F'ere, som beskrives i artiklen - i papkasseaktivering og uden håb for fremtiden. Antallet af virksomheder er begrænset og 8 måneder om året er der mørkt, fugtigt, koldt og blæsende. Bornholm er bedst egnet for pensionister, som har været så heldige at redde sig levende gennem arbejdsmarkedet indtil pensionsalderen.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Inger Sundsvald

Jeg forstår altså ikke Hanne Christensens interesse i og skepsis m.h.t. om nogle læsere bare skimmer artiklen og ikke forstår teksten og f.eks. forskellen på virksomhedspraktik og løntilskudsjob.

Det er jo en ren afledningsmanøvre fra det væsentlige. Der er nok af andre ting at tage fat på om indholdet af artiklen.

”En mand på 49 år har været lastbilschauffør i 30 år. Han kalder systemet helt absurd.
»Jeg får indimellem job i perioder, og så arbejder jeg igennem, som man gør i det job, men når så perioden er slut, og man skal afspadsere for alt ens overarbejde i de måneder, man har arbejdet, så tvinger de mig til at søge job,« siger han.”

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Leif Mønniche

- jeg glemte at tilføje at selfølgelig har politi og retten i Rønne nok at lave med at holde gaderne fri for druk, vold og gadeuorden samt tvangsanbringe unge utilpassede i diverse ordninger. Det lille fængsel med vist nok 14 pladser er næsten altid booket helt op.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Hanne Christensen

Dorte Sørensen.

Ja, mit primære formål med mine indlæg er, at gøre opmærksom på den virksomhedspraktikordning, vi har i Danmark, som efter min vurdering er tvangsarbejde. Jeg ønsker, at vi får stoppet denne menneskerettighedskrænkende måde at behandle ledige på.

Derfor bliver jeg også skuffet over, at du glider af på mit spørgsmål, om du kan beskrive forskellen på virksomhedstilskudsjob og løntilskudsjob.

Jeg bruger gentagne gange ordet "tvangsarbejde" uden mange reagerer på udtrykket. Jeg har tilmed oplevet, at en har påpeget over for mig, hvor voldsomt ordet er (hvorfor jeg burde vælge et andet). Da jeg så vendte tilbage og oplyste, at ordet var velvalgt, da jeg mener dte forholdt sig sådan, bad han ikke dette uddybet!

Tænk, hvis vi brugte tortur i Danmark. Eller vi opdagede, at man i retsvæsenet anvendte dødsstraf uden befolkningens viden. Ville man - fx Information - så spørge ind?

Vi har desværre fået det sådan i Danmark (de sidste 10 år), at vi vender os mere og mere til krænkelser. Fattigdom accepteres udbredt blandt voksne, - det er nu kun børnene vi bekymrer os om. Det omfatter også et parti som SF.

Når menneskerettighedskrænkelser gentages igen og igen, går de ind under huden på befolkningen, der så vender det døve øre til.

Tilbage til forskellen på virksomhedspraktik og løntilskudsjob. I virksomhedspraktik får du ikke løn, men bevarer den hidtidige overførselsindkomst (kontanthjælp, dagpenge). Starthjælpsmodtagere får dog godt en 10’er i timen. Jeg mener, at denne ordning er at betragte som tvangsarbejde.

Løntilskudsordningen er ikke tvangsarbejde. Her får den "ansatte" nemlig den overenskomstmæssige mindsteløn, dog max ca. 100 kr. pr. time. (Jeg kan ikke finde den opdaterede sats). Ordningerne er beskrevet i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, kapitel 11 (virksomhedspraktik) og kapitel 12 (løntilskudsjob). (Kapitel 10 er også interessant i denne sammenhæng, da den også indeholder mulighed for praktik uden løn).

Som jeg nævnte i mit seneste indlæg, er virksomhedspraktikordningen langt mere ”populær” end løntilskudsordningen. I marts 2011 var blandt alene kontanthjælpsmodtagere ca. 56.500 i virksomhedspraktik (efter kapitel 11) eller opfølgningsforløb (efter kapitel 10) og kun 600 var i løntilskudsjob.

Man skal i øvrigt ikke forveksle løntilskudsjob med fleksjob, som så er en helt tredje og bedre mulighed, men som kræver at alle de andre muligheder er afprøvede og udtømte.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Hanne Christensen

Inger Sundsvald.

Jeg forstår ikke, at du synes, at den vigtigste pointe er, den 49-åriges lastbilschaufføres problem:

»Jeg får indimellem job i perioder, og så arbejder jeg igennem, som man gør i det job, men når så perioden er slut, og man skal afspadsere for alt ens overarbejde i de måneder, man har arbejdet, så tvinger de mig til at søge job,« siger han.”

Tænk, hvis verden var så simpel, at det eneste problem for en ledig var, at han ikke både kunne afspadsere og modtage overførselsindkomst.

For det må være chaufførens egentlige problem. Når jeg afspadserer på min plads, møder jeg da heller ikke op på jobcentret for at få dagpenge!

Jobcentret kan jo kun tvinge en ledig i aktivering, hvis personen modtager dagpenge.

For mig fremstod kommmentarer derfor mærkelig, og skulle kræve yderligere uddybning, før jeg egentlig kommenterede den. For hvordan kan man afspadsere og modtage dagpenge samtidigt?

Jeg synes umiddelbart, det lyder som et meget forkælet problem. Og kan slet ikke kategoriseres som den vigtigste pointe. Nej, det var en besynderlig pointe.

Den vigtigste pointe var derimod, at alle havde været i virksomhedspraktik - i de samme virksomheder - og kun een havde oplevet at få ordinær ansættelse (men må jo altså være havnet i arbejdsløshedskøen igen). Så gad vide hvor lang tid den ordinære ansættelse varede.

Det viser, at virksomehdspraktik kun sjældent fører til ordinær ansættelse, og at der er nogle virksomheder på Bornholm, som rigtig har fået øje på denne ordning til at allokere gratis arbejdskraft.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Vagn Rydeng

Det, "manden med tatoveringerne" ikke er stolt af, er tydeligvis den situation han er bragt i af et system, der ikke evner at tilpasse sig virkeligheden, så manden er nødt til at lyve for ikke at få frataget sine dagpenge, og har intet med tatoveringerne at gøre.

A propos beskrivelser af politikeres udseende/påklædning, kan jeg da stadig huske da "ferie-Lene" hed "den talende kavalergang", Helle Thorning "Gucci-Helle", Marianne Jelved "hende med håndtasken", så det er helt normalt.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Inger Sundsvald

Hanne Christensen
Jeg er helt enig i ordvalget med ”tvangsaktivering”, men ikke i at artiklen er nedladende.

”Alle mændene har trods deres vidt forskellige baggrunde stort set alle været i aktivering eller ‘virksomhedspraktik’ i de samme, større, bornholmske virksomheder.”

Både stat, kommuner og virksomheder nyder godt af denne praksis. Hvorfor i alverden skulle man betale for noget som man kan få gratis? Desuden hjælper det til at holde de ansatte til ilden og til at være tilbageholdende med lønkrav og arbejdsforhold.

Det er ikke sandsynligt at politikerne læser denne artikel, men de var nærmest tvangsindlagt til at høre hvad de arbejdsløse havde at sige ved mødet. Men måske fandt de metoder til at abstrahere fra kendsgerningerne om de ”1.400 registrerede ledige og 21 opslåede job på jobnettet”.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Inger Sundsvald

Og så har jeg i øvrigt ikke sagt noget om hvad der var den vigtigste pointe, men derimod at der var mange andre ting at tage fat på om indholdet af artiklen end en journalists måde at beskrive forløbet på.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Inger Sundsvald

Jeg kan heller ikke se, at det er et forkælet problem at brokke sig over, at man, mens man afspadserer overarbejde, og dermed ikke får dagpenge i perioden, tvinges til at søge arbejde.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Claus Petersen

»Systemet har gjort mig til en løgner,«

Det ER samfundets skyld, eller regeringens, eller DF, eller den hvide mand.

Et repræsentativt demokrati kan aldrig tilfredsstille een eneste vælger.

Men bornholmerne kunne jo gå efter en art substituret selvstyre, som Danmark har det, under EU, og få fede kompensationer for tabt fortjeneste, og i stedet få braklægningsstøtte for det samlede klippeareal der ikke udleder CO2, eller i øvrigt medvirker til den overproduktion der var et varmt emne for 30 år siden.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Leif Mønniche

Hanne - tak for din perspektivering af de forskellige ordninger - løntilskud, virksomhedspraktik, flex mm, som jeg ikke er ret godt ind i til at kunne udtale mig. Tilsyneladende opfatter de 5 3F'ere sig som en slags regulerede statister i sit eget arbejdsliv. Ham chauføren - at arbejde 'igennem' vil måske sige at han arbejder 16 timer i døgnet med hvilebestemmelser måske på grund af at der er sæsonforhold med spredte tidsvinduer med beskæftigelse, hvor man sover på rastepladser i vognkabinen. For ham forekommer det måske underligt at skulle afspadsere sit oparbejde overarbejde. Jeg ved det ikke - men det kræver nok lidt mere information før man kan udtale sig.
Det var meget nemmere i gamle dage med mesterlære, svende osv. Jeg ved ikke hvorfor det hele skal være så kompliceret altsammen. For mig at se burde man forenkle istedet for og få glæden tilbage i stedet for at vi alle skal tilbringe det halve af dagen med lovtekst, regler og kontrol.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Dorte Sørensen

Hanne Christensen
Vi er ikke uenige om at ledige udsendes i er tvangsarbejde og jeg har stor respekt for at du skriver så meget om emnet. Men hvorfor mistænkeliggøre andre med, at vi ikke kan se forskel eller måske underforstået går ind for disse ordninger.
Med OVK og R s dagpengereduktion har disse partier gjort gruppen for dette tvangsarbejde endnu større , hvilket jeg ikke ser som et fremskridt snare endnu et tilbage slag.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Inger Sundsvald

Guderne må vide hvordan de forskellige kommunen fortolker reglerne om jobsøgning og retten til at få opretholdt sit livsgrundlag.

Tænk hvis de i stedet brugte kræfterne til at lægge pres på virksomhederne, der igen og igen får gratis arbejdskraft.

For mig forekommer det dybt uretfærdigt at når man har haft overarbejde og/eller sæsonarbejde, at man så skal afspadsere dette, indtil pengene passer med dagpengene. I den tid man arbejder meget, er der ikke engang råd til at bruge det ekstra til at lappe hullerne med. Går man fra et helt almindeligt job hvor der har været overarbejde og man bliver fyret, kommer det som noget af en overraskelse at der så går X-antal uger/måneder før man kan få dagpenge.

Hvem er så sikker på ikke at miste arbejdet, at man kan tillade sig at tage på ferie el.lign.?

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Niels  Mosbak

Dorthe Sørensen

Det kgl. Danske Socialdemokrati skal nu ikke gå helt fri.
Det er rigtigt som Hanne Christensen påpeger, at man vænner sig til den bizarre retorik - især når man ikke selv risikerer at blive ramt af tvangsarbejde.
For ikke så længe siden var Socialdemokratiets formand ude med et bizart forslag om, at kontanthjælpsmodtagere skulle aktiveres med gadefejning - ikke på overenskomstmæssige vilkår, men på kontanthjælpsvilkår, således at de skulle arbejde et vist antal timer - svarende til en mindste timelønsbetaling - men de skulle altså yde noget for kontanthjælpen.

Det bringer mindelser tilbage fra længst svundne tider, hvor fattiglemmerne blev holdt i beskæftigelse på fattiggårdene, og er alene en form for misundelsespolitik fra den bedre stillede del af befolkningen - ikke at de ville bytte de ringe økonomisk vilkår - men fattiglemmerne skal ikke gå og dandere den.

Hvis ikke samfundet er i stand til at gøre op med den protestantiske nytteetik, og prøver at ændre indstillingen til den form for uværdigt tvangsarbejde risikerer man virkeligt at skabe en så dyb kløft i samfundet, at man ikke længere kan holde ro på bagsmækken.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Inger Sundsvald

For mig er det soleklart, at for at der ikke skal komme ubalance i betalingsbalancen med udlandet, så er det nødvendigt at holde x-antal på et så lavt indkomstniveau at de kun er nyttige forbrugere af det mest nødvendige - så der er råd til at dem med rigtig mange penge kan købe ind af dyre udenlandske forbrugsgoder.

Det er de ”skruer” man nemmest kan skrue på. Men man kan jo lige så godt få noget for pengene, og her er socialdemokraterne ikke et hak bedre end V+K. Det er kynisk og det er usympatisk. Gad vide hvor længe det går?

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Dorte Sørensen

Niels Mosbak
Jeg kan ikke lade være med at more mig over at folk tror at jeg er socialdemokrat. Men jeg må skuffe dig og andre . I 1990érne var jeg også imod da SR-regeringen fik indført deres ”noget for noget” politik i forbindelse med ledige.
Den gang socialdemokraterne var ude med forslag om at kontanthjælpsmodtager skulle aktiveres som gadefejere ol. tillod jeg mig at ironiserer med forslaget ved at skrive , at så var der endnu en grund til at melde sig til dagpengeordninger. Hvilken jeg også mener er en solidariskordning, som endnu flere burde deltage i. Desværre har mange først kunne se fordelen ved dagpengeordningen efter de er blevet ledige og ingen gang kan få kontanthjælp fx fordi de har en samboende i arbejde .
PS: Tiden med fattiggårde ol. var fagbevægelsen og socialdemokratiet nu en stor drivkraft til at få afskaffet samt at give arbejderens børn mulighed til en uddannelse mv.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Leif Mønniche

Niels - god sagt. Min oldefar var opsynsbetjent på Ladegården ved Aaboulevarden i København og skulle uddele ris og rotting til fattiglemmerne, når de var uartige. Han døde under opsyn på et snekrads december 1887 og efterlod kone og 5 børn i alderen 2 - 16 år. Møblerne røj til pantelåneren og børnene måtte hjælpe til med at klippe lave julepynt og sælge blomsterbuketter på Strøget. Det er ikke et samfund at vende tilbage til.

Idag er en stor del af arbejdsstyrken blevet fremmedgjorte for ens eget arbejde, som den organiserede fagbevægelse ellers gennem tiden har gjort meget for at modvirke. Fremmedgørelsen skyldes grundlæggende jendomsløsheden i forholdet til produktionsmidlerne. Gennem de sidste årtier har fagforeningerne imidlertid mistet forbindelsen til arbejderklassen og resultatet er til at få øje på i den herskende løsningsmodel. Mon ikke arbejderen snart burde søge tilbage og blive aktiv i sin fagforening så at der igen kan blive indført 'menneskelige' forhold?

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Hanne Christensen

Inger Sundswald.
Jeg er enig i, at der er mange andre pointer i artiklen end tøjet.

Jeg anklager journalisten for at beskrive de ledige som ”outsidere”. En debattør skriver, at det nok er fordi jeg ikke kan identificere mig med de pågældende. Og det har han fuldstændig ret i. Det kan jeg ikke.

Og det er der rigtig mange, der ikke kan! Rigtig mange af dem på den borgerlige fløj kan ikke!

Jeg er på en arbejdsplads, hvor kun få har oplevet ledighed. Jeg tror næppe, nogen af disse kan identificere sig med disse ledige. Heller ikke med akademikeren. Han er jo sær!

Jeg mener, det er vigtigt, at vi danskere bliver klar over, at vi alle kan ende i ledighed. Jeg tror (desværre) det er en vigtig forudsætning for, at folkestemningen kan vende sig imod den nedladende, nyttesløse og ydmygende beskæftigelsesindsats, regeringen har indført.

Ifølge Danmarks Statistik var der i marts 2011 godt 176.300 ledige. Heraf var 19.000 kontanthjælpsmodtagere. Imidlertid var der i marts måned 90.800 der modtog kontanthjælp, og 56.500 kontanthjælpsmodtagere, der var i aktivering (tror nok, tallene skal lægges sammen), altså alene 147.300 kontanthjælpsmodtagere. Så hvordan antal ledige kontanthjælpsmodtagere kan ende på 19.000 forstår jeg ikke.

Men regeringen har jo en stærk interesse i at nedtone ledigheden (Danmarks Statistik er en styrelse under Økonomi- og Erhvervsministeret). Så lad os blot sige, vi i hvert fald har en ledighed på 176.300 (plus måske over 100.000 flere).

De 176.300 fordelte sig på følgende fag (opdelt efter A-kasse):
Faglig Fælles a-kasse (3F) 25,2%
Ikke forsikrede 16,8%
Kristelig a-kasse 9,4%
Handels- og Kontorfunktionærer (HK) 8,2%
Metalarbejdere 4,3%
Fag og Arbejde (FOA) 4,0%
Selvstændige Erhvervsdrivende (ASE) 3,6%
Det Faglige Hus A-kasse 3,4%
Funktionærer og Tjenestemænd (FTF-A) 2,6%
Akademikere (AAK) 2,4%
Magistre (MA) 2,0%
Ledere 1,8%
Byggefagenes a-kasse 1,6%
Teknikere 1,5%
Ingeniører (IAK) 1,5%
Fødevareforbundet (NNF) 1,2%
Børne- og Ungdomspædagoger (BUPL-A) 1,2%
Økonomer (CA) 1,1%
Min akasse 1,0%
Journalistik, Kommunikation og Sprog 1,0%
Selvstændige (DANA) 0,9%
El-faget 0,9%
Frie Funktionærer (FFA) 0,9%
Lærere (DLF-A) 0,9%
Danske Sundhedsorganisationer (DSA) 0,8%
Socialpædagoger (SLA) 0,8%

Nu kan man ikke anvende pct.-tallene som udtryk for ledighedsprocenten inden for faget, da det kun udtrykker, fordelingen af ledige på a-kasser. Fx udgør antallet af personer med lang videregående uddannelse blandt personer under 60 år ca. 6,9 %. Oven for kan man se, at summen af akademikere, magistre, ingeniører og økonomer udgør netop 6,9 %. Altså skulle højtuddannede have ca. samme ledighed som gennemsnittet (i denne statistik).

En akademiker, en kontorfunktionær, en metalarbejder osv., alle burde kunne identificere sig med en ledig, og være klar over, at disse bliver sendt ud som gratisarbejdere i landets kommuner og private virksomheder.

Når pressen fremstiller ledige, der føler sig ydmyget og nedgjort i aktiveringen, synes jeg, det meget ofte sker ud fra personer, som kun få kan identificere sig med.

Derfor får problemstillingen mindre opmærksomhed hos folk. De køber politikernes og pressens sprog, der udstiller disse som nogle dovne slamberter, der ikke gider arbejde. Eller outsidere. Og det skal jo kunne ”betale sig at arbejde”, som Claus Hjort ynder at sige.

Nu udstiller journalisten i Information ikke de ledige som dovne, men jeg oplever, at han udstiller dem som outsidere. Jeg er selv akademiker, og burde således kunne identificere mig med den ledige akademiker. Men han er jo sær, skirver journalisten. Han er mærkelig, så den er da lidt svær at købe.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Søren Lom

Hanne har ret i sin kritik, med sine karikerede stereotyper fremstiller artiklen personerne som værende mindre begavede eller bondske, på samme måde som personfremstillingen i et Holberg teaterstykke, helt uden at skrive det, og fjerne dermed fokus fra det budskab som personerne gerne vil have frem.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Esben  Maaløe

Jeg ønsker ikke at afspore debatten, men håber i vil tager jer tid til at forklare den med kontanthjælps "arbejdet" for mig.

Som jeg forstod det, så var meningen at kontanthjælpsmodtagere skulle udføre nyttigt og ikke ellers udført arbejde i et antal timer der gjorde at deres 'løn', altså kontanthjælpen svarede til mindsteløn.

Er den opfattelse korrekt, og i så fald - hvorfor er det så forfærdeligt?

Jeg er selv lige nu i stor fare for at ende på kontanthjælp, og har ingen problemer med at udfylde min tid hvis det skulle ske. Alligevel synes jeg at det ville være ok at man forlangte en modydelse, sålænge denne modydelse var rimeligt betalt (altså mindstløn for ufaglærte) - OG de mennesker der vitterligt HAR svært ved at udfylde egen tid, kunne få lidt mening i det hele?

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Hanne Christensen

Inger Sundsvald.

Måske er der noget, der er gået min næse forbi. Du skriver, at man ikke kan modtage dagpenge, hvis man har oparbejdet overarbejde.

Lad os betragte lastbilchaufføren, som har haft en 13-timers arbejdsdag. Han har overarbejdet 5 timer. Jeg går ud fra, han får løn for de 5 timer. Lad os sige, dette er sket over en måned med 20 arbejdsdage. Han har altså arbejdet 260 timer, heraf er de 100 timers betalt overarbejde.

Hvad siger reglerne her. Skal han starte med at afspadsere de 100 timers overarbejde, før han kan modtage dagpenge?

Hvordan forholder det sig, hvis overarbejdet er gratis eller alternativt betalt dobbelt op.

Hvis svaret er, at han ikke kan modtage dagpenge, før han har afspadseret de 100 timer, ja, så går jeg ud fra, at det ikke er under ”afsoning” af disse, at jobcentret samtidig kan sende ham i aktivering.

Kender du reglerne? For jeg vil gerne lige have dette præciseret, så jeg ikke udtaler mig på baggrund af manglende kendskab til reglerne.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Michael Skaarup

"Lad mig takke disse folk for deres modighed. Godt gået. Og godt gået af 3F." - enig!

Virkeligheden findes udenfor folketinget, og poltikerne burde sendes i arbejdspraktik og på ansøsningkursus, så de kan se, hvor lidt deres aktiveringsstrategier, har sammenhæng med virkeligheden.

en anden dimension af arbejdsløshedsproblematikken, er at den fastansatte og arbejdende del af befolkning ikke oplever arbejdsløshedensproblematikken på deres egen krop, hvorfor de ikke har forståelse for de arbejdsløses problemer ift at finde et arbejde og vilkår de skal finde det på, og i en vis grad støtter folketingets forforståelse og indsats ift. de arbejdsløse.

- Jeg har personligt oplevet at kort efter en kollega var blevet fyret, var ledelsen klar på at få en ny medarbejder i arbejdspraktik i 6 mdr, imens personen modtog dagpenge.
Ledelsen motivation er klar - gratis kvalificeret arbejdskraft. :)
- men hvorfor den arbejdssægende ville arbejde for sin dagpenge, er en anden grund.- Grunden skal findes i de private aktiveringfirmas strategi for at få succeshistorier, fortæller/pålægger kuristerne at tilbyde deres arbejdskraft i 6 mdr. på dagpeng....??!

Dermed skabes der en unfair konkurrence om jobbene, imellem dem der i (desparation) tilbyder ders arbejdskraft gratis, og dem der vedholder sit (faglige og personlige) værd, og forlanger som minimum den overenskomstbestemte lønsats.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Niels  Mosbak

Esben Maaløe

Den helt korte version er, at hvis der er tale om et arbejde der skal udføres, skal dette ske på overenskomstmæssige vilkår, d.v.s. ret til ferie, o.s.v.

Hvis ikke arbejderbevægelsen kan indse at de smadrer alt hvad der er opbygget siden 1899, trænger der alvorligt til at blive skiftet ud i toppen.

Da jeg var noget yngre end jeg er nu, havde Frederiksberg kommune ansat kommunale gadefejere - og jeg er såmænd opvokset ved den samme Ladegårdså, som Leif Mønniches oldefar var opsynsbetjent ved.

Men altså gadefejning er et reelt arbejde, som man ikke skal jage fattiglemmerne ud for at udføre - det skal udføres på overenskomstmæssige vilkår på alle måder, og selvfølgelig med fast ansættelse.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Inger Sundsvald

Hanne Christensen

Jeg kender ikke eksakt reglerne nu, men jeg ved at for få år siden regnede man flere måneder tilbage i tiden og tilpassede bl.a. overarbejde til dagpengene en tid frem. Om de også tog højde for timelønnen ved jeg ikke. Men der er noget der tyder på at de gør det endnu.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Esben  Maaløe

Niels Mosbak - tak for svaret

Jeg skrev at det var mit indtryk at det skulle foregå til mindsteløn, jeg glemte ferie!

Men har man som bistandsklient ikke ret til ferie?

Jeg er helt med på den med de rettigheder de mange har måtte tilkæmpe sig overfor de få, og undrer mig usigeligt over at CSC sagen kun kommer i medierne når en direktør siger at han vil pløje folk ned med sin SAAB el. lgn. 'guf' ( INFORMATION - JEG SER PÅ DIG - HVAD MED CSC???)

Jeg troede altså at forslaget indebar klausulen 'under overenstkomsmæssige vilkår' - men det gjorde det ikke?

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Hanne Christensen

Esben Maaløe,
Jeg vil gerne svare så godt jeg kan.

Socialdemokraterne og SF ønsker at kontanthjælpsmodtagere allerede efter 1 måned på kontanthjælp skal arbejde for kontanthjælpen. Det samme gælder ikke dagpengemodtagere.

Nogle oplyser, at det skal ske til mindsteløn, men det fremgår ikke, hvad de mener med det. Mit gæt er, at de vil tage udgangspunkt i bestemmelserne for løntilskud, hvor lønnen maks. kan være ca. 100 kr. i timen. Hvis du læser på SFs hjemmeside foreslår de, - om end frivilligt -, at ledige på kanten af samfundet skal kunne arbejde for 30 kroner i timen.

For mig er der flere problemer heri.

1) Hvad er mindstelønnen? Er den 100 kr. eller 30 kr.

2) Kontanthjælpen varierer noget. En enlig mor får ca. 13.300 kr. pr. mdr., unge under 25 år ca. 6.500 kr. Den enlige mor skal altså arbejde 133 tm. pr. uge hvis timelønnen er 100 kr. Nu er det sådan, at vi faktisk arbejder 44 uger ud af 52 uger pga. ferier og helligdage. Der er vist gennemsnitlig ca. 2 ugers sygefravær om året. I alt arbejdes reelt kun 42 uger. Det svarer til ca. 80 % af tiden. De 133 timer pr. uge svarer altså til 166 timer. Der er altså her tale om fuldtidsarbejde – blot uden ordinær løn og vilkår.

3) Den ”ansatte” vil ikke optjene dagpengeret. Så det er altså arbejde uden ende.

4) En kontanthjælpsmodtager har ikke ret til ferie. En aktiveret kontanthjælpsmodtager i virksomhedspraktik har ret til 4 ugers ferie efter 1 års arbejde.

5) En kontanthjælpsmodtager må ikke forlade landet uden kommunes accept. Du kan altså ikke tage på ferie i udlandet som alle os andre – selv om du rent faktisk arbejder.

6) De job, disse kontanthjælpsmodtagere vil få, vil typisk være ufaglærte. Feje gade, sætte bøger på plads, rense grøfter osv. Disse job vil blive til 2. rangs job, hvor der står ”kontanthjælpsmodtager” på ryggen af dig. Det vil en del kunne opfatte som ydmygende, og det gør det ikke just lettere at komme tilbage på det ordinære arbejdsmarked, hvis dit ”netværk” eller tidligere kollegaer har mødt dig som gadefejer. Det pynter altså ikke på cv’et. Og dermed forringer det dine chancer for tilbagevending til det ordinære arbejdsmarked.

7) Hvorfor ikke ansætte personen ordinært, hvis der er et ledigt job?

8) Hvorfor skal dagpengemodtagere så ikke også arbejde for dagpengene?

Som du ser af Informations artikel, kan de ledige godt få job i virksomhedspraktik. Der er altså job nok. Blot ulønnet. Jo mere, det vil blive accepteret i samfundet, at man anvender gratisarbejdere, jo mere vil det blive anvendt, - og jo færre ordinære job er der naturligvis. Det er altså en ond cirkel uden ende.

Som jeg nævnte i et tidligere indlæg er antallet af kontanthjælpsmodtagere i virksomhedspraktikordninger næsten fordoblet på 4 år.

Jeg mener helt klart, at det er ok, at ledige (der ikke er syge) skal forsøge at få et arbejde. Og de skal også som udgangspunkt tage imod et arbejde, der tilbydes dem. Men det er simpelthen en glidebane, hvis dette skal ske uden ordinære ansættelsesforhold. Jeg mener godt, at disse ordinære ansættelsesforhold kan være tidsbegrænsede stillinger – og/eller deltidsstillinger -, men de skal være ordinære på den måde, at de ”ansatte” rent faktisk er ansatte, og har samme rettigheder og pligter som alle andre på arbejdsmarkedet

Derudover mener jeg, at det vi være uheldigt, hvis disse tidsbegrænsede og evt. deltidsstillinger alene består af ufaglært arbejde med den konsekvens, at disse stillingstyper får et sært mærkat klistret på sig som en slags job for undermennesker.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Dorte Sørensen

Niels Mosbak
Mener du virkelig at fagbevægelsen ikke arbejder for afskaffelse af disse undergravende ordninger.?
Men de er oppe mod hårde ords – fx har OVK indført Lømmelpakken, hvor faglige blokadevagter kan risikerer 40 dages fængsel for at vise at lønmodtagere ikke får de overenskomstmæssige løn og arbejdsvilkår. Ligeledes har OVK og R reduceret dagpengeperioden så endnu flere ledige vil komme i den gruppe, der sender ledige ud i tvangsarbejde . Osv……….
Håber snart at lønmodtagerne vil se, at samlet står de stærkere end med de individuelle aftaler som OVK gerne vil ha´indført.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Esben  Maaløe

Hanne - tak for det, jeg har fået perspektiv i min forståelse af problemet, og med de vinkler du lægger frem er jeg helt klart modstander af forslaget.

Har forlængst fået mistanke om at SF er på afveje, den er ikke blevet mindre af det her.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Esben  Maaløe

Vi må jo i øvrigt heller ikke glemme, at HVIS jeg ender på kontanthjælp, så er det vigtigt at holde mig beskæftiget, underdanig og mødig så jeg ikke finder på at sætte mig ind i tingene og GISP - ligefrem gøre anskrig! :)

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Inger Sundsvald

Mindstelønnen er vist et vidt begreb. Hvis en akademiker bliver arbejdsløs og ikke er i a-kasse, hvad er mindstelønnen så for at feje gade? Hvis han/hun ikke er så kvalificeret til at feje gade, så kan timelønnen måske være 30 kr.?

Kontanthjælp kan der ikke blive tale om, hvis vedkommende bor sammen med en partner med arbejde. Ferie bliver man udtrykkeligt gjort opmærksom på at man ikke automatisk har ”ret” til på dagpenge OG kontanthjælp, med mindre man selv har optjent feriepenge.

Denne artikel viser med al tydelighed, at de arbejdsløse bliver OPFATTET som outsidere af politikere og andre. Det er dét jeg læser ud af artiklen, og ikke at journalisten mener det.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for

Er problemet med identifikation ikke begrebet "de ledige" - altså "de" - dvs. ikke mig eller dem jeg kender. Når jeg af og til har tilhørt ""de" ledige", har det altid slået mig, hvor lidt jeg har identificeret mig med "dem", når "de" er blevet nævnt i medierne. Men hvad skal man ellers kalde "dem" - øh af og til "os"? Man kunne jo prøve med "gruppen af erhvervsaktive uden akutelt job" eller sådan noget på samme måde som "de fremmede" er blevet til "personer med anden etnisk baggrund end dansk". Jeg ved det ikke. Jeg ved bare, at jeg sgu da ikke kan identificere mig med ""de" ledige", selvom jeg er det. Jeg er jo bare uden arbejdet et stykke tid. ""De" ledige" er en klientliggørelse og et instrumentelt begreb, som ikke bør høre hjemme i den offentlige debat.

I øvrigt har jeg forespurgt hos både SF og S, om hvorvidt de ville rulle dagpengeperioden tilbage til 4 år, hvis de kommer til magten efter valget. Det kunne ingen af dem svare bekræftende på. Hvilket betyder, at vi også efter et valg med SF/S som vindere vil få flere og flere, der alt for hurtigt risikerer at blive sociale klienter (sikke et begreb) i stedet blot at være uden arbejde.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Dorte Sørensen

Hanne Christensen
Godt du huskede at dette forslag ikke gælder for lønmodtagere, der er medlemmer af dagpengeordningen. Så det gode ved dette forslag er at flere bør kunne se, at et medlemskab af dagpengeordningen kan betale sig. Den detalje bør vel også tages med.
Derudover er det OVK der har indført den nuværende virksomhedspraktikordninger mv. samt frataget ledige muligheden for uddanne sig i ledighedsperioden . Det er vel også en væsentlig detalje.

anbefalede denne kommentar

Sider